Sofie Kyhl
Janie Huus Tange
Morten Valentin Jensen
Gry Ardal Christensen
Niels Ole Finnemann
Signe Bisbjerg
Jesper Tække
Jeanette Jussing Amdal
Birthe Havmøller
Anders Blomm
Leif Donbæk Thomsen
Anna Louise Brunsgaard Andersen
Ole Sørensen
Kim Gørtz
Mikael Kristensen
Birgitte Jensen
Anne Mette Scharling Andresen
Inge Thormann
Bonnie Nielsen
Louise Theil Frederiksen
Lena Jensen
Karen Trolle  Schütter
Bjørn Henrichsen
onsdag d. 4. marts 2009
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link:

Share on Facebook
Delicious
Post to MySpace!
Stumble It!

Tags

Ingen tags

Anbefalinger (2)

Christian Sophus Ehlers
Katrine Brems Olsen
2 6 2226

Googling Løkke

Astrid Haug

Astrid Haug

community manager

Berlingske Tidende

Det ser sort ud for Danmarks fremtid. I hvert fald, hvis man skal dømme ud fra Lars Løkke Rasmussens internet-presence. Danmarks kommende statsminister bruger nemlig slet ikke nettet aktivt, hverken som privatperson eller som minister. Tegner man en internetprofil af manden, er der to elementer, der gennemsyrer billedet: Alkohol og bilagsrod.
Googler man Lars Løkke, er det fjerdehøjeste link en film på YouTube, hvor popsangen ”Ridder Lykke” er lavet om til en musikvideo om en stangstiv og ensom finansminister med alt for dyre hotelregninger. Knap 46.000 danskere har indtil videre set den video.



Wikipedia er bilagssagen omtalt, mens ingen af hans politiske bedrifter er nævnt. Og det bliver værre endnu. Det femte Google-resultat er et link til et forbryderalbum, hvor man kan læse om Lars Løkkes overtrædelse af færdselsloven i 2003. Og på syvendepladsen er historien om, at Løkke har indkøbt nye habitter for at overtage Statsministeriet.

På Facebook har han ingen profil. Kun hvis man hader eller elsker ham, kan man være med i utallige fan- eller hadegrupper. Jeg gør ingen af delene – jeg vil bare gerne høre, hvad manden har på hjerte, hvis han benytter sig af internettets mulighed for at kommunikere direkte til vælgerne uden tv-journalisternes kritiske mikrofoner og tvivlsomme bilag foran snuden.

Lars Løkkes hjemmeside er den skrabede model. Han opererer stadig med overskriften ”Velkommen til min hjemmeside”. Det var det, alle skrev på deres første hjemmeside i 90’erne. Det minder lidt om, da den første fjernsynsudsendelse kom i 1948, og skuespilleren Lily Broberg sagde: ”Goddag, her er fjernsynet. Vi håber, at De vil synes om det”. Som om det at have en hjemmeside i sig selv stadig har en nyhedsværdi. Hvad Løkkes hjemmeside angår, må nyhedsværdien ligge i, at den er så tam og kedelig, at et barn kunne flikke noget bedre sammen i det store frikvarter.

Lars Løkke er ikke til stede som menneske på internettet – det er ikke muligt at finde andet om ham end biografiske data. Han siges at være folkelig og har samtidig gevaldigt brug for at genoprette sin troværdighed. Det er mig derfor en gåde, hvorfor Lars Løkke ikke benytter sig af muligheden for at præge det billede, der tegnes af ham i de traditionelle massemedier, og nu altså også på internettet, som en drukkenbolt med en tvivlsom bogføring.

FOTO: Jørgen Stjerneklar 

Modsat tv, radio og aviser giver nettet mulighed for at publicere frit og kommunikere uredigeret med vælgerne. Den aspirerende statsminister kunne lægge ud med at udbygge sin hjemmeside med lidt mere info om, hvem Lars Løkke egentlig er, og hvad han har bedrevet politisk. Eller han kunne benytte sig af sociale netværk som Facebook, hvor han har mulighed for at blive venner med mere end hver tredje dansker.

Måske er Lars Løkke slet ikke interesseret i at vide, hvad vælgerne mener om ham. Måske er hele Obama-hypen om at bruge nettet til at fremme sin sag og opbygge relationer gået hen over hovedet på ham. Måske er Løkke af den overbevisning, at han modsat alle andre politikere har en bundløs goodwill-konto, som han kan køre med overtræk på uden at skulle betale renter. Eller måske har finansministeren simpelthen haft for travlt i de seneste år med borgerbetalte branderter til at bekymre sig om noget så nymodens som internet-branding.

