Stig Larsen
Katrine Møller Wolff
Lise Dørge
Jakob Brix
Balal Jabbar
Bo Heimann
Michael Bremerskov Jensen
Dorte Østergaard
frederikke heick
Per Eggertsen
Hanne Schou-Rode
Jan M. Olsen
Maja Tini Jensen
Kasper Johansen
Jonas Rathje
Hanne Lind
Anne P. Langer
Magnus Gregersen
Maria Irming Pedersen
Pernille Nordenbæk
Anita Fischer
Randi Vestergaard
Kristoffer Degn
Jytte Skaaning
Rikke Mark
Rose Maria Boelsmand
tirsdag d. 15. december 2009
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link

Anbefalinger (21)

Mark Jensen
Jacob Bøtter
Anne Dorte Erstad Jørgensen
Kasper Bergholt
Jonas Juhler Hansen
Bjarne P Tveskov
Daniel Bæk
paul hertz
Morten Saxnæs
Annette Agerdal-Hjermind
Martin Hartmann Jacobsen
TONNY WENDEL

Hellere sociale medier end asocial markedsføring

Michael Rying

Michael Rying

Head of eCommerce

normann copenhagen

Normann Copenhagen har fravalgt traditionelle reklameindsatser og i stedet valgt at satse massivt på de sociale medier – der hvor målgruppen er. Normann Copenhagen udnytter de sociale medier til at skabe opmærksomhed om deres brand blandt forbrugerne, til employer branding og til at skabe kontakt til presse og fashionbloggere.

Normann Copenhagen er et ungt firma, der producerer og sælger designprodukter til mere end 70 lande. Siden etableringen i 2002 har vi arbejdet uden et reklame- og markedsføringsbudget, hvilket har lukket de mere traditionelle markedsførings-døre. Men det har også åbnet mange andre døre for nytænkning, kreativitet og alternativ markedsføring samt kommunikation - specielt på nettet. Læs her om, hvordan vi bruger de sociale medier til at nå nogle af vores kommunikationsmål.

Amatørvideo virker
I forbindelse med lanceringen af vores hjemmeside fik vi produceret en række professionelle videofilm om vores designere, om hvordan man samler en lampe og om butikken på Østerbrogade. Filmene fungerede rigtig godt på vores hjemmeside, men dækkede langt fra et spirende behov for at fortælle historier i levende billeder. Et videokamera blev indkøbt og filmene blev redigeret ved hjælp at Apples standardsoftware iMovie.
I dag har vi over 45 hjemmeproducerede videoklip liggende på Youtube. Vi bruger video til events, produktdemo, interviews - og hvad, der ellers falder os ind. For det skal være nemt og hurtigt at lave video. Filmene bliver vist på vores blog, Facebook, og på kunders onlineshops. De dukker op på internationale designblogs, bliver brugt på designmesser og ikke mindst som undervisning og salgsmateriale for vores sælgere i udlandet.


Vores første film, et vippeglas der vipper, er i dag set af over 42.000, men målet er ikke at lave virale Youtube film, der bliver set af millioner. Målet er at lave film, der fortæller vores historier til vores målgrupper. Derfor er der også film, som aldrig vil blive set af særligt mange, men hvis du overvejer at købe et ler-bord til 18.000 kroner, kan det være interessant at bruge 5 minutter på, at se hvordan bordet blev til.

Visuel tilgængelighed
Normann Copenhagen er et visuelt firma, og derfor har Flickr vist sig at være et fantastisk værktøj for os. Først og fremmest har vi ét samlet sted, hvor alt vores billedmateriale er tilgængeligt - for alle. Nogle virksomheder vælger at gemme deres billedmateriale bag login og password. Vi har valgt den modsatte strategi, nemlig tilgængelighed. Faktisk ligger over 2.000 af vores billeder tilgængeligt for alle, der ønsker at downloade og bruge dem - og det endda under Creative Commons licensen. Vi vil nemlig hellere have, at det er vores Cognacglas, der bliver eksponeret end billeder af andres cognacglas.

