Motiveret af disse privatlivstematikker undersøger dette speciale en række voksne danskeres brug af det sociale netværkssted Facebook og fokuserer særligt på brugernes håndtering af personlig information.

Fremgangsmåden for undersøgelsen er at belyse de udfordringer, som Facebook platformen stiller op for social interaktion, og spørge ind til hvad der sker i spændingsfeltet mellem danske brugeres voyeuristiske behov for at lure på andres profiler og et ekshibitionistisk behov for at udstille sig selv på Facebook, velvidende at de selv bliver overvåget. Det teoretiske grundlag for undersøgelsen tager afsæt i Joshua Meyrowitz og Irwin Altmann og retter sig mod specialets empirianalyse af selvfremstilling, overvågning og privathed i relation til den medierede repræsentationsform.

Undersøgelsen omfatter individuelle interviews med danske Facebook brugere i aldersgrupperne 31-40 år og 18-25 år samt indholdsanalyser af Facebook profiler.
Undersøgelsen er foretaget i perioden november 2007 – februar 2008 og er den første danske kvalitative undersøgelse nogensinde om brugen af sociale netværkssteder.

Undersøgelsens resultater
Mange postulater er blevet sat op om værdien af Facebook, men der findes ingen empiriske resultater eller brugerdata, der kan understøtte postulaterne. Derfor vil vi her bruge pladsen på at bringe en række hovedresultater fra vores undersøgelse. Resultaterne er ikke nødvendigvis shocking news, men de giver et unikt indblik i brugernes egne oplevelser med Facebook.

Resultaterne peger på, at undersøgelsens adspurgte brugere har et meget begrænset indblik i Facebooks privacy settings - de sikkerhedsindstillinger, der regulerer adgangen til og kontrollen over profilejerens personlige informationer. Det viser sig i praksis ved, at stort set ingen af brugerne har ændret de standardindstillinger, der gælder for deres profil. Deres profil er derved karakteriseret ved det, vi kalder ’størst mulig åbenhed.’ At brugerne ikke har nogen som helst kontrol over deres egen Facebook profil er ifølge kritiske røster alarmerende, men ikke ifølge brugerne selv. De tager deres egne forbehold på Facebook, og er af den opfattelse, at man kommer langt med en god portion fornuft, når det gælder informationsdeling.

Den tilgang viser sig ved, at brugerne er yderst bevidste om, hvad det er for et
halv-offentligt forum de befinder sig i, når de socialiserer på Facebook. De accepterer i udstrakt grad den kontekstsammensmeltning, som en åben profil er udtryk for, og det er efter brugernes egen mening okay, at både familie, nære venner, perifere bekendtskaber og sågar fremmede har adgang til deres profil og deres personlige informationer. Noget tyder derfor på, at der er en accept af den transparens, som må siges at være præmissen for deltagelse på Facebook, selvom det er på bekostning af privatlivets fred.

Dette skyldes, at det er selv samme transparens, som brugerne elsker ved Facebook. Når man ser på hvilke brugsmotiver, brugerne har for at deltage på Facebook, er der nemlig to ting, der gør sig gældende: Brugerne har et udtalt behov for at eksponere sig selv og skabe opmærksomhed omkring sig selv via profiltegningen, og de har et ligeså stort hvis ikke endnu større behov for at ’Facebooke’ andre og lure på andres profiler. Mellem linjerne, har brugerne altså en grad af ekshibitionisme og en grad af voyerisme indbygget i deres Facebook adfærd.

Selvom mottoet er, at man skal vise sit liv frem i stedet for at beskytte det, er det dog ikke ligegyldigt, hvilken information, man smider ud på Facebook. Det er de adspurgte brugere fuldstændig enige om. De er alle meget opmærksomme på at tilpasse deres afgivne information til den midter region som Facebook udgør, for at benytte Meyrowitz’ rammende begreb. På den måde kan de kontrollere deres online præsentation så godt som det nu er muligt, med de præstrukturer som Facebook platformen stiller op. Det er via denne kontinuerlige regulering af deres egen Facebook adfærd, at brugerne regulerer deres grænser for, hvor meget og hvilken personlig information, de vil afgive på Facebook. Processen foregår ikke isoleret men er under indflydelse af forskellige parametre, som vi ikke vil gøre yderligere rede for her. Vi vil blot beskrive de identificerede parametre, der viser sig som:

• 
  en primært negativ positionering i forhold til andre brugeres håndtering af personlig information på Facebook
• en grundlæggende tillid til egne Friends, dvs venne-netværket på Facebook
• en nødvendig tiltro til Facebook virksomheden

Vi håber, at denne teaser har vakt lysten til at dykke dybere ned i specialets konklusioner. Slutteligt kan spørgsmålet: Findes der privatliv på Facebook? måske bedst besvares med et modspørgsmål: Er der overhovedet behov for at have et privatliv på Facebook? Ikke i udpræget grad, hvis man spørger brugerne i vores undersøgelse.

Læs hele specialet her

Specialet blev bedømt til karakteren 12

Links til K-profiler: Kristine Liljenberg, Tina Skov Mikkelsen