Hemmeligheden bag PET's nye åbenhed
Trusler om terror er PET's arbejde. Det er den, de skal imødegå og kommunikere om. Men hvad og hvor meget skal offentligheden vide? Hvad er PET's K-strategi? Kforum var på Journalisternes Fagfestival. Her åbnede PET's chef døren på klem til den hemmelige tjenestes K-strategi. Strategien er en dobbelthed af åbenhed og lukkethed. Åben for at skabe tillid og lukket for at holde hemmeligt. Det er hemmeligheden bag PET's nye åbenhed.
af Brian Due
Politiets Efterretningstjeneste (PET) er en organisation og en stor dansk arbejdsplads som alle andre. Her er også en kommunikationsmedarbejder, der er med til at udtænke og udforme K-strategier. Men her stopper sammenligningen også. For hvor man i mange moderne organisationer kræver total gennemsigtighed og åbenhed mod offentligheden, er PET, opgaven taget i betragtning, lukket land. Og med god grund. Blev offentligheden fortalt om alle trusler og al efterforskning, ville massehysteriet sprede sig og terroristerne slippe væk. Men lidt må og skal der dog kommunikeres. For offentligheden har krav på at vide, hvad der truer samfundet, og hvordan truslerne bliver imødegået.
Det kræver en fin balancegang af lukkethed og åbenhed som to sider af samme sag. Hvordan og hvor meget er imidlertid spørgsmålet. Chefen for PET, politimester Jakob Scharf, havde svaret parat på Journalisternes Fagfestival 2008 i Odense Congres Center.
Strategien om åbenhed
Jakob Scharf er med egne ord ”meget god til at holde på en hemmelighed”. Hvad der uden tvivl er en vigtig egenskab at besidde i hans job. Samtidig er han meget imødekommende, snakkende, venlig og ligefrem i sin omgang med medierne. Hvad der har gjort ham noget nær perfekt til jobbet som Hr. PET. Han er så at sige som person den perfekte blanding af åbenhed og lukkethed. Han er desuden godt klar over, at åbenhed ikke blot er et ydre krav, men i sig selv et vigtigt redskab for PET i kampen mod terror. Sagen er, at PET har brug for åbenhed, fordi befolkningen kan være til hjælp og skal have tillid til, at PET kan hjælpe dem. Det handler om folkeligt goodwill og bedre efterretninger, hvis befolkningen er bedre informeret. Den nye åbenhed har ifølge Scharf derfor sine tre gode grunde:
1. Åbenhed er nødvendig, fordi PET står til ansvar over for brug af de ressourcer, der bliver tilført. Ressourcer, der i sidste ende er skattebetalt. Borgerne har langt hen ad vejen krav på at vide, om ressourcerne anvendes fornuftigt.
2. Åbenhed er en forudsætning for tillid. Scharf pointerer, at PET's arbejde og eksistens kræver, at der er goodwill og interesse i befolkningen. En samarbejdende befolkning er guld værd. Og det sker kun, hvis der igennem åbenhed er etableret tillid til, at PET gør deres arbejde ordentligt.
3. Åbenhed er med til at skabe forståelse og engagement. Når folk får lov til at høre om PET's overvejelser i forbindelse med forskellige sager og trusselvurderinger, har de også lettere ved at forstå, hvorfor mange informationer må hemmeligholdes.
Al denne åbenhed er dog ikke forundt enhver medarbejder i PET. Faktisk er PET's kommunikation styret, som det ellers kun er kendt fra Mærsk, før Smedegaard kom til. Det er derfor kun Scharf og Scharf alene, der udtaler sig. Fordi når man som PET har med så følsomme emner at gøre, kan selv den mindste uoverensstemmelse eller unøjagtighed få katastrofale konsekvenser for mange involverede agenter, kilder og ikke mindst mistænkte. Og i værste tilfælde skabe massehysteri, forpurre en opklaring eller endnu værre lade en bombe eksplodere. Derfor er det kun Scharf, der kan tillade sig åbenhedens luksus. Og det er kun i begrænset omfang. Scharfs mest brugte sætning i medierne er derfor: ”Jeg kan ikke og vil ikke udtale mig om sagen af efterforskningsmæssige grunde”. Hvad han selvfølgelig er nødt til at sige, fordi PET også har en klar strategi om at være en hermetisk lukket organisation, hvor ingen hemmelighed kan slippe ud.
