Mette Storgaard
Jesper Krusell
Allan Grauenkær
Viktor Grønne
klaus pedersen lund
Jakob Krag Kristensen
Le Lyby
Anders Schou
Jens Lund
Rikke Akselbo Holm
Rasmus Willemoes Hjardemaal
Pia Katballe Sørensen
Nynne Caterina Vidgren
Hanne Qvist
Søren Trauelsen
Marianne Schultz
Rie Grønbeck Bing
Henriette Borgen Zebedeus
Bo Skov Særkjær
Hans Müller
Magnus Kjøller Lou
Birgitte Raben
Rosita Ahmadian
Kim D. Jacobsen
Henriette Nielsen
Julie Askholm
Styrk dine kompetencer
onsdag d. 25. januar 2012
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link

Anbefalinger (2)

Timme Bisgaard Munk
Katja Gry Svensson

For og imod QR-koder

Quit QR?

Redaktionen Kforum
Nu skal alt pludselig påklistres de grafiske firkanter, man kalder QR-koder. Men hvorfor? Rigtigt brugt er koderne en del af den grafiske identitet, og man har gjort sig strategiske overvejelser om ekstra værdiskabelse. Men rækken af dårlige eksempler er slående: Koderne er grimme, de er påklistrede, de er for små og næsten umulige at læse for telefonen, de er ikke optimerede til mobilbrugere, og de er blot et teknologisk mellemstadie. Quit QR – det er måske løsningen.
QR-koder er grafiske elementer, som smartphones kan afkode. Man scanner koden og bliver sendt ind på en internetside. Koderne er i 2D, men her er en i 3D og mere kunstnerisk udført i træklodser
 
QR-koder er todimensionelle stregkoder, der blev udviklet i 1994 af den japanske virksomhed Denso-Wave. "QR" er et akronym for Quick Response, og ambitionen er netop at gøre informationer hurtige og let tilgængelige. Hvorvidt det er lykkedes, kan diskuteres. Oprindelig blev koderne brugt i produktionen af biler, hvor de enkelte komponenter blev forsynet med koder, så robotter automatisk kunne genkende dem. Efterhånden har det fået en bred anvendelse uden for bilfabrikkerne og bruges i dag til en lang række andre formål. Og det viser sig måske i tallene: 70,6 pct. kender til QR-koder, og 26,4 pct. bruger dem. De tal vil nok langsomt stige, og vi må derfor kigge nærmere på, hvad der er af fordele og ulemper ved koderne.  
 
Infografik fra Creativefeed, der viser, at kun 17 pct. er helt begejstrede for at bruge QR-koder i deres kampagner
 
Man kan hurtigt og nemt generere sin egen QR-kode (fx på kaywa). Hvis du aflæser denne kode, ryger du ind på www.kforum.dk. Men her er der tale om en forbrydelse mod god QR-skik på alle måder: Koden er ikke strategisk gennemtænkt, og den henviser blot til hjemmesiden uden dermed at generere mere værdi
 
Fordel: De er nye og derfor spændende
Alt nyt er spændende. Virksomheder vil gerne være med på bølgen, og det vil kunder også. Nyhedsværdien kan i sig selv generere interesse. Måske vil kunden ikke indtaste en URL, men han skal lige se, hvad der gemmer sig bag koden; måske noget sjovt, noget overraskende, noget nyt, noget af værdi. Nogle gange er det noget overraskende og spændende.
 
Nyhedsværdien har derfor i sig selv en funktion, da den pirrer nysgerrigheden. Det virker, bare fordi det er nyt.
 
Se her, hvordan en rapporter går på opdagelse i byrummet med sin telefon og bliver ledt ind på alle mulige mærkelige sider via QR-koderne
 
Ulempe: De er ustrategiske  
Desværre har det aldrig i selv været en god strategi blot at løbe efter det, der lige er hype. Logikken ved So ein ding muss ich auch haben, er ikke den bedste motivation for at gøre noget nyt. Mediet er pludselig ikke et redskab men er blevet et budskab i sig selv. Det gode råd er altid, at der skal være et reelt behov og en reel funktion. Funktionen skal generere ny værdi og være gennemtænkt. Et godt eksempel på, hvor galt det kan gå, er denne reklame fra Schulstad.
 
