Grafisk argumentation fra danske meningsdannere
Vigtige menneskers vigtigste graf

Skrevet af

Redaktionen Kforum

789 artikler

57 indlæg

Kforum har bedt en række af landets mest dagsordensættende mennesker om at give deres bud på den vigtigste graf lige nu. Læs, hvordan blandt andet Corydon, Vestager, Bo Lidegaard og Manu Sareen tolker nøgletal om fx uddannelse, klima, ulighed, vækst, arbejdsvilkår og ligestilling.
 
Nina Groes, direktør for videnscentret KVINFO
Foto: Gitte Young/KVINFO
 
I 2013 fødte vi 1,67 barn pr. kvinde – det er det laveste fødselstal i 24 år. Tallet udfordrer den gængse fortælling om Danmark som landet, hvor det er muligt for kvinder og mænd at kombinere arbejdsliv og familieliv, så der både er plads til børn og karriere. Samtidig er tallet ubehagelig læsning for nationaløkonomer. De perioder, hvor Danmark har haft de største økonomiske fremskridt, er samtidig perioder, hvor det er lykkedes at løfte arbejdsstyrken. Det er tankevækkende, at problemstillingen er så fraværende i den politiske debat. Der er behov for en progressiv familiepolitik, der både sætter fokus på hverdagslogistikken rundt om børnefamilierne, men endnu vigtigere: Skaber en ny kultur for vores arbejdsliv.
Bertel Haarder, folketingsmedlem (V)
 
Jeg vælger ‘civilian labor force participation rate’. Den brænder sig fast i erindringen. Her beskrives noget uomgængeligt: at arbejdsstyrken reduceres, medmindre tilbagetrækningsalderen hæves betydeligt. Det gør den med et kraftigt virkemiddel, en tyk slange, der bugter sig op og til sidst ned. Den bevæger sig opad på grund af kvindernes stigende erhvervsdeltagelse og højkonjunkturen – og ned på grund af arbejdsstyrkens aldring. Jeg kan lide, at den er enkel i modsætning til mange af de grafer, man ser i aviserne. De er fabrikeret af nørder, der har nørdens manglende evne til at sætte sig i læserens sted!
 
 
Bjarne Corydon, finansminister (S)
Foto: Stig Stasig
 
For os socialdemokrater er det altafgørende at skabe arbejdspladser til danskerne. Et job giver mulighed for at forsørge sin familie, realisere sine drømme og blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads. Derfor har vi løftet de offentlige investeringer til et rekordhøjt niveau. Derfor har vi investeret i stærke virksomheder, der kan lægge alle kræfter i at vinde ordrer hjem til Danmark. Og derfor styrker vi vores uddannelser og giver de ledige muligheder for at uddanne sig. Grafen taler sig eget tydelige sprog, selvom man altid skal være forsigtig med statistik: Den socialdemokratiske vej virker.           
Kilde: Finansministeriet
 
Margrethe Vestager, økonomi- og indenrigsminister og leder af Det Radikale Venstre
Foto: Nicolai Perjesi
 
Vi har investeret massivt i uddannelse, og aldrig har optaget på de videregående uddannelser været større. Det giver den enkelte et godt afsæt for et udbytterigt arbejdsliv. Det er også centralt, hvis vi som samfund skal skabe høj vækst og i øvrigt gøre brug af mulighederne i en stadig mere global verden. For at høste alle gevinster af det høje optag har vi nu sat fokus på kvalitet og relevans i uddannelserne.
 
 
Kristian Weise, direktør for tænketanken Cevea
 
Grafen viser, at uligheden i USA de seneste knap 100 år ikke har været højere end i dag. Her er det andelen af den samlede indkomst, som de rigeste 10 procent sidder på, der måles. Det er i dag halvdelen. De resterende 90 procent af amerikanerne skal altså dele den anden halvdel. Uligheden har kun en gang tidligere været så høj. Det var lige inden børskrakket og krisen i 1929. Stigende ulighed kan skabe finansielle kriser. Desværre tyder alt på, at uligheden bliver ved med at stige – også herhjemme i Danmark.
 
 
Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus Kommune (S)
 
Professor Michael Parkinson fra John Moores University i Liverpool har påvist, at det ikke er i hovedstæderne, den største vækst skabes under et opsving, men i de større byer – de såkaldte second tier cities. Grafen illustrerer undersøgelsen, hvor de røde søjler er hovedstæderne og de blå landenes andre større byer. Desværre er politikerne på Christiansborg alene fokuserede på udviklingen i København. Derfor er grafen vigtig! Den dokumenterer, at vi er nødt til at have en strategi for de større byområder i Danmark. Vi har ikke råd til alene at satse på vækst i hovedstaden. 
 
 
Lisbeth Knudsen, ansvarshavende chefredaktør for Berlingske
Thomas Lekfeldt/Scanpix
 
For mig er de vigtigste grafikker lige nu Berlinskes projekt, Sporet. Her bringer vi overvågningsdebatten om NSA ned i øjenhøjde. Vi vil gerne vise danskerne, hvor mange data der rent faktisk findes om hver enkelt af os, uden at vi rigtigt bemærker det. Det er modigt af de to politikere, den radikale minister Sofie Carsten Nielsen og socialdemokraten Jens Joel, at give os adgang til deres personlige data for at kunne demonstrere, hvor let det er at komme meget tæt på en person alene ved hjælp at det mønster, som mængder af metadata tegner af os.
 
