Googling Løkke
Det ser sort ud for Danmarks fremtid. I hvert fald, hvis man skal dømme ud fra Lars Løkke Rasmussens internet-presence. Danmarks kommende statsminister bruger nemlig slet ikke nettet aktivt, hverken som privatperson eller som minister. Tegner man en internetprofil af manden, er der to elementer, der gennemsyrer billedet: Alkohol og bilagsrod.
af Astrid Haug
Googler man Lars Løkke, er det fjerdehøjeste link en film på YouTube, hvor popsangen ”Ridder Lykke” er lavet om til en musikvideo om en stangstiv og ensom finansminister med alt for dyre hotelregninger. Knap 46.000 danskere har indtil videre set den video.
På Wikipedia er bilagssagen omtalt, mens ingen af hans politiske bedrifter er nævnt. Og det bliver værre endnu. Det femte Google-resultat er et link til et forbryderalbum, hvor man kan læse om Lars Løkkes overtrædelse af færdselsloven i 2003. Og på syvendepladsen er historien om, at Løkke har indkøbt nye habitter for at overtage Statsministeriet.
På Facebook har han ingen profil. Kun hvis man hader eller elsker ham, kan man være med i utallige fan- eller hadegrupper. Jeg gør ingen af delene – jeg vil bare gerne høre, hvad manden har på hjerte, hvis han benytter sig af internettets mulighed for at kommunikere direkte til vælgerne uden tv-journalisternes kritiske mikrofoner og tvivlsomme bilag foran snuden.
Lars Løkkes hjemmeside er den skrabede model. Han opererer stadig med overskriften ”Velkommen til min hjemmeside”. Det var det, alle skrev på deres første hjemmeside i 90’erne. Det minder lidt om, da den første fjernsynsudsendelse kom i 1948, og skuespilleren Lily Broberg sagde: ”Goddag, her er fjernsynet. Vi håber, at De vil synes om det”. Som om det at have en hjemmeside i sig selv stadig har en nyhedsværdi. Hvad Løkkes hjemmeside angår, må nyhedsværdien ligge i, at den er så tam og kedelig, at et barn kunne flikke noget bedre sammen i det store frikvarter.
Lars Løkke er ikke til stede som menneske på internettet – det er ikke muligt at finde andet om ham end biografiske data. Han siges at være folkelig og har samtidig gevaldigt brug for at genoprette sin troværdighed. Det er mig derfor en gåde, hvorfor Lars Løkke ikke benytter sig af muligheden for at præge det billede, der tegnes af ham i de traditionelle massemedier, og nu altså også på internettet, som en drukkenbolt med en tvivlsom bogføring.
FOTO: Jørgen Stjerneklar
Modsat tv, radio og aviser giver nettet mulighed for at publicere frit og kommunikere uredigeret med vælgerne. Den aspirerende statsminister kunne lægge ud med at udbygge sin hjemmeside med lidt mere info om, hvem Lars Løkke egentlig er, og hvad han har bedrevet politisk. Eller han kunne benytte sig af sociale netværk som Facebook, hvor han har mulighed for at blive venner med mere end hver tredje dansker.
Måske er Lars Løkke slet ikke interesseret i at vide, hvad vælgerne mener om ham. Måske er hele Obama-hypen om at bruge nettet til at fremme sin sag og opbygge relationer gået hen over hovedet på ham. Måske er Løkke af den overbevisning, at han modsat alle andre politikere har en bundløs goodwill-konto, som han kan køre med overtræk på uden at skulle betale renter. Eller måske har finansministeren simpelthen haft for travlt i de seneste år med borgerbetalte branderter til at bekymre sig om noget så nymodens som internet-branding.
Skulle Lars Løkke en af de nærmeste dage få sig en blog, få opdateret sin hjemmeside eller oprette en profil på Facebook, er det nok et tegn på, at noget er under opsejling i Statsministeriet. Indtil da må man lede forgæves efter Lars Løkke i Facebook-grupper som ”Stop den heksejagt på Lars Løkke Rasmussen”.
På Wikipedia er bilagssagen omtalt, mens ingen af hans politiske bedrifter er nævnt. Og det bliver værre endnu. Det femte Google-resultat er et link til et forbryderalbum, hvor man kan læse om Lars Løkkes overtrædelse af færdselsloven i 2003. Og på syvendepladsen er historien om, at Løkke har indkøbt nye habitter for at overtage Statsministeriet.
På Facebook har han ingen profil. Kun hvis man hader eller elsker ham, kan man være med i utallige fan- eller hadegrupper. Jeg gør ingen af delene – jeg vil bare gerne høre, hvad manden har på hjerte, hvis han benytter sig af internettets mulighed for at kommunikere direkte til vælgerne uden tv-journalisternes kritiske mikrofoner og tvivlsomme bilag foran snuden.
Lars Løkkes hjemmeside er den skrabede model. Han opererer stadig med overskriften ”Velkommen til min hjemmeside”. Det var det, alle skrev på deres første hjemmeside i 90’erne. Det minder lidt om, da den første fjernsynsudsendelse kom i 1948, og skuespilleren Lily Broberg sagde: ”Goddag, her er fjernsynet. Vi håber, at De vil synes om det”. Som om det at have en hjemmeside i sig selv stadig har en nyhedsværdi. Hvad Løkkes hjemmeside angår, må nyhedsværdien ligge i, at den er så tam og kedelig, at et barn kunne flikke noget bedre sammen i det store frikvarter.
Lars Løkke er ikke til stede som menneske på internettet – det er ikke muligt at finde andet om ham end biografiske data. Han siges at være folkelig og har samtidig gevaldigt brug for at genoprette sin troværdighed. Det er mig derfor en gåde, hvorfor Lars Løkke ikke benytter sig af muligheden for at præge det billede, der tegnes af ham i de traditionelle massemedier, og nu altså også på internettet, som en drukkenbolt med en tvivlsom bogføring.
Modsat tv, radio og aviser giver nettet mulighed for at publicere frit og kommunikere uredigeret med vælgerne. Den aspirerende statsminister kunne lægge ud med at udbygge sin hjemmeside med lidt mere info om, hvem Lars Løkke egentlig er, og hvad han har bedrevet politisk. Eller han kunne benytte sig af sociale netværk som Facebook, hvor han har mulighed for at blive venner med mere end hver tredje dansker.
Måske er Lars Løkke slet ikke interesseret i at vide, hvad vælgerne mener om ham. Måske er hele Obama-hypen om at bruge nettet til at fremme sin sag og opbygge relationer gået hen over hovedet på ham. Måske er Løkke af den overbevisning, at han modsat alle andre politikere har en bundløs goodwill-konto, som han kan køre med overtræk på uden at skulle betale renter. Eller måske har finansministeren simpelthen haft for travlt i de seneste år med borgerbetalte branderter til at bekymre sig om noget så nymodens som internet-branding.
Skulle Lars Løkke en af de nærmeste dage få sig en blog, få opdateret sin hjemmeside eller oprette en profil på Facebook, er det nok et tegn på, at noget er under opsejling i Statsministeriet. Indtil da må man lede forgæves efter Lars Løkke i Facebook-grupper som ”Stop den heksejagt på Lars Løkke Rasmussen”.
