Open source avisen eksisterer. Den er. Hvis man da kan kalde www.flix.dk en avis. Men i mangel af bedre kan man næsten ikke andet.

Og avisens redaktion eksisterer. Og den eksisterende redaktion har tre medlemmer af kød og blod. Så langt så godt. Men herfra bliver affæren en smule tricky: Avisen bor ikke på nogen fysisk adresse, og der er ikke noget konkret redaktionslokale.

No Sense Of Place
Flix er en webavis og findes kun på nettet. På Flix er der følgelig hverken lædermøbler eller smilende ansigter, der tager imod receptionen. Rammen om Flix er en idé – hverken mere eller mindre.

Ideen er, at læserne skriver hovedparten af avisen. Redaktionens tre medlemmer er neddroslet til uvante, flydende roller som sparringspartnere, netværksbindeled og – når det kræves – redaktører.

Intet hierarki
Der er intet hierarki. Fotografen skriver og redaktøren layouter. Teknikeren er sekretær og alle skiftes til at lave java. De fleste redaktionsmøder foregår pr. telefon eller chatsoftware. Avisen bor rent fysisk på en server på Vesterbro.

Christian Lund, tidligere kulturredaktør på Dagbladet Information, stiller en flok virtuelle vand på det usynlige superellipsebord og sætter sig.

»Det er både styrken og svagheden ved et avisprojekt som Flix, at man er nødt til at gøre alting selv,« indleder Lund, »hvis det blev aktuelt at ”kigge indenfor for at interviewe bagmændene” så måtte vi gøre det selv – eftersom der ikke er noget konkret sted at kigge ind, og eftersom vi tre er de eneste, der ved, hvor vi sådan rundt regnet befinder os.«

En kort lattersalve runger i redaktionslokalet og giver ekko ude i de virtuelle korridorer.

Freelancefotograf Klaus Holsting – redaktionens indpisker og som Lund tidligere ansat på Dagbladet Information - uddyber:

IRL (In Real Life)
»Humoristisk sans er et must når man er medlem af en virtuel redaktion. Men det skal da tilføjes at vi holder møder IRL (In Real Life) så tit vi kan slippe afsted med det. Men deciderede redaktionslokaler står højt på vores ønskeseddel.«

- Hvem af jer fik ideen til Flix, webavisen skrevet af læserne?

En længere pause antyder, at redaktionens tre medlemmer hver især er for beskedne til at tage æren for ideen. Men pausens årsag viser sig at være en anden:

OhMyNews
»Faktisk er det slet ikke vores idé,« afslører Erik Kjær Larsen, tidligere kulturreporter på Dagbladet Information, nu teknisk ansvarlig på Flix.dk, »der skete det at jeg i foråret læste en artikel på wired.com om en webavis i Sydkorea, som på få år havde overhalet landets trykte aviser indenom. Avisen hedder OhMyNews.com og blev startet af Oh Yeon-Ho, en græsrods-reporter som drømte om vende op og ned på magtbalancen i Sydkoreas mediestruktur.«

»Det gjorde han vel at mærke længe inden der fandtes internet af betydning i Sydkorea, men efter at have arbejdet i en årrække for et undergrundsmagasin (og afsonet seks måneders fængsel for undergravende virksomhed) fik han øjnene op for det store potentiale i publicering på nettet.«

»Først og fremmest er den økonomiske tærskel meget lav,« forklarer Larsen, »der er på kort sigt næsten ingen omkostninger forbundet med etablering af et medie på nettet. Den software, du skal bruge til at starte, findes ude på nettet som Open Source. Kvit og frit.«

»OhMyNews.com blev etableret i 2000 og havde i starten fire redaktionsmedlemmer og en læserskare på ca. 600. I dag har avisen en million læsere om måneden og 53 ansatte i redaktionen. OhMyNews udgiver desuden en trykt ugeavis med ”det bedste” fra webudgaven.«

»OhMyNews er en opsigtsvækkende succeshistorie i et ellers deprimerende medielandskab,« tilføjer Christian Lund, »og da Erik fortalte om artiklen i Wired var reaktionen hos mig og Klaus enstemmig: Yes. Det skal prøves.«

- Skal det tolkes derhen, at I regner med at være Danmarks største avis om tre år?

