Kæmp for kærligheden

Dårlig eller manglende kommunikation er råddenskab for et parforhold. Skilsmissestatistikkerne er høje. Ikke uden grund. Par finder sammen, kommunikation går fløjten, par går fra hinanden. Ofte handler det om fejlkommunikation på mange niveauer og om dybereliggende temaer, der aldrig bliver håndteret. Vi slår her ned på ti klassiske problemer og forklarer, hvad de går ud på, og hvordan de kan løses.
af Brian Due, Mattias Due Madsen
Tilbage fra ferien. Sol og varme og hyggestund med partner og børn. Det var dejligt. Nu starter hverdagen igen. Tid til at smøre madpakker tidligt og arbejde sent. Jeres samtaler bliver kedelige og handler om logistik. Og skænderierne kommer snigende igen.      
 
Der er tusind ting at være uenige om. Et par hundrede forskellige måder at kommunikere dårligt på. Men blot få gennemgående og grundlæggende mekanismer, der går galt. Det gælder om at kende faresignalerne og vide, hvad de handler om. Løs dem, og I er nået langt.    
 
Samtale er en svær kunst
 
1. Optrapning: Når det hele eskalerer og eksploderer
Det klassiske skænderi. Den ene siger noget, som den anden er uenig i eller synes bliver sagt på en dum måde, og pludselig eskalerer samtalen. Parterne talere højere og højere og bruger mere hårdt og grimt sprog.   
 
Hvad det i virkeligheden handler om
Skænderier handler ofte om noget konkret. Men bag de konkrete ting ligger grundlæggende temaer som kontrol, magt og anerkendelse. Måske har parforholdet udviklet sig til en krigslignende situation, hvor der skal findes vindere og tabere. Men er der én taber, er begge tabere.
 
Hvordan det løses
Ved at den ene part afstår fra at følge optrapningens logik og i stedet forsøger – med imødekommenhed og forståelse for den andens synspunkt – at interessere sig for den andens budskab. Det er vigtigt, at det ikke altid er den samme, der tager dette initiativ. Det er også vigtigt i ”fredstid” at lave analyser af, hvad der foregår, når ”krigen” bryder ud. Det er i fredstid, at man har størst evne til at blive klogere på sig selv og sin partner.      
 
Optrapning, når den er virkelig slem. Prøv f.eks. at tælle, hvor mange gange der bliver sagt fuck og bitch  
 
2. Nedvurdering: Når man sviner den anden til   
En nedvurdering består for eksempel i at nedgøre den andens personlighed, tanker og følelser. Det kan være ytringer a la ”du er da også en kæmpe idiot” eller ” du er ligeså irriterende som din mor”. Nedvurderinger kan dog også være mere sofistikerede i form af sarkasme, ironi og himlende øjne.
 
Hvad det i virkeligheden handler om
Som regel siger en nedvurdering mest om den, der nedvurderer. Den, der nedvurderer, viser, at vedkommende i den pågældende situation ikke evner at affekt-regulere sig selv, det vil sige håndtere sine følelser og respektere den anden. En nedvurdering er ofte et udtryk for magtesløshed og kan have karakter af psykisk vold.
 
Hvordan det løses
Ved at gå væk fra situationen, hvis man mærker, at vreden er ved at komme. Har man først benyttet en nedvurdering, er det vigtigt, at man kan sige undskyld. Og det er vigtigt at nævne, at en nedvurdering kan have negative effekter i lang tid. Derfor må man være indstillet på at ”reparere” på skaden i et godt stykke tid. Et ”det mente jeg ikke” fjerner ikke nedvurderingen fra ens partners erindring.
 
3. Negative fortolkninger: Når man misforstår alt 
Man tror, den andens budskab er mere negativt, end det i virkeligheden er. For eksempel kan man sige til sin kone, at hun virkelig ser godt ud i dag. I stedet for at blive glad responderer hun ”jamen, synes du da, at jeg så grim ud i går?”. Et andet eksempel kan være, at man kommer for sent hjem, hvorefter ens partner konkluderer, at det mest af alt handler om, at man ikke har lyst til at tilbringe tid sammen. Negativ fortolkning kan nogle gange referere tilbage til en antagelse om, at partneren (og sikkert mange andre) opleves som en modstander, der ikke vil én det godt.
 
