Dorthe Chakravarty
Jacob Nielsen
Beate Cecilie Stampe Rasmussen
Benjamin Henriques
nethe plenge
Søren Rahr
tao legene thomsen
Marie Louise Haagensen
Betina Rosenløv Nielsen
Sidse Ellegaard
Katrine Hoelgaard Wochner
Dennis Espersen
Jan Dahlmann
Anette Fly Haastrup
Liv Skovholm
Karsten Anker Petersen
Tine Julie Tikjøb
Kristine Bomholt
Rikke Rottensten
Mads Kulmbak Hansen
rose4ulove rose
Per M.E. Christiansen
Gert K. Nielsen
mandag d. 8. februar 2010
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link:

Share on Facebook
Delicious
Post to MySpace!
Stumble It!

Tags

Ingen tags

Anbefalinger (2)

Kasper Bergholt
Bodil Damkjær

Fyr dit PR-bureau

Kim Bové

Kim Bové

Souschef på Berlingske Business

En del virksomheder kunne gøre sig selv den tjeneste at fyre deres PR-bureau. Det er ofte røveri ved højlys dag, hvad disse bureauer bedriver. De uvidende PR-konsulenter er ikke bare tidsspilde for redaktionen, det er også gift for virksomhedernes muligheder for at komme til orde med gode historier.

Jeg blev for ikke så længe siden ringet op af en PR-medarbejder. Hun sagde vist sit navn, men aldrig hvilket PR-bureau hun ringede fra. Hun havde en god historie til mig: En dansk virksomhed havde foretaget en nordisk fusion - og det var gået rigtig godt. Jeg kunne få den solo, forstås. Jeg er normalt en høflig mand, så jeg stillede et par spørgsmål. Var det en ny fusion? (måske ligefrem en nyhed). Nej, fusionen var sket for lang tid siden, lød svaret. Men hvad havde de så gjort sådan helt konkret? Jo, de havde arbejdet meget med samarbejdspolitikker…

Dagens tilbud: en gammel fusion uden dramatik
Jamen, jamen, jamen - så fyr hende da, tænkte jeg, mens jeg måske en anelse studs svarede, at den historie kunne jeg ikke lige se for mig. Og hvorfor så ikke det? Er det ikke bare fordi, vi journalister kun kan »tænde« på negative historier og altid leder efter mindre fejl, som vi kan blæse op til skandaler? Røde tal er nyheder, sorte tal er ligegyldige. En fejlslåen fusion er guf, mens en succesfuld er kedelig. Jo, måske er der lidt sandhed i det. Men tilbage til PR-folkene først.

Øh, hvem er chef hos jer?
Jeg har også siddet på en anden avis, hvor jeg tog imod henvendelser. Her oplevede jeg talrige PR-folk ringe for at få svar på de mest banale spørgsmål. Hvem skriver om luftfart? Hvem skriver om detail? Jamen, så følg da med i avisen, det er vel bl.a. det, du får dine penge for. Jeg har endda været ude for en, som ville vide hvad chefredaktøren hed. Jeg har stor forståelse for, at såkaldte »almindelige« avislæsere kan have behov for at spørge på redaktionen om en række for os banale ting. Det gælder også den direktør, der ringer for at høre, hvem han kan ringe til, hvis han mener at have en god historie. Men her taler vi altså om PR-bureauer, der sandsynligvis fakturerer deres kunder for store beløb. Jeg går ud fra, at de regner med, at de køber nogle ydelser fra folk, der har fingeren på pulsen. Som måske ligefrem har et netværk i pressen.

Sådan er virkeligheden bare ikke. Det er røveri ved højlys dag. Som direktør vil du få mere ud af at gøre arbejdet selv. De uvidende PR-konsulenter er nemlig ikke bare tidsspilde for redaktionen, det er også gift for virksomhedernes muligheder for at komme til orde med gode historier. Der sker nemlig det samme som med de fleste pressemeddelelser: De smides ud.

