Historiefortælling som værktøj

Bogen lader læseren komme omkring historiefortælling som værktøj gennem en grundig introduktion til fortællekunstens virkemidler og byggeklodser. Undervejs bliver læseren præsenteret for praktiske opgaver udi fortællekunsten, som kan afprøves på egne medarbejdere. Bogen er et resultat af Sascha Amarasinhas praktiske arbejde med historiefortælling i en lang række danske virksomheder, bl.a. sammen med skuespilleren Terese Damsholt.

Vi mødte forfatteren i Egmont, historiefortællingens danske højborg, til en samtale om historiefortælling i organisationer og virksomheder, om hvad erhvervslivet egentlig kan bruge eventyr til og om hvorfor skuespillere måske er fremtidens kommunikatorer.

Hvorfor kan organisationer og virksomheder overhovedet bruge historiefortælling?

”Når nu historiefortælling er så vigtig en del af vores sociale praksis i så mange andre sammenhænge, hvorfor skulle det så ikke være det i virksomhedssammenhænge? Pointen er at vi alle kan lære at blive gode fortællere, fordi vi alle kommunikerer gennem historier. Så når fortællinger fungerer som kommunikationsmiddel i vores almindelige liv, er det kun naturligt også at bruge det i vores arbejdsliv. Historiefortælling i virksomheder kan ofte få folk til at se tingene på en mindre faktuel måde, fordi det taler til nogle helt andre dele af vores bevidsthed.”

Det lyder som om historiefortælling som ledelsesværktøj udfordrer erhvervslivets gængse opfattelse af ledelse?

”I bogen fokuserer jeg på historiefortælling som et ledelses- og forandringsværktøj, snarere end som en del af branding og markedsføring. Og som ledelsesværktøj gør historiefortælling op med vores traditionelle billede af, hvad en virksomhed er. Normalt ser vi virksomheder centreret omkring seriøsitet, faktualitet og stringens. Virksomheder er en del af skriftkulturen: alt skal kunne nedfældes på papir. Overfor denne kultur finder vi historiefortælling, der gennem sin mundtlige overlevering er løsere struktureret og måske derfor giver mulighed for at tænke friere.”

For og mod historier

Men der må da være situationer i virksomhedens liv, hvor man ikke kan bruge historier?

”Selvfølgelig skal årsregnskabet ikke pakkes ind i et eventyr. Men det kunne da godt være, at direktøren skulle indlede med en historie, der kunne anskueliggøre den aktuelle situation. Jeg bruger i min bog bl.a. eksempler på, at ledere har refereret til alvorlige personlige oplevelser eller zenhistorier, når de skulle formidle svære beslutninger. Historiefortælling i virksomheden sætter dermed fokus på lederen, ikke bare som leder, men også som kommunikator.”

Når man som konsulent bruger historier til at formidle virksomhedens værdier, hvordan sikrer man sig så, at alle tolker historierne på samme måde?

”Det kræver at man anvender nogle meget enkle fortælleskabeloner. Men du kan naturligvis aldrig helt sikre dig, at folk opfatter og fortolker den samme historie på fuldstændig samme måde. Vores mentale billeder af tingene vil altid divergere lidt. Sådan er det. Derfor er det vigtigt at fortællingerne er enkle i bedste forstand. De må hverken være for fortænkte eller for specifikke. Og på et tidspunkt i processen er det nødvendigt, at lederen eller konsulenten tager ejerskab for fortællingen og lægger dens betydning fast.”

Det effektive Eventyr

Hvilke fortællingstyper er for dig at se de mest velegnede til at kommunikere internt i en organisation?

"Eventyrformens skabelon har en stor styrke, fordi alle mennesker kender den så godt. Næsten uanset hvilken kultur vi kommer fra, kender vi eventyrets symboler og arketyper fra barndommen. Vi har fået en masse kulturelle normer og værdier kommunikeret via denne form. Det gør at vi utrolig hurtigt oversætter budskaber, der er pakket ind i eventyrets form. Og så har eventyret den fordel, at alle kender og kan fortælle indenfor eventyrets rammer. Det er en stor fordel når man er ude i en virksomhed."

Men er der ikke andre historieformer, der også kunne være velegnede at kommunikere med?

”I bogen nævner jeg to andre former. Den ene er anekdoten, og den anden er den personlige fortælling. I nogle tilfælde, for eksempel i en krise eller konfliktsituation, vil det være aktuelt for en leder at træde mere frem på scenen. Her kan man f.eks. bruge den personlige beretning, hvor man giver noget af sig selv og kobler den personlige oplevelse sammen med den konkrete konflikt. Der er også andre typer fortællinger, der kan være velegnede, som f.eks. zenhistorien, fablen og parablen. Men det primære er stadig det budskab, man vil formidle med historien, snarere end formen man gør det i.”

Skuespillere som kommunikatorer

Du har i forbindelse med dit praktiske arbejde med historiefortælling samarbejdet med skuespilleren Terese Damsholt. Hvad kan kommunikationsfolk lære af skuespillere?

”Skuespillere kan få os til at gøre ting, vi måske ikke ellers turde gøre. De kan nogle teknikker, når det kommer til nærvær, fokus og energi. De har for eksempel træning i at fortælle den samme historie igen og igen uden at den mister kraft, for det er en del af deres daglige arbejde på teateret. Derudover har de professionaliseret det at indtage en scene. Terese Damsholt har et motto om, at man i en kommunikationssituation skal beære hinanden med fuldt nærvær. Og det mener jeg, at vi som professionelle kommunikationsfolk kan lære en masse af,” afslutter Sascha Amarasinha.

Læs indledning, forord og kapitel 1 af HISTORIEFORTÆLLING I ORGANISATIONER af Sascha Amarasinha i pdf her

















HISTORIEFORTÆLLING I ORGANISATIONER
Forfatter: Sascha Amarasinha
Forlag: Samfundslitteratur
1 udgave 27-02-2004
ISBN: 8759310200