1110 medlemmer, der elsker lamper
Flickr er blevet Normann Copenhagens omdrejningspunkt for billeder. Men Flickr er meget mere end bare et godt billedarkiv. Det er et forum - eller mere præcist - det er millioner af grupper, hvor der bliver vist, delt, diskuteret og uploadet billeder. Der er grupper for alt mellem himmel og jord, og derfor er det også et oplagt sted at komme i kontakt med andre, der deler samme interesse. Normann Copenhagen er pt. medlem af +40 grupper primært indenfor industrielt design, lys og møbler. Gennem Flickr har vi fået kontakt til designere, designelskere, bloggere og journalister, som fx Jill Slater fra designbloggen Apartmenttherapy.com, der sidste år kom forbi København og skrev en rigtigt god blogpost om vores butik. Bloggen besøges af over 3 millioner designinteresserede læsere hver måned, og vi registrerer stadigvæk trafik fra Jill Slaters artikel på bloggen og hjemmesiden.

Der er en verden uden for Google
Selv om at Google er den ubestridte verdensmester i søgninger, står de kun for 1% af vores trafik på Flickr. Hele 83% af trafikken kommer faktisk indefra Flickr, så man skal passe på med at stirre sig blind på Google. Normann Copenhagens Flickr profil besøges i gennemsnit af 10.000 hver måned.

Bloggen bliver bredere
Da vi for to år siden lancerede vores blog SpottedbyNormannCopenhagen.com var den primært tænkt som et internt eksperiment - en måde at få gang i den interne videndeling. Det viste sig hurtigt, at bloggen kunne noget andet og mere. I dag er den en af vores vigtigste interne og eksterne kommunikationskanaler med over 20.000 besøg pr. måned. Og den vil i det nye år også fungere som salgskanal for vores kommende online shop. Vi har lavet +700 blogposts og publicerer næsten dagligt en ny historie. Det tvinger os til - på en positiv måde - at finde blog-historier i stort set alt, hvad vi gør. Resultatet er, at vi har et meget stort bibliotek af historier om vores produkter, designere, holdninger og firmakultur.

Drop din pressemeddelelse
Gennem de sidste par år har vi lært, hvor vigtigt det er at dele sine historier med andre på nettet. Vi har opbygget et rigtigt godt kendskab til design og fashion bloggere og ved i dag, hvor og hvordan man bedst kommunikerer til den enkelte. Ofte bliver en pressemeddelelse sorteret fra (for kommerciel og ikke unik), og der er derfor brug for en anden type kommunikation. Det er her, hvor bloggen også kommer ind i billedet, da den med sin mere uformelle tilgang kan pege en historie i forskellige retninger.

Facebook skaber nærvær
Det har hele tiden været meningen, at vi ville have et dansktalende forum, hvor vi kunne fortælle om, hvad der sker i vores butik på Trianglen. Valget faldt primært på Facebook, fordi det meste af personalet i butikken allerede var aktive her. I dag bruger vi facebook til at kommunikere om events, nye produkter, udstillinger, udsalg, og hvad vi oplever i lokalmiljøet. Materialet, som vi publicerer på Facebook er udarbejdet af os selv, fordi vi gerne vil have, at det skal afspejle butikken lige nu og her. Eksempelvis optog vi i foråret en video under presale-aftenen og i løbet af de tre timer, som der var åbent i butikken, blev filmen redigeret og publiceret på Facebook, så kunderne kunne se den umiddelbart efter deres besøg. Ligesom på mange af de andre sociale medier, er "time to market" altafgørende for, om en historie er relevant - eller ligegyldig.



Indrømmet, vi tjener ikke en krone på Twitter
Vi har haft vores Normann Copenhagen profil siden marts i år, har p.t. skrevet 225 tweets og kommunikerer på engelsk. Med lidt over 730 followers er Normann Copenhagen ikke ligefrem en mastodont på Twitter. Vi sælger ikke online (endnu) og kan derfor ikke måle en direkte økonomisk effekt af vores engagement på Twitter. Til gengæld kan vi se tydelige spor, når vi linker fra Twitter og videre til vores blog, hjemmeside, Youtube eller andre platforme. I starten så vi derfor også kun Twitter som kanalen, der gav trafik til de øvrige kanaler. Det har ændret sig i takt med, at vi er blevet mere "trygge på Twitter". Nu ser vi det som et selvstændigt medie, hvor vi fortæller om, hvad der sker i firmaet og deltager i Twitter dialogen på linje med alle andre.

