Frank Aaen om Frank Aaen strategien

I Danmark hører man kun sjældent om aktionærer, der aktivt bruger deres investeringer til at fremme virksomheders sociale forpligtigelser. Det er til trods for, at PR-konsulenter og ventrefløjspolitikere spår, at aktionær-aktivismen vil blive et fænomen, der i fremtiden vil tvinge danske virksomheder til at kommunikere mere åbent. K-Forum talte med en af Danmarks få aktionær-aktivister – Frank Aaen om Frank Aaen strategien.

Kritiske organisationer, der køber aktier i virksomheder for at stille sig op på årlige generalforsamlinger og skabe debat, er et fænomen, der igennem det seneste årti har vundet vid udbredelse i USA og i flere europæiske lande som England og Holland. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at det herhjemme kun er Enhedslistens Frank Aaen og andre medlemmer af foreningen Kritiske Aktionærer, der bruger aktionær-aktivismen som talerstol til at sætte en social dagsorden hos danske virksomheder. Foreningen www.kritiskeaktier.dk har med sine 40 medlemmer eksisteret i godt fem år, mens Frank Aaen har ageret som aktionær-aktivist på egen hånd siden slutningen af 1970’erne.

 

Rig mulighed for indflydelse

I Danmark skal man blot eje én aktie i en virksomhed for at få ret til at stille forslag og stemme på generalforsamlingen. Der er således rig mulighed for, at ressourcefattige NGO'er kan benytte Aaens strategi til at sætte respekt for menneskerettigheder og miljø på virksomheders dagsorden. Men hvor stor indflydelse opnår man reelt ved at bruge investeringer som et redskab for aktivisme?

 

Den essentielle kobling til den offentlige debat

Da det er umuligt for Frank Aaen at mobilisere et flertal af aktionærer til en afstemning, stiller han kun sjældent aktionær-forslag på generalforsamlinger. De få gange han har gjort det, erkender han at have modtaget nærmest østeuropæiske stemmetal på 0,01%. Så spørgsmålet er, om Aaen i virkeligheden ikke taler for døve øren. Selv siger han:

 

- Mit mål er selvfølgelig at gøre opmærksom på en problemstilling. Jeg har jo ikke nogen magt. Man har per definition ikke nogen indflydelse i AP Møller, fordi Mærsk McKinney Møller kontrollerer aktiemajoriteten. Jeg har kun den indflydelse, jeg kan skabe gennem et pres udefra og i det omfang, jeg forbinder mig med den offentlige debat.

 

Som aktionær-aktivist opnår man nemlig kun indflydelse, når der i forvejen eksisterer et offentligt pres på den virksomhed, man angriber. Erfaringer fra udlandet viser, at aktionær-aktivister har størst succes, når de forbinder sig med mere radikale græsrodsorganisationers demonstrationer eller med en offentlig debat i medierne. Det erfarede Frank Aaen, da han i 2001 på generalforsamlingen i Novo Nordisk kritiserede virksomheden for at hindre fattige sydafrikaneres adgang til billig AIDS-medicin. Dengang opnåede han stor bevågenhed, fordi medierne spillede med - og fordi hans optræden var koordineret med organisationen ATTACs demonstrationer uden for generalforsamlingen.  Som aktionær-aktivist kan man udover at forbinde sig med den offentlige debat også opnå indflydelse ved at alliere sig med større institutionelle investorer såsom pensionskasser. Jo mere kapital man råder over – des større chance er der for, at virksomhederne lytter til de forslag, man stiller.

Det er måske netop i denne forbindelse, at vi finder svaret på, hvorfor fænomenet ikke for alvor er slået igennem inden for Danmarks grænser.

 

Pensionskassernes manglende engagement

Frank Aaen har flere gange forsøgt at skabe indirekte alliancer med større pensionskasser. Det lykkedes en enkelt gang, da han i 1999 stillede et forslag til afstemning på Daniscos generalforsamling og opfordrede virksomheden til at stoppe sit arbejde med gensplejsede sukkerroer:

 

- Det forslag sendte vi i forvejen ud til pensionskasserne og opfordrede dem til at støtte. Jeg er sikker på, at det var medvirkende til, at ATP tog kontakt til Daniscos bestyrelse forud for generalforsamlingen. Og de tog ordet på generalforsamlingen og sagde, at det var lidt risky business med de her gen-manipulerede fødevarer og opfordrede Danisco til at afvikle det. Hvad Danisco faktisk gjorde i en periode.

 

Det tyder derfor på, at pensionskasser med en betydelig aktieandel i en virksomhed bliver taget seriøst, når de stiller aktionær-forslag.

 

Penge er magt

Frank Aaen har altså indset, at penge er magt, og at aktionær-aktivisme handler om at bruge denne økonomiske magt til at få virksomheder til at tage ansvar for deres sociale og miljømæssige indvirkning på samfundet. I Danmark administrerer pensionskasserne investeringer for mere end 1500 milliarder kroner. Derfor er deres potentiale som aktionær-aktivister enormt. Ifølge Aaen er problemet bare, at danske pensionskasser ikke bruger deres investeringer aktivt:

 

- Det har været meget afslørende, at landets pensionskasser konsekvent stemmer sammen med virksomheders ledelse. Det vil sige, at repræsentanterne for lønmodtagerne ikke bruger den indflydelse, de har. I Danisco har lønmodtagerne næsten halvdelen af aktiekapitalen, og sådan er det også i andre store selskaber. Pensionskasserne er så store, at hvis de ville, kunne de sagtens sætte meget mere præg på dagsordenen.

