Hipsterne har ikke så meget økonomisk kapital som de højreorienterede, men til gengæld har de ofte mere kulturel kapital. Derfor åbner der sig nye muligheder med naturvinen, som er dyrket uden brug af sprøjtemidler og ’unødige’ tilsætningsstoffer. Det er noget, der appellerer til hipstere, selvom de ikke ved hvorfor.
Et alternativ til naturvin er den biodynamiske vin. Ifølge de biodynamiske principper skal man blandt andet lægge kohorn på marken, og naturligvis undlade at sprøjte, men man må gerne tilsætte svovl, for ellers kan man ikke bevare vinens skønne egenskaber. Så for de venstreorienterede, der i bund og grund er konservative mennesker, der helst ikke vil overraskes, er den biodynamiske vin det helt rigtige valg. En rigtig venstreorienteret vindrikker afviser naturvin som et overfladisk hipsterfænomen.
Bourgogne – de største vines hjemegn
Bourgogne – ordet ligger skønt i munden hos de venstreorienterede vindrikkere. Der findes ingen andre steder i verden, hvor der laves bedre vin og som i højere grad appellerer til kultursnobber. Markerne i Bourgogne er delt op i et hav af parceller, og derfor er der et utal af små, uafhængige producenter, og stadig flere benytter sig af økologiske eller biodynamiske metoder.
Bourgogne er lavet på den følsomme pinot noir-drue og er guf for de venstreorienterede kultursnobber. At vinen er meget dyr rejser lidt et problem. Men har man pengene, er det til at se hen over. Høje priser er naturligvis ikke nogen forhindring for højreorienterede, som også er begyndt at lefle for bourgognen.
I de fleste tilfælde er det dog ikke noget, de kommunikerer proaktivt om, for det afgørende er at opnå den bedste smag, og så skal man undgå at sprøjte. De røde vine laves udelukkende på pinot noir, som er en følsom drue, der skal kæles for – ellers går den til. Men på grund af de særlige jordbundsforhold i Bourgogne opnår de bedste vine såkaldt terroir, som er en kombination af druen, naturen og vinbondens færdigheder. Det er alt sammen guf for de venstreorienterede, hvis eneste problem er, at vinene er hundedyre.
Højreorienteret leflen for Bourgogne
De høje priser skyldes, udover en enorm efterspørgsel, at udbyttet af dyrkningen er utroligt småt. Man beskærer ganske enkelt vinstokkene konstant for at opnå mere koncentrerede druer, og derfor er der ikke ret meget bourgogne på markedet – navnlig ikke af de bedste flasker. Bourgogne starter ved 150 kroner, og skal man have en rigtig stor oplevelse, kommer man nemt til at slippe 500 kroner eller mere.
De bedste vine kommer fra Côte d’Or, der er ét af fem områder i Bourgogne. De største snobber svælger i vine fra Domaine de la Romanée-Conti (DRC) og Domaine Leroy, for dem kan man slet ikke få i handel og vandel. Markedet er blevet støvsuget af velhavende vinsnobber, som synes, det er for let bare at gå ned hos vinhandleren og købe en flaske. Den skal helst være aldeles uopdrivelig, så man kan blære sig over for sine venner.
Fordi bourgogne er blevet så populær, er mange højreorienterede begyndt at lefle for bourgogne. De kan godt se, at bordeaux er blevet kedelig, men interessen gælder ikke den anden vej. Venstreorienterede kan sagtens klare sig uden højreorienteret vin.
Rhône – kraftige vine til kraftige holdninger
Bourgogne må ikke drikkes med alt for krydret mad, for så ryger de smagsnuancer, man har betalt for i dyre domme. Til gengæld passer rhône perfekt. I den nordlige del af Rhône er vinene enormt krydrede, og nogle af dem smager helt hen af peber. Den slags vin passer godt til simremad, som mange venstreorienterede holder meget af at lave, fordi der også er til dagen efter. Vinene er stoppet med alkohol, og derfor kan stemningen løfte sig mere, end hvis man sidder med en let flaske bourgogne, som i bund og grund er en intellektuel oplevelse.
Selv de højreorienterede har indset, at man skal drikke en god flaske rhône til juleanden i stedet for bordeaux. Dem kan man få i rigt mål hos den højreorienterede vinhandler Christian Philipson.
Champagne kan godt gå hen og blive venstreorienteret
Tidligere var champagne noget, vi kun drak nytårsaften, men sådan er det ikke længere. De venstreorienterede ville længe slet ikke købe champagne, så de købte cava, spumante eller ’mousserende vin’. Venstreorienterede vindrikkere ved dog godt, at det ikke holder. Vine fra Champagne smager nemlig bedst, og da der også i Champagnedistriktet findes mange små, uafhængige producenter, gælder det bare om at holde sig væk fra kapitalistiske mærker som Veuve cliquot, Bollinger eller Pol Roger.
Uorienteret vin
Over 99 procent af al den vin, der bliver produceret i verden, er uorienteret vin. Altså ligegyldig konsumvin, som udelukkende har til formål at gøre folk berusede. Vi har alle sammen drukket den slags vin, men det stopper den dag, man har smagt de rigtig gode vine og begynder at sætte pris på dem. Så bliver det svært at vende tilbage til det billige, og det gælder, uanset om man er højre- eller venstreorienteret.
Venstreorienterede vinhandlere
Løgismose Vin
L’Esprit du Vin
Sigurd Müller
Theis Vine
Pétillant
Hipstervinhandlere
Rosforth & Rosforth
Malbec
Österreich
Højreorienterede vinhandlere
Kjær og Sommerfeldt
Philipson
Uorienterede vinhandlere
Irma, SuperBest, Superbrugsen, Netto og andre supermarkeder