Ups! PR-strategien er afsløret
Når kampene spidser til i den demokratiske debat, er der grundlæggende to veje, man som deltager kan følge. Vil man fortsætte med at kæmpe med åbne kort, argumentere og dokumentere over for modstanderen? Eller vil man finde redskabskassen frem med de mest beskidte PR-tricks, der udelukkende har til formål at undergrave modstandernes synspunkter med alle midler?
af Jon Burgwald
Den canadiske entreprenørvirksomhed TransCanada har valgt de beskidte tricks i sin kamp for at gennemtvinge gigantiske rørledninger til transport af tjæresandsolie tværs igennem Canada og USA.
Tjæresandsolie er langt mere miljøskadeligt – både lokalt og globalt – end almindelig olie. Og i en tid, hvor verdens ledere arbejder på at nå til enighed om en klimaaftale, der sænker CO2-udslippet, er planerne om de fossiltunge
udvidelser kontroversielle – og bliver udsat for hård kritik af befolkning, politikere og miljøorganisationer.
I et forsøg på at kvæle kritikken af forslaget om anlæggelsen af rørledningen East Energy, der skal nå raffinaderier på den canadiske østkyst, har TransCanada hyret Edelman, verdens største PR-virksomhed, der skal gå i kødet på kritikerne og få projektet igennem.
Greenpeace i Canada lækkede for nylig fem strategier, som Edelman skulle gennemføre for TransCanada:
- Energy East Campaign Organisation
- Research Synthesis
- Grassroots Advocacy Vision Document
- Digital Grassroots Advocacy Implementation Plan
- Strategic Plan: Quebec
Aggressiv PR-strategi
Her er nogle udpluk fra Edelmans PR-strategi, der giver indblik i, hvor aggressivt en af oliebranchens mest foretrukne bureauer går til værks:
Her er nogle udpluk fra Edelmans PR-strategi, der giver indblik i, hvor aggressivt en af oliebranchens mest foretrukne bureauer går til værks:
- Strategiens mål er at ”gøre det besværligt for vores opponenter, distrahere dem fra deres mission og få dem til at rette ressourcerne i andre retninger.”
- Det mål skal blandt andet nås gennem kampagner, hvor der hyres tredjeparter til at sige og gøre ting, ”når TransCanada ikke kan”.
- ”Vi kan ikke tillade, at opponenter får fripas,” lyder det også.
- Flere af Edelmans ansatte benytter sig af ”astroturfing”, hvor man betaler/etablerer falske græsrodsbevægelser til at gå i clinch med olieindustriens kritikere og klimaaktivister.
Alt i alt er det interessant – og skræmmende – at se, hvor langt olieindustrien vil gå med de kreative PR-manøvrer. Siden afsløringen fra Greenpeace har TransCanada fyret Edelman på grund af ”den seneste kontrovers om kommunikationsstrategien”, hvilket er et fornuftigt træk.
Men det er for det første problematisk, at oliebranchen (her ment som East Energy-projektet og Edelmans kunder generelt) er villig til at synke så lavt for at gennemtvinge en fortsat udvinding af fossile brændstoffer, der er hovedårsag til klimaforandringerne. Den agenda går stik imod, hvad FN’s klimapanel fastslår: at to tredjedele af den allerede fundne kul, olie og gas skal blive i jorden, hvis temperaturstigningerne skal holdes under de kritiske to grader.
For det andet er det et demokratisk problem, når TransCanada sender Edelman "i byen” for at undergrave og afspore den vigtige klimadebat, blandet andet ved at skabe falske grupper, som man kan fremføre deres argumenter gennem, "uafhængige miljøgrupper" og derved skabe en falsk legitimitet og stemple kritikerne som useriøse – eller som minimum skabe tvivl om deres budskaber.
Olieselskaberne har ikke brug for at vinde debatten. De har kun brug for at skabe nok tvivl til, at politikerne føler, at de kan tillade sig at stemme for de skadelige projekter.
