Hashtag for læseheste

Der er kæmpekampagner med hushøje bannere og tv-reklamer på alle kanaler. Og så er der de små, stille niche-aktiviteter, som puffer det hele i den rigtige retning. Sådan en lille, smart ting synes Gyldendals fredagsbog på Twitter at være. Forlaget har fundet opskriften på, hvordan man engagerer læsere (og mulige kunder) på en relevant måde i et smalt medie. Det er ikke så svært – man skal blot have noget på hjerte.
af Katrine Thielke
Gyldendals #fredagsbog-koncept er enkelt. Ved midnatstid, når det skifter til fredag, eller tidligt fredag morgen åbner @gyldendal på Twitter med spørgsmålet:
 
”Hvad læser du, og hvorfor læser du det? #fredagsbog”
 
I løbet af dagen svarer læsere i hele landet, hvad de læser og bruger tagget #fredagsbog, så det er muligt at følge med i, hvad andre twittere læser, også selvom man ikke følger dem.  Læsertips fyger af sted, og der bliver diskuteret alt fra de store bestsellers til smalle tegneserier.
 
I løbet af dagen uddeler @gyldendal også bøger til deltagerne i #fredagsbog. Principperne for, hvordan bøgerne deles ud, er forskellige, så deltagerne kan ikke på forhånd regne ud, hvordan man gør sig fortjent til en gratis bog.
 
 
Hvordan adskiller denne aktivitet sig fra andre former for markedsføring via Twitter?
 
Markedsføring med promoted tweet
Hvis man vil markedsføre sig på Twitter, er der i øjeblikket ikke andre nemme veje end betalingsvejen. Man kan købe sig til promoted tweets, promoted trends og promoted account.
 
Et promoted tweet er et almindeligt tweet, som man som virksomhed kan betale for at få skubbet højt op i søgeresultater på de søgeord, der er knyttet til det. Det vil stadig være synligt for Twitter-brugerne, at det er betalt for, og man betaler kun for retweets og anden interaktion med det fremhævede tweet. Det samme gælder for trends og accounts, og der er ingen tvivl om, at vi nok skal komme til at se en bedre og mere intelligent brug af de muligheder, end vi gør lige nu.
 
Gratis, spam-agtig markedsføring
De fleste virksomheders hede drøm er at få markedsført sig via Twitter uden om den betalte markedsføring. De fleste, der har været på Twitter i mere end en måned, har nok oplevet at blive fulgt af alle mulige større og mindre brands, der håber, at du vil følge dem også og allerhelst klikke på nogle af alle de links, de publicerer i store mængder i deres strøm – links, der fører til nyhedssider eller produktsider.
 
Det er alt sammen hovedløst linkpusheri uden meget menneske bag – faktisk så hovedløst, at der af og til ikke er et menneske bag, men blot et lille automatiseret stykke kode, der ordner sagerne. Med andre ord er der nogle typer virksomheder, der benytter Twitter som en spam-maskine.
 
Markedsføring som ægte samtale
Men der er også gode eksempler på brug af Twitter. Det, der kendetegner de gode eksempler, er det samme, der kendetegner god brug af Facebook, LinkedIn og alle andre kontaktflader med kunder og brugere. Nemlig at det er ægte samtale mellem virksomhedens mennesker og kunderne, og hvor det emne, der tales om, passer til det medie, man befinder sig i. Det vil sige fortjent opmærksomhed.
 
Facebook er velegnet til nære produkter og services, LinkedIn til den faglige, jobnære dialog, og Twitter passer godt til små nørdede netværk, der gerne vil dele deres erfaringer med en lidt mere sluttet kreds, end man gør på Facebook. Tonen kan være mere seriøs på Twitter end på Facebook (ingen regler uden masser af undtagelser), og derfor er Gyldendals #fredagsbog et glimrende lille tiltag i et nichemedie.
 
 
Gyldendals #fredagsbog er et  internt con amore-projekt
Det er Marie Bilde, Jesper Green og Lene Wissing, der står bag #fredagsbog. De sidder forskellige steder i huset Gyldendal og blev inspireret til at være på Twitter for to år siden, da de besøgte den amerikansk konference Tools of Change for Publishing. Et år senere startede de #fredagsbog, inspireret af #fridayread.
 
På tagget #fridayread er der op mod 5.000 personer, som diskuterer læsning hver fredag, og Lene, Marie og Jesper mente, at der måtte være plads til en dansk version også. Formålet er ikke direkte at sælge bøger – men at være værter for bogsnak. Rationalet er, at jo mere der tales om bøger, jo mere får folk lyst til at læse – og det giver i sidste ende mere salg.
 
Projektet er ren con amore – der var ikke nogen strategi forud for opstarten af #fredagsbog. For de tre værter er det en naturlig del af deres arbejde at holde sig orienteret på Twitter, hvor de følger både danske og udenlandske forfattere, forlæggere og læsere for at holde sig orienteret om, hvad der sker i bogverdenen. Så at være værter på en mere systematisk måde for snak om bøger var et naturligt næste skridt.
 
Et firma møder sine slutbrugere
I Danmark er der ikke tradition for, at læsere og forlag møder hinanden – relationen er som regel mellem boghandler og læser, eller mellem forfatter og læser. Det kan man godt undre sig lidt over som læser – hvorfor skulle brugerne af produktet bøger ikke tale med dem, der er med til at beslutte hvilke bøger, der skal i handlen?
 
Gyldendal har allerede taget flere skridt til at møde deres slutkunder – blandt andet er firmaet på gyldendal.dk også vært for samtalen mellem forfatterne og læserne, mest bemærkelsesværdig er nok Ib Michaels side, hvor den uforfærdede forfatter slår sig løs og lige for tiden tæver løs på anmelderne.
 
Og hvorfor skulle det nu være en succes?
I Danmark er der 300 personer, der taler bøger hver fredag på tagget #fredagsbog, og Gyldendal håber, at flere kommer til. Det er i sig selv ikke tal, der vil slå en medieplanner af hesten, men det, der gør indsatsen en succes, er, at det er det rette budskab til den rette målgruppe i det rette medie. Twitter-brugere i Danmark er – hvis man maler med den meget brede pensel – relativt højtuddannede og intellektuelle, mange i mediebranchen, og derfor naturlige storforbrugere af bøger. De vil gerne vise, hvem de er gennem deres bogreol, så at facilitere den selvfremstilling er opskriften på en succes.
 
Med tiden skal der nok komme flere på Twitter – eller Gyldendal kan flytte #fredagsbog til et andet medie, hvis samtalen flytter. Det, man kan lære af her, er den gode gamle kommunikationsdyd – at rent faktisk have noget på hjerte til målgruppen, og ikke stirre sig blind på, at man tilfældigvis befinder sig i et nyt medie.
 
Sådan kommer du videre med Twitter
---
 

Bliv opdateret med artikler, debat og stillingsopslag i Kforums nyhedsbrev hver uge – tilmeld dig her. Det er gratis.

 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også