Jeg tilstår gerne, at dette er en generalisering. Der er (masser af) PR-bureauer, der kan deres kram. Der er endda nogle, der er så snedige, at de får os journalister til at tro, at vi selv har fundet historien. Og det kan journalister (og redaktører) allerbedst lide. De kalder sig som regel heller ikke for PR-konsulenter men lobbyister. De »sælger« en sag.

Har historien en nyhedskrog?
Men ér pressen for negativ? Trods det store krisefokus, som har domineret overalt i lang tid, er der jo positive historier. Og de får da også plads. Se bare på Novo og senest flere biotekselskaber. Selskaber der trodser krisen. Eller som bare er rene succeshistorier. Men der bringes flere problem- end succeshistorier, indrømmet. Hvorfor er det sådan? På redaktionen taler vi om, hvorvidt en historie har en nyhedskrog. Noget den kan hænges op på. Er det banalt set en nyhed eller måske en tendens, der kan få betydning for andre virksomheder eller samfundet? Er det helt banalt en begivenhed, der rækker længere end til en festlig fejring i kantinen? Her vinder problem-historierne altså ofte over »her går det godt«-fortællingen. Men indrømmet: En sødetablet i ny og næ skader ikke. Så kom bare med den gode historie.

Kim Bové er souschef på business, Berlingske Tidende. Indlægget har under en anden overskrift været bragt som dagens kommentar i business, den 6. februar 2010.


Nyttige links

Folk, der anbefaler 'Fyr dit PR-bureau'

Bodil Damkjær
Bodil Damkjær - Fyr PR-bureauet og betal i stædet os/avisen for at trykke din artikel! - Er det hensigten med artiklen?
Kasper Bergholt
Kasper Bergholt - Go' opsang --
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link:

Share on Facebook
Delicious
Post to MySpace!
Stumble It!

Kommentarer (21)

Maj Pilgaard

Af: Maj Pilgaard / mandag 8. februar 2010

Årh-jahr, sej artikel med mange gode pointer. Jeg læner mig tilbage og glæder mig til at se feedback´en
Tom Vilhelm Jensen

Af: Tom Vilhelm Jensen / mandag 8. februar 2010

Synes du spiller på to strenge, som ikke stemmer sammen, men her er alligevel lidt feed back.

Vedr. fyring af PR-bureau: HØRT HØRT! Det er langt de færreste, der kan noget, som man ikke kan bedre selv.

Vedr. de såkaldte "sødetabletter, så er problemet nok netop at journalister reducerer de positive historier til sødetabletter istedet for, for alvor at finde den form, de skal beskrives i, så de fænger hos læseren.
Skandale-historierne kendetegnes ved at de er pathos-fyldte, og grunden til at de positive historier (du bruger begrebet: "den gode historie", men det er noget helt andet) ikke fænger i nyhederne er at moderne journalister, tror at de er historie-fortællere(en slags fiktionsmagere) istedet for virkeligheds-formidlere, og at de samtidig har et ringe kendskab til den værktøjskasse, man bruger som historiefortæller. Catch-22 kunne være en passende betegnelse for dette kedsommelige faktum.
Christian J. Schultz

Af: Christian J. Schultz / mandag 8. februar 2010

Indlægget rammer i min optik helt ved siden af, da det fokuserer alt for meget på det taktiske og ikke det strategiske samarbejde mellem PR bureauer og deres kunder.

Jeg sidder selv som kunde og benytter mig af PR bureauer i hele Europa. Nogle er super seje, mens andre er knap så skarpe, men i sidste end er det mit ansvar som kommunikationsansvarlig at vælge de bureauer der bedst kan løse en given opgave for os. Hvis et bureau ikke performer, så er det i min optik udelukkende min egen skyld da jeg så ikke har briefet bureauet ordentligt eller har valgt et forket bureau. Det er altså i sidste ende kundens ansvar at opgaven bliver løst godt af bureauet. Der er jo ingen der tvinger os til at arbejde med disse bureauer.

