Bliv nørd
For ikke så længe siden var det smart at være på tv. Det er det ikke længere. Tv er smådumt, nettet er klogt. Vil du have arbejde fremover, så uddan dig i netkommunikation. Få digital dannelse. Bliv nørd. Og nørd er ikke noget med store, grimme briller. Nørd er den, der har detaljeret kendskab til computeres samspil med mennesket. Vælg dit nørdede speciale og få job på det.
af Lars Konzack
Der var engang, da print var pang, her i selvironisk nostalgiudstyr. I dag er Chili lukket, og selv DR2 druknet i dumsmarthed. Nettet er den nye kløgtighed
I februar udkom sidste udgave af gymnasiemagasinet Chili. De unge gad ikke læse det, selv om det var gratis. Der stod stak efter stak fyldt med artikler og reklamer, men ingen læsere. De var på Facebook, spillede Tetris mod hinanden eller var i gang med noget helt tredje på nettet.
Forestil dig nu disse unge om ti-tyve år. Tror du, de gider betale for papirmagasiner som Alt for damerne eller Euroman? Nej, de vil da kræve at få det gratis på internettet, og hvis det ikke kan lade sig gøre, vil de selv skrive det gratis til hinanden.
Menneskearbejde? Glem det
Da jeg gik i gymnasiet for mange år siden, var Chili noget nyt, og vi læste det, når det nu alligevel var der, og det var gratis. I 1990'erne fik jeg min cyberpunk-roman omtalt i Chili. Den foregik i 2020, hvor vi må indstille os på, at cyberpunk ikke er fremtiden, men samtiden. Den udvikling bør de unge i dag især forholde sig til, når de vælger spor i uddannelsen. Det nytter ikke noget at sige, at man kun vil arbejde med mennesker. Jo, det kan man godt, men man bliver nødt til også at kunne forholde sig til de digitale medier.
Kommunikationsbranchen har siden 1980'erne oplevet en voldsom vækst, og humaniora er fulgt med, da man kunne se, at det var der, humaniora kunne afsætte deres kandidater. Men sådan bliver det måske ikke ved med at være. Branchen er mættet med kloge hoveder, og de har ikke tænkt sig at trække sig tilbage for at gøre plads til nye, unge, håbefulde kandidater. De har alt for meget at give endnu – synes de selv. Min generation af kommunikationsfolk har haft den fordel, at de vidste noget unikt om kommunikation, som de kunne være behjælpelig med for den ældre generation.
Ingen hjælp at hente i den gamle, selvfede k-branche
Den næste generation har allerede lært om fortællemodeller, segmentering og kommunikationsmodeller i gymnasiet. Spørgsmålet er ikke, hvad de unge kan gøre for kommunikationsbranchen, men hvad kommunikationsbranchen kan gøre for de unge. Og som jeg ser det, er det ikke ret meget. Det er en branche, der er stagneret i sin egen selvfedme, og som reelt set ikke producerer nye måder at tænke kommunikation på, men som blot fremturer skråsikkert i den tro, at de har styr på de nye medier, selv om de tværtimod ikke længere forstår at følge med de nye teknologiske muligheder på internettet.
Har de unge styr på de nye medier? Ikke nødvendigvis dem alle sammen, men nogle af dem har og vil få det. De vil begynde at indse, at reklamebudgetterne kan barberes voldsomt ned ved hjælp af mere effektiv kommunikation, der rammer målgruppen mere præcist, end old media broadcasting, der skal nå ud til alle og tale til mindste fællesnævner. Massespredning er det, som nutidens reklamefolk og kommunikationsrådgivere har dygtiggjort sig i. Desværre for dem er det en færdighed, der på vej til at blive om ikke forældet så i hvert fald mindre vigtig. Det 21. århundrede er ikke radioens eller fjernsynets århundrede, men internettets århundrede. At mestre de digitale medier er vejen frem, hvis man skal kommunikere.
Lingvistikprofessor Lakoffs ultranørdede to timers forelæsning om kommunikationsmæssig socialisme på nørde-kanalen YouTube
Den nye dybde findes på nettet
Hvor radio- og især fjernsynskommunikation handlede om at være på og komme med hurtige kommentarer, er internettet anderledes. Det kan indeholde radio og tv, men nettet er ikke den form, som radio og tv egner sig allerbedst til. Nettet handler ikke om bevidstløst at sende en strøm af musik, nyheder og andet spas ud til de passive lyttere og seere.
