Fuck Facebook!

Tak. Er så enig, at genvejen i min browser blev slettet. Først Myspace, så Facebook - pseudofællesskaberne s fremtid er uvis.

På en eller anden måde minder alt det her klynkeri over Facebook usigeligt meget om de tidlige år med internettet, hvor folk også klynkede over, at der var så meget spam og ubrugeligt indhold på nettet, og at det i øvrigt var usikkert og farligt at surfe, shoppe og søge på nettet.
Faktum er at Facebook - eller mere præcist digitale sociale netværk - er kommet for at blive, og man kan lige så godt lære at finde ud af hvordan man lever med dem på godt og ondt.
Personligt har jeg genopdaget indtil flere gamle venskaber, etableret nye forretningsforbindelser og udvidet mit firmas produktportefølje ved hjælp af Facebook, så jeg har svært ved at se det negative i FB lige for tiden.
I øvrigt kan jeg anbefale at slette "Funwall"!!! Og i øvrigt sige nej tak til vampyr, pirat og zombie invitationer...

Jeg er fuldstændig enig. Digitale netværk er kommet for at blive, kan være rigtig frugtbare, og de kan have en stor social nytteværdi.

MEN mit indlæg er heller ikke en kritik af digitale netværk generelt. Det er en kritik af Fb, med det mindelige ønske, at vi et andet sted kan få det gode uden at måtte acceptere det dårlige.

Har lige set på DR update at konspirationsteorier vil vide at CIA står bag facebook og den vej igennem har skaffet sig personlige oplysninger om over 30 millioner mennesker....

Hvis du uploader billeder med andre mennesker på, uden at have deres skriftlige samtykke til, at billederne kan benyttes af hvem som helst i en hvilken som helst sammenhæng - uden at de får nogen ret til indsigelser, endsige honorar, så har du stillet dig i skudlinjen, for så kan de sagsøge røven af dig herfra til helvede uden at du kan gøre noget.
Facebooks TOS er ikke som andre TOS.
Men hvad helvede. Der er så mange ricisi i verden, og der er alligevel ikke nogen der gør noget, eller tror at der sker noget.

Jeg må også tilslutte kritikken af "fuck facebook"-fænomenet.
For det første: Noget af det smarte ved facebook er, at man kan customize hvilke beskeder, man ønskes oplyst om på mail. Det er derfor et svagt argument, at facebook er noget bras fordi du bliver "spammet".
For det andet: Facebook er en unik mulighed for at holde kontakt med bekendtskaber i udlandet. Det er ikke hver dag, jeg får ringet til min gode ven i Australien for at høre om tingenes tilstand, og til det er facebook smart.
For det tredje: Den der med, at facebook misbruger oplysninger - den er vist ikke helt gyldig længere. Så vidt jeg ved har de ændret deres terms and conditions (hvilket jo desuden skete på kraftig opfordring fra alvorligt mange brugere).
Og så den almengyldige kommentar, der ligeledes er brugt nederst på siden: Hvis du ikke er interesseret - så sluk. Der er jo ingen tvang.

