Kristian Thulesen Dahl på DF's landsmøde

Tulle er rigtig glad, for Dansk Folkeparti vokser, og de er blevet nødt til at justere på stoleopstillingen. Og det bryder nogle DF’ere sig nok ikke om, forudsiger Tulle. Og så starter han ud med Sverige. For hvordan kan det være – nabolandet, som burde være del af vores nordiske Kalmarunion som erstatning for EU, landet med Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg, landet med den trygge Volvo og de skøre forbud – at de vil være multikulturelle? Og det er en farce, der ikke er et demokrati værdigt, når man holder Sverigedemokraterne udenfor – ligesom Nyrup gjorde med Pia. Tulle vil gerne snakke om tryghed og tillid, og det vil han gøre ved at citere Peter Plys som samfundskritik – hvor skal vi hen, og hvorfor skal det gå så hurtigt? – og smagen af nylavet mad. Det virker. For Peter Plys er tryg, og nylavet mad er trygt, og der er tillid i Hundredmeterskoven og i køkkenet hos familien Danmark. Tulle kritiserer en regering uden følelser, der ikke ser, at bag ved tallene handler det om mennesker – og så refererer han kriminalitet-statistikker fra Danmark og Grækenland. For Tulle handler kriminalitet nemlig om (for store) tal, asyl handler om (for store) tal, og når der er krig uden i verden, må vi vække Holger Danske, så flygtningene ikke kommer herhen (i for store tal). For Tulle tæller tallene kun, hvis der er for mange af dem, han ikke kan lide eller for lidt til dem, han godt kan lide.

Udvalgte nedslag

 

 

Morten Østergaard på Radikales landsmøde

Morten Morten – eller Morten fra Aarhus, som han kalder sig – holdt en tale om sig selv. Det var klogt. Og det var en tale om ligusteridyl og forpligtigelsen ved at have medvind på cykelstien. I den første lange del af talen præsenterede han sin historie som et eksempel på et ærke-radikalt politisk engagement. Der var elevråd, FDF-spejdere og tv-billeder af børnehjemsbørn i Ceausescus Rumænien i ”en virkelighed, der hverken var min eller mine naboers”. Det var et godt retorisk kneb, da Morten tog fat i kritikken af Radikale ”som partiet, der går mere op i regneark og bundlinjer end i mennesker”. Det er forkert, mente Morten Morten og fortæller, at det ikke er til at bære, når 8.000 børn i Danmark stadig lever under fattigdomsgrænsen. Morten bruger sin kone og egne børn til at gøre det menneskeligt, når han kommer ind på folkeskolereformen. På den måde handler det ikke om regneark, men om Line og ungerne. Det kommer bare også til at være mere ligusterhæk på Lærkevej end rumlen i maven, når man går sulten i seng. Fra den position – og med den historie – kan Morten tage fat på de danskere, der ”lever på samfundets solside”, for det er jo også Morten, Line og ungerne. Vi skal indstille os på at kræve mindre og tage et større ansvar, synes Morten fra den anden side af hækken. Men han kom aldrig med den historie, der viser forskellen for Danmarks fattige – dem, som det hele handler om for Morten Morten.

Udvalgte nedslag

 

 

Helle Thorning Schmidt på Socialdemokraternes kongres

Gucci-Helle vil også have tillid og tryghed – og lighed. Der er ingen personlig historie, men mange referencer til den fælles socialdemokratiske fortælling. Socialdemokrater ser frem og er ikke til revolutioner eller eksperimenter – de tror på det Danmark, de kender, siger Helle, og så snakker hun om Islamisk Stat. De er en skændsel, som viser værdien af, at man kan regne med Danmark i verden. Hun laver også koblingen mellem truslen fra IS, borgerkrigen i Syrien og mængden af asylansøgere i Danmark. Og så går hun til angreb på VKO med en fremskrivning af betydningen af nulvækst, de borgerliges teenagefest, og hvordan de tilsyneladende ikke vil magten nok. Også Helle behandler kritikken af, at regeringen taler for meget om økonomi. VKO svigtede, udskød reformer og var smarte købmænd, ikke politiske ledere, der turde træffe upopulære beslutninger. Men så får vi også fire (fire!) tal for, hvor meget bedre det går med arbejdsløsheden, og hvor mange flere penge der går til de ældre, psykiatrien og sundheden. Helle påpeger, at Venstre er dumme, for Søren Pind siger, at der fødes færre børn under SR-regeringen, men glemmer, at regeringen har afskaffet VKO's brugerbetaling på kunstig befrugtning – tag den VKO! Men måske er afskaffelse af brugerbetaling på kunstig befrugtning ikke det saftige og sexede slagnummer, som kan vinde valget for Helle.

Udvalgte nedslag