»Vi er de største til sommer,« ler Klaus Holsting, »men men men - man kan ikke umiddelbart sammenligne Sydkorea med Danmark. Sydkoreas trykte presse er præget af mange års diktatur. Tung og konservativ. Sydkoreas unge har taget internettet til sig som det medie, der giver stemme til en tiltrængt forandring, og OhMyNews er delvis redet med på den bølge.«

»Der er jo ikke tale om et oprør som sådan fra vores side,« indskyder Christian Lund, »Flix er et eksperiment, en slags medieværksted, hvor vi leger med de forskellige former og udtryk, som internettet indbyder til.«

- Men I har direkte adopteret OhMyNews grundtese at alle borgere er reportere, og det lader til at I selv tror fuldt og fast på, at man kan basere en avis på læsernes input?

»På de indledende møder i foråret var vi meget uenige om, hvorvidt vi skulle satse på den læserskrevne avis eller bevæge os i retning af et kvalitetsmagasin på nettet,« siger Klaus Holsting, »så vidt vi kunne se mangler vi begge dele herhjemme.«

»Vi havde adskillige højtflyvende scenarier på tegnebrættet, men skar til sidst igennem og enedes om, at vi ville koncentrere os om at undersøge, om der var grobund for en læserdreven avis i Danmark. OhMyNews på dansk kort sagt. Og vi må konstatere, at meget tyder på, at det er tilfældet.«

- Men er der ikke rigeligt med nyheder på nettet allerede? Hvad er det, I mener, I kan tilføje...

»Der sker jo vanvittig mange spændende ting rent mediemæssigt på nettet for tiden,« siger Christian Lund og læner sig frem over den virtuelle glasplade, »der er hele weblog-fænomenet, som er et synligt bevis på at der er en kolossal vilje til at udtrykke sig...«

- Væplok???

»Altså...«

Lund tager en dyb indånding og fugter tungen med en virtuel danskvand og lægger ansigtet i mere pædagogiske folder:

»En weblog, eller i daglig tale en blog, er en mellemting mellem en online dagbog og et enmands-medie. En blogger er en person, der fører en weblog. Poul Nyrup er et eksempel på en politiker, der har taget blog-formatet til sig. Dermed konkurrerer han direkte med de etablerede medier, selv om man kan hævde at hans weblog snarere er en betonblok...«

Kjær Larsen afbryder:

Almindelige borgere fra alle walks of life kommer til orde i et offentligt rum
»Det er svært at sætte ord på præcis hvad en weblog er, men i sin essens medfører kulturen omkring weblogs at almindelige borgere fra alle walks of life kommer til orde i et offentligt rum. Teknologien omkring weblogs, som er baseret på open source og dermed gratis at bruge, gør det muligt for bloggerne at linke til hinanden på kryds og tværs. Det er en mediekultur, som er helt uden fortilfælde og som har et enormt demokratisk potentiale.«

»Vi kunne fylde Flix ud hver dag blot ved at gå ind på en oversigt over danske weblogs, f. eks.
http://blogbot.dk, og viderebringe de bedste artikler, hvis skribenterne vel at mærke vil give os lov – og det vil de som regel gerne.«

Klaus Holsting, der øjensynlig har rollen som redaktionens Rasmus Modsat, afbryder Larsen:

»Jaahr, men det er sgu ikke ligegodt alt sammen.«

»Det siger jeg heller ikke at det er,« indvender Kjær Larsen, »jeg taler lissom om princippet egoss. Vi kan vel blive enige om at blog-fænomenet er den bærebølge vi skal surfe på...«

Holsting trækker en fiktiv linie hen over det virtuelle glasbord.

Flix for fuld skrue
»Tilbage til det konkrete,« siger han, »vi besluttede os for at køre Flix for fuld skrue i november måned. Vi sendte et nyhedsbrev ud et par gange om ugen til en lukket kreds af venner og bekendte og kolleger.«

Læseren som civile reportere
»Jeg vil ikke sige at det har været nemt at få læserne til at acceptere rollen som ”civile reportere”. Vi måtte både hive og trække stoffet ud af dem i starten. Men da de først var kommet ud over den første angst for det monster, som internettet er, så sagde det klik. Der begyndte at komme træk i stoffet. Avisen levede. Det var en fantastisk oplevelse.«

»Jeg tror, læserne bliver til en vis grad hooked, fordi internettet giver en slags øjeblikkelig kontrakt eller kontakt – du kan skrive din kommentar til en artikel direkte på sitet, og den kan ses af alle øvrige læsere med det samme,« siger Holsting.

