Ond, ondere, Underwood

I år var valentinsdag helt særlig for politiske freaks og kommunikationsfolk i almindelighed. Det var dagen, hvor 13 nye kapitler blev føjet til House of Cards-sagaen på Netflix. Fra første minut med Underwood som VP er spændingen i top, og dramaet om sex, kærlighed, magt og manipulation bygges op som et stadigt højere og mere komplekst korthus. Viljen til magt er stadig den bærende drivkraft. Men der er mere spænding og mere action. Og magten, den bliver stadig mere fysisk. Spoiler alert: Dele af plottet vil blive afsløret.
af Jakob Sand Kirk
Der er flettet gode aktuelle politiske temaer ind i historien. Hvor sæson 1 primært bød på en lærerkonflikt (der godt nok var ganske fortræffeligt timet, set fra et dansk perspektiv), byder sæson 2 på en sand perlerække af aktuelle politiske bestsellere. Handelskrig med Kina, tilbagetrækningsreform og ikke mindst en krise med en privat energigigant, der vil få enhver tilbageblevet SF'er til at sige "Hvad sagde jeg!"
 
"And the butchery begins", Francis Underwood
 
Valentinsdag den 14. februar blev dagen, hvor anden sæson af House of Cards blev offentliggjort på Netflix, og 13 nye afsnit føjet til den politiske saga. Denne gang med manipulationens mester Frank Underwood som vicepræsident
 
Vi fans har ventet længe. Mange har binget i weekenden. Og så er der sikkert en del, som er bange for spoilers. Men bare rolig, jeg vil ikke frarøve dig fornøjelsen ved selv at følge med i The Underwoods intriger. I stedet vil jeg slå nogle temaer an, der kan berige oplevelsen, og dermed kan denne artikel læses som en opfølgning til artiklen om første sæson.
 
"There are two types of vice presidents: doormats and matadors"
Francis Underwood
 
Selvfølgelig skal man ikke vide det hele på forhånd
 
Hjerter dame
I første sæson følger vi Underwoods intriger og masterplan, og i denne sæson balanceres spillet, så modspillerne fremstår klarere med egne strategier, intriger og trumfer. Og det bliver mere og mere desperat, The Underwoods får stadig mere magt, får stadig flere i deres magt, men får også stadig stærkere modspillere. Og der kommer helt nye kort i spil.
 
Milliardæren og præsidentens gode ven Raymond Tusk bliver en stadig større trussel mod Frank Underwoods planer
 
Underwood selv stiger et trin på magtstigen, og dermed bliver pladsen som ’majority chief whip i senatet ledig. Ind træder Jacqueline Sharp (spillet af Molly Parker). Hun er krigsveteran, ambitiøs og kan ikke manipuleres. Underwood hylder Sharp for det, han kalder for hendes "skruppelløse pragmatisme", og de indgår en alliance. Sammen sikrer de på god Underwood’sk maner hende posten som ’chief whip’, og hun er nu i Underwoods fold. Nok er hun pragmatiker og skruppelløs, men hun er også selvstændig, og hun har faktisk nogle principper, som hun holder hellige. I hvert fald i udgangspunktet? Det er spændende at følge hendes udvikling.
 
"You did what needed to be done and that's why I choose you" 
Francis Underwood
 
"Unlike you, I don't peedle my goods for whoever pay the highest retainer"
Jacqueline Sharp
 
En handel med djævelen
Der er ingen tvivl om, at man i bearbejdelsen af den oprindelige BBC-serie til amerikanske forhold har hentet inspiration i Lyndon B. Johnsons politiske liv og arv, for alliancen mellem Underwood og Sharp trækker helt tydeligt historiske spor.
 
Da LBJ startede i senatet i 1949, identificerede han Richard Russell som senatets mest magtfulde skikkelse. Russell var erfaren senator med stor indflydelse på både sydstatsdemokrater og konservative republikanere. Han havde ingen formelle poster, men havde en naturlig autoritet. 
 
Som sydstatsmand var Russell blevet kasseret som præsidentkandidat og kæmpede derefter bravt – og med succes – for at sikre sydstaternes segregerede "livsstil". LBJ kastede sig skruppelløst ind i Russells kamp og blev i løbet af kort tid ’chief whip’ for demokraterne og senere deres leder i senatet.
 
