HOT: Specielt for specialer

Artiklen er venligst udlånt af Kom Magasinet, Nummer 46 / Marts / 2010

Alting begynder som en oplevelse, men bliver først forstået som et universitetsspeciale. Netop derfor er specialer ofte så spændende fordi de går i dybden med en oplevelse og sætter ord på. Hvis de rette ord findes, gør fagligheden oplevelsen til erkendelse, en erkendelse som gør os alle klogere og er værd at læse, selv for de uindviede.

Et slid når det står på - en gave for livet
Specialet er et af livets faglige højdepunkter. For mange den eneste gang man for alvor kan dykke ned i et fagligt emne efter eget valg. Alt hvad man beskæftiger sig med senere i livet, er skrevet i vand. Specialet holder derimod ofte vand resten af livet med gode faglige argumenter og evige sandheder. Her er en sjælden mulighed for at bidrage med noget af en vis eviggyldig karakter. Det er hårdt slid når det står på, men en gave til eftertænksomheden. Specialet lærer en for alvor at skrive og ikke mindst at tænke. Noget enhver kommunikatør får brug for senere i livet. Nok så aktuelt i dag falmer emnet ofte med tiden, men metoden står tilbage som en tilgang til faget og jobbet. Specialet bliver de briller man på godt og ondt i mange år frem ser verden igennem.

Globalisering er nøgleordet
Valg af specialeemne siger noget om specialeskribentens sjæl - og selvfølgelig om tidsånden. For mange år siden handlede alle kommunikationsspecialer om Habermas og offentlighedsteorien. Tv-analyser var i høj kurs. Senere var positive fortællinger om storytelling det hedeste hotte. I dag har nettet for længst slået tv af banen som studieobjekt, og der skrives mest om virksomheder hvis de har gruelig ondt i imaget.
Hvis man kigger på årets specialer, er nøgleordet globalisering. Globaliseing på 1.000 måder - kulturelt, teknologisk, kommercielt og politisk:

• Kulturelt som kultursammenstød og mangfoldighedsledelse. Altså, hvordan man som samfund, virksomhed og menneske håndterer globaliseringens sammensmeltning af kulturer, produkter og sprog - en praktisk udfordring som de studerende så prøver at begribe teoretisk og empirisk.
• Teknologisk, hvordan det globale internet og de sociale medier skaber nye muligheder og måder at agere på.
• Kommercielt, ved at alting nu eksisterer på et globalt marked og kan eller skal sælges som en vare. Det betyder at branding og marketing bliver en udfordring for alle der planlægger at overleve globaliseringens udfordringer. Oversat til specialernes verden betyder det en voksende interesse for hvordan virksomheder, byer og produkter skaber sig et stærkt brand og arbejder strategisk med kommunikation i en mere og mere konkurrencepræget virkelighed.
• Politisk er ikke mindst klima og miljø kommet højt på dagsordenen. Det har de vakse kommunikationsstuderende naturligvis spottet før mange andre. Begreber som bæredygtighed og samfundsansvar fylder op blandt årets specialeskrivere.

HOT-listen

Her er så listen med de ni hotteste specialeemner lige nu.

CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY
- SAMFUNDSANSVAR ER SMART

Godhed er på mode. Efter grådighedens årti er pendulet svunget i den modsatte retning. Nu gælder det om at gøre noget for andre mennesker, ikke mindst hvis man er virksomhed. Det har de studerende fanget og skriver om corporate social responsiblity som aldrig før. Godt for verden og virksomhederne, og det kommer der nogle gode specialer ud af.

Et godt eksempel er Christina Buus Hansen: Corporate Social Responsibility i små og mellemstore virksomheder (CBS). Se det her.

BÆREDYGTIGHED - FORDI DER IKKE ER NOGEN PLANET B
Klimakrisen har om noget sat fokus på miljø og global ansvarlighed. Bæredygtighed er derfor gået fra at være noget eksotisk og frelst til at være mainstream og big business. Det optager de studerende og de mest innovative danske virksomheder som Novo Nordisk, Vesta og Coop. Nye specialer kommer bag om buzzwordet og sætter fokus på hvad bæredygtighed er for en størrelse som kommunikation og produktudvikling.

Et godt eksempel er Camilla Nygaard Kristensen: Bæredygtig bank - Er det muligt for Merkur anno 2009 at være en konkurrencedygtig bank såvel som en bank med stærk social profil? (ASB). Se det her.

SOCIALE MEDIER - HVEM SNAKKER OM HVAD PÅ TWITTER
It-revolutionen betyder at internettet kan mere og mere. Nettet er nu en platform for samvær og samarbejde for snart sagt alle og enhver. Vi tilbringer mere og mere tid online, hvad der betyder at hjemmesider til at dele video, billeder, tekst og sociale oplysninger er vokset eksplosivt. Dagens studerende "bor" på nettet, og derfor er det mere end naturligt at de skriver om det. De sociale medier og 2.0-revolutionen har fanget deres faglige nysgerrighed mens interessen for gamle medier som tv, radio og print er på dramatisk nedtur.