Skulle Lars Løkke en af de nærmeste dage få sig en blog, få opdateret sin hjemmeside eller oprette en profil på Facebook, er det nok et tegn på, at noget er under opsejling i Statsministeriet. Indtil da må man lede forgæves efter Lars Løkke i Facebook-grupper som ”Stop den heksejagt på Lars Løkke Rasmussen”.


 

Omtalt på nettet

Nyttige links

Folk, der anbefaler 'Googling Løkke'

Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link:

Share on Facebook
Delicious
Post to MySpace!
Stumble It!

Kommentarer (6)

Christian Sophus Ehlers

Af: Christian Sophus Ehlers / onsdag 4. marts 2009

Løkke kunne vist godt bruge lidt online political reputation management: http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13286

Det kunne være et passende sted for Løkkes nye pressemedarbejder at starte: http://karriere.fm.dk/visKarriereStilling.asp?artikelID=2105
At dømme efter denne artikel, får vedkommende nok at se til.
Astrid Haug

Af: Astrid Haug / onsdag 4. marts 2009

Hej Christian,
god artikel du har lavet om online pol. rep. management - men der er næppe megen sandsynlighed for, at det er den slags, Lars Løkke bruger de sene nattetimer på at læse.
Jarl Cordua

Af: Jarl Cordua / onsdag 4. marts 2009

Jeg gætter på at de primære historier om Løkke inden for ganske kort tid vil omhandle Løkkes skifte til statsministeriet. Men sjov artikel. Der er da klart noget at arbejde med! :-
Jesper Wille

Af: Jesper Wille / onsdag 4. marts 2009

Det kan jo være, at Løkkemand, lige som sikkert mange (alt for mange) politikere, tror på, at deres egen opfattelse af sig selv, deres (som regel - let's be fair) nogenlunde reelle intentioner, vil tale for sig selv...
De håber simpelthen, at andre vil tale pænt om dem (og Lars har da også en god artikel på første Google-side: http://politiken.dk/debat/kroniker/article656137.ece - ikke noget ringe billede af en politiker).
Det er vel også OK, især hvis de virkelig prøver at holde deres stil ren (lad os lige droppe at disputere Løkkes fifleri her, ik'?), men det er symptom på et andet problem: - at politikere ikke bryder sig særligt meget om at kommunikere om det, de laver.
Det er ikke så sært, der står en hær af journalister, og - nu, med nettet - en tusindfold større hær af perfide idioter med en internet-forbindelse, parat til at dissekere deres ord ned til sub-atomart niveau og nagle dem til væggen med en klammepistol for den mindste (eller ingen-) ting.

Det er bare stadig et problem, for demokrati er ment som en styreform, hvor vi lissom har et system til at kommunikere os frem til den bedste måde at køre nationen på - en slags mega-formel samtale om samfundet, en konstant kommunikations-proces mellem folket og dem, folket har valgt til at lede showet.
Når de så helst ikke vil tale med folket om, hvad de laver, og folket bare accepterer det (og også bare accepterer førnævnte nedknepning af enhver politikers offentlige fremtrædener, og æder dem råt og laver seertal og oplag på det), så er det jo ikke så godt, er det...?
Astrid Haug

Af: Astrid Haug / onsdag 4. marts 2009

@Jarl Det er klart der foregår "vigtigere" ting lige nu ift. Lars Løkke, men nu er nettet så langt fra et nyt fænomen, så jeg er overrasket over, at det ikke virker til at blive taget seriøst som medie af landets kommende statsminister.
@Jesper Jeg ved ikke, hvad Løkke og andre politikere går og tror, men som politiker skal man da være bevidst om sin fremtoning i medierne, herunder også internettet. Det du kalder "perfide idioter med en internet-forbindelse" er vist det, man i politik referer til som vælgere - og vælgerne er i deres gode ret til at holde politikerne i ørerne. Det der mangler er, at politikerne sætter sig ind i, hvordan de skal bruge internettet - for det fungerer selvsagt ikke ligesom aviser og tv. Det seneste eksempel på den manglende forståelse for digitale medier, finder du på Konservatives hjemmeside, læs mere på http://annaes.wordpress.com/2009/03/04/k-k%C3%A6mper-med-abenheden/.
charlotte persøe

Af: charlotte persøe / onsdag 4. marts 2009

Godt set, Astrid. Og godt gået. kh Charlotte

Af: anonym / 09.09.10

Gem
 
 
 

Netværk