Fra Facebook til forsiden
Den politiske dagsorden sættes på Facebook

Medierne holder øje med Facebook. Og politikerne er i dén grad klar over det. I 2012 kom 86 historier fra Facebook i pressen på bare 3 uger - og det er især de aggressive personangreb, der let slipper gennem filteret. Det er et problem, fordi modparten tit udelades i farten, men det er også en fager ny verden, hvor almindelige mennesker har ligeså god adgang til kilder og debat, som pressen har. For eksempel vidste SF's Jesper Petersens Facebook-følgere, at han gik af, kun få timer efter Annette Vilhelmsen og før eller samtidig med pressen.
Når politiske journalister skal finde den gode, helt aktuelle nyhedshistorie, er Facebook efterhånden et rigtig godt sted at lede. For folketingspolitikerne er næsten alle sammen på Facebook, og de fleste gør en hel del ud af deres tilstedeværelse. Det gør de dels, fordi en rigtig stor del af befolkningen efterhånden følger med: I december 2012 rundede folketingsmedlemmerne en million følgere til sammen.
 
Men de gør det i høj grad (måske ligefrem især) også fordi medierne følger med. For en aktuel og markant statusopdatering kan blive til en hel nyhedshistorie, man selv har styret vinklen på, hvis man spiller sine sociale mediekort rigtigt som politiker. Og Facebook-baserede, politiske nyhedshistorier er blevet hyppigere og mere ukritiske i løbet af det sidste års tid, viser en ny undersøgelse.
 
Skærmbillede fra DR’s Statustinget, der henter alle politikernes opdateringer fra Twitter og Facebook, så det er let at få overblik. Utvivlsomt en værdsat ressource for de danske medier
 
86 historier fra Facebook på 3 uger
I februar 2013 udgav fire kandidatstuderende fra Roskilde Universitet i samarbejde med Infomedia en undersøgelse af mediernes brug af citater fra Facebook og Twitter i den politiske dækning. 
 
Undersøgelsen, som blev foretaget blandt 21 danske medieinstitutioner, heriblandt tv2 Online, dr.dk og alle de store dagblade, viste blandt andet:
  • At medierne i uge 45-47 2011 bragte 52 nyhedshistorier, som helt eller delvist var baseret på politikercitater fra Facebook.
  • At det tal var steget til 86 historier i samme periode 2012, hvilket er en stigning på 65 procent.
  • At ingen af de adspurgte medier havde nedskrevne retningslinjer for brugen af historier fra Facebook
  • At blå blok klart var bedst på Facebook i 2011, men blev slået af rød blok i 2012
 
Angreb glider let igennem journalisternes filter
Derudover har samarbejdet mellem Infomedia og de fire studerende afsløret, at mediemekanismerne omkring Facebook favoriserer personangreb og anden politisk aggression, når nyhedshistorier bygges op omkring hændelser på Facebook.
 
Det afviger måske ikke voldsomt fra anden dækning af den politiske debat, men forskellen er her, at Facebook-opdateringerne tit får lov at styre historien alene, uden repræsentation af andre synspunkter. Det er blevet meget udpræget i 2012: ”Medierne er blevet mere ukritiske. I 2012 blev vrede politikere ofte citeret for deres angreb mod andre partier eller politikere over Facebook, uden at den anden part blev hørt”, siger Nicolai Cohrt Mejlvang, som er en af undersøgelsens bagmænd.
 
Han har også statistik på, hvor tit en Facobook-opdatering har fået lov at stå alene i henholdsvis 2011 og 2012: ”Mere end hver tredje artikel var blot en gengivelse af en politikers skriverier på Facebook eller Twitter, og intet andet. I 2011 var det kun hver tiende.”
 
Antallet af angrebshistorierne er i det hele taget steget langt mere end antallet af Facebook-historier generelt, som jo altså blev forøget med 65 procent: ”Antallet af den slags historier blev femdoblet fra 2011 til 2012”, uddyber Nicolai Corht Mejlvang.
 
Der er også tal på modpartens repræsentation i historierne: ”I 2011 hørte medierne den angrebne part hver gang, mens det i 2012 kun skete hver femte gang.”
Statusopdateringer med kritik og angreb er de mest brugte i nyhederne. Men det bliver et problem, når opdateringen tages ud af sin interaktive sammenhæng, hvor modparten kan svare. I 2012 blev modargumentationen sjældent taget med i dækningen
 
Det problematiske i tendensen er altså egentlig ikke, at journalisterne finder nyhedskriterierne bedst opfyldt i de sensationsprægede konflikthistorier. Der behøver ikke være noget odiøst i, at politikere som f.eks. Joachim B. Olsen, der tit tager store troværdighedsmæssige chancer med balancegangen mellem provokation og skandale, tit får pressehistorier ud af det. Joachim B. Olsen startede eksempelvis Carina/fattigdomsdebatten via en Facebook-status i vinteren 11/12, hvor journalisterne også huskede at holde mikrofonen for rød blok, da historien blev stor.
 