Hvad det i virkeligheden handler om
Negative fortolkninger har ofte rod i lavt selvværd og manglende tro på sig selv. Negative fortolkninger kan dog også skyldes, at man sjældent hører positive udsagn fra sin partner. Er man vant til at blive kritiseret, forventer man hurtigt, at en kommentar indeholder en skjult kritik.  
 
Hvordan det løses
Tendensen til negativ fortolkning er ikke noget, der lige kan løses, netop fordi det kan have rod i ens dårlige selvværd. Men man kan gøre forholdet en tjeneste ved at gøre det legitimt for ens partner at påpege det, når det finder sted. Desuden kan man øve sig i specifikt at lægge mærke til de gode ytringer og nedtone fokus på de negative. Ens partner kan desuden forsøge at vise ekstra meget godhed, da dette – over tid – kan være med til at reducere fænomenet.    
 
4. Tilbagetrækning: Når man altid forlader den svære samtale
Tilbagetrækning er, når man forlader en samtale, selvom ens partner har behov for at tale med én. Det kan man gøre ved at forlade lokalet, men man kan også gøre det ved at give ret uden at mene det eller pludselig tænde for eksempelvis fjernsynet. Mobiltelefonen er her blevet et nyt yndet redskab, der ofte kan ”gøre krav” på ens opmærksomhed. Det kan være en afvigemanøvre, hvormed man skubber noget andet ind imellem partneren og en selv.  
 
Hvad det i virkeligheden handler om
Som regel handler tilbagetrækning om, at man ikke ønsker at blive konfronteret med det, som er svært. Det kan være, at man bliver ked af det, når samtalen falder på det, som konen vil tale om. Det kan også være, at man ved, at samtaleemnet fører til et skænderi, og man derfor ikke orker at tale om det, eller at man ”ved”, at det alligevel aldrig fører til konkrete resultater og forbedringer. Selvom disse tanker er forståelige, er tilbagetrækning som mønster et problem, da man ikke får talt med hinanden om det, der er vigtigt.
 
Hvordan det løses
Det skal være okay ikke altid at tale om det, som den anden har på hjerte. Især hvis man er meget træt eller stresset. Men i stedet for at glide væk fra situationen igen og igen og dermed efterlade ens partner frustreret, må man meddele, hvornår man er villig til at tale om det pågældende emne. Gør man ikke dette, får man ikke skabt udvikling i parforholdet i forhold til problemet. Hvor mange af de andre faresignaler i kommunikationen ikke er kønsspecifikke, er tilbagetrækning en ”strategi”,  som benyttes hyppigere af mænd end af kvinder.
 
5. Administrations-snak: Når der ikke tales om det sjove  
Når man mødes første gang og bliver forelskede, blomstrer alt. Man taler om alt det sjove, inspirerende og hyggelige. Men som tiden går, og det lille hjem, ansvar og forpligtelser vokser, kan den hyggelige vennesamtale ofte blive erstattet af samtaler, der mest af alt handler om økonomi og logistik. Man bliver kollegaer mere end kærester.
 
Hvad det i virkeligheden handler om
Samtaleemnerne er sjove og inspirerende i forelskelsestiden. Men det er de ikke nødvendigvis, når man nærmer sig kobberbrylluppet. Snakken om logistik og økonomi er relevant, nødvendig og vigtig, men hvis administrationssnakken er det eneste, der fylder, kan forholdet risikere at blive drænet for glæde. Hvis denne type samtale fylder alt, kan det handle om, at man ikke bevidst har prioriteret og arbejdet på at have det sjovt og lave hyggelige ting sammen.  
 