Tilbage i 2009 skrev jeg følgende artikel i bladet European Communication Director

http://communication-director.eu/_files/newsletter/schultz.pdf

om netop dette emne, da jeg er mega træt af at høre kommunikationschefer og andre kommunikationsfolk brokke sig over deres bureauer...hvad med lige at se i spejlet først! Oftest er det manglende kommunikation og indsigft der gør at forholdet mellem et PR bureau og kunde går i stykker.

Er netop vendt hjem fra verdens største legetøjsmesse hvor vi lavede live interviews med CNN, BBC, CNBC, Skynews, Reuters, etc. Dette kunne ikke være sket uden assistance fra nogle få men meget specialiserede PR bureauer (og nej, de er ikke danske). Vi har arbejdet tæt sammen i flere måneder og vi ser dem som en del af vores egne medarbejdere. Alt andet ville være forkert.

Så fra et strategisk synspunkt har jeg ikke meget til overs for denne artikel og rent taktisk, så er det altså os som kunder der skal sikre at de bureauer vi bruger kan magte opgaven. Vi sidder trods alt på pengepungen.
Nanna Wang Carlsen

Af: Nanna Wang Carlsen / mandag 8. februar 2010

Jeg tror, din kritik rammer plet i en del tilfælde, selvom der naturligvis findes talrige kompetente undtagelser. Men samtidig har jeg indtrykket af, at mange medier bider på krogen alligvel (jf. Timmes 10 ud af 10 medier bringer din 'ny undersøgelse viser'-artikel). Langt færre pressemeddelser ender papirkurven, end de fleste redaktører bryder sig om at erkende. Journalister og redaktører skumler over påtrængende og inkompetente PR-folk, men er samtidig med til at legitmere deres eksistens, når de med jævnemellemrum lader PR-folkene slippe afsted med forehavende.

Af: Jesper Andersen / mandag 8. februar 2010

Interessant kritik af PR-branchen, selv om jeg synes, at du generaliserer noget, Kim. Mht. drama og konflikt, så synes jeg ikke, at den del af dit indlæg er så spændende at diskutere. Et PR-bureau bør kende og forstå nyhedskriterierne og dermed pressens arbejdsvilkår og prioriteringer. Det kan ikke nytte noget at blive mopset, hvis ens positive historie ikke får spalteplads.

Derimod synes jeg, at det er værd at fremhæve, at der er forskel på PR-folk. Det er min erfaring, at der er generalister og specialister. De to typer arbejder meget forskelligt og oftest også til forskellige timepriser.

I den ideelle verden skulle hver kunde i et PR-bureau have deres egen specialist tilknyttet, som kender deres virksomhed indefra og ud, kender alle de vigtigste journalister, som skriver om fagområdet, personligt og som næsten er at regne for en af virksomhedens egne folk - sådan som Christian også beskriver ovenfor. Men langt fra alle virksomheder er villige til at betale for - eller har løbende behov for - en specialist tilknyttet fra PR-bureauet.

Generalisterne er noget nemmere at have med at gøre. De har (oftest) solide kommunikationsegenskaber, evnen til at sætte sig ind i nye kunder og nye projekter i en fart, og så er de ofte lidt nyere i faget, hvilket betyder, at de kan prisfastsættes billigere til glæde for kunden. Det, de ofte ikke har, er indgående branche- og nichekendskab, stærke personlige relationer til journalister eller en fagmærkat som "krisespecialist" eller "public affairs rådgiver".

Jeg har set talrige eksempler på, at generalisterne i deres arbejde har svært ved at opnå specialisternes dybe kendskab til kunderne - fordi der ikke er tid (råd) til det. Mange virksomheder, jeg er stødt på, undlader at bruge tid og penge på at give deres PR-bureau mere end den allermest nødvendige briefing, før end en historie skal sælges ind til et eller flere medier. Og hvis skyld er det så, hvis indsalget bliver noget famlende eller ikke virker gennemtænkt, når man sidder som journalist i den anden ende af røret og sukker?