Alliancen mellem Frank Underwood og den nye indpisker for demokraterne, Jacqueline Sharp, trækker tydelige spor til sydstatsdemokraten Richard Russell og Lyndon B. Johnson, der blev USA's 36. præsident
 
Underwood er ligesom Russell sydstatsdemokrat, og hvad der ligger i det, bliver stadig mere tydeligt. Som LBJ er Sharp svær at manipulere, og hun holder alle linjer åbne. LBJ endte med at bringe sig i position til at blive præsident ved at bryde med Russell og i sidste ende undsige Russells projekt i sin We shall overcome-tale til kongressen og siden stille sig i spidsen for kampen for ’civil rights’. Vil Sharp også forråde og overgå Underwood?
 
Jacqueline Sharp bliver i anden sæson den nye indpisker for demokraterne. Men vil hun ligesom Lyndon B. Johnson bringe sig selv i position til at blive præsident?  
 
Master of the Senate
Underwood er en politisk mester, og tidligt i sæson 2 ser vi, hvordan han i senatet benytter alle de beskidte tricks i uovertruffen stil. I øvrigt er det ikke første gang, man møder en Underwood som senatsleder. Da demokraterne for første gang valgte en leder for deres parti i senatet i 1920, udnævnte de Oscar Underwood
 
Senatslederen har dog kun begrænset formel magt, og Oscar Underwood formåede aldrig at gøre det til et magtfuldt embede. Det var først, da LBJ gennem alliancen med Russell sprang foran i køen og blev den yngste senatsleder nogensinde, at embedet fik en vigtig rolle. Det er formentligt også i LBJ, forfatterne har fundet inspirationen til den måde, hvorpå Underwood dominerer senatet. 
 
LBJ formåede på tre områder at samle magten over senatet hos sig selv, nemlig gennem:
  1. Udvalgsposter: Hidtil blev de fordelt efter anciennitet, men nu blev det efter forhandlinger. Vel at mærke forhandlinger, hvor LBJ var den tværgående figur.
  2. Udvalgsforhandlinger: Som noget nyt påtog LBJ og hans stab sig at støtte op om forhandlingerne i senatsudvalgene og koordinere demokraternes politik i den tidligere tandløse demokratiske politikkomite, hvor han selv sad for bordenden. Hidtil havde hver udvalgsformand kørt sit eget løb.
  3. Planlægning og timing af senatets forhandlinger: Når nu LBJ havde indgående viden om, hvad der foregik i de forskellige udvalg, kunne han også sikre en optimal timing af lovbehandlingen i senatet. Noget han understøttede med en ny praksis om at indgå aftaler om forhandlingernes forløb for hvert enkelt lovforslag. 
Disse magtmidler i senatet blev understøttet af LBJ's omfattende eksterne magtmidler, herunder især gode kontakter i repræsentanternes hus og en stort set uudtømmelig fundraising i energisektoren. 
 
I bogen "The Years of Lyndon Johnson" kan man læse om LBJ's politiske karriere og ikke mindst om hans præsidentembede 
 
Mange magtbække små
LBJ er blevet kaldt ’Master of the Senate’. Han timede senatet som en dirigent. Ved at lave cirkelbevægelser med pegefingeren øgede og sænkede han hastigheden af taler, navneopråb og afstemninger. Hans assistent vidste altid, hvor senatorerne var og havde nummeret på dem – uanset om det var hos konen eller elskerinden – og de blev indkaldt, eller om nødvendigt hentet, når deres stemme var påkrævet.
 
LBJ vidste, at det var som ’brooker’, at hans magt lå, og det udnyttede han. Han sagde selv, at han ikke var "a leader of great causes, but a brooker of little ones". Han var mester i regler og procedurer og i at få alle de små spørgsmål til at falde i hak, så han altid selv var på den rigtige side. Det viser Underwood sig også at være. 
 
"The road to power is paved with hypocrisy... and casualties"
Francis Underwood 
 
Chief of Staff in a Team of Rivals
"A little sibling rivalry isn't such a bad thing, especially between adopted boys. They either push each other to be the best version of themselves, or one of them gets booted back to the orphanage."
Francis Underwood 
 
Team Underwood er en hård arbejdsplads. Men holdets spillere bliver politiske nøglespillere. Det tiltrækker topspillere og gør dem til rivaler. I sæson 1 har Underwood især en trumf i ’Chief of Staff’, Dough Stamper. I sæson 2 kommer flere til, og der kommer kamp om pladserne. Hvem vil ikke gerne være ’Chief of Staff’ for korthusets mester?
 