Rekruttering via Twitter
Vi har netop ansat en ny sælger i Normann Copenhagen. Stillingsopslaget kom aldrig i nærheden af en avis eller jobsektion på nettet. Umiddelbart efter at vi havde publiceret det på vores blog og annonceret det på Twitter, kom de første kvalificerede henvendelser. Faktisk ser vi flere og flere firmaer søge efter medarbejdere netop gennem Twitter. De sociale medier gør det nemt, hurtigt og billigt at rekruttere online. Men vigtigst af alt er, at de ansøgere, som vi havde til samtale, havde en væsentligt bedre indsigt i vores produkter, firmakultur og ikke mindst humor.

Branding i dag - business i morgen
Vores mål er at gøre Twitter til en integreret del af vores daglige kommunikation og forretning. Jeg tror, at Twitter kan have en aktiv rolle i vores dialog med stort set alle de kontaktflader, som vi har i dag. Vi er samtidig meget bevidste om, at man ikke bare kan konvertere alle medarbejdere til super Twitters over night. Det er lidt det samme som dengang, man troede, at alle i et firma skulle og ville skrive aktivt på firmaets blog. Men i takt med at vi oplever succes med at bruge Twitter til vidt forskellige formål, tror jeg at Twitter vil udvikle sig til en uundværlig kommunikationskanal for os.

Show me the money
Vi bliver ofte spurgt om vi tjener penge på de sociale medier - om det er indsatsen værd. Men målet har indtil nu ikke været at tjene penge, det har været at udbrede kendskabet til vores brand og produkter, opbygge dialog, lytte, lære og deltage.
At være en del af de sociale medier har givet os en unik indsigt i vores eget brand, har gjort os i stand til at se og høre stort set alt, hvad der laves og siges om os. Og nok vigtigst af alt har det givet os mulighed for at reagere med det samme. Traditionel markedsføring vil efter vores overbevisning aldrig blive lige så fleksibel og vil aldrig komme lige så tæt på kunderne, som vi kan med de sociale medier.


Følg Kforum

Login med facebook

Omtalt på nettet

Folk, der anbefaler 'Hellere sociale medier end asocial markedsføring'

TONNY WENDEL
TONNY WENDEL - Interessant. Særligt flickr-delen ser jeg potentiale i.
Annette Agerdal-Hjermind
Annette Agerdal-Hjermind - Tak for de mange interessante eksempler og for at dele ud af jeres erfaring
paul hertz
paul hertz - Rummer så mange gode pointer, at man gerne bærer over med egen-reklamen ;-)
Jonas Juhler Hansen
Jonas Juhler Hansen - Fantastisk indsigt i, hvordan sociale medier anvendes i praksis ude i virkeligheden!
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Kommentarer (12)

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter og understøt formålet med Kforum, som er at dele viden og erfaringer om kommunikation.

Læs Kforums takt og tone for god debatkultur her
Astrid Haug

Af: Astrid Haug / onsdag 16. december 2009

Mange tak for at give indsigt i jeres brug af sociale medier. Det er småt med danske succes-cases på nettet - i hvert fald småt med nogen, der vil fortælle så åbent om det, som du gør her. Det er interessant at høre, hvordan Twitter har udviklet sig fra blot at være en kanal til at være en dialog for jer. Ligesom overvejelserne om, hvorvidt det er indsatsen værd, og hvordan man måler værdien af en relation, er interessante at få indsigt i. Det lyder det som om en online shop er det næste oplagte digitale tiltag for jer?
Michael Rying

Af: Michael Rying / onsdag 16. december 2009

Du har ret. Vores online shop er lige på trapperne... Faktisk har jeg brugt Twitter til at rekruttere et hold test-piloter, der via Google Wave skal give os feedback/dialog/ideer - så det bliver super spændende.

