Let the fun begin

En svedende panda iført kondisko løb med opmærksomheden, da Copenhagen Marathon i maj afvikledes i Københavns gader. Pandaen kunne ikke alene bryste sig af en god løbetid, den varme og tunge pels taget i betragtning. Da den folkekære bjørn krydsede målstregen, havde Jonas Juhler Hansen, som havde fået den skøre idé at løbe 42 km iført pelskostume, nemlig også nået sit mål om at samle 10.000 kroner ind til WWF Verdensnaturfonden.

Fund raising + sjov = fun raising. Her den skøre Panda-mand, der løb 42 km i pelskostume for at indsamle 10.000 kr. Det lykkedes

Donationerne tikkede ind i ugerne op til og under selve løbet via indsamlingssitet BetterNow, der er det første af sin art i Danmark. Imod et fee på 7,5 procent af de penge, som samles ind, giver hjemmesiden privatpersoner og virksomheder en platform til at starte deres egen indsamling blandt venner, familie og kollegaer til fordel for alt fra kræftforskning, udviklingsarbejde og nødhjælp til indsatsen for verdens natur og miljø.

Man tager et netværk og en crazy idé...

Trenden kommer fra Storbritannien og USA og går blandt andet under den ordspillende betegnelse fun raising. Her har englænderne og amerikanerne i godt et årti samlet penge ind til hjælpeorganisationer igennem mere eller mindre skøre tiltag, ofte hjulpet på vej af en fælles netportal, der stiller både indsamlingsplatform, support, inspiration og hjælp til PR til rådighed.

Det engelske site JustGiving.com var et af de første på banen og har siden årtusindskiftet samlet mere end 770 millioner pund ind til rundt regnet 12.000 velgørende formål. Et tal, der vokser hele tiden i takt med de 42.000 nye personlige indsamlinger, der bliver oprettet på sitet hver måned.

Justgiving - to unge kvinder lod venner og bekendtes bidrag til kampen mod HIV/aids bestemme, om deres afrohår skulle klippes af eller ej

Derfor hitter fun raising

Fun raising er kæmpestort i udlandet og godt på vej til at blive det herhjemme. Den voksende interesse blandt de velgørende organisationer for enten at kombinere eller skifte den klassiske indsamlingsbøsse og girokortet ud med egenindsamlinger på nettet har flere forklaringer:

1. Sociale netværk afgørende

Internettet har – kombineret med mobiltelefonens og smartphonens her-og-nu onlinedonationer – revolutioneret organisationernes muligheder for at bede folk om penge. Samtidig løfter de digitale medier involvering af målgruppen til nye højder. Særligt sociale netværk som Facebook og Twitter åbner for effektiv netværkskommunikation, når organisationer opfordrer medlemmer og andre sympatisører til at samle penge ind ved at bede deres omgangskreds om at give donationer til netop deres personlige indsamling.

2. Behovet for selvicenesættelse hjælper de gode sager

Interessen for frivilligt arbejde er steget støt de seneste år, særligt blandt de yngre generationer, der vil mere og andet end at stå bag kassen i en velgørende genbrugsbutik i provinsen. Det handler om den gode samvittighed og om at skabe mening i tilværelsen, men også identitet og Facebook-generationens selviscenesættelse er en vigtig faktor. Og her giver digitale egenkampagner, hvor hele ens netværk kan følge med, et skræddersyet vindue til at vise, hvor langt man vil gå for den gode sag.

3. Folk er trætte af dårlig samvittighed – så hellere være lidt med selv

”You can make a change!” De seneste år er flere og flere organisationer gået bort fra at slå på den dårlige samvittighed, når der samles penge ind. Nu er appellerne i stigende grad bygget op om positive budskaber om, at du og jeg, selv med små bidrag, tilsammen kan være med til at gøre en forskel. I stedet for passivt at overføre et bidrag til et kontonummer, giver fun raising både privatpersoner og virksomheder en positiv følelse af selv at være en aktiv del af kampen for en god sag. Og det kan sagtens være sjovt, som flere organisationer skriver på deres hjemmesider. Derfor opfordrer de til, at man kombinerer indsatsen med ens hverdag, f.eks. et marathonløb eller den næste fødselsdagsfest.

