WhatsApp var en ulv i fåreklæder
Det var ikke WhatsApps halve milliard brugere i sig selv, der trak Facebook til truget. Det var heller ikke teknologien bag den utroligt simple beskedtjeneste. For WhatsApp er meget mere end det: Det er de nye private sociale netværks ukronede konge, som Facebook skal bruge til at beholde fingeren på pulsen, i en tid hvor folk er færdige med at dele alt med alle.
af Jon Lund
Der spredte sig vantro chokbølger, da Facebook i torsdags købte firmaet bag WhatsApp for fuldstændigt uhørte 100 milliarder kroner (19 mia. dollars). Uhørt, fordi WhatsApp kun beskæftiger 55 mennesker og er sølle tre år gammelt. Og uhørt, fordi beløbet svarer til over 10 procent af Facebooks samlede børsværdi. Hvordan kan WhatsApp på nogen måde være så meget værd?
Fuldstændigt uforståeligt, tænkte jeg: Facebook har betalt 100 mia. kroner for en sms-app, der ikke kan andet end de sms-funktioner, der i forvejen findes på hver eneste mobiltelefon verden over
WhatsApp er … en sms-app
Selv havde jeg aldrig hørt om WhatsApp før og skyndte mig derfor at hente appen. Da jeg åbnede den, blev jeg endnu mere forundret. Jeg havde hørt, at det skulle være en besked-app, men havde ikke helt kunnet greje, hvad betegnelsen dækkede over. Det gør jeg nu: WhatsApp er … en sms-app. Ja, du læste rigtigt: WhatsApp lader dig sende beskeder til dine venner. Og det er det.
Forskellen er, at det ikke teknisk set er sms’er (der går gennem dit mobilabonnement), men tekstbeskeder, der sendes gennem nettet i stedet. Præcis som IP-telefoniske tjenester som Skype gør det. For den enkelte bruger gør det dog ingen forskel.
Bemærk, hvordan de andre tjenester, der også voksede voldsomt hurtigt, næsten ser vandrette ud i sammenligning med WhatsApps helt ekstreme vækst. Graf: Business Insider
En halv milliard brugere, men ingen indtægt
Ja, ja, der er så rimelig mange, der har vurderet, at den ekstra sms-tjeneste er en meningsgivende tilføjelse. WhatsApp har næsten en halv milliard brugere, og 70 procent af dem er aktive hver dag. Brugerne er fordelt godt rundt over hele verden – bortset fra i lande som Danmark og USA, hvor der typisk er inkluderet et stort antal gratis sms’er i mobilabonnementet, og hvor der derfor ikke er den store fidus i WhatsApp.
Til gengæld virker en sådan tjeneste på ingen måde som en økonomisk rentabel tilføjelse til Facebook, som allerede har både beskedfunktion og masser af brugere. Det har nemlig lange udsigter at tjene købet hjem igen: Det første år på WhatsApp er i dag gratis, derefter koster den en dollar om året. Med den pris og det nuværende antal brugere vil det altså tage 38 år, før de røde tal forsvinder.
Og der er grænser for, hvor meget mere man kan man tage, før alternativet – almindelige sms’er – bliver konkurrencedygtigt. Og i skrivende stund slår tjenesten syv kors for sig ved tanken om reklamefinansiering.
Der må være mere i det, tænkte jeg. Den slags investeringer er kun noget, Facebook ville begive sig ud i, hvis det har kritisk strategisk betydning for Facebooks egen overlevelse. Og så skete der noget, der fik mig til at se lyset.
WhatsApp er gruppe-chat
En af mine venner viste mig hendes WhatsApp. ”Det rigtigt smarte er, at flere kan være med på samme tråd”, sagde hun. Det kan jeg da også, når jeg sms’er på min iPhone, tænkte jeg. Men så så jeg hendes skærm. Og der var noget ved den, der fik mig til at tænke på noget andet end de sms-tråde med flere deltagere, jeg normalt har.
En normal sms-tråd på en iPhone med flere deltagere. Og det samme i WhatsApp. Indrømmet, snyder lidt; der kan også være billeder i iPhonens sms. Men ikke på helt samme måde
På iPhonen har layoutet tydelige talebobler – perfekt til korte beskeder og med fokus på verbal dialog som det primære, mens billeder er i thumbnailformat.
Hos WhatsApp er det lidt anderledes. Taleboblerne er nedtonede, mens billeder og videoer står mere centralt. Og så kunne jeg se det halvt fulde glas frem for det halvt tomme: WhatsApp er ikke så meget udvidet sms, som det er en regulær social gruppe, hvor deltagerne ikke bare sender beskeder, men lige så meget lægger alt muligt op, som de har lyst til at dele med hinanden. Præcis som i Facebooks lukkede gruppeunivers.
WhatsApp er verdens største private sociale netværk
WhatsApp er ikke en beskedtjeneste, men et privat socialt netværk, hvor der ikke er nogen offentligt tilgængelige vægge, men kun grupper, hvortil kun særligt inviterede har adgang. Og den slags truer Facebook på livet.
Facebook er vokset ud af den totalt åbne selvfremstilling, hvor alt var offentligt, men har gradvist givet brugerne flere og flere kroge at skjule sig i. Blandt andet har de i de senere år udviklet på de private beskeder, som der hver dag bliver sendt over 10 milliarder af. De har også satset på grupper i forskellige afskygninger af lukkethed, som over 500 millioner af Facebooks brugere nu er med i. Og det er her, på det private, hemmelige, sociale net, en af de helt store frontlinjer ligger for Facebook.
For det er her, de unge, der ikke længere gider at have gud og hvermand til at kigge med på deres sociale aktiviteter, søger over. Det private sociale net har sin egen motor, som vil æde mere og mere andel i aktiviteterne på sociale medier. Den motor har Facebook brug for kontrol over, og de var på vej til at miste den til WhatsApp, der alene nytårsaften kunne prale af, at 54 milliarder beskeder var gået gennem systemet.
Analyse af Mark Zuckerbergs egne forklaringer på købet af WhatsApp
Penge tjent på ikke at tabe kampen om de private netværk
100 milliarder kroner er fortsat sindssygt mange penge. Og penge, som WhatsApp i sig selv næppe kan hive hjem igen. Men som en af de grundsten, der skal sikre Facebook fremtidens fodfæste, er historien en anden. Her kan WhatsApp spare Facebook for store tab. Og penge sparet er som bekendt penge tjent.
I den optik passer Facebooks forsøg på at købe Snapchat også ind. For billeddelings-appen, som for nylig sagde nej tak til Facebooks købstilbud på 16 milliarder kroner (3 mia. dollar), har det grundlæggende til fælles med WhatsApp, at det handler om at være privat. Snapchats privathed består i, at billederne selvdestruerer straks efter modtagelsen – en anden måde at afskærme dine digitale sociale aktiviteter på. Det er bare globalt set mindre, langsommere voksende og med en smallere appel.
Af andre private sociale netværk, som vinder frem i disse dage, er for eksempel Whisper; et social netværk, hvor man deler sine hemmeligheder anonymt, og selvfølgelig datingsiden Tinder, hvor man kun får at vide, hvem der er tiltrukket af en, når interessen er gensidig.
Den generelle trend på sociale medier er helt klart, at spredehaglsekshibitionismen er på vej ud til fordel for enten mere eksklusivitet eller højere grad af anonymitet. Og det er det, Facebook var villige til at betale for at være en del af.