Christian Lund tager tråden op:

»Det er funktioner, som er velkendte i debatfora og nichemedier på nettet, se bare på f. eks. Slashdot.org.«

»Der er ingen grund til, at et mere bredt medie – dvs. en decideret avis - på nettet ikke skulle bruge de her værktøjer, men af en eller grund har de eksisterende webudgaver af de trykte og elektroniske medier næsten kategorisk fravalgt den interaktivitet , som nettet tilbyder,« siger Lund og afrunder med en fejende armbevægelse, der synes at illustrere et rum fuldt af uanede muligheder:

»Som skribent på Flix kan du efter evner og behov starte en debat eller underholde dine medlæsere/skribenter samt løbende kan følge med i, hvor mange læsere din artikel eller kommentar har haft. Og redaktionen befinder sig ikke oppe i et eller andet elfenbenstårn, men skriver til avisen på lige fod med læserne.«

»Det er stort,« samtykker Larsen.

»En webavis er et community lige så meget som det er et medie,« supplerer Holsting.

- Men læsere er jo kendt for at være både kræsne og konservative – gider de overhovedet ligge og rode med en avis, de selv skal skrive, og har de tid til det?

Reporterne kommer igen
»Den store succesoplevelse i forbindelse med vores testperiode kom, da for os helt ukendte læsere tog ideen til sig,« siger Kjær Larsen, »læserne begyndte at blande sig, dels ved at indsende artikler og skrive kommentarer, dels ved at stille krav til layout og funktionalitet. Vores læsertal har været i en størrelsesorden som er kommet helt bag på os, og læsernes loyalitet har været i top. Kunderne kommer igenkommer igen.«

»Det er klart at vi er ikke verdensmestre i det her,« siger Christian Lund, »vi mangler både teknikere og webdesignere og vores professionelle force ligger klart på det rent pressefaglige. Vi kan skrive, fotografere og redigere, men der er ikke nogen bog, man kan slå op i for at læse, hvordan den læserskrevne og brugerstyrede avis skal se ud.«

»Der er kun én måde at gøre det her på, som vi ser det, og det er at benytte sig af den høje grad af fleksibilitet, du har på et netmedie, hvor beslutningerne på et redaktionsmøde kan føre til drastiske ændringer i avisens fremtoning en halv time senere,« siger Lund.

»Det er vores kongstanke at læserne skal medvirke ikke bare til at skrive avisen men også udforme den,« supplerer Kjær Larsen, »vi tillader os at lege og prøve os frem.«

- Hvordan kan jeg som læser være sikker på, at de historier jeg læser på Flix er troværdige?

»Det er sjovt du spørger,« siger Kjær Larsen, »for ni ud af ti vi møder stiller nøjagtig det spørgsmål når vi fortæller om læseravisen Flix.«

»Svaret er et modspørgsmål: Hvordan kan du være sikker på, at de historier du læser i BT, Jyllands-Posten eller ser på TV2 eller DR er troværdige? Sandheden er, at det kan du ikke. Din tillid til et medie er din eneste garanti for troværdighed, men det betyder ikke, at de historier, du tager for gode varer, er sande.«

»Som pressefolk med en fortid i den troværdige ende af mediespektret kan vi rutinerne med at tjekke og dobbelttjekke kilder. Procedurerne er grundlæggende de samme uanset om mediet er TV, radio, papir eller internet. Men hvad der måske tæller i netmediets favør er, at f. eks. en angreben part i en given sag øjeblikkeligt kan komme til orde hos os med et evt. dementi, hvis der foreligger falske anklager eller langt ude påstande.«

»Men i øvrigt er hele formålet med at have en redaktion på en læserskrevet avis, at skribenterne kan få den journalistiske sparring, der gør at evt. nyheder kan holde vand, når de kommer ud hos os,« siger Erik Kjær Larsen.

»Alle artikler læses, godkendes og redigeres inden de lægges på,« indskyder Christian Lund.