Med hensyn til din irritation over, at PR-folk ikke kender alle journalister, som dækker samtlige emneområder, så prøv at huske på, at verden er større end Berlingske Tidende, og man får desværre ikke løn for at læse samtlige aviser hver dag, når man sidder på bureau. Samtidig skifter generalisterne som sagt ofte kunder og sager, og kan derfor siddde med alt fra kondomer og mejeriprodukter den ene uge til trafiksikkerhed og nye bilgadgets den næste.

Kunne man så ikke forvente, at PR-bureauerne centralt er orienterede om, hvem der skriver om hvad, således at en generalist kan spørge en alvidende kollega, hvilken journalist der bør kontaktes med en given historie? Jo måske, men af personlig erfaring ved jeg, hvor svært det er at holde den slags informationer opdaterede og inden for datalovens rammer, når journalistbranchen heller ikke ligefrem er kendt for at lade mos gro på folk på redaktionerne.

Man kunne også vende spørgsmålet om og sige: "Hvorfor er de danske medier generelt så forfærdeligt dårlige til at bruge fx internettet til at vise vej til den relevante journalist?" Det er stort set kun nichemedierne herhjemme, der orker at præsentere deres journalister med billede, navn, emneområder og kontaktoplysninger - noget der ellers kunne gøre arbejdsgangen nemmere for PR-bureauer (og virksomheder der gerne vil i kontakt med medierne), og måske mindske frustrationerne på redaktionerne over de mange irrelevante henvendelser?

Jeg forstår din irritation, Kim, men jeg tror, at du ville blive mindst lige så frustreret, hvis danske og udenlandske virksomheders direktører eller kommunikationsmedarbejdere selv begynder at kontakte medierne. En af PR-bureauernes vigtigste roller er nemlig, set med mine øjne, at få luget ud i de mange "non-historier", som virksomhederne ikke forstår ikke vil have stor interesse fra mediernes side. Det kan godt være, at du synes, du modtager mange ligegyldige ting. Men så skulle du se noget af det, som bliver sorteret fra, før det rammer dit bord. :-)
Christian J. Schultz

Af: Christian J. Schultz / mandag 8. februar 2010

Godt pip Jesper, lige mine tanker :-)
Jesper Andersen

Af: Jesper Andersen / mandag 8. februar 2010

Tak Christian - ved dog ikke, hvorfor indlægget ikke linker til min K-forum profil: http://www.kommunikationsforum.dk/Jesper-Andersen. Jeg har haft noget bøvl med K-forum login den sidste måneds tid :-(
Christian Uhl

Af: Christian Uhl / tirsdag 9. februar 2010

@ Christian

Jeg er taknemmelig for, at du som kunde åbner op for tabuet omkring ansvar. Det er jo, som du beskriver, både bureauets og kundens ansvar at få det bedste ud af hinanden. Briefingen er i den henseende et af de allervigtigste redskaber, som der burde bruges oceaner af krudt på at udtænke og udfylde ordentligt. Desværre ser man alt for ofte - og det siger jeg som bureaumand - at briefingen er for generisk og bærer præg af vanetænkning. Og det giver altså ikke gode resultater. Her må det være kundens opgave at være mere skarp i spyttet, når der briefes. Og bureauets ansvar at stille krav og forholde sig kritisk til briefen. At det så koster tid og penge at gøre, er jeg overbevist om tjener sig hjem i sidste ende. Både i kraft af færre korrekturgange og flere og bedre historier i medierne.
Christian J. Schultz

Af: Christian J. Schultz / tirsdag 9. februar 2010

Lige præcis. Sidder som kunde og jeg kan se en direkte relation mellem hvor successfuldt et projekt er vs. hvor meget tid mit team bruger med bureauet. Jo mere tid vi bruger, jo mere success. Så hos os prøver vi at arbejde meget tæt sammen med bureauerne i de forskellige lande, det er dog ikke altid at vi har den fornødne tid, men i det mindste er vi opmærksomme på det og ved at vi som kunde i sidste ende har ansvaret. Det har aldrig hjulpet at pege fingre af nogen og vi er alle voksne nok til at tage ansvar, det er trods alt det vi bliver betalt for.