 
Lars Barfoed, folketingsmedlem og leder af Det Konservative Folkeparti
 
Denne graf fra The Economist viser, at der bliver markant færre fattige i verden. Det giver håb for fremtiden om en bedre global økonomisk balance. Og det demonstrerer, at kapitalismen, i modsætning til socialisme, grundlæggende er bedst egnet til at skabe mere velstand – også for de fattigste. Dette betyder dog ikke, at verden på ren liberalistisk vis skal overlades udelukkende til markedskræfterne. Det er vigtigt for mig som konservativ, at vi sikrer en bæredygtig og afbalanceret udvikling i verden.
 
 
Pia Olsen Dyhr, formand for SF
Foto: Bjarke Johansen
 
I 2010 halverede VK-regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale dagpengeperioden til to år. Det blev anslået, at 4000 flere danskere ville miste deres dagpenge. Men virkeligheden er, at 34.000 danskere sidste år røg ud af dagpengesystemet. Det rammer de berørte familier hårdt, mindsker trygheden for den enkelte og angriber den danske model på arbejdsmarkedet. Det er ét af de største samfundsproblemer netop nu, og derfor vil SF blandt andet forkorte genoptjeningsperioden til dagpenge. Det er et problem, vi ikke kan ignorere.
 
 
Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd
 
Det er et væsentligt etisk problem – måske vor tids væsentligste – at de nuværende generationer er i gang med at ændre klimaet og undergrave kommende generationers livsgrundlag. Derfor er det tankevækkende, at over 40 procent af befolkningen tror, at der er videnskabelig uenighed om, at menneskelig aktivitet bidrager signifikant til ændringer i de gennemsnitlige globale temperaturer – selvom der er en helt unik enighed blandt klimaforskerne om dette. Hvorfor er befolkningerne så misinformerede? Hvad er det, der går galt i formidlingen af vigtige, men komplekse problemer som dette?
 
 
Christine Antorini, undervisningsminister (S)
Foto: Thomas Tolstrup
 
Få hele verden i skole. Sådan lyder ét af FN’s i alt otte mål for 2015, der har til formål at udrydde den globale fattigdom og nød. Målet om skolegang til alle er et ambitiøst og meget vigtigt mål. Vi skal huske at fokusere på indsatser, der lykkes, og i dag kommer 90 procent af alle børn i verden i skole. Men der er stadig 57 millioner børn, der ikke modtager undervisning. Det sætter vores snak om folkeskolen herhjemme lidt i perspektiv.
 
 
Antallet af børn, der ikke går i skole, er faldende. Kilde: FN’s Millennium Development Goals Report
 
Bo Lidegaard, ansvarshavende chefredaktør for Politiken
Foto: Mathias Christensen/Polfoto
 
Jeg har valgt den senest opdaterede udgave af The Keeling Curve, der viser koncentrationen af CO2 i atmosfæren over de sidste 800.000 år, og som nu for første gang måler over 400 ppm, den højeste koncentration i menneskehedens historie. Problemet er skabt af mennesker – først og fremmest gennem vores uhæmmede forbrug af kul, olie og gas. Alligevel er det stadig mere populært at tale om billig energi end at tale om at afvikle brugen af fossilt brændstof. Og når eftertiden skal fælde dom over os, vil intet råbe mere til himlen, end vores kendskab til Keelings graf og vores næsten totale ligegyldighed over for, at den lodrette linje til højre er vores ansvar. 
 
 
Manu Sareen, minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (RV)
 

Mange forældre er tilfredse med dagtilbuddene. Det er godt, men vi skal fortsat udvikle kvaliteten. De første år er altafgørende for børn. Derfor skal vi øge fokus på, hvordan børn trives og udvikles i dagtilbuddene. Samtidig skal vi udnytte, at dagtilbud kan forebygge den negative sociale arv – eksempelvis ved at klæde pædagogerne bedre på til at spotte og hjælpe udsatte børn. Jeg inviterer derfor alle aktører til debat om det gode børneliv – for alle børn skal have en god start på livet.

 

Kilde: brugertilfredshedsundersøgelse marts 2014, Økonomi- og Indenrigsministeriet

 
Lykke Friis, prorektor for uddannelse ved Københavns Universitet
Foto: Københavns universitet
 
I årevis har regeringer, uanset partifarve, argumenteret for, at flere skal have en uddannelse. Nu har piben imidlertid fået en anden lyd, og én af grundene finder man i denne graf, der viser stigningen i antallet af optagne på lange videregående uddannelser i Danmark. Optager vi for mange på universiteter, og hvilke konsekvenser har det markante optag fået for kvalitetsniveauet? På KU har vi taget handsken op. Ganske vist har vi oplevet en lavere tilvækst end andre universiteter, men vi iværksætter nu en fempunktsplan, som blandt andet består i at kræve mere af kommende studerende i form af et minimumskarakterkrav ved indgangsdøren, flere timer på kandidatstudierne og ved en øget satsning på studiemiljøet.
 
