Skåret over i fuld offentlighed

Selvom strategien var rigtig, gik eksekveringen åbenbart for langsomt for Danske Banks magtfuldkomne bestyrelsesformand Ole G. Andersen. Men fyringen skulle gennemføres så brutalt som overhovedet muligt, hvis ikke flasken skulle pege på bestyrelsen selv.
af Joachim Sperling
Kun tiden vil vise om fyringen af Eivind Kolding vil forbedre Danske Banks omdømme. Men allerede nu kan det slås fast, at Danske Banks bestyrelsesformand Ole G. Andersen har skåret Eivind Kolding midt over i fuld offentlighed. Ole G. Andersen viste glad og fro journalister rundt i bankens hellige haller, mens han med et stort smil fortalte om, hvordan han havde ”eksekveret” fyringen.
 
Interview med Ole G. Andersen fra TV2 News. Se klippet her
 
For Ole G. Andersen selv er intet helligt, for ellers siger man ikke offentligt, at bestyrelsen i de sidste seks måneder har ventet på at komme af med Eivind Kolding. Fremfor at gøre det midt i det værste stormvejr har Andersen fundet netop det tidspunkt, hvor ingen havde set fyringen komme. Fordi det ikke er eksternt pres, der får ham til at træffe ”nødvendige” beslutninger, viser Ole G. Andersen nemlig, at det er ham, der har magten.
 
Udstilling af manglende kompetencer
Ole G. Andersens begrundelse for at fyre Eivind Kolding var manglede bankfaglige kompetencer, hvilket han naturligvis har været vidende om allerede ved ansættelsen. Det er en særdeles ubehagelig begrundelse for Eivind Kolding, fordi den angriber ham på hans faglige kompetencer. Derfor har bestyrelsesformænd i forbindelse med afskedigelser normalt grebet til floskelbegrundelser som ”samarbejdsvanskeligheder” eller ”strategiske uoverenstemmelser”, for på den måde undgår man at udstille offeret unødigt.
 
Men Ole G. Andersen kunne ikke nøjes med at udstille Eivind Koldings manglende kompetencer. Han skulle også fortælle omverdenen om Eivind Koldings følelsesmæssige reaktion på fyringen. Den normalt så lukkede Andersen lukkede op, fordi han vidste, at bestyrelsen selv havde begået en stor fejl, når nu Eivind Kolding så hurtigt blev hældt ned af brættet. Derfor forsøgte han at vinde sympati ved at indvie offentligheden i brutalitetens anatomi.
 
Resultatet ser vi i aviserne dagen efter. Hele vejen rundt fremstår Ole G. Andersen som den handlekraftige og ”brutale” bestyrelsesformand, der træffer de ”nødvendige” beslutninger.
 
Hele vejen rundt fremstår Ole G. Andersen som den handlekraftige og ”brutale” bestyrelsesformand, der træffer de ”nødvendige” beslutninger
 
Samme fremgangsmåde benyttede Fritz Schur, da han skulle fyre Anders Eldrup fra DONG, men her viste det sig, at brutaliteten gav bagslag, fordi Schur gerne ville spare Eldrups gyldne håndtryk. Det endte med, at Eldrup alligevel fik sin godtgørelse af en voldgiftsret, og dermed er Fritz Schurs autoritet blevet voldsomt anfægtet. Den grænse har Ole Andersen ikke krydset med gårsdagens fyring, men det var tæt på.
 
Fyring på trods af 46 mia. til aktionærerne
Danske Banks børsværdi steg under Eivind Kolding med 46 mia. kr., og de sidste par måneder har tingene været på vej i den rigtige retning. Mange undersøgelser trak ellers i den modsatte retning. Den ene omdømmeundersøgelse efter den anden viste, at Danske Bank skrabede bunden og samtidig forsvandt 40.000 kunder på grund af strategien om at satse på mere lønsomme kunder. Det blev i omverdenen udlagt som om, at kunderne flygtede i hobetal, men sådan er det ikke blevet opfattet i banken eller blandt bankanalytikere, der vurderer bankens langsigtede indtjeningspotentiale. Omdømmetabet blev indledt under Straarup, og kundetabet var fuldt indkalkuleret, fordi de dårligste kunder ganske enkelt trak indtjeningen ned.
 
