Skriv trofæ-talen i mål

Sidste måned var Rune Kier den første dansker til at vinde en Cicero Speechwriting Award. Her kommer hans K-guide til trofæ-taler.

På trods af tretrinsraketter er taleskrivning ikke raketvidenskab. På trods af lange perioder alene ved et tastatur er det ikke en eremitprofession at skrive taler. Faktisk er taleskrivning mere fodbold end filosofi.

Det er et holdspil – men du er ikke anfører, og du kommer aldrig på måltavlen. Selv en Messi-taleskriver kan kun lægge op til det mål, der vinder kampen – med en andens helflugter. Jeg er sikker på, at der er søndage, hvor Messi bare vil være alene på grønsværen. Lave drillende, frie driblinger og fantasifinter. Roligt placere bolden, lige der hvor han vil have den. Men det bliver kedeligt, for han ved godt, at sådan er fodbold ikke. Og det er taleskrivning heller ikke.

Sidste måned var Rune Kier den første dansker til at vinde en Cicero Speechwriting Award

I taleskrivning – som i fodbold – er der medspillere og modstandere, menneskelige svagheder og styrker, inden for klart definerede streger og regler. Med en god tale dribler taleskriveren bolden over midten og lægger op til det mål, der vinder kampen, og stadion brøler. Ved en trofæ-tale skal du tænke tredje halvleg med: omklædningsrummet, snakken i baren bagefter, kommentatorernes dom. Her er det ikke nok at være effektiv, du skal også være underholdende, så det huskes.

Du får bolden. Nogle gange med vilje, andre gange fordi du stod lige der, hvor bolden rullede hen. Du ved, hvad det handler om, og hvad der gælder. Du har et emne, en dato og måske endda en vis forståelse af, hvem publikum er. Dine medspillere og modstandere, deres styrker og svagheder. Nu handler det om at finde de fakta, der støtter op om dit budskab. Så kan du drible fremad.

Egen banehalvdel

På egen banehalvdel handler det om mødet med taleren – og det kan være afgørende for, hvor langt du kan drible talen. Det er ikke nok at aflevere flot, hvis bolden ikke modtages godt. Der er nemlig stor forskel på at skrive en tale, der skal vise noget til taleren, og en tale, der skal vise noget af taleren. En trofæ-tale er personlig og kan ikke holdes af andre end den, som den er skrevet til. Den ligger lige til medspillerens fod – eller tungebånd – og den skal indeholde et troværdigt svar på, hvem taleren er, og hvorfor publikum skal bruge tid på at lytte. Den personlige historie skal bindes sammen med budskabet, og det kræver tid med taleren. Det er desværre en mangelvare, og derfor bliver mange taler derefter.

Tre gode finter på egen banehalvdel:

1. Få nu det møde sat op ASAP!

2. Find den personlige historie, der illustrerer budskabet.

3. Brug talerens egen argumentation, så den ligger godt i munden.

Når du har den argumentation, du skal bruge, og de historier, der fortæller, hvem din taler er, og hvorfor folk skal lytte, så kan du drible bolden videre over midten.

Her ses de andre vindere af en Cicero Speechwriting Award 2014

Modstanderens banehalvdel

På modstanderens banehalvdel møder du publikum. De skal nemlig ind i din tale, før du kan aflevere, og andre kan skyde på mål. Én ting er en flot aflevering. En anden ting er en aflevering lige til foden. Men det kræver lidt ekstra at lægge den klar til skud på mål. Det svært at skrive en tale, som sælger budskabet på en måde, der engagerer publikum. Storytelling er det vigtigste. Når vi hører information og sprog, bruger vi en bestemt del af hjernen. Når vi tilføjer sanseindtryk, bliver den del større. Og når vi fortæller en historie, kan hjernen ikke længere kende forskel på, om det er en rigtig oplevelse eller en fortælling, vi har hørt. Derfor husker vi den bedre, og den bliver mere overbevisende og engagerende. Sådan lægger du op til mål.

Tre gode finter på modstandernes halvdel:

1. Afspejl publikum i ord og oplevelser.

2. Gå fra information over sanseindtryk til fortælling.

3. Overrask publikum!

Når du kan afspejle publikum og engagere dem med storytelling, så er du klar til at drible videre mod trofæet.

Tredje halvleg

Det hold, der scorer flest mål, vinder i fodbold. Men de fodboldspillere, vi husker, gjorde mere end at score mål – de underholdt os med flotte finter og duperende driblinger. Det er den elegante aflevering og de flydende overgange. Det ligger i støvlerne – og i tastaturet Du skal ikke være bange for at bruge retorikken til at skabe mindeværdige sætninger, der bakker op om budskabet. Alt for mange taler keder publikum, og bagefter er der ingen, som kunne finde på at læse dem igen – eller se dem på YouTube. Det er ikke til at sige, om talerne nåede i mål, men de kom i hvert fald ikke længere.

Tre gode finter i tredje halvleg:

1. Brug de retoriske greb – ikke for mange, ikke for få.

2. Pas godt på overgangene mellem talens dele.

3. Illustrer dit budskab med en gennemgående fortælling.

I tredje halvleg vinder de, der er til stede. Derfor: Kom i gang, hvis du har en mål-tale, der kan komme endnu længere.

Optag talen på video.
Læg den ud på hjemmesider og i nyhedsbreve.
Del den på jeres sociale profiler.

Hvis du går efter trofæet, kåres Årets tale i Danmark af Fonden Danske Taler. Her lægges vægten på 'et godt svar til den retoriske situation'. Video forstærker dine chancer

Hvad så med trofæet? Du kan jo starte her:

I Danmark kåres Årets tale af Fonden Danske Taler, der lægger vægt på et godt svar til den retoriske situation. Video forstærker dine chancer.
Tidsskriftet Vital Speeches International publicerer de bedste internationale taler hver måned. De tager ikke kun fra den pågældende måned, så du kan nå det endnu.
Hvis din taler er kvinde, kan du sende en oversættelse til The Eloquent Woman og hendes Index of Famous Speeches by Woman.
Cicero Speechwriting Awards kårer hvert år de bedste taler i verden. Her er fokus på stil, substans, sammenhæng og personlighed. De accepterer oversættelser, der er mange kategorier og stor konkurrence. Du kan læse trofæ-talerne her – min hedder Climate Change and the Story of Sarah, og du kan læse mere om den her.