En ting vil jeg dog sige og det er at vi ofte møder bureauer, hvor vi har den daglige kontakte med en account manager og på kvartals-møderne møder de mere senior bureau folk op. Det er som sådan fint nok. Men oftest er det et alt for stort spring mellem account managere og de mere senior bureau folk på PR bureauerne, og det virker mange gange til at disse unge account managere suger til sig og lærer af os kunder, men ikke lærer meget af de senior bureau folk i deres bureau. Det gør at når snakken går fra eksekvering til strategi, så er de ikke klædt ordentligt på af de senior PR folk. Derfor efterlyser jeg bedre "mentor" ordninger på PR bureauer, så springet ikke er så stort som det er idag.
Jens Frederik Kofoed

Af: Jens Frederik Kofoed / tirsdag 9. februar 2010



Som formand for bestyrelsen for Public Relations Branchen må jeg indrømme, at jeg blev noget forstemt ved at læse Kim Bovés indlæg. Den slags indlæg har jeg set mange af, men typisk for en 10-15 år siden. Jeg troede egentlig, at der gennem de seneste år var opbygget en større gensidig respekt mellem public relations rådgivere og journalister generelt.

Kim Bové konkluderer noget bombastisk, at ”en del virksomheder, kunne gøre sig selv den tjeneste at fyre deres PR-bureau. Det er ofte tyveri ved højlys dag.”

Lad mig hertil svare, at aldrig har der været så mange PR-virksomheder som i dag. PR-virksomhederne vinder markedsandele i forhold til konkurrerende kommunikationsvirksomheder. Dette kan Kim Bové så filosofere over, da branchen fungerer på markedets benhårde præmisser. Hvad Kim Bové måske ikke har overvejet er, at han indirekte antyder, at indkøberne af PR-ydelser ikke er kompetente, da de jo køber noget af nogen, som burde fyres. Min tillid til dygtigheden hos indkøberne er omvendt meget stor. Jeg ved af erfaring, at PR-investeringen vurderes nøje. Der er kun meget få virksomheder, der kunne drømme om at investere i PR-ydelser år ud og år ind, hvis PR-virksomheden ikke er i stand til at dokumentere en værdiskabelse. Det professionelle niveau er generelt meget højt hos indkøberne, når det drejer sig om ”return on investment”.

At arbejde med ”nyhedskroge” er ikke nyt for en PR-virksomhed, og Kim Bové er nok ikke klar over, hvor mange ”historier”, han er forskånet for i kraft af de råd, som PR-rådgiveren
forsyner sin kunde med. Frasorteringen af ”non-stories” er enorm.

Når det drejer sig om inkompetence, har PR-branchen næppe patent på den. Den deler vi med mange andre faggrupper - herunder journalister. Vi forsøger som mange andre faggrupper at uddanne vores medarbejdere, så godt som muligt, hvilket desværre ikke er nogen garanti for en lejlighedsvis inkompetent adfærd.

Mvh.

Jens F. Kofoed
Formand for Public Relations Branchen
Christian J. Schultz

Af: Christian J. Schultz / tirsdag 9. februar 2010

Men hvad gør Public Relations Branchen for at forbedre branchens ry? Er helt enig i at branchen idag er langt mere strategisk og professionel end tidligere, men hvis opfattelsen blandt menigmand og journalister stadig er at vi er uprofessionelle og uslebne diamanter, ja, så har vi et problem. Perception is reality...