Kampagne fra Schulstad, der reklamerer for et nyt koncept: Levebrødskuren. Et eksempel på, hvordan man ikke skal bruge QR-koder. Det er grimt påklistret, og koden henviser til en almindelig hjemmeside
 
Schulstads nye kampagne “Levebrødskuren” er et koncept, hvor man i løbet af seks uger modtager sunde opskrifter på brød. Kampagnen vil have forbrugeren til at tilmelde sig via QR-koden. Ud over at koden er grimt påklistret, er problemet, at koden linker direkte ind på hjemmesiden. Den væsentligste barriere er, at den slet ikke er optimeret til mobilbrug. Det er ustrategisk og ikke gennemtænkt. Og nysgerrigheden bliver afløst af irritation over at spilde sin tid.
 
Fordel: De er fleksibelt grafiske
QR-koderne er grafiske og modelerbare. De kan indeholde en egen indre æstetik i bedste japanske minimalistiske, kvadratiske stil. Koderne består af sorte moduler arrangeret i et kvadratisk mønster på en hvid baggrund. Fordi de har en høj grad af fejlkorrektion, er systemet robust, og der er muligheder for at være mere kreativ med det visuelle design af koden. Det er muligt at sætte små billeder, logoer eller andet ind i mønstret af sorte og hvide kvadrater. Det bryder stregkodemønstret, men koden kan stadig læses korrekt uden besvær.
 
 
Et eksempel på, hvordan koden bliver et helt grafisk element i sig selv. Her er ikke anden information end QR-koden. Fordi der er stor fejlkorrektion indbygget i koden, er det muligt at tilføje andre grafiske elementer
 
En sjov reklame fra bilproducenten Seat. Her er QR-koden designet som et racerløb og er således ”blot” et underholdende billede, der stadig linker ind til en hjemmeside. Desværre, og meget mærkværdigt, linkes der til en slovakisk side  
 
Reklame, hvor QR-koden er godt integreret og gemt væk i dampen og brusen. Kun de indviede, der vil have merinformation, registrerer koden. Reklamen er dog ikke for Coca-Cola, men for det japanske reklamefirma SET   
 
Ulempe: De fleste er påklistrede og giver ikke ekstra værdi  
Desværre er det de færreste, der formår at gennemtænke brugen af QR-koder. Langt de fleste påklistrer bare den sort/hvide kode. Det er grimt (som i eksemplet med Schulstad), og hvis koden så ikke bidrager med lettilgængelig ny, ekstra viden, er koden håbløs. Nogle af de væsentligste fejl er den manglende optimering af det henviste link til et mobil-format. Hvis QR-koden blot er et link til hjemmesiden, har koden ingen funktion. Så kan man lige så godt bare skrive URL'en og spare sig selv og kunden for besværet med det (oftest) grimme design.
 
 
Ren sort/hvid kode. Kedelig og påklistret. Scanner man koden, ryger man ind på en almindelig ikke mobil-versioneret hjemmeside, hvis adresse også står neden under payoff’et. Den ekstra QR-kode har absolut ingen funktion
 

Reklame for DSB's app, hvor man kan købe billetter. QR-koden henviser til App Store, hvor man kan downloade app'en. Problemet er, dels at man selv bare kan gå ind på App Store, og dels at koden er så lille, at det er svært for telefonen at læse den
 
Denne reklame for en Brother-printer er også blevet påklistret en QR-kode. Nederst i højre hjørne får man at vide, hvad man skal gøre, hvis man er i tvivl. Problemet er, at det er fuldstændig umuligt for telefonen at læse koden. Er der nogen, der har testet koden, før reklamen blev lavet?
 
