En verden uden affald. Det drømmer professor Michael Braungart og arkitekt William McDonough om. De har derfor opfundet et koncept, de kalder "fra vugge til vugge". Drømmen handler om at designe og fremstille produkter helt uden spild. Fordi produkternes materialer er totalt genanvendelige. Se denne film for at få forklaring af den revolutionære ide:  



Dokumentarprogrammet handler om, hvordan vi ved hjælp af vugge til vugge konceptet kan skabe et affaldsfrit samfund.

For mange er drømmen i dag en bæredygtig verden med bæredygtige produkter. Den drøm er slet ikke radikal nok, hvis vi skal løse de problemer, Jorden står over for lige nu. Det er budskabet fra Braungart og McDonough. I stedet er det nødvendigt med at opgør med selve ideen om affald. Bæredygtighed er simpelthen for uambitiøst et mål. Det er den laveste fællesnævner. Bæredygtighed er lidenskabsløst og visionsløst. Det er derfor på tide med en ny og mere ambitiøs drøm om et bedre forhold mellem menneske og natur. En drøm om at sige helt farvel til vores maniske brug og smid væk-kultur.

Se her William McDonoughs præsentation af, hvad ægte genbrug er:



I filmen demonstrerer McDonough, hvad vugge til vugge-konceptet mere præcist betyder.

Den gamle drøm – den nye drøm
Bæredygtighed er godt. Men altså ikke godt nok for de to ambitiøse mænd. Problemet ved bæredygtighed kan skitseres med fire forskellige niveauer eller måder at være bæredygtig på:

1. Man forsøger at fjerne de værste skadelige stoffer fra produktet
2. Man laver en komplet liste over materialer, der allerede er til rådighed og som er udvundet med minimal påvirkning. Og man overvejer, hvordan man skal gribe det hele an mere miljørigtigt.
3. Man begynder langsomt – i forhold til, hvad der er rimeligt for produktionen – at udskifte de skadelige stoffer med de gode materialer. Målet er at erstatte problematiske ingredienser uden at miste markedsdele.
4. Man er klar til en gennemgribende lancering af et nyt produkt, der er tænkt uden skadelige stoffer.

Er man på det fjerde niveau, er man nået langt med bæredygtigheden. Men langt fra langt nok. Drømmen er stadig middelmådig, fordi man stadig accepter skrald- og spild-præmissen for brug og smid væk-kulturen. Forandring kræver nye ideer og et helt andet produktionsapparat. En helt ny måde at designe produkter, der kan opfylde menneskers ønsker, behov og det, de holder af på en økologisk måde, hvor alt er genbrugeligt.

Det kan illustreres med vaskepulver. I stedet for blot at sælge vaskepulver med mindre gift  skal man i stedet langt mere ambitiøst omformulere selve vaskepulver-konceptet. Fx udvikle en strategi for leverance af en øko-effektiv vaskeservice til hjemmene. Her skaber man så en forretning, der lejer maskiner ud, hvor der er indlagt microfiltreret vaskepulver i et lukket kredsløb. Forbrugeren betaler så ikke for maskinen, men for servicen. Når maskinen har vasket 1000 vaske, bliver den hentet, serviceret eller erstattet, og dens værdifulde materialer kommer til at indgå i en teknisk næringsomsætning og blive brugt i nye maskiner. En god forretningsmodel, der er god for miljøet. En drøm, der er værd at drømme.

Det virker måske som et lige lovligt teoretisk og utopisk projekt. Men at vugge til vugge-konceptet både kan betale sig og er muligt, har tekstilfabrikken Rohner bevist.

Drømmen, der blev virkelighed hos Rohner



I midten af 90erne var Rohner ved at blive lukket ned af myndighederne. De forurenede for meget. Specielt farvestofferne indeholdt et hav af giftige kemikalier. Direktøren Albin Kälin følte sig tvunget til at gå alternative veje. Han henvendte sig til McDonough og Braungart for at høre, hvilke ideer de gik og puslede med. McDonough fortalte Kälin, at han måtte til at tænke på affald som føde. At alle produkter skal kunne indgå i den økologiske cyklus og efter endt brug blive som muld på marken. Kalin købte ideen om absolut genbrug. Efter mange forsøg på at udvikle nedbrydelige farvestoffer lykkedes det til sidst. I dag er selv det spildevand, Rohner lukker ud, renere end det vand, der kommer ind i virksomheden. Og alle deres tekstiler er såkaldte biologiske næringsstoffer, der kan genbruges i produktionen af nye tæpper eller tjene som kompost.