Af: Henk / torsdag 17. december 2009

Citat: "Men målet har indtil nu ikke været at tjene penge, det har været at udbrede kendskabet til vores brand og produkter." Altså er det ren altruisme at Normann udbreder kendskab til sine produkter? Det er desværre uundgåeligt at alle grene af den moderne tilværelse indfedtes i markedsføring, og at mange sociale medier efterhånden bedst kan sammenlignes med baren på et bordel. Det er hyggeligt og rart at sidde og sludre der, men hver 3. minut kommer Raimunda fra Sao Paolo ned og tilbyder dig et glas mousserende hvidvin til 600 kroner. Men det er altså rigtig forfriskende (og sikkert også mere effektivt i en reklamekynisk verden) at man vedkender sig at det man gør, er at allokere markedsføringsbudgettet til en mere manipulerende og subtil måde at få kunden til at gå ovenpå sammen med Raimunda. Så kan man kalde det kommunikation i sociale medier eller at præsentere patterne så jomfrueligt at missen synes mindre brugt. Same, same, and not at all different. Spørgsmålet er blot om Raimunda også accepterer græsk?
Claus Dahl

Af: Claus Dahl / fredag 18. december 2009

Hvis du også synes kataloget fra BR-legetøj er lidt ligesom at gå på bordel, Henk, så er der måske noget om at al markedsføring er ens, men ellers er det grebet ud af luften.
Sebastian Overgaard

Af: Sebastian Overgaard / mandag 21. december 2009

Rigtig fint indlæg, Michael. Befriende nede på jorden og dejligt konkret. Og ja, amatørvideo virker i den grad!
Leif Donbæk Thomsen

Af: Leif Donbæk Thomsen / tirsdag 22. december 2009

Tak for en spændende case.
Har alle jeres medarbejdere mulighed for at lave blogindlæg/tweets/etc.
Eller har i en regulær kommunikationsafdeling?
Michael Rying

Af: Michael Rying / tirsdag 22. december 2009

Hej Leif,
Alle medarbejdere hos Normann Copenhagen opfordres til at deltage aktivt på vores platforme. Faktisk inviterede jeg også vores eksterne designere til at skrive på vores blog. Men på trods af fine intentioner, 100 % skrivefrihed og en gulerod i ny og næ, har det været svært at få dem til at bidrage kontinuerligt. Hovedparten af vores online kommunikation bliver derfor udarbejdet af et par medarbejdere fra HQ.
Johnny M

Af: Johnny M / tirsdag 22. december 2009

Hej Michael.
Super godt indlæg, spændende at få lidt indblik jeres markedsføring.
Anders Giversen

Af: Anders Giversen / lørdag 26. december 2009

Hej Michael
Rigtig interessant læsning, dejligt at høre Flickr nævnt udover de sædvanlige sociale knudepunkter. Flickr er i mine øjne helt fantastisk især takket være grupper og tags. Det er tydeligvis en ideel platform netop for jer som skal kommunikere æstetik på et socialt plan. Tak for indblikket.
Mikkel Bechshøft

Af: Mikkel Bechshøft / onsdag 30. december 2009

Hej Michael
Tak for et rigtig godt indlæg - altid interessant at få rigtige tal på bordet. For det er sjældent, at vi får helt konkret, lavpraktisk indsigt i, hvordan der arbejdes med de sociale medier ude i virksomhederne og ikke mindst, hvilken effekt de har. Tak for det.
Michael Rying

Af: Michael Rying / torsdag 7. januar 2010

Tak for de mange pæne ord om :-)

Vi har netop slået besøgsrekord for en PRESALE aften i Normann Copenhagen takket være Facebook, der var omdrejningspunktet for al kommunikationen.

Se billederne, der må være enhver detailbutiks drøm - specielt i disse tider.
http://www.facebook.com/album.php?aid=135574&;id=57713247858
Niels Heilberg

Af: Niels Heilberg / fredag 12. februar 2010

Rying, old boy! Håber du har det godt.

Spændende, relevant og interessant læsning - tak for det!
Hvis du vil deltage i debatten skal du have en profil. Du kan oprette en profil på kforum her. Det tager få minutter.
Login med facebook