Hej Schrøder.
Kan vi diskutere det her som en netværks-fremtids-diskussion? For på trods af, at jeg selv er en hippie, sidder jeg lidt og råber "Hold nu op, hvad havde du forventet?"
Jeg kan godt følge din frustration i 5 kritikpunkter. Jeg husker det tydeligt, midtvejs-FB-krisen indtræffer, du møder muren og ved ikke længere, hvorfor du løber i dén retning (alt for tit) i din hverdag med web - på trods af støj, snavs og mælkesyre i acceleration.
Du skal jo selv navigere, mrs. Customize din book hen i noget win-win, du selv kan bruge til noget.
Helt praktisk: Hvis du ikke orker hjemmevideoerne, så slå dine walls fra. Tag konsekvensen. Fjern dem som apps. Hvis du godt orker dem en sjælden gang imellem på en lonely lørdag aften, så slå Super-, Fun- og Advanced-walls´enes notifications fra, så slipper du for støjen på en daglig basis. Kunne selv godt ønske, at man kunne remote-kontrollere sit gratisavisbud på den måde.
Hvis du er træt af alle de 1980er-poesibogsagtige skemaer/quizzer, der pushes på stedet, så undlad at deltage. Du går jo også forbi 17 strøgbutikker, før du entrerer en lødig biks med uld og silke og skræddersnittet stangtøj. Ikk.
Og du smider jo heller ikke familieportrætterne rundt omkring på gader + stræder, med mindre det er en drop-fejl, vel. Og nu ER du jo blevet opmærksom på, at det er uhensigtsmæssigt at smide personligt værdifulde pixels ud på FB, så undlad at fortvivle. Just don´t do it.
Selv om det er skuffende/forbløffende/for langt ude at det virkelig skulle være nødvendigt at diskutere denne ophavsrettighed og claime den tilbage, er det tit/generelt et vilkår på www, som det er intet mindre end heltemodigt at kaste sig ind i diskussionen af/ kampen for - via aktiv deltagelse. Så: stay with us baby, som hedder. Mange steder på den her planet er folk ikke vant til at tage den slags for givet, ej heller redskabet "brugerkritik" som mulighed for forandring. Så vær et godt eksempel, i stedet for at kneppe FB (jf din overskrift), meld dig fx ind i "My photos are mine - not Facebooks" el. lign. petition. I hvert fald indtil der kommer et alternativ, du kan bruge (hvorfor er der ingen k-folk, der bitsher ud over LinkedIn? Fordi det er meget mere kedeligt?)
Og så join i øvrigt de petitions, der handler om noget. Fx har FB sat den frygtede Beacon (afrapporteringen af den enkeltes kreditkort-indkøb på nettet) i bero pga. af massive brugerprotester.
Det er da forrygende + interessant. Og vidner om en lys fremtid for samtlige FB-indehændehavere. Det virker, FB vil godt samarbejde, hvis det virkelig er et krav fra brugerne. Ikke af idealistiske grunde, nope. Men: Vi må godt få lov at med-udforme reglerne, hvis vi godt vil blive ved med at bruge sitet. Og lad os bare indrømme det, - det var merkantilt betragtet et Godt Forsøg fra FBs side. Den gik så bare ikke. Pga. mio af brugeres indsigelser. Heh.
Hvis du ikke ønsker at blive databerøvet for ægte facts om din unikke person, så LYV om din fødselsdag, din civilstatus etc. - det har de godt af, de der firmaer, det er ikke fejt, det er uskyldig støj retur. Karma til dem.
Hvis du vil have noget konkret brugbart, og mener hvad du siger om nye bekendtskaber, så go local og join en group (frygteligt med alle de her dangliske ord, men jeg håber du stadig kan følge mig) i dit nærkvarter - a la Københavnere for smukke højhuse, eller playlisten for Karriere-barens lyrikarrangementer. Så kan du på forhånd se, hvem der møder op IRL rundt om hjørnet fra hvor du alligevel befinder dig. Det er sgu da service!
Hvad siger den trætte hippie så? At inde på FB triller det nogenlunde som i et almindeligt demokrati; hen over hovedet på dig, mens du føler dig travlt optaget/ underholdt/ social/ vigtig/mæt/træt, and we shit you not: systemet er selvfølgelig bonnet op på alm. liberal-merkantile interesser. Ingen grund til frygt, men god grund til at engagere sig og kommentere udviklingen, stemme med musen og de valg, du foretager.
Hvad kan man uddrage? At netværksborgeren ikke i øjeblikket og i fremtiden får noget som helst gratis forærende fra et kommercielt site, uden bagtanker og konsumerstrategiske stunts/brugerundersøgelser=quizzer.
Hverken en forkromet ny vennekreds eller betingelsesløs kærlighed resten af livet, men DOG en modydelse i form af et par brugbare funktioner, der holder din adressebog selv-opdaterende og pyntet med pics, extras og entertainment inden for enhver kategori (undtagen porno og ekstrem vold). Det er da et udmærket filter. Og så heller ikke andet.
Peace være med booken

Hehe, hvor mange af disse "jeg er så meget imod det, som alle andre taler om"-artikler skal man blive ved med at finde her? Tidligere var det blogging, og nu Facebook.

