De vigtigste håndtegn i Mellemøsten lige nu
Inden for det seneste år er der blevet brugt en del håndtegn i Mellemøsten. For den ikke-indviede ser de ud til at være tilfældige og virker mest som en parodi på en flok L.A.-gangstarappere, men hvert enkelt håndtegn har et religiøst og politisk budskab og har dermed en betydning. Især IS’ brug af håndtegn er værd at sætte sig ind i, fordi denne kommunikation meget tydeligt fortæller os om militsens syn på deres modstandere, både i Mellemøsten og Vesten.
af Redaktionen
Brugen af håndtegn er ikke noget nyt. De er altid blevet brugt i politik. Tænk bare på Hitler og det måske bedst kendte håndtegn i vores historie: nazisternes heilen. Inden for det sidste år har IS, deres modstander og Det Muslimske Broderskab i Egypten brugt håndtegn til at symbolisere komplekse politiske budskaber. Vi kigger nærmere på fire af dem.
En strakt pegefinger har været en måde at vise sin tro på Allahs enhed for mange muslimer. For jihadister er det også et tegn på teologisk herredømme og militær dominans.
Én finger = én gud
IS benytter én strakt pegefinger til at referere til deres tro på én gud, hvilket er en central del af islam. At Allah er én, betyder, at han ikke kan deles op i mindre enheder. Ligesom man ikke kan sidestille eller sammenligne nogen med ham. Dette indikerer også den muslimske afstandtagen til kristendommens opfattelse af Gud, Jesus og Helligånden som en treenighed.
Mange muslimer har længe knyttet en fremvist pegefinger med troen på én gud. Håndtegnet er blevet brugt i forskellige sammenhænge, lige fra daglige bønner til konverteringer. Men for IS symboliserer håndtegnet mere end blot troen på Allahs enhed. Jihadisterne afviser ikke-fundamentalistiske regimer som afgudsdyrkelse, og håndtegnet bekræfter deres troskab over for en ideologi, som kræver ødelæggelse af Vesten. Ved at hæve pegefingeren sender IS budskabet om teologisk herredømme og militær dominans, og når potentielle IS-rekrutter i den vestlige verden ser håndtegnet, bliver de mindet om IS’ ambitioner og mål.
V for victory
Vi vil vinde, siger man med sit V.
Bagdad den 15. juni 2014: En irakisk kvinde viser V-tegnet efter at have meldt sig som frivillig til den irakiske hær for at bekæmpe IS. Kilde: al-monitor.com
V-tegnet er klassikeren blandt håndtegn. Efter de allieredes sejr var kommet i syne, begyndte den britiske premierminister Winston Churchill at bruge det ofte.
Mens IS benytter den hævede pegefinger som symbol for organisationens fremtidige mål, bruger deres modstandere i stedet V-håndtegnet. Håndtegnet, som mange forbinder med Winston Churchill, som brugte det meget, da briterne og deres allierede havde fået overtaget over tyskerne under anden verdenskrig, er især populært blandt irakiske soldater og kurdisk militær. V’ets budskab er ikke nær så konkret defineret som IS’ pegefinger. I stedet skal V’et forstås som et symbol på trodsighed og protest og rammer dermed kernen i IS’ opposition: En samling af fraktioner med forskellige mål, der kun står sammen grundet den fælles frygt for IS. Lige så forenet som IS er, lige så fragmenteret er oppositionen.
Den palæstinensiske leder og PLO-formand, Yasser Arafat, var også glad for at markere sin sejrssikkerhed med V-tegnet.
De tre Shalits
Også Hamas-bevægelsen gør brug af håndtegn. Ved kidnapningen af tre unge israelere sidste sommer fejrede palæstinenserne nyheden ved at stikke tre fingre op i luften, fordi kidnapningen fik Israel til at frigive tre dømte terrorister fra fængsel. Håndtegnet blev hurtigt spredt i hele regionen og fik navnet ’De tre Shalits’ efter den israelske soldat Gilad Shalit. Med håndtegnet viste palæstinenserne deres opbakning til Hamas, og dette blev hurtigt kendt blandt de vestlige medier.
Egyptens fire fingre
Sidste år var fire fingre et håndtegn, som var meget benyttet i Det Muslimske Broderskab i Egypten. Da den egyptiske hær sidste sommer afsatte Morsi som præsident for Egypten og derefter indledte en brutal bekæmpelse af Morsi-tilhængere, førte det til flere hundrede omkomne. Drabene foregik ved Rabaa al-Adawiya-moskeen, og da ordet 'rabaa' også betyder fire på arabisk, blev fire fingre et mindesymbol for de omkomne.
Massakren ved den egyptiske Rabaa al-Adawiya-moske, hvor flere hundrede omkom, er baggrunden for rabaa-håndtegnet med fire strakte fingre, fordi 'rabaa' også er det arabiske ord for tallet fire.
Siden hæren afsatte Morsi, har den forsøgt at forhindre brugen af håndtegnet med de fire fingre blandt andet ved at forbyde olympiske atleter at benytte det i Sochi. Det Muslimske Broderskab har forsøgt at holde håndtegnet i live blandt andet ved at afholde en international ’Rabaa-dag’. Hærens bestræbelser på at afskaffe håndtegnet har dog vist sig at bære frugt, for håndtegnet benyttes ikke længere af andre end broderskabet selv.
Håndtegn er en enkel og effektiv kommunikationsform, som spreder sig hurtigt, både digitalt og i gaderne.
Håndtegnets gennemslagskraft
Håndtegn er en enkel og effektiv kommunikationsform, og det er en fysisk kommunikation. Den kræver ikke at man kan læse eller skrive og kalder ikke på analyse. Derfor taler håndtegnet også effektivt til følelsen af retfærdighed, uovervindelighed og sammenhold, som mobiliserer os. Så hvad bliver det næste håndtegn?
I Hunger Games er oprørsbevægelsens fælles håndtegn at holde pege-, lang- og ringfinger strakt ud og samlet. Det bliver nu brugt i virkelighedens Thailand som oprørets tegn vendt mod diktaturet.
Håndtegnskommunikation formidles også gennem tv-serier. Da den thailandske junta denne sommer forbød befolkningen at protestere i gaderne, reagerede thailænderne ved at bruge tre-finger-tegnet fra Hunger Games. Læs her.
Denne artikel er inspireret af ISIS Sends a Message: What Gestures Say About Today’s Middle East .
