Hashtags? Hvad har han røget? Et rimeligt spørgsmål - men 'hash' er amerikansk for nummertegnet #, eller bøftegnet som nogen kalder det, og hashtags er de #let #støjende #ord med sådan et #tegn foran, man ser overalt på Twitter.


Hashtags gør det muligt, med et enkelt klik, at følge hele twitterstrømmen om et bestemt emne

Alt det #@! får Twitter til at ligne tegneserieskældsord
Hashtags er den måde, man skaber offentlige samtaler på med Twitter. Et tweet, der nævner et #emne får automatisk et weblink sat ind til hele samtalen om dette #emne. Et klik, og så er man i fællesstrømmen for al snakken om det ord.

Kulturelt stikker hashtags dybere endnu. Det er almindeligt at tilføje subtekst-markører med hashtags. En gængs markør er #fail, når folk brokker sig over, at et eller andet ikke virker, f.eks. ens ekskæreste. Det er jo ikke fordi, der er nogen, somr har en dyb interesse for at følge alt brok på Twitter, men markøren hjælper de andre med lynhurtigt at scanne tweetet som et suk eller en fejlrapport af en slags. #fail er et af utallige Twitter-memes, man melder sig ind i per hashtag.

Hashtags har ikke altid været der
Noget af det mest interessante ved Twitter, sådan som det tager sig ud i dag, er, at det er opfundet på bagkant. De fleste af de funktioner, der driver den sociale samtale på Twitter, er tilføjet til sitet som en afspejling af en adfærd, som brugerne allerede var begyndt at have, før systemet kunne hjælpe dem med det. Retweeting kalder man genudsendelse af andres beskeder til egne kontakter. Det var egentlig blot en konvention blandt brugerne, før Twitter gjorde en dyd ud af det, og byggede det ind i softwaren.

På samme måde med @-replies - altså den måde, man kommenterer de andres tweets uden at alle, der følger en, bliver spammet helt ned under gulvbrædderne.

Det er ikke mange medier, der kan påstå at være så radikalt brugerdrevne, ikke blot hvad angår indholdet, men også hele den tekniske virkemåde. Det er en vigtig del af Twitters succes, at folkene bag har været ekstremt gode til at opdage, hvad brugerne egentlig foretager sig og har glæde af, og så læne systemet op ad det, i stedet for selv at drive designet frem i R&D-afdelingen.

Utroligt nok var det twitterbefolkningen selv, der løste problemet med at skabe offentlige rum på Twitter, mere eller mindre den afgørende forskel på f.eks. Twitter og Facebooks tilsvarende attentionstrøm.


På Twitters forside kan man se de mest omtalte emner. Det er trending topics, der skyder til tops ved masser af nævnelser, men også masser af re-tweets

Helvede er de #andre
Der, hvor de fleste møder hashtags'ene først, er i Twitters trending topics, altså den oversigt over de mest omtalte ord på Twitter, man kan læse f.eks. her. Trending topics-watching er måske den eneste aktivitet på Twitter, der i korte øjeblikke kan få mig til at mene, at Andrew Keen har andet end jord i hovedet. Keen - tidens mest højlydte internet-pessimist, der naturligvis er på Twitter - har sagt, at de sociale medier stort set blot er rituel, narcissistisk gentagelse af andres gentagelser. Det er en elendig beskrivelse af den almindelige samtale, men for trending topics er det lige før.

I modsætning til avisernes ret konstante udbud af røv, mord og X Factor varierer Twitters trendudbud vildt og voldsomt. Her er katalog over de væsentligste gentagelser:

Tweetmemes
#fail er kun toppen af meme-bølgen. Der er #followfriday, hvor man foreslår gode twitterbrugere at læse, #musicmonday med musiktips og så er der utallige lokale eller kortlivede memes. Herhjemme f.eks. #fraekfredag med suggestive tekst og billedlink og et imponerende opbud af "Det sagde hun også i går"-jokes.