 

Udfordringen er derfor at få pensionskasserne til at deltage mere aktivt i aktionær-aktivismen, hvis den skal bruges til andet end blot en talerstol. Men hvad er forklaringen på det manglende engagement?

 

Frygt for konfrontation

Selv mener Frank Aaen, at pensionskassernes passivitet skyldes, at de tidligere har fået ørerne gevaldigt i maskinen. Det skete, da de i starten af 1980’erne gik hårdt frem offentligt mod store virksomheder, der producerede plantegifte, som medførte omfattende sundhedsmæssige problemer for den fattigste del af befolkningen i Mellemamerika. Det førte til store konfrontationer mellem virksomhederne og pensionskasserne. Siden den tid har de fleste pensionskasser besluttet sig for, at de – til trods for, at de har en etisk investeringspolitik – ikke vil fortælle offentligheden om den.

Det er en skam, for ifølge Aaen er aktionær-aktivismen et demokratisk redskab, der kan bringe en virksomheds skjulte aktiviteter frem i offentligheden. Når Frank Åen stiller aktionær-forslag på generalforsamlinger i AP Møller, Novo Nordisk og TDC, afslører han underleverandørers brug af børnearbejde, dårligt arbejdsmiljø og miljøforurening i u-lande – og forvandler derved virksomhederne til et forum for åben debat. Derfor rummer aktionær-aktivismen et demokratisk potentiale, som flere kritiske organisationer kunne udnytte mere effektivt.

 

Aktionær-aktivismens fremtid

Til trods for de store medspilleres manglende engagement er Frank Aaen dog enig med PR-folk som Thomas Blach, Managing Partner i Firstline Communication om, at vi i fremtiden vil se mange andre aktører benytte denne slags metoder.

Hvis de to herrers profetier viser sig at holde stik, og Danmark langt om længe følger efter lande som England og USA, så er aktionær-aktivismen et af tidens varme emner, som danske virksomheder og deres kommunikatører skal begynde at tage stilling til.

Når Frank Aaen i fremtiden møder op generalforsamlinger i virksomheder som Danske Bank, Falck, og Carlsberg, står han højst sandsynligt ikke alene, men vil i højere grad forsøge at skabe et samspil med andre aktører. Da det kan være skadeligt for virksomhederne at ignorere nye kritiske strømninger, skal de i langt højere grad være gearet til kommunikativt at takle den udfordring, som aktionær-aktivismen udgør.

 

Man skal dog huske på, at aktionær-aktivismen kun er et magtfuldt våben over for virksomheder, hvis den koordineres med tre samspillende faktorer: 1) debatten i medierne; 2) radikale aktivisters kampagner og 3) alliancer med større institutionelle investorer. I Danmark har det dog vist sig, at især pensionskassernes manglende vilje til at stille krav til virksomheder har forhindret fænomenet i at opnå betydelig gennemslagskraft. Udfordringen for danske aktionær-aktivister bliver derfor i fremtiden at overtale pensionskasserne til at ændre politik – eller skabe helt nye alliancer med andre store spillere såsom etiske investeringsforeninger eller fagforeninger.

 

Anbefalede links:

Kritiske Aktionærer: www.kritiskeaktier.dk

Hvis du vil vide mere om aktionær-aktivismen i Danmark, og hvordan man bliver medlem af Kritiske Aktionærer, kan du sende en e-mail via foreningens hjemmeside eller til Frank Aaen på Frank.Aaen@ft.dk

 

Social Investment Forum: http://www.sriadvocacy.org/

Social Investment Forum er et netværk af amerikanske institutionelle investorer, der har specialiseret sig i at benytte aktionær-aktivisme til at fremme virksomheders sociale ansvar.


Friends of the Earth: http://www.foe.org/international/shareholder/index.html

Her kan du læse håndbogen: “Confronting Companies Using Shareholder Power - A Handbook on Socially-Oriented Shareholder Activism”.


Artikler:

O'Rourke, Anastasia (2003):”New politics of engagement: Shareholder activism for corporate social responsibility”, Business Strategy and the Environment, Volume 12, Issue 4:227-239

 

Guay, Terrence;Doh, JonathanP. & Sinclair, Graham(2004):“Non-Governmental Organizations, Shareholder Activism, and Socially Responsible Investments: Ethical, Strategic, and Governance Implications”, Journal of Business Ethics, Volume 52, Number 1:125-139

Relaterede artikler

Ingen over, ingen ved siden af - Mærsk Mc-Kinney Møller var en af Danmarks store sønner. Uomgængeligt stor. Som netværksmenneske og distinkt kommunikator...
Skåret over i fuld offentlighed - Selvom strategien var rigtig, gik eksekveringen åbenbart for langsomt for Danske Banks magtfuldkomne bestyrelsesformand ...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Job

Praktikant

Frist: 20. juli

SoMe-medarbejder

Frist: 31. juli

Content Marketing-medarbejder

Frist: 13. juli
Se alle job Indryk job

Netværk

Presseansvarlige

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Kom til K-dag om Facebook

Lær Facebooks vigtigste og nyeste funktioner

29. august

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.