Populære kommunikationsmagistre i det private erhvervsliv
Kommunikationsmagisteren optrådte første gang som profil i forbindelse med en undersøgelse af fremtidens behov for akademisk arbejdskraft, som analyseinstituttet AC Nielsen AIM udførte for Dansk Magisterforening i 1997. I undersøgelsen udtrykte knap halvdelen af større virksomheder, amter og kommuner behov for at ansætte medarbejdere med en akademisk uddannelse og ajourført viden inden for kommunikation. Analysen af arbejdsgivernes behov blev fulgt op af en kampagne, hvor Dansk Magisterforening præsenterede kommunikationsmagistrenes konkrete kvalifikationer: ”Kommunikationsmagistre er uddannede i at formidle og formulere sig klart og kontant. Og de er trænet i at analysere, overskue store informationsmængder og formidle dem i en kort og stram form. De er helhedsorienterede og kan arbejde strategisk og målrettet.”

Siden da har flere offentlige og private virksomheder fået øjnene op for kommunikationsmagistres kompetencer, hvilket fremgår af, at magistre nu ofte nævnes som faglig profil i stillingsannoncer.

Kompetenceforbedring
Men hvordan holder kommunikationsmagistrene deres kvalifikationer og kompetencer ved lige?
Hvilke efteruddannelsesmuligheder har denne gruppe – og hvad oplever de selv, de har behov for?

Efteruddannelsesmulighederne stod på dagsordenen, da Netværket for Kommunikationsmagistre 5. marts 2001 inviterede til paneldebat med repræsentanter for følgende kursusudbydere: Dansk Magisterforening Efteruddannelse, Roskilde Universitetscenter, Danmarks Journalisthøjskole, Syddansk Universitet, IT-højskolen i København, Københavns Universitet og Århus Universitet. Her præsenterede panelet deres aktuelle udbud af uddannelser og kurser inden for kommunikation som oplæg til en debat, der bl.a. rejste spørgsmålet om, hvorvidt udbuddet matcher efterspørgslen.

Formålet med denne undersøgelse er at sætte fokus på kommunikationsmagistrenes efterspørgsel for at hjælpe kursusudbyderne til at give dem de bedst mulige efteruddannelsestilbud i fremtiden.

Ud fra et spørgeskema belyser vi følgende tre problemstillinger:
· Hvilke behov har kommunikationsmagistre for efteruddannelse?
· Hvordan ønsker de, at efteruddannelsen skal tilrettelægges?
· Hvilke barrierer møder de, når de vil deltage i efteruddannelse?
Rapporten er bygget op omkring svarene på disse tre spørgsmål. Vi lægger ud med et resumé af de mest markante resultater i undersøgelsen og en redegørelse for vores metode og datagrundlaget. Dernæst følger en præsentation af deltagerne, hvorefter vi kortlægger deres behov for emner og indhold i efteruddannelsen. Med udgangspunkt heri ser vi på kommunikationsmagistrenes ønsker til uddannelsestyper og tilrettelæggelse af undervisningen. Til sidst kaster vi et blik på de forhold, der er en barriere for, at kommunikationsmagistre deltager i den efteruddannelse, de har behov for.
Endelig runder vi rapporten af med en konklusion, hvor vi hæver os lidt op over tallene, og vi kommer med vores kommentarer, der sætter en række af resultaterne ind i en større sammenhæng.

Stort uddannelsesbehov
Kommunikationsmagistrene i undersøgelsen oplever i høj grad et behov for at efteruddanne sig.

96% af respondenterne har mindst et aktuelt efteruddannelsesønske, og 67% har hele tre ønsker.

Behovet er størst for uddannelse inden for områderne:
· Internet og intranet
· Formidling og journalistik
· Ledelse og organisation
Indholdet i efteruddannelsen skal først og fremmest fokusere på praktiske værktøjer og redskaber.

Ønskerne til tilrettelæggelsen viser, at der er en stor interesse for korte kurser, og at størsteparten foretrækker undervisning i et samlet forløb. Hvad tidspunktet angår hersker der ret stor fleksibilitet.

73% af respondenterne møder barrierer, når de ønsker at deltage i efteruddannelse. Manglende overblik over udbuddet og økonomi er de hyppigst oplevede barrierer, men tiden spiller også ind.

Læs hele rapporten