- Hvem ser I som jeres konkurrenter – dagbladene eller andre webmedier?

»Vi er stadig meget små, så det nok er lidt overkill at tale om konkurrenter,« siger Lund, »jeg tror ikke, vi kommer i direkte konkurrence med dagbladene. Dem vil der sikkert være både marked og behov for i fremtiden, selv om prognoserne for tiden ser dystre ud.«

»Det er interessant at se hvordan mikromedie-kulturen er begyndt at blomstre i den danske del af Cyberspace,« siger Kjær Larsen, »man kan i flæng nævne tiltag som www.frekvens.dk, et kompetent musikmagasin skrevet af en lille gruppe entusiaster, og kultursitet www.elzeit.dk .«

»Men om de bliver vores konkurrenter er det for tidligt at sige – i cyberkulturen kan noget så gammeldags som samarbejde jo være et gangbart alternativ. Så lad os se tiden an.«

- Hvordan har I tænkt jer at tjene penge til driften af Flix ... for det er vel ikke noget I har tænkt jer at gøre som selvpåført samfundstjeneste resten af jeres liv?

»Jo,« insisterer Kjær Larsen.

»Lad os nu lige se tiden an,« udjævner Lund.

Holsting, der igen træder i karakter som projektets ukuelige realist, tager en A4 notesblok op fra en sort mappe og dupper på den med fingrene.

»Egentlig føler vi at Informationsministeriet burde smide en klat penge efter os, så vi kan køre det demokrati-eksperiment, som Flix også er, i mål på forsvarlig vis,« siger Holsting.

»Men først skal der jo ligesom oprettes et Informationsministerium. Det vil vi så på avisen slå til lyd for sker, men indtil da arbejder vi med en række banebrydende annonce- og betalings-modeller, som bl. a. - men ikke kun - er inspireret af vores sydkoreanske forbillede.«

»Nu holder du din kæft Klaus,« siger Kjær Larsen, som pludselig har fået travlt med at bide i en overmoden tommelfingernegl.

»Bevares,« siger Holsting og lader notesblokken dumpe tilbage i den sorte mappe, »det er jo ikke statshemmeligheder.«

»Det vi prøver at sige,« opsummerer Christian Lund, »er, at vi har forskellige modeller på tegnebrættet, men at vi bestemt ikke ser webavisen som en potentiel guldgrube. At få et alternativt webmedie til at løbe rundt er en kæmpe udfordring, og et sted vi gerne vil hen, men det er såmænd dårlig nok det vi ser som vores mission.«

»Og så er vil tilbage ved visionen,« siger Holsting.

»Visionen om at skabe nogle formater,« tilføjer Lund, som næsten Rip-Rap-Rup-agtigt opfølges af Kjær Larsen:

»...nogle formater som kan danne grobund for en mediekultur, der er sandt demokratisk, og som teknologisk og indholdmæssigt er med til at vise vej ud af den blindgyde, som det 20. århundredes medier er endt i.«

Et langt øjeblik henligger det virtuelle redaktionslokale ordløst i en dyne af patos. Stemningen brydes abrupt af en DING-DONG lyd fra computeren, der har stået og halvsovet i hjørnet.

Lund, Kjær Larsen og Holsting farer op, som var der udbrudt brand.

»Det er Bennys næste artikel,« udbryder Lund.

»Ryd forsiden!« siger Holsting og smøger ærmerne op.

Interviewet er dømt slut, uden at nogen har sagt det direkte. De tre medievovehalse genoptager ufortrødent det de selv kalder ”verdens længste redaktionsmøde”: Den vedvarende tilberedning af dagens, timens, minuttets udgave af Flix. Webavisen, der opdateres på en studs, hver gang de skrivende læsere banker på.


Links:

Flix – webavis skrevet af læserne: www.flix.dk

Flix redaktionens officielle introduktion af projektet

Wired.coms artikel om OhMyNews

Japansk interview med OhMyNews stifter (på engelsk)

OhMyNews

Blogbot, oversigt over danske weblogs

Danske mikromedier:

www.frekvens.dk

www.elzeit.dk


Flix artikel første danske konference om weblogs, Blogforum 2003

Spørgsmål/kommentarer vedr. Flix sendes til redaktionen@flix.dk