Hvordan det løses
Børnene skal passes. Og der skal bestilles billetter til koncerter og biografer og små romantiske rejser. Organisering er nøglen til meget godt her. Sæt jer ned med kalenderen og få det arrangeret. Det sjove og det hyggelige skal paradoksalt nok også planlægges ved en administrativ snak. Så man kan altså ikke smide administrationen ud med badevandet; man skal blot huske at benytte den som et værktøj til også at organisere det sjove og hyggelige.
 
6. Projektledelse: Når den ene part bliver chef i eget hjem og udstikker ordrer  
Som sagt: et modent parforhold er et administrationscirkus. Og sådan et kræver selvsagt projektledelse. I mange parforhold er projektledelsen dog ikke en fælles opgave, men derimod noget, den ene part har påtaget sig. Derved får familien en selvudvalgt leder, der kommunikerer orden i geledderne. Begge parter bliver som regel træt af denne dynamik, hvor den ene udstikker ordrer, og den anden blot parerer dem. Hermed bliver det et asymmetrisk forhold.
 
Hvad det i virkeligheden handler om
Det handler om, at ting skal ordnes og gøres, og om forskellige standarder. Den med de højeste standarder vil typisk reagere først for at opnå disse standarder. Hvornår der skal gøres rent, og hvordan der skal vaskes tøj, er blandt andet et spørgsmål om, hvilke standarder man har for det. Projektlederen bliver den, der vil have ting til at ske først og på en bestemt måde.
 
Hvordan det løses
Projektlederen må opgive noget af sin magt. Projektlederen og dennes ansatte (læs: partner) må blive enige om, at det er en uheldig asymmetrisk relation. Der må en anden dynamik til og andre roller. For eksempel skiftende ansvar som projektleder, eller at man hver især er projektleder for delområder.
 
7.  Talecentrisme: Når kropssproget ikke anerkendes som meningsbærende
Det meste af vores kommunikation foregår nonverbalt. Op imod 80 procent af betydningen ligger i den måde, vi kommunikerer med vores krop. Men hvor sproget har en klar status som et legitimt kommunikationsmiddel, vi kan bruge og angribe og forstå logikken i, er kroppens sprog langt sværere at adressere. Et parforhold, hvor det nonverbale sprog ikke anerkendes på linje med det verbale sprog, er et parforhold, hvor kommunikationen ofte fører til misforståelser. En ytrings betydning som for eksempel kærlig, ironisk eller sårende ligger jo ofte i, hvordan gestik og gesture akkompagnerer den.
 
Hvad det i virkeligheden handler om
Når konen fortæller om en oplevelse, og manden blot reagerer med at himle med øjnene, så bør det være legitimt i parforholdet at adressere denne respons. Ligesom hvis manden havde sagt: ”Det er dybt åndssvagt, det du siger, og jeg kan ikke tage dig seriøst”. Manglende anerkendelse af betydningen af kroppens sprog kan handle om, at man ganske enkelt ikke har tænkt over og talt om fænomenet.
 
Hvordan det løses
Tal om det. Det er ikke så svært at blive enige om, at alt hvad der kommunikeres med kroppen tæller med i det samlede kommunikationsregnskab. Bliv enige om, at det, der kommunikeres med kroppen, kan gøres til genstand for en kommentar. Kroppens kommunikation er ikke uden for, men en del af den samlede betydningsdannelse.  
 
8. Misforståelser: Når man ikke forstår den andens ”sprog”
Kvinden fortæller manden igen og igen, at hun elsker ham, men det har ikke særlig stor effekt på ham, for hun rører aldrig ved ham, og hun tager aldrig initiativ til sex. Så selvom hun elsker ham, er det som om, han ikke forstår det.
 
Hvad det i virkeligheden handler om
Mennesker er forskellige, og mennesker har brug for forskellige ting for at føle sig elsket. Nogle har brug for tid, andre for kærlige ord eller gaver, og nogle har brug for berøring. De fleste har brug for lidt af det hele, men hvis ikke man forstår, hvad ens partners primære ”kærlighedssprog” er, kan man risikere at gå forbi hinanden. Ofte giver man det, man selv vil have. Så hvis manden har brug for berøring, giver han det til kvinden. Hvis hun derimod har brug for kærlige ord, er det også det, hun benytter overfor ham. Begges strategier er gode nok i sig selv, men de er ikke så virksomme, og de glemmer at medregne den vigtige pointe, at ens partner ikke nødvendigvis har de sammen behov som en selv.
 
