Denne artikel bringes med venlig tilladelse fra KOM Magasinet fra Fagforbundet Kommunikation & Sprog.

Ingen tvivl om at forfatteren med bogen vil ruske op i sine læsere og åbne deres øjne for, hvad en forandret globaliseret hverdag kan betyde. Når flere og flere jobs kan outsources til steder i verden, hvor de kan udføres billigere og mindst lige så godt - så er det om at oppe sig! Fra den hjemlige scene fortæller Friedman, at han selv formaner sine døtre på denne måde: “Girls, when I was growing up, my parents used to say to me, ‘Tom, finish your dinner - people in China and India are starving.’ My advice to you is: Girls, finish your homework - people in China and India are starving for your jobs.”

Men Friedmans bog er bestemt ikke blot en faderlig formaning til unge mennesker om at dygtiggøre sig. Med sin indsigtsrige og øjenåbnende beskrivelse af, hvordan globalisering sætter nye spilleregler for erhvervslivet, er bogen absolut også et “wakeup-call” til erhvervslivet. Og mindst lige så relevant for et dansk som et amerikansk erhvervspublikum.

En erkendelsesrejse

“The World Is Flat” er beretningen om Thomas Friedmans egen erkendelse af, at “the playing field is being leveled”. Altså at virksomheder i lande som Indien og Kina i dag kan konkurrere om eksempelvis komplekse outsourcingsopgaver på niveau med veletablerede, store amerikanske og europæiske virksomheder. Og ikke alene kan de konkurrere om opgaverne men de har også gode chancer for at vinde dem, da mange opgaver kan udføres lige så godt fra Bangalore som fra Boca Raton eller Ballerup. Og helt sikkert billigere.

Som læsere bliver vi taget med på Friedmans egen spændende og personlige opdagelsesrejse rundt i verden, hvor han taler med mange forskellige forretningsfolk og forskere, som fungerer som kilder i bogen, og hver især giver deres personlige synsvinkel på, hvordan verden er blevet fladere. Kilderne er bl.a. kendte amerikanske erhvervsfolk som Bill Gates fra Microsoft; Joel Cowley, chef for IBM’s strategic planning team; Marc Andreessen, med-grundlægger af Netscape; og Michael Dell fra Dell. Men Friedman har også talt med mange repræsentanter for de nye spillere på banen, bl.a. Nandan Nilekani, CEO i Infosys; og Vivek Paul, president for den indiske IT-virksomhed Wipro.

10 faktorer der har gjort verden fladere

Hoveddelen af Friedmans bog består af en beskrivelse af de ti forskellige faktorer, der efter hans vurdering har gjort verden fladere. Her ridset ultrakort op:

#1. Berlin-murens fald
Med Berlin-murens fald den 9. november 1989 endte kampen mellem de to økonomiske systemer: kapitalismen og kommunismen. Murens fald havde en stor mental effekt i form af at det nu blev muligt at have en vison om en global verden. Det blev også muligt at skabe flere fælles standarder inden for eksempelvis økonomi, revision og IT - faktorer der medvirker til at “nivellere” markederne.

#2. Netscapes børsnotering
Netscape bragte den første web browser på markedet, og da virksomheden gik på børsen 9. august 1995 blev det starten på dotcom-bølgen og en deraf følgende digital revolution og massiv investering i fiber-optiske kabler, som skulle komme til at betyde, at prisen for telekommunikation og dataoverførsel faldt drastisk.

#3. Work flow software
I sluting af 90erne begyndte software-industrien at skabe software-programmer, der gjorde det muligt for vidt forskellige applikationer at tale sammen. Med såkaldte work flow platforme kan man skabe virtuelle globale kontorer, der ikke er bundet af kontorvægge eller landegrænser, og hvor eksperter der fysisk er placeret i hver sin verdensdel kan samarbejde om en opgave.

#4. Open-sourcing
Selv-organiserende communities samarbejder om at udvikle gratis software eller websites med henblik på at lade så mange som muligt få adgang til software og viden. Linux og Wikipedia er eksempler på open-source.

#5. Outsourcing
Et kæmpe konverteringsarbejde i forbindelse med år 2000-problematikken gav en række indiske virksomheder mulighed for at komme ind på IT-outsourcingmarkedet. Et marked som siden er vokset mangefold.

#6. Offshoring
11. december 2001 blev Kina medlem af WTO, og det blev starten på en bølge af off shoring, hvor virksomheder fra en lang række forskellige industrier henlægger egentlig produktion til Kina og integrerer de færdige varer i deres globale supply chain.

#7. Supply-chaining

Supply-chaining er samarbejde mellem virksomheder på tværs af landegrænser og medvirkende til at fremtvinge fælles standarder og fjerne told- og grænseproblemer. Wal-Mart er i bogen brugt som eksempel på en virksomhed med en meget effektiv global supply-chain.

#8. Insourcing

Mens nogle opgaver bliver outsourcet, så er der andre opgaver i en virksomhed, der kan “insources“. Eksempelvis reparerer transportfirmaet UPS i dag computere for Toshiba og fungerer således som Toshibas interne service- og reparationsafdeling.

#9. Informing
Google, Yahoo, MSN Web Search giver adgang for alle til internettets store encyklopædi af viden. Ved at lave powersøgning på nettet kan man skabe sin egen personlige supply chain af viden.