Min oplevelse af brancheforeninger er at de ofte bruger alt for meget tid på at kigge indad i stedet for at kigge ud på verden omkring dem. Og når så deres branche kommer under beskydning, ligesom idag, så bliver det til en omgang mudderkastning (Jens Kofoed siger"Vi forsøger som mange andre faggrupper at uddanne vores medarbejdere, så godt som muligt, hvilket desværre ikke er nogen garanti for en lejlighedsvis inkompetent adfærd.") som ingen har gavn af...

To panodiler, tak!

Af: Signe Brixtofte / tirsdag 9. februar 2010

Vil bare lige udtrykke min enighed i det med briefinger. God briefing er godt begyndt - og god debriefing er (mindst) halvt fuldendt.

Af: Jesper Andersen / tirsdag 9. februar 2010

God pointe med det faglige spring mellem daglige account managers og seniorkonsulenterne Christian! Det er i høj grad også min opfattelse ud fra snakken i branchen, at den interne (videre)uddannelse af konsulenterne kunne trænge til en spand kul mange steder.

Da jeg var på bureau, tog jeg initiativ til faglige frokoster, som vi kaldte "Rådgiverens dilemma". Det var en månedlig forlænget frokost, hvor vi satte os sammen i en gruppe på 8-10 konsulenter og hver præsenterede et teoretisk, fagligt dilemma - en rådgivningssituation - som en af de andre kolleger så skulle komme med et bud på en løsning på. Med ved bordet sad altid et par seniorkonsulenter og en fra partnergruppen, og de "garvede rotter" kunne således komme med input og kommentarer efter hver runde, så de vigtigste læringspunkter blev samlet op i plenum.

Det er bare et eksempel på, hvor simpelt man kan sætte intern læring lidt i system. Mentorordninger er et andet rigtig godt bud, men det er min erfaring, at man er endnu bedre tjent med at have en mentor uden for ens egen virksomhed, således at man aldrig risiskerer at have en samarbejdsrelation til sin mentor. Det højner ærligheden mellem mentor og mentee og danner grobund for nærmest eksplosiv positiv udvikling.
Timme Bisgaard Munk

Af: Timme Bisgaard Munk / tirsdag 9. februar 2010

fra journalisten blot til orientering :-) Hvem er det som er dovne :-)

Nordjyske gav byline til PR-medarbejder
En artikel om spa-badets velsignelser, betalt af en spa-producent, røg direkte i Nordjyske, der lod PR-medarbejderen optræde med byline. En klar fejl, siger chefredaktør Per Lyngby.

AF: LASSE HØJSGAARD OM: ANNONCE-JOURNALISTIK
Familien Bennedbæk måtte have det bedste - spabadenes Rolls Royce, en Hotspring model Envoy til fem personer, købt i Spabutikken i Aalborg.

Den historie kunne man søndag læse i Nordjyskes boligtillæg Bo Godt. Men journalisten bag var ikke fra Nordjyske. Artiklen var produceret på et PR-bureau og finansieret af spa-producenten. Det var dog svært for Nordjyskes læsere at gennemskue, blandt andet fordi avisen havde sat skribentens byline på, som om der var tale om en almindelig journalist.

Chefredaktør Per Lyngby kalder det en dobbelt fejl.

»Det er rigtigt, at der kommer en pressemeddelelse fra det et PR-bureua, hvor en af deres kunder optræder som hovedkilde. Vores boligredaktør går faktisk selv ind og indhenter oplysninger, som hun skriver ind i artiklen. Men hun glemmer at sætte sig selv på som byline, og i stedet kommer pr-bureauets daglige leder til at stå som skribent på artiklen. Så der sker altså to fejl,« fortæller Per Lyngby.

Han har nu valgt at bringe en præcisering i onsdagens avisen.