Strategien om lukkethed
Hemmelighedskræmmeriet skyldes ifølge Jakob Scharf, at PET har det, han kalder ”en naturlig indbygget begrænsning i organiseringen.” PET's arbejde består i at afdække ting, som folk vil holde hemmeligt. Hvad der kræver endnu mere hemmeligholdelse. Ikke mindst, hvis man bruger dobbeltagenter, som er hemmelige for dem, som vil være hemmelige. Hemmeligheden er derfor præmissen for den smule åbenhed, der findes. Hemmeligheden består, fordi der er fire hensyn at tage:
1. Hemmelig af hensyn til kilder. I gamle dage satsede man på teknologi. Det gør man ikke mere. Det er for usikkert, og fjenden har tit teknologi, der kan afsløre teknologi. Nu satser man på at have og rekruttere gode, solide kilder i ethvert potentielt truende miljø. Hensynet til disse kilder er altafgørende for PET's arbejde. Deres hemmeligholdelse kommer selvfølgelig før enhver åbenhed.
2. Hemmelig af hensyn til samarbejdspartnere. Med den nye verdensorden, hvor terroristerne og deres netværk konstant overskrider landegrænser, er det vigtigt med samarbejdspartnere i mange forskellige lande. Hvis ikke PET kan love fortrolighed, vil samarbejdsparterne naturligvis ikke udveksle informationer.
3. Hemmelig af hensyn til efterforskningsmetoder. Mange metoder er almindelige polititricks. De er selvfølgelig kendte af enhver. Men PET arbejder også med nyere teknologier og metoder, som kriminelle ikke må kende til. Derfor kan PET ikke fortælle om kæmpe investeringer i moderne teknologi. Det gælder om altid at være et skridt foran banditterne.
4. Hemmelig af hensyn til operationer. Når efterforskningen er i gang, kan PET ikke fortælle om involverede personer eller taktikker, man vil benytte. Det ville for altid ødelægge enhver mulighed for overraskelsesangreb.
Kun med denne grad af åbenhed og disse hensyn består den hemmelige tjenestes succes. For med Scharfs ord: ”Personer, der har viljen og evnen til at begå terror, findes i Danmark”. Dem finder vi kun i en hemmelighedsfuld åbenhed af befolkningsmæssig tillid og operationel mistillid til mulige terrorister.
Fakta:
Politiets Efterretningstjeneste (PET) er det nationale sikkerhedscenter i Danmark. Dets opgave er at efterforske personer, der truer samfundet. PET beskæftiger sig med trusler, ekstremisme, strafbare forhold, terror, spionage og forskellige former for organiseret kriminalitet. Der er over 700 mand ansat. Besøg hjemmesiden her.
Det kræver en fin balancegang af lukkethed og åbenhed som to sider af samme sag. Hvordan og hvor meget er imidlertid spørgsmålet. Chefen for PET, politimester Jakob Scharf, havde svaret parat på Journalisternes Fagfestival 2008 i Odense Congres Center.
Strategien om åbenhed
Jakob Scharf er med egne ord ”meget god til at holde på en hemmelighed”. Hvad der uden tvivl er en vigtig egenskab at besidde i hans job. Samtidig er han meget imødekommende, snakkende, venlig og ligefrem i sin omgang med medierne. Hvad der har gjort ham noget nær perfekt til jobbet som Hr. PET. Han er så at sige som person den perfekte blanding af åbenhed og lukkethed. Han er desuden godt klar over, at åbenhed ikke blot er et ydre krav, men i sig selv et vigtigt redskab for PET i kampen mod terror. Sagen er, at PET har brug for åbenhed, fordi befolkningen kan være til hjælp og skal have tillid til, at PET kan hjælpe dem. Det handler om folkeligt goodwill og bedre efterretninger, hvis befolkningen er bedre informeret. Den nye åbenhed har ifølge Scharf derfor sine tre gode grunde:
1. Åbenhed er nødvendig, fordi PET står til ansvar over for brug af de ressourcer, der bliver tilført. Ressourcer, der i sidste ende er skattebetalt. Borgerne har langt hen ad vejen krav på at vide, om ressourcerne anvendes fornuftigt.