Overskriften "Fuck Facebook" er vel egentlig kun valgt for at få læsere?

Du er træt af Facebook. Fint. Deal with it.

Jeg er rigtig glad for Facebook, netop fordi jeg derigennem rent faktisk har fået kontakt med nogle mennesker fra "old days", som jeg af den ene eller anden grund havde mistet kontakten til.

Det her minder mig lidt om stemningen i dele af miljøet omkring elektronisk musik i København, da Trentemøller begyndte at blive populær.

For der var nogle af de såkaldte "kendere" og smarte typer allerede åååh så trætte af Trentemøller, han var så meget last year og hvad ved jeg. Hvis Trentemøller ikke havde opnået den (yderst velfortjente) succes havde de garanteret stadig fået våde drømme af hans produktioner.

Og styr nu lige frygten omkring Facebook og jeres informationer.

For det første bestemmer man selv, hvad man vil skrive om sig selv.

For det andet, er Facebook vel nødt til at få din tilladelse til at vise dine informationer/dine billeder, før de må vises på andre profiler, rent juridisk set.

mvh Lars, der fortsætter med at bruge Facebook til det, som Facebook er lavet til

Jeg er da ked af at der er så mange der bliver så vrede og aggressive over, at nogle af os er kritiske overfor Facebook.
Men har I læst Terms Of Service?
Har I tænkt over hvad det rent faktisk indebærer?

Jeg har altid taget diverse internetfænomener i forsvar. Jeg har altid været på frontlinjen. Men lige netop Facebook gik for langt i mine øjne. Her stopper legen for mig. Men det var da ikke fordi jeg ikke kunne se brugbarheden. Det var fordi jeg ikke vil overgive mig fuldkommen til dem. Jeg vil gerne bilde mig ind, at jeg har bare et minimum at skulle have sagt selv.

Debat holder ubetinget!
Debat er dét, der driver udviklingen videre og selvfølgelig også en fremragende måde at finde fæller og dem, man måske ikke lige kan finde frekvensen på.

MEN, hvis vi skal have en debat; hvis vi skal være med til at skabe forandringer, må det også være tilladt at have holdninger og kritisere, og der må simpelthen være mere konstruktive svar på kritik end: SKRID!
-Nej, jeg vil ikke skride! Jeg vil blive, observere og påpege lorten, når jeg ser den!

Hvis forudsætningn for at måtte udtale sig er, at man er enig og støttende, bliver debatten fundamentalistisk, og så vidt jeg husker, har det ikke givet de bedste resultater op gennem historien....

(Btw: Som svar på de efterhånden mange indlæg, der sætter spørgsmålstegn ved mine tekniske evner: Selvfølgelig har jeg slettet walls og et utal andre applications..... Men jeg får dem konstant tilbud og tilsendt under dække af at være sendt af mine kontakter og derfor relevante.)

Der sker ind i mellem det herinde, som sker alle mulige andre steder, hvor folk diskuterer... så snart stemningen bliver en anelse animeret, og folk slår til lyd for deres holdninger med... well, lidt følelsesbetonede ord... så blivet det lidt betændt. Det er jo DEBAT, folkens, og når en artikel lægger ud med at ville fucke Facebook på ret kategorisk vis, så lægger det jo op til lidt kategoriske modsvar også. Så lad nu ømtåleligheden ligge.

