Det paradoksale ved høflighed er,
at det på én gang er uvæsentligt og fundamentalt
- Michel Lacroix


høflig  adj.
som opfører sig venligt, opmærksomt og hensynsfuldt over for andre,
i overensstemmelse med almindelig god skik
(Den Danske Ordbog)


Takt og tone eller social intelligens?
Hvad vil det sige at være høflig? Er det, når man svinger den indre takt-og-tone-stok over sig selv? Når man altid husker at sige tak for mad? Når man sender festinvitationer ud minimum seks uger før festen? At man undgår at prutte offentligt? Eller at man tager mørkt tøj på til begravelser? Både og. Det er selvfølgelig nogle gode høflighedshuskeregler. Men høflighed er andet og mere end konkret takt og tone.  

I det nye årtusinde er høflighed og takt blevet erstattet af ”social intelligens”. Social intelligens handler ikke om takt og tone-regler, som bør læres, men derimod om en social bevidsthed, der faktisk kan udvikles. Man kan blive bedre til at se, hvad der er gode tone, og hvad man absolut ikke må gøre. Det er et talent, man kan opdyrke i samværet med andre mennesker. Hvad der grundlæggende kræver, at man er i stand til at afkode andre menneskers måde at kommunikere på.

At knække koderne
Banalt nok er det ganske enkelt at knække koderne hos et folk, hvis koder man selv er en del af. Med andre ord: Danskere har nemt ved at forstå andre danskere, og vi er som oftest ikke i tvivl om, hvornår vi er gemytlige, ironiske, velmenende, rare osv. Langt sværere er det derimod, når man skal knække andre landes kulturelle koder i et forsøg på at skabe en givtig dialog.
Det kan være svært at undgå misforståelser, hvis der i den ene kultur er konsensus om, at døre er noget, man selv åbner, hvorimod dette slet ikke er i orden i den anden kultur.

Eller hvis det opfattes som en charme at være ”naturlig og ligefrem” i den ene kultur, når det i den anden kultur derimod fortolkes som et plus at være ”kultiveret og mådeholden”?

Så er det ikke nemt at udvide sin sociale intelligens til interkulturelle kompetencer. Derfor er rådet herfra, at man bør sætte sig grundigt ind i kultur, normer og adfærdsmønstre for at være i stand til at afkode koderne og dermed opnå samarbejde på et interkulturelt plan. Her kommer derfor i kort form nogle gode råd til høflighedens geografi for fem europæiske lande:

SVERIGE
Selv om Danmark på mange måder minder om Sverige (mindre skandinavisk, protestantisk land med flad organisationsstruktur, hvor alle er dus) er vi dog stadig forskellige fra hinanden. Svenskerne er generelt mere formelle end danskerne, især når man mødes i professionelle sammenhænge. Svenskerne føler sig ofte utrygge ved den danske ligefremhed og jovialitet – de føler, at den dækker over manglende troværdighed.

Tips:

• Frokostpausen (lunchen) mellem kl. 12 og 13 er vigtig i Sverige. Her lukker landet nærmest ned.
• Husk at tage skoene af, hvis du bliver budt hjem til en svensker.
• Svenskerne har generelt sværere ved at forstå dansk, end vi har ved at forstå svensk, men især i Skåne gør man gerne forsøget. Tal langsomt, udtal stavelserne omhyggeligt og brug ti-talsendelser, så går kommunikationen ”hur bra som helst” (med mindre du foretrækker at tale engelsk med broderfolket)
• Apropos Skåne: Mange skåninge kalder København for ”vor stad”.
• Vær opmærksom på, at skåningene ofte er langt mere orienteret mod København og Danmark, end vi er mod Skåne. Vis interesse for Skåne.
• Gør svenskerne trygge i forhandlingssituationer. Svenskerne føler, at danskerne er for handlingsorienterede og for hurtige på aftrækkeren. Svenskerne vil have styr på alle detaljer og nedfældet hver en lille delaftale på skrift.

TYSKLAND
Tyskland er ikke blot det folkerigeste land i EU (82 millioner), men også Danmarks vigtigste handelspartner. Landet har en hierarkisk og ret patriarkalsk struktur. Især i den sydlige del af landet er det sædvane, at kvinder/mødre går hjemme, så længe børnene er små. Her er også størstedelen af befolkningen katolikker, hvorimod den nordlige del af Tyskland er protestantisk. Med hensyn til at være meget resultatorienterede har danskerne fundet sine overmænd i tyskerne. Om muligt går de nemlig i endnu højere grad efter at opnå resultater.  