2. Åbenhed er en forudsætning for tillid. Scharf pointerer, at PET's arbejde og eksistens kræver, at der er goodwill og interesse i befolkningen. En samarbejdende befolkning er guld værd. Og det sker kun, hvis der igennem åbenhed er etableret tillid til, at PET gør deres arbejde ordentligt.
3. Åbenhed er med til at skabe forståelse og engagement. Når folk får lov til at høre om PET's overvejelser i forbindelse med forskellige sager og trusselvurderinger, har de også lettere ved at forstå, hvorfor mange informationer må hemmeligholdes.
Al denne åbenhed er dog ikke forundt enhver medarbejder i PET. Faktisk er PET's kommunikation styret, som det ellers kun er kendt fra Mærsk, før Smedegaard kom til. Det er derfor kun Scharf og Scharf alene, der udtaler sig. Fordi når man som PET har med så følsomme emner at gøre, kan selv den mindste uoverensstemmelse eller unøjagtighed få katastrofale konsekvenser for mange involverede agenter, kilder og ikke mindst mistænkte. Og i værste tilfælde skabe massehysteri, forpurre en opklaring eller endnu værre lade en bombe eksplodere. Derfor er det kun Scharf, der kan tillade sig åbenhedens luksus. Og det er kun i begrænset omfang. Scharfs mest brugte sætning i medierne er derfor: ”Jeg kan ikke og vil ikke udtale mig om sagen af efterforskningsmæssige grunde”. Hvad han selvfølgelig er nødt til at sige, fordi PET også har en klar strategi om at være en hermetisk lukket organisation, hvor ingen hemmelighed kan slippe ud.
Strategien om lukkethed
Hemmelighedskræmmeriet skyldes ifølge Jakob Scharf, at PET har det, han kalder ”en naturlig indbygget begrænsning i organiseringen.” PET's arbejde består i at afdække ting, som folk vil holde hemmeligt. Hvad der kræver endnu mere hemmeligholdelse. Ikke mindst, hvis man bruger dobbeltagenter, som er hemmelige for dem, som vil være hemmelige. Hemmeligheden er derfor præmissen for den smule åbenhed, der findes. Hemmeligheden består, fordi der er fire hensyn at tage:
1. Hemmelig af hensyn til kilder. I gamle dage satsede man på teknologi. Det gør man ikke mere. Det er for usikkert, og fjenden har tit teknologi, der kan afsløre teknologi. Nu satser man på at have og rekruttere gode, solide kilder i ethvert potentielt truende miljø. Hensynet til disse kilder er altafgørende for PET's arbejde. Deres hemmeligholdelse kommer selvfølgelig før enhver åbenhed.
2. Hemmelig af hensyn til samarbejdspartnere. Med den nye verdensorden, hvor terroristerne og deres netværk konstant overskrider landegrænser, er det vigtigt med samarbejdspartnere i mange forskellige lande. Hvis ikke PET kan love fortrolighed, vil samarbejdsparterne naturligvis ikke udveksle informationer.
3. Hemmelig af hensyn til efterforskningsmetoder. Mange metoder er almindelige polititricks. De er selvfølgelig kendte af enhver. Men PET arbejder også med nyere teknologier og metoder, som kriminelle ikke må kende til. Derfor kan PET ikke fortælle om kæmpe investeringer i moderne teknologi. Det gælder om altid at være et skridt foran banditterne.
4. Hemmelig af hensyn til operationer. Når efterforskningen er i gang, kan PET ikke fortælle om involverede personer eller taktikker, man vil benytte. Det ville for altid ødelægge enhver mulighed for overraskelsesangreb.
Kun med denne grad af åbenhed og disse hensyn består den hemmelige tjenestes succes. For med Scharfs ord: ”Personer, der har viljen og evnen til at begå terror, findes i Danmark”. Dem finder vi kun i en hemmelighedsfuld åbenhed af befolkningsmæssig tillid og operationel mistillid til mulige terrorister.
Fakta:
Politiets Efterretningstjeneste (PET) er det nationale sikkerhedscenter i Danmark. Dets opgave er at efterforske personer, der truer samfundet. PET beskæftiger sig med trusler, ekstremisme, strafbare forhold, terror, spionage og forskellige former for organiseret kriminalitet. Der er over 700 mand ansat. Besøg hjemmesiden her.