Et godt eksempel er Sara Louise Barnholdt: Sociale medier i virksomhedskommunikation (CBS). Se det her.

VIRALE KAMPAGNER
- NÅR REKLAME SPREDER SIG SOM SVINEINFUENZA
Nettet har revolutioneret marketing. Et godt eksempel er det nye reklameformat virale kampagner hvor videoer med indirekte reklamebudskaber sendes rundt af forbrugerne selv. Men hvordan virker det i praksis, for hvem og med hvilke budskaber? Det er naturligvis spændende. Er effekten bedre eller anderledes end traditionel reklame? Svaret finder du i årets specialer.

Et godt eksempel er Camilla Rasmussen: Viral Marketing - virksomhedens trojanske hest (ASB).

EMPLOYER BRANDING - TILTRÆKKE ELLER FRITSTILLE, DET GÆLDER OM AT VÆRE FAIR
På trods af krise og arbejdsløshed har de studerende det seneste år været optagede af hvordan virksomheder fastholder og tiltrækker medarbejdere, altså problemstillingen employer branding. Således halter nogle specialeemner - heldigvis - ofte lidt efter virkelighedens mest flimrende forandringer hvor dagens store spørgsmål ikke længere er at tiltrække, men at fritstille medarbejderne. Men både i modgang og medgang gælder det jo om at behandle medarbejdere ordentligt. Og emner som etnisk og kønsmæssig mangfoldighed er eviggyldigt relevante.

Katrine Skibsted Bach og Maiken Fredenslund: Employer branding - Analyse af Nykredits employer branding-strategi for en etnisk mangfoldig arbejdsplads (ASB).

MANGFOLDIGHED - KULTURMØDET SOM KOMMUNIKATION ELLER KONFRONTATION
Globaliseringen betyder interkulturel udveksling, sammenstød og samarbejde - ikke mindst for de store danske virksomheder der har flyttet dele af deres produktion ud i verden. Hvordan dette sker i praksis og kan beskrives teoretisk, er et oplagt specialeemne. IKEA er det klassiske eksempel på en mangfoldig og global arbejdsplads med diversitetsdilemmaer. De nye specialer viser nye cases og konsekvenser af globaliseringen og mangfoldigheden.

Et godt eksempel er Nanna Simone Schrøder Halck: Når kulturer mødes (CBS). Se det her.

BRUGERDREVEN INNOVATION - BRUG BRUGERNE BEDRE
Brugerne er kommet i fokus. Ikke mindst på nettet, hvor brugerskabt indhold er alle steder. Spørgsmålet er hvad der sker hvis man inddrager brugerne i selve produktudviklingen. Det er jo alligevel brugerne der skal aftage produktet til slut. Bedre ideer og mere tilfredse brugere peger årets specialer på. 'Open innovation' hedder det med et hot navn.

Et godt eksempel er Lasse Damgaard Nielsen: Mellem demokrati og marked: Om brugerdreven innovation i det offentlige (ASB). Se det her.

KRISEKOMMUNIKATION - NÅR LOKUMMET BRÆNDER
Krisekommunikation og issues management er om noget i vælten. Medierne er fyldt med imagekriser med alt fra Tiger Woods til Søren Gade. Al denne opstandelse smitter naturligvis af på de studerende. For hvordan kan fagets mange teorier omsættes til krisekommunikation der virker i praksis? Et godt spørgsmål og et godt specialeemne. Årets specialer kommer med mange gode råd til god krisekommunikation - ikke mindst til hvordan man bedriver krisekommunikation på internettet. Måske skulle forsvaret have læst på lektien inden det gik galt med kommunikationen.

Et godt eksempel er Camilla Hokser Olesen og Louise Lomholt Meyer: Online-krisekommunikation - En analyse af onlinemedier og deres anvendelse i virksomheders krisekommunikation (ASB)

BRANDING - ET LØFTE SKAL LØFTES MED KOMMUNIKATION
Hvordan brander man sig som by, virksomhed, politisk parti eller menneske når verden er blevet en stor markedsplads? Det er et praktisk problem og et spændende teoretisk spørgsmål. Teorien siger at et godt brand er et godt løfte. Hvordan man så brander i praksis, er langt mere kompliceret og gådefuldt. Årets specialeskribenter kommer med mange gode svar på brandingens udfordring. Respekt for det.

Et godt eksempel er Michael Pedersen: SAAB tænder havariblinket: Corporate branding af automobilkoncernen SAAB (ASB). Se det her.