»Som det står nu, virker det som tekst-reklame, og det kan vi ikke leve med. Det strider klart med vores presseetik, og det skal vi beklage over for læseren,« fortæller han.

At trykte medier tager imod pressemateriale, der direkte trykkes som redaktionelt stof, er ikke ualmindeligt i dele af den trykte presse - særligt i ugeaviser har der været flere eksempler. Men Per Lyngby afviser at den tendens skulle være på vej i store dagblade som Nordjyske.

»Jeg kan bare sige, at vi skal være gatekeepere på redaktionerne, og ingen kommunikationsmedarbejdere skal have bylines i vores avis. Nu vil vi for en god ordens skyld tage det op internt, og præcisere, at når nogen tilbyder en gratis artikel, så skal der være nogle alarmklokker, der ringer,« siger han.
Joakim Ditlev

Af: Joakim Ditlev / onsdag 10. februar 2010

Godt indlæg, men twisten med sødetabletten holder absolut ikke i praksis.
Som PR-ansvarlig for en mellemstor IT-virksomhed har jeg oplevet, at det er umådeligt svært at komme til orde hos journalister og redaktører med positive nyheder. De positive nyheder er udelukket til de store virksomheder, medmindre man kan redegøre for hvert eneste udgiftsbilag og komma i årsregnskabet. Hvis man er ubeskrevet blad og ikke kan fremlægge 120% gennemsigtighed, må man jo være den nye Stein Bagger.

Sammenlignet med udenlandske medier, er det bemærkelsesværdigt hvor sarte dansk presse er, når det kommer til at sætte virksomheder i et positivt lys. Flere af historierne fra det forgangne år har mine amerikanske kolleger haft held til at få bragt på Washington Post's og CNN's websites, så det er ikke historiens kvalitet, den er gal med.

Når du taler om nyhedskroge og relevans for samfundet, mener jeg i høj grad at redaktører landet rundt bør bringe flere succeshistorier fra vækstiværksættere - i en tid med stigende arbejdsløshed, kan det kun være relevant at fortælle om nyskabte arbejdspladser og øget eksport. Overvej desuden om ikke det ville give mening at sænke barrierne for positive historier, når det kommer fra erhverslivets rising stars, som af gode grunde ikke har hele afdelinger af pressemedarbejdere og lobbyister.
Bodil Damkjær

Af: Bodil Damkjær / onsdag 10. februar 2010

Som læser syntes jeg der er mange artikler, som vidner om, at journalisten har trykt pressemeddelsen kritiktløst og ikke gjort sig den umage, at se kritiske vinkler. Nedenfor er et eksempel på at et enkelt firma har fået trykt 5 artikler, som mest af alt er de rene reklameartikler. De selv samme artikler findes i Børsen, erhvervs Bladet og I dag. Den type læsning er kedelig. Der er masser af interessante vinkler, som en kvik avis/journalist kunne have lagt på emnerne. De 5 artikler, som er trykt nedenfor er udarbejdet af firmaets fastansatte PR-medarbejder. Mit indtryk som læser er at firmaet har betalt for at få dem trykt. Det kan være rigtigt - det kan være forkert. Hvis det er rigtigt forklarer det, hvorfor Kim Bové foretrækker, at direktøren selv kontakter avisen.

Fyr PR-bureauet og betal i stædet os/avisen for at trykke din artikel!