Når store begivenheder finder sted i andre medier, giver det genlyd på Twitter. For eksempel Twilight-filmene, har slået store #twilight spambølger ind over Twitter

Sport, vampyrer og Apple
Forskellige fænomener i andre medier har det med fuldstændig at slå bunden ud af hive-mindens kapacitet for opmærksomhed. Vi nævner i flæng: Større sportsbegivenheder som Super Bowl, vampyrfilm for uskyldige teenagepiger og værst af alt, nyheder om Apple og Apple-produkter. Steve Jobs' keynotes gør ved Twitter, hvad Katrina gjorde ved New Orleans. Mens de står på, er det umuligt at få nogen informationer på Twitter overhovedet, bortset fra hvor tynd Jobs' måske behandlede cancer har gjort ham nu, hvad den næste fantastiske ting koster, og hvad han mon har som "just one more thing"-trick i dag.

Tv er blevet til #TV
En anden dag må der blive plads til en artikel om "Det nye tv", som min ven Kevin Slavin kalder det. Det nye tv er tv med de sociale medier som dagligstue. I stedet for blot at se tv, hænger man ud på Facebook eller Twitter, hvor man kan sludre med alle de andre, der også ser tv. Fredag aften ser Familien Danmark f.eks. X Factor. Så skulle man tro, der var ro på Twitter, et Remee-frit paradis uden sjælechok, men ak nej - Familien Danmark har fået iPhones, og disse iPhones er på Twitter, mens Autotune er på overarbejde.

Døgnet i hashtags
Om morgenen, dansk tid, er det filippinerne, koreanerne, indoneserne og malayerne, der ejer Twitters trending topics. Det er simpelthen dem, der har været oppe i mange timer og sat trenden på det tidspunkt. Det er lidt ligesom, når man kører hen over Fyn, hvor det, der ligner Tuborg-reklamer ,i virkeligheden er Albani-reklamer, og det, man tror er Berlingske Tidende, er Stiftstidende. På morgen-twitter er Jonas Brothers pludselig K-popstjerner og Twilight er malay-soaps. Hvis da en bleghvid europæer som jeg kan forstå, hvad de skriver overhovedet.

Op ad dagen tager Europa over. Det vil langt hen af vejen sige Storbritannien. Optimisten ville håbe på politik, men englænderne er jo også mennesker, så det bliver som regel til #eastenders i stedet.

Ud på eftermiddagen er det slut med det. Amerika vågner og så står den på teenidoler som Jonas Brothers og Justin Bieber, tweetmemes i klasse med "yo mama"-jokes.

Men siger de så aldrig noget fornuftigt?
Det lyder jo lidt som om hashtags mest hører hjemme i spøg og skæmt-afdelingen, men sådan er det heldigvis ikke helt. I skrivende stund er det hotte sted at være, for digitalbranchen i hvert fald, i Austin, Texas. Her foregår den årlige South by South West-konference. Der kan vi jo ikke alle tage hen, men Twitter-brugerne er der i stort tal, så hvis man vil følge lidt med i hvad, der er på programmet, så kan man bare tune ind på #sxsw. Det er næsten lige så overvældende som en Apple-keynote og derfor noget anstrengende, hvis man er ligeglad, men man kan få et indtryk af, hvad det mest buzz-værdige i Austin er i år.

Og så kan man som næsten intet andet sted skrue en samtale sammen selv i rekordfart. Jeg har selv haft fantastiske erfaringer med at mobilisere hjælp og publikum til arrangementer stort set udelukkede båret frem af et heldigt spredt hashtag.

De vigtigste hashtag-ressourcer
Udover Twitter selv, så er der opstået en underskov af små fokuserede trend-tracker sites, der finder trends, og når man er heldig også forklarer, hvad det egentlig er samtalen handler om.
Både Whatthetrend og Brizzly Guide tilføjer forklaringer, så man kan finde ud af, hvorfor et hashtag pludselig er over det hele.