#10. Wireless
Trådløs teknologi er det der skaber mobiliteten. Og gør det muligt at arbejde med alle de hidtidigt nævnte teknologier digitalt, mobilt, virtuelt og personligt.

Listen over de “fladgørende” faktorer er ikke blot en opremsning af digitale opfindelser, men fungerer samtidig som en meget fængende historisk gennemgang af den digitale udvikling. En historie, som vi jo godt kender, for vi har jo lige været der - men da udviklingen går så stærkt, kan den nok tåle en repetition. Og Friedman er en eminent fortæller, god til at skabe overblik og sammenhæng. Han øser generøst af sin store viden og krydrer med personlige anekdoter og interessante perspektiveringer undervejs.

Protektionisme, nej tak

Friedman bliver i løbet af sin erkendelsesrejse både benovet og overrasket over, hvor mange forskellige arbejdsfunktioner, der rent faktisk kan outsources - og noget forskrækket over, hvad det betyder for amerikanske arbejdspladser! Ikke bare lavtlønnede produktionsjobs outsources. Men også servicefunktioner - eller dele af servicefunktioner - f.eks. booking af biografbilletter, modtagelse af burgerbestillinger hos McDrive eller bordbestillinger til restauranter, bliver outsourcet. Det kræver måske lidt “accent neutralization”: Friedman overværer i Indien en undervisningstime, hvor fremtidige indiske call center-medarbejdere undervises i dels at neutralisere deres indiske accent, dels fremhæve en britisk, canadisk eller amerikansk accent, afhængigt af hvilke kundesegmenter deres fremtidige arbejdsgiver henvender sig til!

Det er absolut ikke udelukkende lavprestige job der outsources i dag. Bogen giver mange eksempler på outsourcing af højprestige jobs inden for IT, revision, executive assistance (f.eks. research til taler og udarbejdelse af PowerPoint-præsentationer), journalistik o.s.v. Jobs, der kræver høj uddannelse og specifikke kompetencer. Men Friedmans ærinde er ikke at fremme protektionisme og maskinstormeri. Tværtimod erklærer han sig for en teknologisk determinist, der hellere vil hylde mulighederne i den nye fladere verden, frem for blot at beklage de ulemper der er på kort sigt for de medarbejdere, hvis jobs outsources!

Et politisk statement mod Bush

Friedman har i bogen nogle betragtninger om, at nettet og de digitale muligheder paradoksalt nok også gør det lettere for anti-demokratiske grupper som terrorister at forfølge deres anti-globaliseringsmål. Som et destruktivt og negativt modbillede til den positive trend i at mennesker verden over kan knytte kontakter - private og karrieremæssige - via de nye teknologier.

Disse betragtninger giver også Friedman lejlighed til at sende et stærkt politisk signal til Bush-administrationen. Han bebrejder Bush, at han udnyttede situationen efter 11. september, hvor han havde maksimal lydhørhed i den amerikanske befolkning, til at fremme sin egen snævre stærkt højreorienterede politiske agenda, frem for at addressere vigtige problemer inden for energi, uddannelse, videnskab. Friedman foreslår Bush at satse på forskning inden for alternativ energi; og skabe en vision om at gøre USA uafhængig af energi udefra. Gøre det til sit “man on the moon”. Det er en prisværdig vision, men man kan jo diskutere, om ikke det i sin yderste konsekvens ville være rendyrket protektionisme?!

Den uflade verden

Et kapitel i bogen er viet til beskrivelse af den “uflade” verden. Friedman har trods sin begejstring over den nye flade verden også blik for, at nogle områder i verden slet ikke deltager i den globale konkurrence om arbejde, p.gr. af sygdom eller fattigdom bl.a. Som jo sandelig også eksisterer i “succes-landene” Kina og Indien.

Og han gør sig i kapitlet nogle interessante tanker om, hvorfor mange arabiske lande i så ringe grad deltager i den globale arbejdsdeling - udover at levere olien, forstås.

Der bliver i det hele taget i løbet af bogens 488 sider fremlagt utroligt mange tanker og teorier: Dell-teorien om forhindring af konflikter, en række gode råd til hvordan virksomheder skal forholde sig til den flade verden, om den stille krise i det amerikanske uddannelsessystem, om betydningen af at have en kultur, der giver plads til håb og fantasi - og så videre. Tankevækkende og inspirerende læsning. Nogle af disse tanker og teorier fremstår dog lidt ansatsagtige, hvor man kunne have ønsket sig, at de var blevet foldet mere ud. Men det kan jo komme i senere bøger…! Det rokker dog ikke ved helheden: at “The World Is Flat” er en vigtig bog for alle, der gerne vil vide mere om vores lille globale verden og ikke er bange for at se ud over kanten.

Om forfatteren

Thomas Friedman er en af de vigtigste dagsorden-sættere ikke alene i amerikansk udenrigsdebat, men også internationalt set. Hans faste klumme om udenrigsforhold, der kommer to gange om ugen i New York Times, bringes i 700 aviser verden over. Thomas Friedman har vundet Pulitzer-prisen tre gange.

“The World is Flat” er udkommet på forlaget Farrar, Straus and Giroux, N.Y. US$ 27.50