Se klip, hvor Kalin forklarer, hvorfor han valgte at følge McDonoughs og Braungarts forslag her. 

Moralen fra Rohner er altså, at det både er muligt og rentabelt med en vugge til vugge-tilgang til produktion. Og det lyder jo alt sammen besnærende godt. Men kan man lave huse og helikoptere og hjemmebiografer af hvede og hørfrø? Nej, det kan man selvfølgelig ikke. Men ideen om absolut genbrug kan naturligvis også genbruges, når det gælder de tekniske næringsstoffer. Det kan fremstilles i følgende model:


De to systemer i vugge til vugge-konceptet. De biologiske næringsstoffer og de tekniske næringsstoffer.

Fra Ford U til the Treescraber
De biologisk næringsstoffer blev beskrevet før. De er 100 % nedbrydelige. Langt fra alle materialer kan dog så let og elegant blive til brød på bordet. Betrækket sidder fx på en flystol. Stolen består måske af jern og plasticdele. Disse materialer kaldes, hvis de er produceret ud fra vugge til vugge-konceptet, tekniske næringsstoffer. Det er materialer, der ikke kan smides på marken som gødning for majsen. Men de er fremstillet, så de kan cirkulere uendeligt inden for lukkede industrielle kredsløb, uden at de bliver »nedadbrugt«  altså bliver til dårligere kvalitet eller forurener i processen. Eller havner som skrald på en ganske giftig genbrugsstation. For det er det, der almindeligvis sker. Normalt udvikler man materialer, der består af en masse kemiske og tekniske bearbejdninger, der ikke er nedbrydelige og derfor ikke kan betragtes som næringsstoffer. Pointen i vugge til vugge-konceptet er modsat, at alle materialer skal kunne nedbrydes og genbruges 100 %. Også jernet og plasticdelene på flysædet. Og ikke bare skal. Men kan. For brugen af tekniske næringsstoffer er ikke ren science fiction. Det kan man forvisse sig om ved at kigge på Fords bil Ford U. Alle bilens komponenter er fremstillet, så de ved slutningen af bilens levetid kan demonteres og blive til enten biologiske eller tekniske næringsstoffer.


Fords genbrugelige bil: Ford U

Det nye miljøparadigme finder også et sublimt udtryk i McDonoughs design af en ny skyskraber med tilnavnet "the Treescraber". Bygningen fungerer ligesom et træ. Den producerer ilt, renser vand og luft indendørs. Den udendørs luft renses af en mosfacade, og bygningen skifter farve med årstiden. Et kæmpe hus med plads til mange mennesker, og det hele uden spild og forurening. Hvad der kun kan lade sig gøre, fordi man producerer ved hjælp af tekniske næringsstoffer, der kan genbruges uendeligt i et lukket kredsløb.


McDonoughs drøm om the Treescraber

Er drømmen rentabel?
Men kan det betale sig, og vil folk betale for det? Mere og mere tyder på, at svaret er ja. I en forstad til Amsterdam bygges lige nu 60.000 lejligheder efter vugge til vugge-standarder. Mens i Kina er der sat seks demonstrationsbyprojekter i gang i forskellige kinesiske provinser. Opgaven er at skabe en masterplan for vugge til vugge-byer uden affald, trafikpropper, forurening, støj og afhængighed af fossile brændstoffer.

Konceptet vinder altså frem i stor skala. Og det er ikke kun på grund af den gode ide. Der er også tale om en god forretning. For i selve produktionsprocessen findes store besparelser. Et af principperne i vugge til vugge-konceptet er nemlig, at produktet skal kunne skilles ad hurtigt. For når det hurtigt kan skilles ad, er det let at få de rigtige dele puttet i de rigtige kasser: enten i den biologiske næringsstof-cyklus eller i den tekniske genbrugscyklus. Når produktet hurtigt kan skilles ad, kan det også hurtigt blive samlet. Det spare en masse tid og arbejde. Det er måske dyrere at udvikle og anlægge ud fra et vugge til vugge-koncept, men i det lange løb giver det god økonomisk mening. Hvad tekstilfabrikken Rohner som bekendt har opdaget. Og virksomheder som Nike, Unilever og Pepsicola har også taget drømmen til sig. Både sko, dæk og læsedrik laves nu ud fra vugge til vugge-konceptet.