Bladrer man igennem en tilfældig gratisavis på en tilfældig dag, springer QR-koderne frem, men er der overhovedet nogen, der scanner dem? Og hvis der er, hvilken ekstra værdi får man så?
 
Fordel: De er informationstunge og skaber sammenhæng mellem print og www
Reklamer og kampagner vil gerne skabe et link mellem det trykte medie og en internetside, hvor kunden kan blive yderligere involveret og ”lokkes” til at købe noget. Det er dette link, QR-koder kan skabe. Fordi koderne er informationstunge (de største kan rumme knap 3 MB), er det muligt med et dybt link til en mobil-optimeret internetside, hvor kunden kan aktiveres. Alternativet er at skrive URL’en i annoncen, men da dybe links er lange og grimme, kan QR-koden være et godt valg.
  
Her ligger også et uudnyttet potential for brugere med særlige behov. Skal man eksempelvis bruge særlig information om vejrforhold et givent sted, ingredienser i en ret eller viden om nærmeste handicaptoilet, vil scanning af QR-koder kunne være en hjælp. Se mere her.
 
Et godt eksempel på, hvordan QR-koden tilfører ekstra værdi, der ville være meget vanskelig at opnå med en skrevet URL, er den nye markedsføring af Den Gamle Fabrik. På låget af deres syltetøjsglas er en QR-kode. Scanner man den, ryger man ind til App Store, hvor man kan downloade historier om Bærfolket skrevet af Lene Kaaberbøl og oplæst af Sebastian Klein. Her er tale om reel ny værdi for kunden.
 
Den Gamle Fabrik lancerer historien om Bærfolket. QR-koden henviser til App Store, hvor app’en kan downloades 
 
Ulempe: De er et teknologisk mellemstadie
QR-koderne blev udviklet i 1994. Det er er 18 år siden! Det kan undre, at en 18 år gammel teknologi først er ved at blive hypet nu. Det hænger selvfølgelig sammen med, at alle i dag har en smartphone, der kan læse koden. Men det ændrer ikke på, at teknologien må betragtes som et mellemstadie. Der er væsentlige barrierer for at bruge koderne. Først og fremmest, at man skal downloade en app og bagefter aktivere den for at kunne læse koderne. Alternativet og fremtiden er, at telefonen af sig selv kan aflæse koder i billeder og produkter, uden at man skal påklistre ekstra grafik og downloade en afkodnings-app. Google har fx allerede udviklet en ny måde med Goggle-systemet, hvor man bare tager et billede af hele app’en for at få mere information. Desværre er systemet ikke tilgængeligt i Danmark endnu.
 
Googles Goggle-system. Man tager et billede af hele genstanden og Goggle genkender genstanden via sit billedkartotek   
 

Man skal lige tænke sig om, inden man ophænger en plakat med QR-koder. Denne fra jetBlue hænger i metrosystemet, hvor der ikke er netadgang. Kampagnen taber derfor helt sin funktion
 
Selv om QR-koderne er de mest udbredte, er de ikke den eneste type todimensionelle stregkoder på markedet. Microsoft har udviklet et tag-system, der fungerer på samme måde – man downloader en app, der kan læse koden – men systemet bliver stort set ikke brugt
 
Gode huskeregler:
 
Hvad er din strategi?
Skal du sælge varer, tilbyde vigtige informationer eller bare være hip?
 
Hvem skaber det værdi for?
Du kan tilbyde kunden alt muligt ekstra sjov, men hvordan peger det tilbage på forretningen? Hvordan tjener du penge på det?
 
Hvordan er det eksekveret?
Det siger sig selv, at koden ikke bare skal påklistres. Bliver den ikke læst af nogen på farten, har den ingen eksistensberettigelse. Den skal være flot, integreret, mulig at læse for telefonen og henvise til en mobil-side uden barrierer. Brugeren forventer en mere overskuelig oplevelse end den på dit website.
 