Skæg for sjov – og for en alvorlig sag

4. Vi har brug for at more os, selv om baggrunden er alvorlig

Fun raising åbner døre for organisationer med knapt så sexede sager, hvis kampagnen vel at mærke skrues klogt sammen. I flere lande lader tusindvis af mænd f.eks. deres skæg vokse i hele november måned. I takt med at skægget breder sig, samler de penge ind og sætter fokus på bl.a. prostatakræft, som sygdomsorganisationer tidligere har haft svært ved at få på dagsordenen. Movember hedder kampagnen, der er et stort hit i bl.a. Australien og Storbritannien. Herhjemme har Kræftens Bekæmpelse forsøgt sig med samme idé i den danske version ikkunforskaeg.dk

Extreme fun raising

I Storbritannien og USA, hvor fun raising har slået særligt igennem, kan man imidlertid allerede ane de udfordringer, der kan opstå, når en tendens vokser over evne. I takt med at flere og flere opretter deres egen indsamling, konkurrerer ikke alene organisationerne om donationer, de enkelte indsamlinger kæmper nu også mod hinanden. Det kan betyde, at folk mister interessen for at give bidrag til venner og bekendtes velmenende opfordringer om at støtte netop deres kampagne. Hvilket igen leder til, at de enkelte indsamlings-stunts bliver mere og mere ekstreme og i nogle tilfælde direkte farlige i forsøget på at skille sig ud.

Til det sidste London Marathon havde 49-årige Lloyd Scot sat sig som mål at samle 200.000 pund ind til Action for Kids. Et mål han langtfra nåede på trods af, at manden brugte 26 dage på at gennemføre løbet – kravlende i et sneglekostume. Indsatsen for syge børn kostede Lloyd Scot mange smerter, konstant næseblod og en tur på hospitalet undervejs. Til gengæld blev kampagnen omtalt på BBC. Der skal en god position opfindsomhed til at skille sig ud i mængden af konkurrerende tiltag, og ikke mindst at få presseomtale, næste gang.

Når indsamlingerne sker igennem netportaler som BetterNow og JustGiving, lyder andre kritiske røster, at der går færre penge til det oprindelige formål, som folk donerer penge til, fordi indsamlingsplatforme tager en vis procentdel af de godgørende bidrag. Herhjemme har Røde Kors af samme grund valgt at opfordre deres støtter til at lave indsamlinger på organisationens egen hjemmeside i stedet.

Opskrift: Sådan laver du din egen indsamling

Sådan skaber organisationer et stærkt korps af frivillige fun-raisere: Det handler om at aktivere, involvere og inspirere medlemmer og andre støtter til at starte deres egne indsamlinger ved at give dem de ingredienser, der skaber en succesfuld egenindsamling.

Gør det personligt. Forklar familie, venner og kollegaer hvorfor du netop samler penge ind til diabetesforskning eller dansebjørne i Polen på indsamlingssiden. Historien om den personlige relation til en dødelig sygdom står stærkt, men det går også uden. Organisationer kan hjælpe fun-raiserne på vej ved at stille cases til rådighed om, hvad andre har gjort, og hvad pengene går til.
Skil dig ud. Start en konkurrence og stil en præmie på højkant, få dine venner til at stille dig en skør udfordring, klip håret af eller bestig et bjerg. Det er indsamlernes opfindsomhed, der skal på prøve, men hjælp dem alligevel gerne lidt på vej med et inspirationskatalog.
Brug billeder og video. Læg løbende billeder og videoer op på indsamlingssitet, som kan fastholde interessen og den personlige relation til indsamlingen. Hjælpeorganisationer kan med fordel låne professionelle billeder ud, som fun-raiserne kan krydre deres personlige snapshots med.
Spred budskabet. Sociale netværk som Facebook og Twitter er ideelle til fun-raising, og er din ide sjov nok, vil medierne også gøre arbejdet om at få budskabet ud til andre potentielle givere ud over dem, du selv kender. De fleste ngo’er har et udbygget pressenetværk. Lav et pressekit eller tilbyd PR-hjælp til at få omtalt kampagnen.
Bed om små beløb. De fleste kan undvære en 50’er til en bedre verden. Og mindre kan også gøre det.
Gør det konkret. Fortæl hvad pengene rykker. Her har indsamlerne brug for hjælp: Fortæl dem, hvor mange myggenet man får for 50 kroner i Malawi, og hvor mange skolebøger 100 kroner kan købe i Nepal.
Sig tak. Som ved al anden fundraising er tak ikke et fattigt ord, husk at fortælle, hvor meget folks bidrag betyder for dig og for sagen. Det er ikke kun dem, der giver bidrag, der skal klappes på skulderen. Husk også at takke ildsjælene, der har startet egne indsamlinger.
Bliv ved. Ofte fortsætter donationerne med at tikke ind efter, at løbet er overstået eller festen er slut. Hold derfor kampagnen kørende i perioden efter. Op til 20 procent af pengene kommer efter indsamlingen er slut. Som organisation er det derfor givet godt ud at opfordre og hjælpe folk med at holde liv i egenindsamlingerne lidt længere end den fastsatte slutdato.