Jeg synes, det er en spændende diskussion. Det ER mere end én kritisk tanke værd at diskutere, hvor meget et sted som FB egentlig kan gemme i deres TOU. Og det er bestemt en debat værd, hvor uskyldige og skadesløse vi selv er i vores brug af onlinesteder som FB. Man kan jo bare lade være ;-)

Fakta er jo svære at levere, når der ikke findes en dom og en retspraksis.
Jeg er heller ikke advokat, men det er Martin von Haller Grønbæk, som i Computerworld har skrevet lidt om rettigheder og Facebook:
http://www.computerworld.dk/blog/it-advokaten/1071?cid=6&a=cid&i=6&o=21&pos=22

Det handler jo netop IKKE om hvorvidt FACEBOOK kan sagsøges efter dansk lov. Det handler om hvorvidt en DANSK BRUGER kan sagsøges efter dansk lov, hvis han gør noget han ikke må i Danmark - på Facebook. Det er jeg 100% sikker på at han kan.
Og det er det som udgør problemet for mig. Facebook rager nogle rettigheder til sig når du accepterer Terms Of Service - som i hvert fald gør, at du skal være meget bevidst om hvad du lægger op. For nogle af disse rettigheder, som du med TOS siger du kan overdrage, kan du under normale omstændigheder ikke overdrage i DK.

Jeg er overbevist om, at Facebook kan bruges til mange nyttige ting. Jeg har selv gjort det.

Men jeg føler at Facebook bondefanger unge eller naive mennesker, med den Terms Of Service de har lavet. Længere er den faktisk ikke.

Jeg har lige klippet dette fra Terms of Use (Som er Facebooks betegnelse for det man ellers kalder Terms of Service):

"By posting User Content to any part of the Site, you automatically grant, and you represent and warrant that you have the right to grant, to the Company an irrevocable, perpetual, non-exclusive, transferable, fully paid, worldwide license (with the right to sublicense) to use, copy, publicly perform, publicly display, reformat, translate, excerpt (in whole or in part) and distribute such User Content for any purpose, commercial, advertising, or otherwise, on or in connection with the Site or the promotion thereof, to prepare derivative works of, or incorporate into other works, such User Content, and to grant and authorize sublicenses of the foregoing. You may remove your User Content from the Site at any time. If you choose to remove your User Content, the license granted above will automatically expire, however you acknowledge that the Company may retain archived copies of your User Content."

Når Facebook først har solgt dit indhold til trediepart, kan du selvfølgelig stoppe deres ret til, at gøre det igen. Men reelt har det ingen virkning.

I øvrigt kan jeg kun opfordre jer til, at læse hvad der står i TOU. Der er flere af jer der har nævnt ting man kan gøre i FB - som faktisk er i strid med TOU. Fx at give falske informationer, at bruge det i sin forretning osv.

Med invitationer til kramme-applications flyvende om ørene og den megen debat om de juridiske rettigheder til indholdet på Facebook er det forståeligt, at der er mange, som får lyst til at vende netværket ryggen.

Men lad mig prøve at give et par eksempler på, hvordan du alligevel kan få masser ud af Facebook.

1) LÆRERIGE NETVÆRK
Facebooks grupper kan faktisk danne basis for en udvidelse af dit netværk, som du kan lære af. En af Facebooks store styrker er diversiteten af brugerne. Derfor er der et uendeligt hav af professionelle grupper, og hvis du søger grundigt, kan du faktisk finde frem til dem, hvor der er andre ildsjæle, som gladeligt deler erfaringer, tips og teknikker. Jeg har fx knyttet flere professionelle kontakter i udlandet, som jeg aldrig ville have mødt uden Facebook. Desuden er der mange sociale netværk, "hemmelige fest-lister" og champagne-spas, der kan være ganske nyttige, hvis man en enkelt fredag ikke har noget at tage sig til :-).

2) ALT PÅ ET SØLVFAD
I takt med at antallet af brugere stiger, vokser antallet af andre tjenester, der knytter sig til Facebook igennem tjenester, sider osv. også enormt. Fx får jeg min daglige Dilbert tegneseriestribe, mine ugentlige grin over The Daily Show, mine RSS feeds, twitter beskedder og meget mere serveret på Facebook i stedet for at skulle besøge en række forskellige sites igennem ugen. Nemt og bekvemt.