De unge gider ikke radio og tv, for hvorfor skulle de vente på at høre den sang, de kan lide, når de bare kan vælge den direkte på YouTube. Sidste gang jeg så fjernsyn, følte jeg, at selv om det endda var et debatprogram på DR2, skulle jeg slå halvdelen af hjernen fra, før jeg kunne finde det interessant. Niveauet var for lavt i forhold til, hvad jeg var vant til på nettet. Det mindede mere om X-factor end velargumenterede holdninger.
Pointen er, at internettet ikke er et overfladisk medie, som man måske skulle tro, blot fordi det er et elektronisk medie. En YouTube-video om en videnskabelig afhandling kan man se, gense og gå i dybden med. Hvor mange afhandlinger er tilgængelige via radio og tv? Ingen. På nettet er der ikke bare en enkelt tilgængelig afhandling, der er masser. Og som det mest bemærkelsesværdige Wikipedia, dette brugerskabte opslagsværk med den nyeste tilgængelige viden.
Kan man dog ikke bare bruge nettet som lir og ballade, kunne man anfægte. Og det er korrekt – ligesom ikke alle papirbøger er lige dybe – så er det heller ikke alt på nettet, der er lige dybt. Men i modsætning til fjernsynets evige strøm, så har nettet potentialet til at være dybt, ja faktisk udnytter vi det bedst, når vi bruger det til at gå i dybden.
Tv-niveau 2012. Screenshot fra TV3
Tv for dumsmarte, nettet for kløgtige
Det skaber en ny type menneske. Mens den overfladiske smartenspieler passede godt til fjernsynet, hvor han kunne koncentrere sig om sit hår, sin make-up, sit tøj og så ellers fyre dumsmarte bemærkninger af, så falder den form for adfærd til jorden på nettet. For selvom folk er ’på’, er de ikke ’på’ på samme måde. Man kan genlæse, hvad folk skriver, og hvis de siger noget dumt, der måske lyder smart lige først, forekommer det måske direkte dumt ved genlæsning. Den måde man er ’på’ på nettet er ved at indgå i dialog og deltage fornuftigt i en diskussion – ikke ved bare at vise sit pæne ansigt.
Af samme grund er mange diskussioner ført på højt kvalificeret niveau, men anonymt, så man ikke går efter personen, men rent faktisk forholder sig til indholdet. Anonymiteten er faktisk gået hen og blevet et adelsmærke, så man ikke bliver slået i hartkorn med ubrugelige popstars. De unge intellektuelle vil faktisk hellere selv være med til at styre medierne, end at blive misbrugt i et stort tv-show.
Vend den lige i hovedet...
Nørden er den tænksomme type
Det kræver digital dannelse at kunne begå sig på Nettet. Her taler jeg ikke om at følge reglerne i corporate netikette, men derimod om at bemestre, hvordan internettet fungerer som medie. Det gælder om at forstå, at hvis man ikke byder ind med noget af værdi, så er der ikke nogen, der vil lege med en. At det ikke gælder om at føre sig frem, men om at deltage og samarbejde. Og det gælder om kunne forstå den symbolik og de koder, der hører sig til brugen af nettet. Det er den slags kommunikative evner, der vil blive efterspurgt. Hvis man så oven i købet kan finde ud af at programmere computerne er det kun en yderligere fordel.
Det handler ikke om at blive til en indadvendt type med briller, og det handler slet ikke om at blive til en udadvendt popstjerne, der ikke ved noget. Nej, det drejer sig om at være i stand til at reflektere og komme med de rette løsninger de problemer, vi står overfor. Og hvis det så får som konsekvens, at man er knap så udadvendt, men til gengæld kan tænke, så er det ubetinget vigtigere.
Så hvad skal de unge vælge i dag? De skal vide, at der brug for folk, som faktisk ved noget, og som kan følge med på et højt abstraktionsniveau. Der er brug for folk, der har viden om, hvordan kommunikation fungerer på internettet, og hvordan vi udnytter computermediet til samfundets bedste.
Det kræver digital dannelse.