Eivind Kolding havde fået banken bragt tilbage på erhvervsmarkedet, og havde efter eget udsagn fået ”lukket den sidste låge ind til finanskrisen” med et positivt kvartalsregnskab, der oven i købet fik aktiekursen til at stige. Men lågen er ikke lukket, for snart kommer den såkaldte ”Rangvidrapport”, der skal forklare årsagerne til finanskrisen, og alle forventer, at Danske Bank endnu engang bliver trukket igennem sølet på grund af bankens store indlånsunderskud op til finanskrisen, der eksponerede den helt vildt over for nedbrud på pengemarkedet.
 
Det kan være en af årsagerne til, at bankens aktiekurs steg markant på nyheden om Eivind Koldings fyring, og derfor har Ole G. Andersen alligevel haft en pointe, da han sammen med den øvrige bestyrelse vurderede, at der var brug for nye kræfter i spidsen for banken. Eivind Kolding var åbenbart ikke i stand til at grave sig fri af finanskrisens åg, og Danske Banks bestyrelse må have vurderet, at en ny CEO vil være bedre i stand til at genskabe bankens ry og indtjening.
 
”New Normal”-kampagnen, der var som et stykke tyggegummi, som ikke ville gå af skoen
Eivind Koldings ansættelsesforløb var fra starten pinagtigt. Det var i sig selv bemærkelsesværdigt, at Danske Bank ansatte sin egen bestyrelsesformand, når der åbenbart var egnede interne kandidater i form af eksempelvis Thomas F. Borgen, der nu er ny CEO i banken. Men det blev først for alvor slemt, da ”New Normal”-kampagnen blev sat i søen. Kampagnen endte med at blive trukket tilbage, banken inviterede selvbestaltede repræsentanter fra Occupy-bevægelsen til kaffe, og Eivind Kolding måtte undskylde for bankens rolle under finanskrisen i en stor kronik i Politiken.
 
Ydmygelsen kom, fordi Eivind Kolding fra starten havde tre store handicap. For det første var han som bestyrelsesmedlem og senere formand med til at træffe en lang række af de beslutninger, som har fået Danske Bank til at hænge fast i dyndet i blandt andet Irland. For det andet var han ikke uddannet bankmand og kunne derfor angribes på sin faglighed. Og sidst men ikke mindst kendte han heller ikke til B-t-C-markedet, hvilket vil sige, at han ikke havde erfaring med at være i dialog med helt almindelige kunder, som er dem, banken har flest af.
 
Det kom blandt andet til udtryk, da bankens nye kundeprogram skulle lanceres. I stedet for at få forklaret, at bankydelser koster penge på linje med mælk og møbler, blev programmet udlagt som et forsøg på at malke kunderne til gavn for aktionærerne. Undersøgelser viser, at Danske Bank er billigere og mere effektiv end de fleste andre banker, men at få det budskab igennem krævede en kampagne, hvor alle facader blev malet gule, så den opgave undervurderede Eivind Kolding tydeligvis. Siden er flere andre banker dog fulgt efter Danske Bank, der altså blot har taget tæskene for at gennemføre det, som man i branchen for længst burde have gjort.
 
Borgen bygger på Old Standards
Den nye direktør i Danske Bank hedder Thomas F. Borgen. Han er kendt som en dygtig bankmand, men det er ikke sikkert, at han besidder de rette CEO-kvaliteter. Thomas F. Borgens opgave bliver at få genoprettet bankens omdømme og i sidste instans at få bankens indtjening i vejret. Nordea forrenter eksempelvis sin egenkapital med dobbelt så meget som Danske Bank, og andre banker ligger tre gange så højt.
 
Men alle skridt, banken måtte tage i retning af at få indtjeningen i vejret, vil blive vejet på en guldvægt af en kritisk offentlighed, og Thomas F. Borgen vil gøre alt for at undgå ballade i offentligheden. Derfor tyder meget på, at New Standards vil blive til Old Standards, for mon ikke mange i Danske Bank drømmer sig tilbage til dengang, man bare skulle gøre det, man var bedst til, for at gøre både aktionærer og kunder tilfredse?
 
Ole G. Andersen må under alle omstændigheder sætte sin lid til Thomas F. Borgen. For hvis han også fejler, vil brutaliteten rette sig mod Andersen selv.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job