Hvor skal koden bruges?
Koden kan sættes på bannere, annoncer, bygninger, hjemmesider, i byrummet, ja stort set alle steder. Men overvej strategisk hvor og hvorfor.
 
Hvorfor?
Giver det overhovedet mening for jeres produkt at blive påklistret en QR-kode? Overvej det en ekstra gang.   
 
Læs mere
Forretningen I love barcodes har nogle gode beskrivelser og gode råd til brug af QR-koder. Besøg dem her.
 
Rapport, der viser, at forbrugere ikke er glade for QR-koder. 9 Things To Know about Consumer Behavior and QR codes .
 
Kritisk diskussion af QR-koder fra Business Insider.
 
Beskrivelse af Googles Goggle-system fra New York Times.
 
 
 
 
Diskussion hos Strategymovement.
 
Lang liste med eksempler på QR-koder i reklamer.
 
En anderledes måde at bruge QR-koder på.
 
Et eksempel fra Sydkorea, hvor dagligvarebutikken Home Plus sælger varer online, ved at kunder offline ser billeder af varer, som de så scanner ind
 
 

Følg Kforum

Login med facebook

Folk, der anbefaler 'Quit QR?'

Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Kommentarer (13)

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter og understøt formålet med Kforum, som er at dele viden og erfaringer om kommunikation.

Læs Kforums takt og tone for god debatkultur her
Peter Svarre

Af: Peter Svarre / onsdag 25. januar 2012

Man kan jo ikke rigtig kritisere QR-koder, fordi folk bruger dem på en forkert måde. Det svarer jo til at kritisere internettet, fordi folk laver kedelige hjemmesider.

QR-koder er en billig og simpel teknologi, som kan binde den digitale og den fysiske verden sammen. Det er en virkelig primitiv teknologi, som helt sikkert bliver udskiftet af mere avancerede teknologier som billedgenkendelse, RFID chips, augmented reality eller noget helt andet, men det fantastiske ved QR koder er, at de virker - lige nu. Og man kan selv lave dem - endda ganske gratis.

Selvfølgelig skal du ikke lave en QR-kodestrategi, men hvis du er en virksomhed, som arbejder med fysiske produkter eller fysiske steder, så kan det være interessant at arbejde med en strategi, hvor man binder det fysiske sammen med noget digitalt, som giver mere værdi eller flere muligheder for kunderne/brugerne. Og i den forbindelse bør man overveje QR-koder.

Og - ja! Selvfølgelig bør man sikre sig, at brugerne lander på en mobiloptimeret side. Men det er jo brugervenlighedslærdom 101. Hvis folk scanner en kode med deres mobiltelefon - så er det også 99.999 procent sandsynligt, at de tilgår dit indhold med en mobiltelefon, og så er man jo 100 procent idiot, hvis man ikke optimerer brugergrænsefladen til lige præcis den platform. Men det er jo sjovt, hvordan vi alle har en tendens til at glemme gårsdagens elementære lærdom i det blændende lys fra nye smarte teknologier (også selvom de er fra 1994)

Anbefalinger (7)

Asger Liebst
Tenna Jepsen
Allan Vestergaard
Ask Hybel
Rasmus Malver
Benjamin Bach
Jakob Horn
Rikke Høyer Schrøder

Af: Rikke Høyer Schrøder / torsdag 26. januar 2012

Selvfølgelig skal man da have en strategi for hvordan QR koderne benyttes!

Ja, det er en gammel ”fætter” vi har med at gøre, der i bund og grund blot repræsentere en helt almindelig og kedelig URL.
Men QR koden har banet vejen for en helt anden form for forbruger adfærd, hvor convenience i den grad er kongen! Med QR koden er det nu blevet muligt at købe en varer direkte fra en annonce, outdoor etc. nemt og hurtigt, ved hjælp af vores bedste ven og tro følgesvend – telefonen.