3) KONTAKTER DER VARER VED
Hvis du er en af dem, hvis venner skifter e-mail og telefonnummer hvert halve år, så er det faktisk meget rart, at man altid kan finde de gamle venner, man ikke taler så tit med, på Facebook. Og skal du pludselig holde housewarming kan du oven i købet bare sende en invitation som et event på Facebook.

4) FUNWALL PASSER SIG SELV
Der er mange, som bitcher over Facebooks Funwall. Men den passer faktisk sig selv og sletter selv de ældste videoer, du har liggende. Så i stedet for at du skal være nervøs for, at chefen sidder og følger med i, hvor mange YouTube videoer dine venner sender dig i løbet af arbejdsdagen, så modtager du dem bare på din Funwall, og ser dem når du har tid.

5) FACEBOOK ER ET VINDUE TIL VERDEN
Facebook tilbyder faktisk et ret unikt indblik i, hvad der rører sig i verden. Tag bare hypen omkring Facebook gruppen mod knive for nyligt. Den slags kommer og går helt tiden. Hvis du har fingeren bare en smule på Facebook pulsen, er der ikke grænser for, hvad du kan opdage af interessante ting, hvis du godt kan lide at observere vores globale landsby.

Så længe tusindevis af mennesker får en masse ud af at benytte sig af facebook eller andre, lignende nettjenester, så giver det vel ikke meget mening at angribe stedet for at være ubrugeligt? Det er jo åbenlyst ligeså brugeligt, som det er harmløst.
Kritikken virker lidt out of time.
Jeg vil dog medgive på ét punkt, nemlig hvad angår facebooks data-rov. Det er vigtigt - og skidesundt - at communityen selv reagerer på facebooks dataindsamling, videresalg m.v.
Det stiller krav ift. virksomhedens privacypolitik, og det påvirker (forhåbentligt) fremtidige tjenester til at være mere åbne over for deres brugere. Så vidt jeg er orienteret, har facebook allerede taget skridt til at være mere åbne om deres brug af brugernes informationer. Og det er alt andet lige positivt - det viser jo, at web 2.0's buttom-up kultur endnu ikke definitivt har overladt førertrøjen til de virksomheder, som forsøger at tjene penge på selvsamme kultur.

Jeg er selv meget sent igang på FB (FaceBook) og grunden er at folk jeg kender i flæng har spugt om jeg ikke kom på. Jeg har af generelle internet grunde ikke oprettet mig med mit eget navn da det som nævnt er noget med at oplysningerne kan bruges andre steder. Dette er dog ikke på nogen måde specielt for FB. Hvis ikke man har et navn som Hans Jensen eller andet som mange mennesker har vil man let kunne google sig til sider hvor ens navn optræder.


Nå men til kommentarerne:

Fejlskud 1: Facebook er et pseudonetværk
Tja hvad har man en gæstebog for, hvad har man gamle ferie og kæreste billeder for, hvad går man i biografen for. Biografen er jo bare en pseudo virkelighed. Spild af tid da det oftes er ufagligt.
Nej... Det handler om underholdnings værdien. Hvis man kan sidde og lige slappe af med noget hjerneløst som at finde ud af hvem fra sex and the city man ligner og bagefter sammenligne med dem man kender.


Fejlskud 2: Facebook er en SPAM-fabrik
Slå notifikationerne fra, så svært er det heller ikke at lure. Alternativt blokerer du bare invitationerne fra dine såkaldte gamle venner som man ikke bør bruge tid på når nu man ikke har noget at snakke om (specielt skal man slet ikke lade noget ufagligt ligge til grund for en evt. kontakt opretholdelse).


Fejlskud 3: Facebook er skalkeskjul for data-rov
Igen er dette ikke specielt for FB. Stort set alle ting der ligger på nettet vil på f.eks. google blive cached og ligge i meget lange tider. Men det er jo HELT ok når det er google... fordi de leverer jo GRATIS til tredjeparten som så sælger eller misbruger oplysningerne.
Folk må lære at færdes på nettet på samme måde som folk må lære at færdes i trafikken.