Dough Stamper, 'The Chief of Staff', udgør en vigtig politisk nøglespiller i Underwoods planer
 
Den første nye spiller er Conner Ellis. Han beviser sig hurtigt som en velforberedt og kampklar kommunikationschef til Claire. Men har han det, der skal til?
 
En af anden sæsons nye og vigtige karakterer er Conner Ellis, der bliver ansat som kommunikationschef for Claire Underwood
 
Næste spiller er Seth Greyson, han er en "hired gun – but not for money". Han tiltrækkes af Underwoods magtstræben og deler hans foragt for penge som mål i sig selv. 
 
"I want to work for a man like you, not sail a yacht. Money doesn't interest me." 
Seth Greyson 
 
Greyson løser et problem for The Underwoods og køber sig dermed på lønningslisten. Han er med i spillet om holdets få, men værdifulde pladser. 
 
Danton Remy, den tidligere Team Underwood-spiller, som er blevet lobbyist, skal også nævnes. Han er med i spillet i denne sæson, men på modstanderens hold – så længe det varer? 
 
Alle på Underwood-holdet er kantspillere. De er skarpe, og de er effektive. Både når de kæmper for The Underwoods, og når de kæmper for førertrøjen.
 
"We had our own brand of diplomacy: shake with your right hand, but hold a rock in your left" 
Francis Underwood 
 
Underwoods manipulerende, nådesløse og velfomulerede visdomsord har gjort ham til en af de mest citerede figurer i tv-historiens nyere tid. Her er nogle af hans bedste og mest makabre råd:
 
Hvem sponsorerer negative kampagner? 
Et af de nye kapitler indledes af en negativ reklame rettet mod præsidenten og hele hans hold:
 
"They have broken the economy and put us on a collision course with China. Put a stop to them before it is too late. Send a message at the midterms. Let's start fixing the country. Vote for America"
Friends of a better America
 
Præsidenten og resten af den demokratiske regering bliver i den nye sæson beskyldt for at have ødelagt landets økonomi i kampagnen "Vote for America"
 
Det viser sig, at reklamen er finansieret af Daniel Lanagin, en rig, indiansk kasinoejer, og denne figur er direkte inspireret af virkelighedens Jack Abramoff. Men det store spørgsmål bliver, hvem der står bag kasinoet?
 
Negative kampagner er en fuldt integreret del af amerikansk politik; der er masser af eksempler fra 2012. Forskellige Super PACs angreb Obama for at være socialistisk, elitær ikke-amerikaner. På den anden side var Romney en grisk, højrefløjsekstremistisk vendekåbe:
 
Korthuset vakler?
"Even Achilles was only as strong as his heel" 
Francis Underwood 
 
House of Cards er om magt. The Underwoods bygger et korthus op for at nå toppen af magtstigen. I første sæson kæmpede de for hævn og for at komme ind i Det hvide Hus. Det lykkedes, men korthuset rystede i slutningen af sæsonen. Sådan er det også i sæson 2. Denne gang møder Frank og Claire endnu stærkere modstand. Men de er kompromisløse i deres vilje om at nå toppen, og de bygger et niveau mere på korthuset. De får dog også nye fjender, og der er trusler, som truer i korthusets fundament.
 
"The higher up the mountain, the more treacherous the path" 
Francis Underwood
 
Der lægges allerede nu op til tredje sæson. Netflix har annonceret, at den kommer, men ikke hvornår. Skal man gisne om næste sæsons forløb, er det oplagt at skele til det britiske oplæg. Den er på tre sæsoner. Anden sæson hedder Play The King, og den tredje The Final Cut
 
The Final Cut slutter med indvielsen af Margaret Thatchers monument, hvor den britiske premierminister Francis Urquhart er få dage fra at slå Jernladyens rekord som den længst siddende britiske premierminister. Men for Urquhart vakler korthuset, og hans kone finder en endelig løsning, der en gang for alle ender Francis’ stræben på en måde, hun kan acceptere. Mon ikke det også kommer til at gælde for House of Cards?
 
 
 
 
------------------------------------------------------
Læs mere
 
 
Opdater dig på sæson 1:
 
 
 
 
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job