Følg med i debatten på Krestens blog her.


De tidligere DAGEN-journalister Mads Brügger og Nikolaj Thomassen anmeldte filmen i forgårs i Information i en anmeldelse, der godt nok tager prisen for, hvor nærige anmeldere egentlig har lov at være.

Læs anmeldelsen her

Sådan er historien om DAGEN også: Taletiden i andre medier er ikke mindst givet til folk, der – ukendt for offentligheden – har helt personlige regnskaber at gøre op. I tilfældet Forførerens Fald er det blevet til en anmeldelse, hvor filmens instruktør parkeres som ”venstreradikal”, hvor Peter Linck selv beskrives som ”psykofantisk” og avisprojektet Dagen ”i sit inderste væsen” kun rummede ”en idiotisk forretningsplan samt Peter Lincks megalomaniske ambition om at være bladkonge”.


Forførerens Fald trailer 1

Det indbyggede storhedsvanvid

At Brügger og Thomassen selv har et håndfast perspektiv på sagerne, kan ikke overraske. De to journalister skrev allerede for fem år siden bogen ”Ingen kender dagen” som en sine steder ret underholdende førstehåndsbeskrivelse af avisprojektets mere gakkede dimensioner: Det indbyggede storhedsvanvid, overforbruget, amatørismen i den finansielle styring.

Brugger og Thomassens historie

Brügger og Thomassen har siden DAGENs pinagtige forlis i adskillige sammenhænge spillet rollen som projektets historiefortællere. Helt ok, selv om historierne, ikke mindst dem om Peter Linck, som hovedregel får mindst én ekstra skrue i hænderne på de selvbevidste journalister, hvis drive altid har været den personlige fortolkning og i dette tilfælde også det personlige regnskab. De to har i årevis fået masser af spalteplads, men tankevækkende nok under de ikke filmmanden Frank Poulsen hans særlige version. Ret nærigt, kan man mene.

Poulsens historie

Poulsens historie dyrker privatlivet og følelserne hos levemanden Peter Linck. Mere mytologi og fair nok. Andres historier er imidlertid anderledes, herunder alle dem, der ligger hos DAGEN-projektets mere end 50 ansatte. Nogle er stadig vrede, som Brügger og Thomassen, men mange flere – ved jeg – er faktisk inspirerede og glade for at have været med på et af disse års mest visionære avisprojekter.

Min historie

Det sidste er en del af min egen historie, hvorfor jeg nødvendigvis må korrigere postulatet om, at DAGEN kun rummede Peter Lincks ”idiotiske forretningsplan.” Så langt fra: I en tid, hvor medieverdenen er fuld af gratisaviser, der alene produceres med et fokus på annonceindtjeningen, repræsenterede DAGEN en unik, redaktionel vision formuleret og eksekveret af dusinvis af dygtige journalister. At gøre det provinsielle og småborgerlige Danmark mere internationalt, at dyrke det generøse lige så meget som det ”kritiske,” at styrke de gode fortællinger og – nå, ja – gøre det inden for et design og et layout, der var banebrydende smukt og enkelt.

Kvalt i overmod og forstørret selvtillid

At projektet ikke lykkedes, er indlysende. At nogle af os – mig selv inklusive – blev kvalt i overmod og forstørret selvtillid, er lige så klart. Men at parkere det samlede projekt som Peter Lincks megalomaniske soloprojekt, dét er historisk tunnelsyn. Og synd for en vision, der den dag i dag inspirerer gode aviser – fra fx Information til Politiken.