 
Otto Brøns-Petersen, analysechef for tænketanken CEPOS
 
Den såkaldte PSO-afgift på el stiger eksplosivt. Siden 2011 er provenuet mere end fordoblet. Det skyldes den aparte måde, energipolitikken tilrettelægges på: Først aftales indholdet, så finder man ud af, hvad det koster, og så må afgiften give sig. På ingen andre udgiftsområder får skatten bare lov at stige for at skaffe de nødvendige midler. Det er et kæmpe hul i den finanspolitiske ansvarlighed. Energipolitikken bør prioriteres ved finanslovsforhandlingerne som alle de andre udgifter. Før det løber mere løbsk.
 
 
Sofie Carsten Nielsen, uddannelses- og forskningsminister (RV)
 
Når vi hører ordet ligestilling, tænker de fleste sikkert på mandedominans. Men nogle vigtige steder er der en kønsskævhed, der går den modsatte vej – særligt i uddannelsessystemet. Langt flere kvinder end mænd får en videregående uddannelse, og et kig i krystalkuglen tyder ikke på ændringer. Hvorfor er det så et problem? Fordi vi skal udnytte de talenter, vi har. Det gør vi ikke, hvis vi kun rekrutterer ledere blandt mænd, kun møder unge fra hjem med klaver på universiteterne. Eller hvis vi uddanner på en måde, så drengene står af.
 
Kilde: Danmarks Statistik
 
Peter Christensen, folketingsmedlem (V) 
 
I OECD’s langsigtede prognose for væksten i 2011-2030 kommer Danmark ind tredjesidst. Det bekymrer mig. For hvis vi skal fastholde den velstand og velfærd, vi er vant til, er der altså behov for langt mere gennemgribende reformer, end vi hidtil har set. Det handler om produktivitet i det offentlige og i det private. Det skal igen kunne betale sig at drive virksomhed i Danmark.
 
 
Joachim Sperling, ansvarlig for tænketanken Axcelfuture
 
Min figur fortæller, at danskernes formue er bundet i pension og bolig. Vi er ret enestående i verden på det punkt, og det er både en fordel og en ulempe. Fordelen er, at mange sparer op til pension, og at vi har virkelig god mulighed for at belåne vores boligmasse. Ulempen er, at vi kun har få frie midler at investere for i danske virksomheder – og navnlig for de mindste virksomheder er det et problem. Det betyder, at det er pensionsselskaberne, der skal investere i danske virksomheder, men de vil helst kun investere i store selskaber – ikke i de mindre med under 250 millioner kroner i omsætning. Det er en væsentlig grund til, at vi ikke har vækst i Danmark.
 
 
Claus Kjeldsen, direktør for Instituttet for Fremtidsforskning
Grafen viser udskiftningsraten blandt USA’s 1000 største virksomheder på ti år. Den er et udtryk for, hvor vanskeligt det er for virksomheder i dag at bevare deres førende position i branchen gennem en tiårig periode. Indirekte belyser den behovet for arbejde med strategisk agilitet, innovation, teknologi og forbruger- og markedstrends – kort sagt belyser grafen vigtigheden af at tage fremtidsforskning seriøst.
 
Kilde: Nathan Furr, Big Business ... The End is Near: Why 70% of the Fortune 1000 Will Be Replaced in a Few Years. Forbes. 21 April  2011. 
 
---------------------------------------------------------------------------------------------
Note: Den noget ulige repræsentation af de forskellige politiske partier er ikke et valg fra Kforums side. Flere repræsentanter fordelt over hele det politiske spektrum, samt forskellige folk fra virksomheder og organisationer, er blevet opfordret til at være med, men kunne ikke finde tid. 
 
 
For ikke at misse chancen for at komme i fint selskab: Kforums eget bud ved Timme Bisgaard Munk, ansvarshavende redaktør
 
The Great Gatsby-grafen viser relationen mellem ulighed og intergenerationel arv i forskellige lande. Budskabet er, at jo mere klasseopdelt samfundet er, jo sværere er det at bryde den sociale arv og få bedre kår og mere velstand. Den potentielt store sociale mobilitet er altså styrken ved det danske samfund. Det er også grunden til, at Pikettys analyse nok heldigvis er mindre relevant i en dansk kontekst end i en amerikansk. 
 

Relaterede artikler

Hvad med Vestager i virkeligheden? - Jens Thomsens “Kommissærens første 100 dage” om Margrethe Vestagers start som EU-kommissær er udkommet. Jens Thomsen har...
10 hurtige til Vestagers spindoktor - Udover at være EU-kommissær i Bruxelles er Margrethe Vestager hele Danmarks titaner, der er blevet kåret til at være bla...

Giv din stemme

21 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Job

Praktikant

Frist: Hurtigst muligt

Praktikant

Frist: 31. oktober

Kommunikationskonsulent

Frist: 18. oktober
Se alle job Indryk job

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.