Lad mig starte med at slå en ting fast. Jeg kender Erik Ove som en yderst kompetent rådgiver, der godt kan skille skæg fra snot. Omvendt må man også stille spørgsmålet: Gik Erik Ove for langt for at redde Stein Bagger, der nu viser sig at være en af Danmarkshistoriens største svindlere?
Denne artikel er venligst udlånt af Business.dk. Teksten er fra Sperlings blog.
Det er langt fra noget enkelt spørgsmål, for dilemmaet er indbygget i rollen som rådgiver. Man vil normalt gøre hvad situationen kræver, fordi man er loyal over for sin kunde, men fra tid til anden kan det blive så speget, at man af hensyn til sin personlige integritet må stå af, og overlade kunden til sig selv.
Inden vi ser nærmere på, om situationen virkelig var så speget, skal det slås fast, at Erik Ove først og fremmest er rådgiver for Asger Jensby. Det er hos ham loyaliteten ligger, og hans forhold til Stein Bagger har således hovedsageligt haft til fomål at rage kastanierne ud af ilden for Jensby. Det er således næppe Erik Ove, der har produceret IT Factorys falske kundecases, for den slags arbejde ligger langt fra det en toprådgiver som Erik Ove normalt ville tage sig af. Jeg tror kun han har været beskæftigtet med at redde hvad der reddes kunne af Stein Baggers personlige omdømme, men det har han så også haft temmelig travlt med.
Noget af det, som er faldet mange for brystet er, at Erik Ove har været særdeles aggressiv over for min medblogger Dorte Toft, hvilket blandt andet har ført til et sagsanlæg fra IT Factorys advokat på grund af historien om, at Stein Baggers Ph.D og øvrige akademiske meritter var forfalsket. Erik Oves pointe er, at uanset om Dorte Toft har ret eller ej, så bygger hendes blog ikke på egentlig journalistik, men på ubekræftede rygter, der kan være forkerte og meget skadelige for den det nu går ud over. Og så kan det i Erik Oves øjne være lige meget, om påstandene efterfølgende viste sig at være rigtige. Der skal efter Erik Oves opfattelse være meget større justits med det der bliver skrevet på avisernes blogs. Andre vil nok mene, at de mange trusler har været urimelige, og et forsøg på at skræmme en freelance journalist, der på mange måder sidder i en udsat position.
Jeg skal hilse at sige, at den store skepsis over for Dorte Toft deles af mange erhvervsjournalister. Nogle af dem har svært ved at unde Dorte Toft, at det var hende, der først satte fingeren på svindlen. Det er småligt i mine øjne, for det var netop samspillet mellem Dorte Tofts blogindlæg og de efterfølgende kommentarer, der var med til at vælte læsset for Stein Bagger. Det skal i parentes bemærkes, at Dorte Toft for en måneds tid siden havde en anden rigtig god historie om, at TDC havde droppet et kæmpemæssigt IT-projekt. Ugen efter røg Jens Alder ud sammen med den IT-direktør, der havde stået i spidsen for projektet, så ingen kan vist længere være i tvivl om, at Dorte Tofts næse for spektakulære historier er ganske usædvanlig.
Men tilbage til Erik Ove. Som noget ganske usædvanligt påtog han sig rollen som talsperson for JMI-Invest og Asger Jensby. Normalt anbefaler man altid, at den administrerende direktør påtager sig den rolle, og hvis ikke det kan lade sig gøre kan man bruge kommunikationschefen. Aldrig en ekstern rådgiver – det er simpelthen utroværdigt. Den regel har Erik Ove overtrådt med fuldt overlæg, for der var åbenbart ikke andre muligheder. Medierne ville have svar, og Asger Jensby kunne ikke både forhandle med banker og svare på spørgsmål fra hundredevis af journalister. Dermed blev Erik Ove selv part i sagen, og det har gjort hans rolle som rådgiver næsten umulig, og har fremfor alt åbnet op for en enorm kritik af hans rolle, der må have været særdeles opslidende. Det må være en lettelse for Erik Ove at vide at han er ved at nå pensionsalderen, for en sag som denne kunne godt have ødelagt karrieren for en yngre og mere uerfaren rådgiver.
Erik Ove blev også kritiseret for sin medvirken til at fjerne bevismateriale fra Schæffergården. Det er imidlertid en meget hård kritik, for da Erik Ove og Asger Jensby fjernede materialet fra Schæffergården kunne de ikke vide hvor omfattende svindlen var. De vidste bare, at materialet ikke hørte til på et konferencecenter, og det var først da de fik gået materialet igennem, at det for alvor gik op for dem, at IT Factory var et af Danmarkshistoriens største svindelnumre. Derefter mistede de overblikket og begik den fejl, at de ikke samlede materialet og overlod det til politiet, men lod Anette Uttenthal tage nogle af ringbindene med hjem i privaten.
Mange har sagt, at Erik Oves optræden i sagen set under et har været under lavmålet. Heri er jeg ikke enig. I betragtning af sagens mange facetter må man sige, at Erik Ove har formået at få Asger Jensby til at se langt bedre ud end han nok har fortjent. Erik Oves store ridse i lakken er kommet fordi han gik for hårdt efter Dorte Toft. Det skulle han set i bakspejlet ikke have gjort.