Er drømmen andet end en drøm?
Kan det virkelig lade sig gøre? Kan vugge til vugge-konceptet gøre en forskel ? Kan drømmen blive virkelighed? Ifølge McDonoughs og Braungart er svaret selvfølgelig et rungende ja! Og de har allerede bevist, at det ikke er umuligt at designe produkter, der er totalt genbrugelige; som fx stof til flysæder eller en Ford U. Men til gengæld er det vist ganske vanskeligt at designe alle verdens samlede materielle goder i overensstemmelse med vugge til vugge-konceptet.

For jorden er jo befolket af ting, ting og atter ting. Så uendelig mange ting bliver produceret for at tilfredsstille vores mere eller mindre ”nødvendige” behov. Så uendelig mange ting omgiver os fra det hus og det rum, vi sidder i, til den computer, vi kigger på, det bord, den står på, og den stol, vi sidder på. For ikke at nævne telefonen, printeren, lampen, bøgerne, mapperne, osv. osv. Kan man forestille sig alle disse milliarder billiarder ting blive produceret ud fra vugge til vugge-konceptet? Næppe. Men ingen utopi uden gode intentioner. Og man ved jo aldrig, om tiden måske er moden til en ny global genbrugsbevægelse.

Fagre nye naturskønne verden
Mennesket tager langt mere fra moder Jord, end det giver tilbage. Det er et grundlæggende problem. Verdens økologiske økonomi hænger ikke sammen. Der er åbenlyst brug for en ny og anderledes løsning. Vugge til vugge-konceptet er ikke et dårligt bud. Måske en utopi? Men det var seler i sedanen, nul røg i restauranten og genbrugsstationer også engang. Ingen forandring uden drømme. Ingen fremtid uden betænksomhed. Vi har vel lov til at drømme om en verden hvor det ene produkts død er det andet produkts fødsel i en uendelig genbrugscyklus uden spild for alle for altid.

---

Fakta
”Vugge til vugge” er en oversættelse af det amerikanske Cradle to Cradle. Det er et koncept, og der findes også en bog, der er opfundet af Braungart og McDonough. I starten af 90’erne fandt de to mænd sammen og dannede firmaet Intelligent Product Systems. De havde den samme vision om at gøre noget godt for verdens økologiske tilstand. Men vidste ikke helt, hvordan de skulle gribe det an hver for sig. Til sammen havde de derimod opskriften for det nye miljøparadigme. De kaldte konceptet ”from Cradle to Cradle”. (vugge til vugge)

McDonough havde som arkitekt og designer evnen til at udvikle forbrugsgoder i både stor og lille skala. Michael Braungart var som tidligere Greenpeace-aktivist og førende kemiker i stand til at udvikle de materialer, der var nedbrydelige. Hver for sig var de ikke i stand til at udvikle de nye produkter, men tilsammen blev de startskuddet for en helt ny måde at tænke innovation og økologi på.

Mere information
Se flere eksempler på produkter fra vugge til vugge-konceptet her
Et skema, hvor man kan se, hvad der skal til for at være grøn
Dansk side om vugge til vugge med meget god information
Hollands hjemmeside. Information på engelsk om, hvordan hele landet skal reddes af vugge til vugge.
Synes man, det lyder som en fantastisk ide, kan man jo deltage i Cradle to Cradle fællesskabet på nettet. Se mere her.
Interview med Braungart på Deadline
Cradle to Cradle bogen
Artikel fra the Times
Artikel fra Forbes
Artikel fra Wired
Braungarts side: The Environmental Protection and Encouragement Agency (EPEA)
McDonoughs virksomhed, der løser arkitektopgaver.
Braungart og McDonoughs firma
Magasinet “What is Enlightenment?” har bragt historier i nr. 28, 38 og 40

Arrangementer
Den 12-14 november 2008 bliver der afholdt en kæmpe Cradle to Cradle kongres og udstilling i Frankfurt. Her kan du bl.a. møde ophavsmændene til Cradle to Cradle, William McDonough og Michael Braungart. Læs mere her

Mandag den 29. september gennemførte Vuggetilvugge Danmark den første danske Cradle to Cradle konference i Den Sorte Diamant under overskriften: Opskriften på bæredygtig vækst. Læs mere her