Brugerne styrer for vildt

Glem dog opfattelsen af designeren som en guddommelig kunstner, der ikke må forstyrres af alle de pludrende, talentløse, følgagtige, jordnære, overforsigtige og uoriginale brugere. Se virkeligheden i øjnene: Godt design lytter til brugerne. Ja, brugerne kan endda selv skabe nye store produkter som for eksempel mountainbiken.
af Jørgen Rasmussen
Alessi er ikke brugerdreven innovation
Brugsgenstand eller kunstgenstand? Alessis citronpresser placerer sig midt imellem kategorierne og egner sig derfor dårligt til at bevise, at brugerne ikke kan bruges til noget, for selvfølgelig kan brugerne ikke lave stor kunst. Derimod kan brugerne udmærket inspirere til bedre designede brugsgenstande
 
Når Rasmus Bech Hansen i Kforum-artiklen Den brugerdrevne død afliver brugeren som kilde i kreativt udviklingsarbejde, sker det ud fra mangelfulde præmisser. Han kommer nemlig på intet tidspunkt ind på, hvad ’brugerdreven’ eller ’design’ er. Det betyder, at debatten ender i ekstremer i stedet for at blive nuanceret. Jeg vil her modstille Rasmus Bech Hansens noget gammeldags forestillinger om design med nogle mere opdaterede.
 
Forkert: Designeren er en slags kunstner
Rigtigt: Designeren koordinerer en kreativ proces
Ifølge Rasmus Bech Hansen synes ’brugerdreven design’ at betyde, at designeren bare skal gøre, hvad brugeren siger. Og ved ’design’ forstår han traditionel formgivning af ”designprodukter” (f.eks. Alessi, Rosendahl, ”designermøbler” og så videre). Designeren er altså det begavede og åndfulde individ, som alle har at følge. I så fald forstår jeg helt hans betænkeligheder ved at involvere andre i processerne. Det vil kun kunne virke forstyrrende for ”kunstneren”.
 
Jeg vil gerne introducere en anden og noget mere opdateret definition af begrebet design, som forholder sig til den designproces, som anvendes ved arbejdet med komplekse problemstillinger og ydelser.
 
Denne proces er kompleks og involverer tværfaglige teams, hvor hvert team member informerer processen ud fra hvert deres kompetenceområde. Afhængigt af hvor i processen man befinder sig, kan disse kompetencer for eksempel omhandle sociologi, økonomi, teknologi, antropologi og så videre – alt sammen for at informere processen. Dette sker med henblik på, at det endelige produkt, hvad enten det er en fysisk genstand eller en service, løser den opgave, det er tiltænkt, og at det fungerer efter hensigten. Derfor skal der naturligvis også være brugere involveret.
 
Forkert: Brugerne blokerer den original idé
Rigtigt: Brugerne inspirerer til forskellige løsninger
Designerens opgave er ofte at syntetisere de fremkomne ideer og informationer til konceptuelle og konkrete løsninger, der kan formidles og afprøves. I disse processer er brugerne en essentiel kilde til viden. Både til faktuel viden –  ”hvordan gør du, når du tager din insulin?” – og til inspiration for det videre arbejde.
 
I design er det nemlig ofte således, at vi bruger vores brugerresearch som inspiration, ikke som faktuel viden der automatisk udløser en bestemt løsning. Vi betragter brugerne, taler med dem eller arbejder sammen med dem for at forstå, hvad et givet problem er, eller hvad opgaven går ud på. På den måde kan vi identificere uartikulerede behov og problemer, der efterfølgende skal løses. Derefter bruger vi vores designfaglige kompetencer til at udvikle og designe de mest velfungerende løsninger, der giver den bedste mulige oplevelse for brugeren. Det er som designer inspirerende at arbejde sammen med brugere, og det giver den ene eye opener efter den anden. Mangen et problem er blevet løst for brugeren og mangen en mulighed afprøvet blot ved, at designeren har brugt tid på at betragte brugssituationen. Der er fortsat alt for mange brugsprodukter, for mange hjemmesider og for mange offentlige services hvor der aldrig har været en bruger i involveret og derfor ikke fungerer efter hensigten. Målet er, at veldesignede produkter giver gode oplevelser i brug, ikke frustrerede brugere der har følelsen af, at de er ”for dumme til at bruge produktet”.
 