Det problematiske i tendensen beskrevet i undersøgelsen er snarere, at mens Facebook og andre sociale medier roses for at være særligt demokratiske, fordi alle kan byde ind i debatten med kommentarer, men ikke samtidig kan være anonyme, som man kan i mange andre debatfora, fjernes den mulighed, når en status screendumpes og trykkes i avisen. Så er der ikke længere den interaktive dimension. Det problem burde pressen løse ved altid at høre modparten, når de brunger en Facebook-historie, hvis muligt. Og det gør de ikke.
 
Joachim B. Olsen og Özlem Cekic under den debat, der fulgte i kølvandet på Joachim B. Olsens Facebook-publicerede påstande om, at der ikke findes fattige i Danmark. Foto: Bax Lindhardt for BT
 
Let at finde aktuelle eksempler
Det kunne være spændende at udvide undersøgelsen til også at gælde 2013, når året er omme, for det ser ud til, at politikernes Facebook-adfærd kun er på vej til at blive mere interessant.
 
Det følgende er tre eksempler på meget aktuelle, forskellige og bemærkelsesværdige politikeropdateringer, der fik tildelt billet til pressescenen. Hertil også et enkelt eksempel på, at privatpersoners opdateringer også kan trænge op fra de sociale mediers overflod af holdninger og informationer, hvis de rammer plet.
 
1: Gårsdagens breaking på Facebook
Den 19. marts (i går) ca. 22.45, som nok ellers ikke er pressens højst bemandede tidspunkt på døgnet, skrev SF’s politiske ordfører, Jesper Petersen, at han skifter til socialdemokraterne. Han skrev i en personlig, tungsindig tone, at han hellere vil ”sidde på bagerste række i Socialdemokraterne end i forreste række i SF”. En hård udmelding og en rigtig dårlig historie for generelt slemt ramte SF og Annette Vilhelmsen, der i øvrigt er en af de politikere, som kun melder ud med selvfølgelige holdninger og kalenderopdateringer på Facebook.
Skærmbillede fra Jesper Petersens Facebook-profil ca. en time efter opslaget, som i øvrigt kom få timer efter, at Annette Vilhelmsen var blevet informeret. Bemærk: allerede 267 likes og 15 delinger
 
Den statusopdatering er i skrivende stund helt ny, men vil uden tvivl være central i dækningen af Jesper Petersens farvel. Og ifølge TV 2, som på en eller anden måde havde fået nys om historien umiddelbart før statusopdateringen – og altså inden noget var bekræftet – har Petersen fortalt Annette Vilhelmsen om sin beslutning den 19. marts kl. 19.30. Altså melder han ud på Facebook som det første offentlige sted overhovedet – få timer efter at have fortalt nyheden til sin chef.
 
Det er et tydeligt eksempel på, at Facebook blandt mange politikere er den foretrukne politiske platform, fordi de her egenhændigt kan sætte et meget personligt præg på deres politiske gøren og laden. De kan give deres støtter og følgere følelsen af at være det vigtigste for dem ved at fortælle dem det først. Og de kan kommunikere indirekte til pressen uden at skulle igennem parti- og presseapparatet. 
 
2: Sjov succes med selvironi og vaccination
Det er ikke kun statusopdateringer med personangreb og alvorlige, politisk betydningsfulde beslutninger, der samles op af pressen. Positive historier og vittige påfund kan også få ørenlyd, hvis de ikke er selvherlige og åbenlyst meler deres egen politiske kage.
 
Det beviste Inger Støjberg (V), som forleden fik en række små notitser i dagblade hist og her plus relativt stor viral succes på en kreativ omgang selvironi:
Venstres Inger Støjberg viste sig fra den sjove side i en statusopdatering fra 18.03.2013, hvor hun selv lagde et billede på Facebook af folk, der sover, mens hun taler. Den er blevet delt 139 gange, har fået næsten 2000 likes og kom i Metroekspress samme dag.
 
Artiklen i Metroekspress har ganske vidst rubrikken ”Støjberg snakker folk i søvn”, men er som helhed primært positiv omtale, der netop fremstiller Inger Støjberg som decideret sjov. Det er yderst diskutabelt, om denne historie opfylder nyhedskriterierne (aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt) – det er faktisk svært at se mere end ét opfyldt her – men det er skægt og personligt.
 
For Inger Støjberg er det dels en succes, at hun bliver spredt så vidt ud viralt med likes og delinger, hvor de fleste af dem sandsynligvis er en tilkendegivelse af, at folk fandt det charmerende. Men eftersom billedet af den sovende Joachim B. Olsen allerede har været pressen rundt i 2012, har det nok også gavnet Inger Støjberg, at hun her sørger for, at ingen af de tre billeder længere kan bruges til at omtale hende som kedelig. Hun har selv lagt det åbent ud på en antikedelig måde, hvor hun har styret vinklen. Det kunne hun ikke have gjort i en pressemeddelelse eller gennem en spindoktor.
 