Er netværket pengene værd? - Specialrapporter
5. feb 2010 ... 18.400 kr. om året koster det at være medlem af Institut for Selskabsledelse. Stifteren, 33-årige Christian Engelsen, forklarer hvorfor. ...
www.business.dk/specialrapporter/er-netvaerket-pengene-vaerd - Cached -

Direktører jagter bestyrelsesposter
12. jan 2010 ... Hovedparten af de godt 1.000 direktører i netværket Institut for Selskabsledelse vil nu ind i bestyrelseslokalet. ...
borsen.dk/nyhed/174119/ - Cached -


Topleder-netværk lukker for tilgang - Erhvervsklima ...
8. feb 2010 ... Institut for Selskabsledelse, der er et eksklusivt netværk for topledere, har nået et medlemstal på 999 og lukker for tilgangen af nye ...
www.erhvervsbladet.dk/erhvervsklima/topleder-netvaerk-lukker-tilgang -

Business.dk
05/02/2010 06:00 | Specialrapporter 18.400 kr. om året koster det at være medlem af Institut for Selskabsledelse. Stifteren, 33-årige Christian Engelsen, ...
m.business.dk/article.pml?guid=4064404 - Cached -

Magasinartikler med de seneste nyheder fra det danske og ...
Christian Engelsen, formand for Institut for Selskabsledelse. ... 05.02.10 | 18.400 kr. om året koster det at være medlem af Institut for Selskabsledelse. ...
www.business.dk/bny -

Der er for mig at se ingen tvivl om at Christian Engelsen er dygtig og han har pressen i sin hule hånd.
Christian J. Schultz

Af: Christian J. Schultz / onsdag 10. februar 2010

Og mens vi er igang...

Til vores store overraskelse bragte Business.dk i lørdags en historie om at verdens største legetøjsproducent Mattel i sidste uge lancerede en unik Angela Merkel Barbie dukke http://www.business.dk/business-break/forbundskansleren-som-barbie-dukke

Hvis Business.dk havde lavet blot en smule research, så ville de have fundet ud at det ikke var i sidste uge at vi lancerede denne dukke men derimod i februar 2009, dvs. for 12 måneder siden.

Men vi takker da for dækningen, omend 12 måneder for sent :-)

Af: Bodil Damkjær / onsdag 10. februar 2010

@ Det er ikke alt, der skal fortælles -;) Interessant -
Jesper Andersen

Af: Jesper Andersen / fredag 12. februar 2010

Er der noget håb om, at Kim vil kommentere kommentarerne?

@Bodil: Vidner det faktum, at aviserne laver ens historier frem for selvstændigt vinklede historier, ikke bare om, at forbrugerne mere efterspørger hurtighed og enkelte facts end dybde, og at medierne derfor er desperate efter ikke at være "bagud" med nyhederne frem for konkurrenterne, bare fordi de ville lave en selvstændig vinkel?

Det er ikke alting, man kan bebrejde medierne, synes jeg. Som forbrugere er vi også nogle utaknemmelige nasserøve, der forventer gratis journalistik alle vegne i topkvalitet! Og det hænger jo selvfølgelig ikke sammen ;-)

Af: Bodil Damkjær / fredag 12. februar 2010

@ Jesper Jeg kan ikke udtale mig om, hvad læserne efterspørg. Selv foretrækker jeg spændende journalistik - den er jeg parat til at betale for.

Nu er det ikke just nyheder PR-bureauerne fodre aviserne og os læsere med. Det er reklame og positiv omtale med mindre de er ude i skandaler. Når det tager overhånd udvandes avisens artikler og artiklerne bliver, syntes jeg, kedsomlige. Business.dk har meget luderjournalistik og så bringer de nogle af de bedste blogs.








Christian J. Schultz

Af: Christian J. Schultz / fredag 12. februar 2010

@Bodil: Ha ha ha - hatten af for sætningen "Business.dk har meget luderjournalistik..." :-)

Af: anonym / 12.03.10

Gem
 
 
 
Astrid Bjørg Mortensen
glæder sig til K / for lidt siden!
Thomas Tim Jensen
Der skulle have stået Theaitetos. / for ca. 2 timer siden

Syddansk Universitet søge...

/ for ca. 3 timer siden

Diana Axelsen
Ville ønske jeg havde en assistent. / for ca. 3 timer siden
Jytte Nielsen
Jytte Nielsen har oprettet en profil på K Forum / for ca. 4 timer siden