Fejlskud 4: Facebook er Wannabe Underground
Hvad er det lige for en kritik? Om det så var en historie om at dreserede høns var grunden til at FB opstod ville det på ingen måde have betydning for den funktion det har for folk.


Fejlskud 5: Facebook er FOR LIFE!!
Det er også for life at sniffe terpentin. Det kan langt de fleste mennesker forstå og lader derfor være da de ikke vil leve med konsekvensen.
Stort set alt på nettet er for life. Det er et faktum. Håndter det.


Hvad gør man?
Hvis man mener at det er narcisistiske bekræftigelser der ligger til grund for at være oprettet på facebook så skal man nok også lige vurdere om det er samme grund der ligger for at man har droppet FB. Det må da om noget være narcisistisk hvis man vil hæve sig over narcisisterne ved at melde sig ud af FB (hvis medlemmer jo alle er narcisister).


Jeg vil dog til trods for mine måske pro FB kommentarer understrege at jeg ikke selv bryder mig om FB sitet fordi det netop til dels er tidsspilde. Men hvis ens omgangs kreds bruger nogen af facebooks "gode" funktioner som masse beskeder eller Begivenheder. Så bliver det pludselig til det sted der mest dynamisk og lettest holder styr på hvad der sker i din kreds. Hvorfor skulle det være anderledes end at der kører runde sms?
Den tid FB tager er man selv herre over. Det står grelt til hvis ikke man selv er herre over hvor meget tid man bruger på FB. Kan man ikke styre det skal man nok indse at man har større problemer end at FB har 5 fejlskud. Endnu mere skal man måske vurdere hvor let det er med et negativt debat oplæg kan få folk til at hoppe på vognen. Det er lidt samme koncept som FB. Folk skal ikke tænke selv, bare råbe med i kor.