Casen fra Sydkorea med Home Plus er et fantastisk eksempel på en gennemtænkt satsning, hvordan QR koden kan spiller den afgørende rolle og give værdi for både forbruger og virksomhed (Home Plus øgede deres onlinesalg med 130%).
QR koden kan bruges på alle kontaktpunkter, fange forbrugeren og trække dem direkte fra inspiration til konkret handling!

Selvfølgelig bliver QR koden erstattet af noget andet og optimeret – på et tidspunkt! Den største fare der truer QR kodens eksistens her er og nu er hverken, at den er gammel eller simpel. Nej det er værdi og relevans!
Værdi for brugerne og værdi for virksomhederne der benytter QR koderne. Det er desværre stadig de færreste virksomheder der formår, at gennemtænke og bruge mulighederne i QR koden strategisk til at drive salg (på den lange eller korte bane) og give brugerne reel værdi! En QR kode der linker til en film på Youtube, et website eller et halvlunket mobilsite uden gennemtænkt indhold– giver bare ikke værdi!

Derfor skal man som virksomhed i den grad have en strategi for hvordan QR koderne og de tilhørende mobilsites benyttes til at drive salg og koble alle markedsføringsaktiviteter!

Anbefalinger (1)

Timme Bisgaard Munk
Erik Greve

Af: Erik Greve / torsdag 26. januar 2012

Som med så meget andet teknologi, så kan man jo vælge at være bagudkompatibel samtidig med at man indfører ny teknologi. Sådan er det f.eks med video på nettet. Med QR-koder bør man også tænke på, at de kan indeholde ca. 4000 tegn og at den kode man skanner kan bruges til andet en links på nettet.

Grafikere har nogle gange en tendens til at gøre ting så pæne, at folk ikke kan finde ud af bruge dem. Jeg har f.eks heller ikke set almindelige stregkoder (ean-numre), der er gjort pæne.

Hjemmesider og fysiske genstande må da gerne være pæne, men jeg vægter usability højere end udseende. Jeg har f.eks. ikke en italiensk designet citronpresser, selvom der ser fræk ud.

Der er jo også spørgsmålet om økonomi. Det er ikke alle der har et budget til grafik design. Man kan lave QR koder og plakater for noget nær nul kroner og det er f.eks. ikke altid det er de pæneste plakater, der har størst effekt.

Man behøver heller ikke gøre hele sin hjemmeside eller alle sine hjemmesider klar til mobile enheder. Man kan fint have løsrevne informationssider som f.eks på byggepladser, så man kan få lidt mere at vide om hvad der er gang i. Eller som et supplement til arrangementer, så vi ikke til hvert arrangement skal print 5 sider til hver deltager.

Man kan lægge ud med at lave målrettede "landing pages", der ligger i forlængelse af et link - uanset om der er via QR koder eller andre kilder.

Jeg har en hjemmeside som ikke er beregnet til at blive set på en iPhone, men folk er begyndt at bruge iPhone, når de besøger min hjemmeside og det bliver jeg nødt til at forholde mig til.
Som minimum bør der vel står at "denne hjemmeside er ikke beregnet til smartphone og tablets" - eller lignende, men så har jeg jo nok mistet denne besøgendes interesse.

Men kom da bare med forslag til bedre koder og teknologier, men husk, at det er brugerne der bestemmer i sidste ende.
Ask Hybel

Af: Ask Hybel / torsdag 26. januar 2012

"Hvis folk scanner en kode med deres mobiltelefon - så er det også 99.999 procent sandsynligt, at de tilgår dit indhold med en mobiltelefon, og så er man jo 100 procent idiot, hvis man ikke optimerer brugergrænsefladen til lige præcis den platform."