Forkert: Stærke brands siger bullshit til brugerstudier
Rigtigt: Stærke brands bygger på brugerforståelse
Rasmus Bech Hansen tager en række gidsler i sin argumentation mod brugerinddragelse: Apple, IKEA, Floss, Alessi og Spielberg, og fælles for dem skulle være, at de siger bullshit til brugerstudier og brugerindsigt. Lad os lige nuancere den betragtning.
 
brugerdreven innovation Apple-tænkning
Brugertankegang: I stedet for at skrive koder ind for at styre din computer skal du blot pege og klikke. Det er den gamle og ganske holdbare Apple-tankegang
 
Apple
Apple har netop forstået at give brugeren en oplevelse af, at det er teknologien, der arbejder for dem og ikke omvendt. Appel har forstået at give brugeren en hidtil uset brugeroplevelse i interaktion med deres tekniske produkter. Hvis dette er opstået uden, der har været iværksat aktive brugerinddragelsesprocesser – som Rasmus Bech Hansen antyder, det er tilfældet – er dette en vidunderlig undtagelse på en efterhånden cementeret og valid regel.
 
brugertankegang hos IKEA
Brugertankegang: Bordbenene er fra begyndelsen skruet af, så produktet billigt og brugervenligt kan fragtes rundt i Sverige, hvor der er store afstande mellem byerne, og det ikke altid er let for brugerne at komme fysisk til stede i butikken. Eksemplet er IKEA's bord LÖVET fra 1956
 
IKEA
IKEA's koncept er bygget op omkring Ingvar Kamprads overvejelser om og iagttagelser af, hvordan hans brugere (kunderne) mest enkelt og ubesværet kunne få adgang til de fine produkter, han fremstillede. Denne brugerovervejelse betød, at designeren af LÖVET (et lille kaffebord) lod benene være aftagelige så det kunne sendes med posten eller transporteres i en lille bil, ledte dette til at kunderne i det (på det tidspunkt) meget store land, kunne ”handle” i IKEA på afstand. Et koncept IKEA i dag har raffineret til næsten perfektion. Altså uden hensyntagen til brugernes behov, intet IKEA. At de designere IKEA i dag benytter sig af, ikke forholder sig til viden om brugere, må stå til troende. Det er i hvert fald sikkert, at de indordner sig under det yderst stramme IKEA designkodeks som er fuldstændigt tro mod oprindelige koncept, som stadigt er det mest innovative ved IKEA.
 
Steven Spielberg
Hvordan Spielberg dukker op i en diskussion om brugerdreven innovation, har jeg ikke helt fattet, og det endda af flere årsager. For det første er han (film)kunstner og som sådan næsten forpligtet til ikke at skulle tage hensyn til andre end sig selv. For det andet er der vel ingen, der som ham har formået at lave et forretningsimperium ud af en kunstart. Noget, der kun er muligt, hvis han eller hans strateger har forstået sine brugere/kunder helt til bunds.
 
Hvis der i øvrigt er nogen steder, der bliver brugt fokusgrupper og test runs (som begge er værktøjer inden for brugerinddragelsesprocesser) for publikum, så er det da inden for filmindustrien. Så det er nok lidt mere nuanceret end som så.
 
Forkert: Godt design er altid radikal
Rigtigt: Godt design kan godt være små ændringer
Rasmus Bech Hansen mener, at brugerinddragelse dræber radikal innovation. Men skal alt være radikalt? Er der slet ikke behov for inkrementel innovation, altså de små ændringers design? Naturligvis er der det! Udviklingschefen på B&O har sagt, at der er 8-10 år mellem processer, der kunne kategoriseres som radikal innovation. Det er meget godt i tråd med resten af markedet. Min erfaring i bestyrelsessammenhænge er, at man her bestemt ikke er glad for radikal innovation; i forhold til en økonomisk risikovurdering er det for farligt. Derfor er der naturligvis behov for brugerinddragelse i de inkrementele udviklingsprocesser, som er langt det overvejende forretningsområde for producerende virksomheder.
 
brugerdreven innovation
Mountainbiken er opfundet og udviklet gennem leg og eksperimenter blandt brugerne (cykelentusiaster). Først derefter er denne brugsgenstand blevet kommercialiseret
 
Forkert: Brugere kan ikke skabe noget
Rigtigt: Brugerne skabte for eksempel mountainbiken
Til slut vil jeg lige nævne Eric von Hippel, the man inden for forskning i lead users (som tilsyneladende er en af dem, man ifølge Rasmus Bech Hansen kan fodre grise med). Eric von Hippel fører bevis for, at virksomheder, der benytter lead users i deres udviklingsprocesser, har en større succesrate end virksomheder, der ikke gør, og det endda også inde for komplekse områder som medikotekniske apparater.
 
Eric von Hippel nævner også en række produkter, som er opstået ved, at brugere selv har udviklet prototyper, som så er blevet opdaget og kommercialiseret af industrien. Radikalt nye produkter som paraglideren er opstået på den måde.
 
Mountainbiken er ligeledes et lead user-udviklet produkt. Det er der nok en del cykelproducenter, der er godt tilfredse med. For ikke at tale om cykelentusiasterne.
 
Se også mit indlæg om det japanske CUUSO og ”User Driven Design for Business”.
 
---
 
Deltag i debatten om denne artikel. Det kræver blot, at du er logget på din profil på Kforum. Mangler du en profil, så oprettes den hurtigt her.
 
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job