Tips:

• Husk, at man er Des i Tyskland, præsenterer sig med efternavn og gerne med titel.
• Tyskland er opdelt i 16 delstater med udpræget selvstyre. Den regionale forankring er tit større end den nationale. Eksempelvis er uddannelsespolitik et regionalt anliggende.
• Der går en skarpere skillelinje mellem privatliv og arbejdsliv, end vi kender det i Danmark. I det professionelle liv udfylder man en funktion.
• Det bedste kommunikationssprog i Tyskland er tysk. 56% af tyskerne hævder dog at kunne konversere på engelsk.

FRANKRIG
Der bor 64 mio. mennesker i Frankrig, og landet har babyboom i disse år: 600.000 små nye franskmænd kommer til om året. I Frankrig er kirke og stat adskilt. Det betyder, at man ikke må bære religiøse symboler på offentlige arbejdspladser, skoler og lignende. Og så er Frankrig et udpræget hierarkisk land – og i øvrigt ophavsmænd til parolen ”frihed, lighed og broderskab”.

Tips:

• Hilsekulturen er vigtig. Sig altid ”bonjour”, når du træder ind i en forretning, spørger om vej eller kommer frem til kassedamen i supermarkedet. Ellers kan du godt regne med en dårlig betjening
• Husk, at man er Des og gerne præsenterer folk med både efternavn og titel.
• Der er mere kønsbetonet kommunikation i Frankrig. Mænd åbner døre, skænker vin osv. Der flirtes i det hele taget mere og i alle aldre.
• 38 % af franskmændene siges at kunne tale engelsk,  og de gør det gerne. De resterende 62% taler dog stadig helst deres modersmål.
• Man skelner skarpt mellem privatliv og arbejdsliv. Privat er franskmændene afslappede, i arbejdslivet lægger man vægt på formalia og professionalisme.

STORBRITANNIEN
Vi danskerne synes ofte, at vi minder om briterne. Det synes briterne til gengæld ikke. Briterne nærer en historisk og geografisk begrundet skepsis over for EU og det europæiske projekt. De taler om kontinentet med en vis gysen. Og så er Storbritannien på godt og ondt et meritokrati.

Tips

• Husk, at Storbritannien omfatter fire lande: England, Skotland, Wales og Nordirland. De tre sidstnævnte vil ikke kaldes engelske.
• Dansk konversationskunst à la ”Hvad laver du så?” virker snagende og pinligt.
• Briterne arbejder generelt en hel del mere end danskerne.
• Danskerne har generelt gode sprogkompetencer i engelsk, men skal derfor være så meget mere opmærksomme på kulturforskellene. Man skal være meget varsom med den direkte danske stil med fx at kritisere en kollegas projektudkast. Selv konstruktiv kritik pakkes ind.

POLEN
I modsætning til de fleste andre europæiske lande er Polen (40 mio) et meget homogent land. Der bor kun lidt over 1 % udlændinge i landet, og tæt på 90 % af befolkningen er katolikker. Selv om landet ligger tæt på Danmark og har været med i EU siden 2002, er der stadig en mental mur mellem Polen og Danmark. Hvis du kommer til Polen,  vil det vække glæde, hvis du kender og respekterer de tre polske mænd Johannes Paul II, Lech Walesa og Kieslowski.

Tips

• Polen ligger i Centraleuropa, ikke Østeuropa. Denne skelnen er vigtig for polakkerne.
• Polakkerne bliver glade, hvis man viser god vilje for at lære deres (meget svære) sprog. God dag hedder ”dzien dobry” (djien dobr) og tak ”dziekuje” (djenkuij).
• Vis polakkerne respekt. Det er sårende at blive set på som et land fyldt med blikkenslagere. Og polakkerne er generelt højt uddannede mennesker.
• Offentlige toiletter i Polen har følgende piktogrammer: en cirkel for damer, en trekant for herrer.

Når det går galt
Hvad sker der, hvis man ikke forstår og respekterer de kulturelle koder, der gælder i et land? I nogle tilfælde sker der ingenting! I andre tilfælde bliver man ofte misforstået, og samarbejdet kan gå i hårdknude. Men i alle tilfælde er der stor risiko for, at din modpart fejlbedømmer dig som enten en storsnudet smartass eller en dum bonderøv uden lyst eller evner til at sætte sig ind i andres kultur og normer. Resultatet bliver pinligheder, som kunne være undgået. I værste fald går du glip af vigtige ordrer og fremtidige samarbejdsaftaler. En rapport (udarbejdet til Europa-Kommissionen), viser nemlig, at 11 % af alle europæiske små og mellemstore virksomheder går glip af ordrer på grund af manglende sproglige og interkulturelle kompetencer. Det er altså ikke bare for at undgå pinlige situationer, at man skal lære høflighedens geografi. Det er også et spørgsmål om benhård bundlinje.  



Ulla Gjedde Palmgren er forfatter til Håndbog i høflighed – kulturelle koder i 11 EU-lande. Multivers, 2008. Hun er også indehaver af Intercultures.dk