3: Internettet glemmer desværre aldrig
Hvis nogen kunne huske alt, man nogensinde har sagt, ville de færreste tage sig konsekvent og positivt ud. Og en Facebook-status er jo netop potentielt tilgængelig til evig tid. Man kan selvfølgelig godt skjule den, når man ikke længere synes, at man kan stå inde for den, men det bliver måske opdaget – og måske har nogen gemt den?
 
Netop det er sket for Mette Frederiksen, som ikke altid har været så spareivrig og blålig, som hun er i dag. Det ved hendes Facebook-følgere udmærket godt, og det har de brugt imod hende.
 
”siger nej til flere skattelettelser fra VKO. Hvem er det der skal betale denne gang? Børnefamilierne igen? De ledige? Besparelser på velfærden? Nej til flere skattelettelser!”, skrev Mette Frederiksen på Facebook i september 2011. Nu er hun nødt til at mene noget andet – og det er ikke populært. For internettet glemmer aldrig. Foto: Politiken
 
Før valget i september 2011 argumenterede Mette Frederiksen vredt mod regeringens spareplaner og -reformer, sikkert af et ærligt, politisk hjerte og til hendes vælgeres store glæde. Desværre har regeringssamarbejdet og finanslovspuslespillet gjort, at Frederiksen måtte lægge linjen om. Og det er blevet bemærket: 
 
“Mette, hvis du skulle finde på at slette denne status (citeret i billedteksten, red.) vil jeg blot fortælle dig, at internettet glemmer ALDRIG! Jeg har netop taget et screendump af dine ord for denne dag, og billedet kan deles fra min profil! FØJ!”, skrev Gitte Christensen til Mette Frederiksen på Facebook
 
Det kan nok i virkeligheden ikke betale sig at rette ind efter tanken om, at Facebook-opdateringerne skal kunne læses igen et år efter. Som politiker er det jo trods alt forholdsvis vigtigt, at man mener noget om aktuelle problemstillinger. Og omstændigheder kan jo forandre sig. Mette Frederiksen har ikke skrevet noget decideret dumt eller pinligt – bare noget, hun er nødt til ikke at mene i dag.
 
Men man kan jo i hvert fald forsøge at holde igen med anklager mod sine kolleger og konkurrenter, og i stedet fokusere på at skrive om sine egner områder og ambitioner. Så har man i det mindste ikke en halv hævngerrig opposition til at holde øje med, om man nu holder linjen. Og så bør man ellers altid huske at tænke sig ordentligt om og gennemlæse, før man (eller ens praktikant/studentermedhjælper) skriver.  Det er også godt mod stavefejl og vredesudbrud.
 
Jokereksempel: Privat statusopdatering slår stærkt igennem
Retorikstuderende Hans Christian Gørup Nielsen er hverken politiker eller kendt debattør. Til gengæld havde han i foråret 2012 gennem sit arbejde som studentermedhjælper i Fødevareministeriet til opgave at skanne alle dag- og lokalblade for relevante indlæg. Her fandt han artiklen: ”Neger stjal bil fra 80-årig”.
Og forarget og forundret som han var, lagde han et billede på Facebook, som siden fik 328 likes, 235 kommentarer og 234 delinger på Facebook - og et rigt liv i pressen.
 
 
Facebook-opdateringen om artiklen i Dagbladet Roskilde kom fra en almindelig bruger, men efter hundredevis af likes og delinger måtte ethvert nyhedsmedie med respekt for sig selv skrive om den. I dag er der ifølge Google ca. 26.000 resultater, når man søger på "neger stjal bil"
 
Politiken tog historien op som de første – og siden rullede hele maskinen, så den upassende og umoderne rubrik var over alt. Efter nogen betænkningstid medgav Dagbladet Roskilde, at det måske var et uheldigt ordvalg og ændrede rubrikken i den online udgave.
 
Så hvis du selv ser noget, der er for galt – og som fortjener presseplads på den politiske scene, behøver du ikke vente, til du bliver kendt eller valgt til folketinget, før du kan præge mediedagsordenen. Forvent dog ikke at blive identificeret. Som her bliver de menige ophavsmænd eller -kvinder sjældent opsporet i det virale virvar.
 
Links:
 

Relaterede artikler

Bliv hørt på de sociale medier - Sociale medier fylder godt i den politiske kommunikation. Politikerne bruger Facebook til at undgå kritiske spørgsmål fr...
Hvad virker i virkeligheden viralt? - Mest mulig deling af dit indhold – hvordan opnår du det? Du skal starte med at se dig selv som indholdsdesigner frem for...
Farvel til forsiden. Facebook vandt - New York Times er alle mediers moderskib og meningsdanner. Hvad der siges, skrives og tænkes på New York Times sætter sc...
Farvel Facebook-ven - Har du også unfriended irriterende Mette fra folkeskolen, som blev tilbage i provinsen og er besat af sine røvsyge havef...

Giv din stemme

21 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.