Facebook
Fra dags dato har jeg sluttet mig til den voksende skare af folk, der har valgt at vende Facebook ryggen. Det kommer ikke som en spontan beslutning, men snarere som noget, der har rørt på sig i en længere periode.
Det startede for nogle måneder siden, hvor jeg blev bevidst om, hvor meget af min tid, der på et dagligt plan blev opslugt af det gabende facebookhul, det var intet mindre end foruroligende. Timer kunne gå i løbet af en dag på aktiviteter, der uden tvivl i hændelsens øjeblik virkede yderst fornuftige. Med omkring fire hundrede og halvtreds venner, hvoraf omkring fire hundrede dagligt lavede statusopdateringer, kæmpede jeg bravt med at blive opdateret hver dag, intet var for banalt. Jeg ville se de hundredvis af billeder fra en tilfældig bekendts fotoalbum fra en meningsløs begi-venhed, der ved nærmere eftertanke ikke behøvede at blive digitalt foreviget. Jeg ville endda se billeder af bekendtes bekendte, fordi det var yderst vigtigt at holde sig opdateret. Jeg ville se et virvar af youtubeklip, eksempelvis en indholdsrig video af en russisk autist i et vredesudbrud over en forlagt fjernbetjening. Dette kulturelle indslag i min dagligdag førte selvfølgelig til nye klip på youtube, hvorefter toget var kørt, og de næste timer i min kalender var booket. Jeg ville flittigt sætte mit præg med ”likes” og vittige kommentarer, og jeg holdte ikke igen for at dele fantastiske nyheder med mine ”venner” om min personlige gøren og laden.
Dagen kom dog, hvor jeg erkendte, at en time eller to var et stort offer for min daglige dosis af ”nyheder” fra mine ”venners” statusopdateringer, så jeg fik den eminente idé at blokere alle fremtidige statusopdateringer fra de ”venner”, som jeg ikke ville modtage statusopdateringer fra. Fire til fem timer efter havde jeg så fået blokeret godt stykke over tre hundrede ”venners” statusop-dateringsstrøm.
I sidste uge slog det mig, at det var ulogisk at være FB-venner med tre hundrede personer, som jeg ikke interesserede mig nok for til at ville modtage deres statusopdateringer, hvilket ledte mig til min næste genistreg. Hvad med at slette alle de venner? De venner blev efter en times tid slettet, men undervejs slog det mig at der var mange iblandt som jeg ikke engang kendte, eller som jeg ikke havde snakket med i flere år. Jeg besluttede mig derfor for at slette alle de venner jeg havde som jeg ikke havde snakket med i mere end et år. I min udryddelsesproces gik det op for mig at der var flere venner som jeg ikke ville snakke med, hvis jeg mødte dem på gaden. Hvorfor i alverden var jeg venner med folk på Facebook som jeg ikke ville snakke med på gaden? Flere venner røg ud over skrænten. Denne tanke udviklede sig til, selvom jeg ville snakke med dem, ville samtalen så blive akavet? Var svaret ja, så måtte de også elimineres. Jeg måtte dog erkende at der var en særlig gruppe, der behøvede yderligere overvejelse. Det var ”ømme” venner, som familiemedlemmer, gamle gode venner etcetera. Jeg stillede derfor spørgsmålet, ville de blive sure, hvis jeg slettede dem? Var svaret nej, røg de. Var svaret imidlertid ja, så ledte det til næste spørgsmål, er det noget jeg bekymrer mig om? Var svaret nej, så røg de også. Efter denne udslettelsesproces stod jeg tilbage med femogtyve venner. Femogtyve venner, ud af fire hundrede og halvtreds. Vi taler om godt 5 procent, hvilket ville få selv 80/20-princippet til at skamme sig.
Efter et to til tre timers ”venneudslettelse” havde jeg det godt med mig selv. Jeg følte mig på underlig vis lettere, mere klar i hovedet. Jeg følte, at jeg havde fået kogt min vennekreds ind til be-net. Nu stod jeg kun med de venner tilbage, der virkeligt betød noget for mig, jeg bekymrede mig om og som jeg ønskede at vedligeholde kontakten med. Fuldt tilfreds med resultatet fortsatte jeg mine daglige gøremål, og jeg kunne høste resultatet af det hårde arbejde. På få sekunder kunne jeg blive opdateret med mine venners ”whereabouts”, og jeg kunne se billeder, klips med mere på en brøkdel af tiden jeg før brugte. Jeg tog kontakt til flere af de resterende venner og fulgte, at mit sociale netværk blev styrket.
Der gik dog ikke længe før en ny problemstilling meldte sin ankomst. Gamle venner som jeg havde slettet begyndte at genansøge mig, og nye venner, som jeg, ifølge min nye standard, ikke agtede at blive venner med anmodede om Facebookvenskab. Ude af stand til at løse denne nye ud-fordring besluttede jeg mig for at gøre, hvad enhver anden ansvarlig og moden person ville gøre, ganske enkelt ignorere dusinet af venneanmodninger. Det blev dog som en sort sky, der buldrede og bragede i mine tanke, og jeg følte ikke, at jeg kom videre med udarbejdelsen af en løsning indtil jeg fik en pludselig afklaring, jeg måtte slette min facebookkonto. Der var ingen tvivl i mig, og jeg følte mig som en zenmunk i sit kloster efter en åbenbaring.
Min urokkelige indstilling blev dog hurtigt fyldt med usikkerhedens affaldsstoffer, du kan da ikke slette din facebookbruger? Alle har facebook? Er det virkeligt så slemt? Du bruger jo næsten ingen tid derinde? Hvordan skal folk nu kontakte dig? Hvordan skal du møde nye venner? Hvad med skolen? Hvad med arrangementer? Disse spørgsmål, der før ville have bragt mig til ”fornuft” ifølge samfundets normer, ændrede dog ikke på min mening. Jeg havde nummeret på de resterende venner, jeg skrev på mit holds facebookgruppe, at jeg gerne ville opdateres på min mail, da jeg slet-tede min bruger, og med hensyn til arrangementer, så skal jeg nok få besked før eller senere til trods for, at jeg ikke har en facebookbruger og med hensyn til at møde nye venner må jeg ty til ekstreme midler, jeg må forsøge at gøre det umulige, at møde mennesker i den virkelige verden.