Hvordan det løses
Selvom det er en kliche, så løses dette problem ved at tale om, hvad det er, man har brug for for at føle sig elsket. Desuden kan man også tale om, hvad man selv bidrager med, for at den anden kan føle sig elsket. Bogen Kærlighedens 5 Sprog af Gary Chapman kan være en hjælp på vejen til at blive klar over, hvad ens primære ”sprog” er.
 
9. Monologer: Når man ikke lytter
Man taler om sit arbejde, man taler om sine holdninger, og så taler man om sit arbejde. Ja, og så taler man måske også lidt om sin sport. Med andre ord: man taler kun om sig selv. Man glemmer altså fuldstændigt at spørge. Man ”glemmer” helt at spørge ens partner, hvordan hun eller han har det, hvad denne har lavet i løbet af dagen, og hvad vedkommende tænker om livet. Man er med andre ord ikke interesseret i den anden.
 
Hvad det i virkeligheden handler om
Det kan handle om, at man er meget selvoptaget, og dette kan ofte have rod i et dårligt selvværd; at man ikke har fået nok opmærksomhed tidligere i livet. Man har været vant til selv at skulle bringe sig i centrum for at blive hørt. Det kan dog også handle om, at man aldrig rigtig har lært at stille nysgerrige og gode spørgsmål.
 
Hvordan det løses
Ved at man bliver gjort opmærksom på det og begynder at øve sig i at stille spørgsmål. Man kan for eksempel afsætte ti minutter hver aften, hvor man kun må stille spørgsmål til sin kone eller mand, og hvor man ikke må tale om sig selv.
 
10. Manglende anerkendelse
Ens partner fortæller, at hun synes, man arbejder rigtig meget, og det er svært for hende. I stedet for at lytte og anerkende dette begynder man at sige, at ”det passer i hvert fald ikke”. Med andre ord: man forsøger ikke at forstå og anerkende, at det er sådan hun oplever det.
 
Hvad det i virkeligheden handler om
Når man ikke evner at anerkende den anden, kan det handle om, at man ikke har overskud til at forstå den anden. Det kan også handle om, at man ikke ved, hvor betydningsfuldt det er for mennesker, når der bliver sagt ”det kan jeg godt forstå”, eller ”det må da også være hårdt for dig”. Anerkendelse handler dog ikke om bare at sige søde ting, men om at vise empati og medfølelse. Og det er essentielt i et godt parforhold.
 
Hvordan det løses
Også dette problem løses igennem viden om problemet og viden om, hvor vigtig anerkendelse er. Desuden kan det løses via træning. Ved igen og igen at forsøge at sætte sig selv i  baggrunden og i stedet forsøge at fornemme, hvordan det mon er at være ens partner.
 
Ingen smutvej til lykke
Der er selvfølgelig ingen smutvej til det perfekte parforhold. Mest af alt fordi det ikke findes. Forelskelse er en tilstand, der hurtigt forsvinder og gerne må overtages af kærlighed. Men det er vigtigt at kunne genfinde forelskelsen igen, og det kræver løbende arbejde på relationen og kommunikationen.
 
 
Læs mere
Chapman, Gary: Kærlighedens 5 sprog
 
Gottman, John: 7 regler for 2 der lever sammen. Se mere her
 
Markman, Howard et al: Kæmp for Kærligheden
 
Download en lang række videnskabelige artikler fra Prep.inc
 
Artikel fra Familieudvikling
 
Bog om verbal og nonverbal parforholdskommunikation
 
Connecting as a couple: Communication skills for healthy relationships. Læs her
 
 
9 Important Communication Skills for Every Relationship. Læs her
 
 
En række artikler fra Peggy F. Se her.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også