Smukt :)

Anbefalinger (1)

Rasmus Malver
Rikke Høyer Schrøder

Af: Rikke Høyer Schrøder / torsdag 26. januar 2012

Godt sagt Ask :-)
Peter Jorgensen

Af: Peter Jorgensen / torsdag 26. januar 2012

Måske er det "bare" et spørgsmål om at tænke anderledes? Selvom teknologien er lidt gammel, kan anvendelsen få nyt liv takket være de nye smartphones. SMS var også længe om at finde udbredelse i USA. Med risiko for at blive censureret af redaktionen vil jeg henlede jeres opmærksomhed på www.quizurvey.com - hvor der netop fokuseres på merværdi og mobil-optimeret anvendelse af QR koder. Om ikke andet kan det være en inspiration til, hvordan man kan opnå en anderledes dialog med sine målgrupper.
Rasmus Malver

Af: Rasmus Malver / fredag 27. januar 2012

Det traditionelle visitkort er ofte blevet lagt i graven, og der er mange måder at dele et vCard. Bumping, bluetooth og IR har aldrig rigtig vundet terræn. Derfor brugte jeg en QR-kode på nogle tidligere visitkort (http://db.tt/YicB2nMK).

Det blev modtaget meget positivt. Det virker både på iPhone, xdroid, Nokia og Java. Har ikke testet på MS, men det burde virke. Bemærk at det er gamle oplysninger.
Christian Mortensen

Af: Christian Mortensen / i mandags

@Rasmus Malver: Jeg kan se, at du også har problemer med de danske bogstaver (å i "rådgiver")

Er det mon kun min iPhone med app'en ScanLife der har det problem?
Eller er der ikke noget at gøre ved det?
Eller er det det website jeg bruger til at encode qr-coden der har problemet?
Har forsøgt mig med " Ø" i stedet for et ø - men det har ingen effekt :)

Håber det er nogen der kan bekræfte at man ikke kan bruge de danske bogstaver - eller komme med en god løsning.

På forhånd tak.
Christian Mortensen

Af: Christian Mortensen / i mandags

nå.. jeg kan altså ikke lave koden for ø.. editoren ændrer det til Ø :o)
Rasmus Malver

Af: Rasmus Malver / i mandags

Jeg bruger http://qrcode.good-survey.com. Jeg har ikke haft problemer med æøå, og har ikke mødt nogen der har. Så måske er det lokalt.

Virker dette kort for dig: http://dl.dropbox.com/u/4839694/testqr.png ? Det er fyldt med æ, ø og å'er.
Christian Mortensen

Af: Christian Mortensen / i mandags

Din test giver problemer her ved mig.
Gad vide om det er min iPhone 3gs der er problemet. Lånte en iPhone 4 af en kollega og der var ingen problemer.. hmm..

Jeg har også prøvet at lave et vcard med den service du linker til. Samme problem.

Hvad er i øvrigt forskellen på vCard og MaCard? Udelukker man nogle brugere ved at bruge den ene frem for den anden?
Rasmus Malver

Af: Rasmus Malver / i mandags

Prøv at checke versionen af scannersoftwaren på de to telefoner. Det er næppe en systemfejl. Der er masser af gratis scanner-apps, så prøv en anden. Det undrer mig dog at Scanlife giver problemer, for den var meget populær blandt danske nybegyndere.

Jeg kender ikke MaCard. Hvis du mener MeCard, så tror jeg at det var en Apple-ting fra deres fiasko MobileMe. vCard er en international standard, og den kan klart anbefales.
Christian Mortensen

Af: Christian Mortensen / i forgårs

Ja, jeg mener MeCard - Det går lidt stærkt på tastaturet ind i mellem ;)

Jeg har faktisk prøvet med en anden scanner-app med samme resultat.
Og jeg har ellers også kun hørt godt om ScanLife og at den er meget brugt.

Men tak for dine input - tror jeg lader den ligge her. Så håber jeg bare, at der ikke er alt for mange af min kundes kunder (ham jeg laver visitkort til..), der har samme problem som mig.
Hvis du vil deltage i debatten skal du have en profil. Du kan oprette en profil på kforum her. Det tager få minutter.
Login med facebook