Giv Finansgrisen en tungeslasker

Finansgrisen er tilbage som DET NYE NORMALE i kærlighedens tidsalder. K er for Kommunikation, for Krammere og for næsteKærlighed. Lad os elske livet helt ud over the Fiscal Cliff i 2013, og lad os genindføre tungekysset i parforholdet! Lad os rejse og leve – ikke bare rejse os og overleve. Men first things first: Ansvar er the shit i 2013. Vi K-folk vil tage ANSVAR for vores eget liv – hvad det end betyder af valg og fravalg. Og når de onde har taget ansvar for finansgrisen, så tager vi ansvar for vores liv. Vores underliv, vores kulturliv og vores arbejdsliv. Ja, endda vores eget Facebook-liv og vores eget redigerede newsfeed. Tak i øvrigt for sangen, Johnny-Margrethe!
 
Giv finansgrisen en tungeslasker. Illustration Mads Salicath.
 
I FINANSGRIS 1 troede vi, at vi ville komme til at knalde mere, feste mere, danse mere. Vi så det for os. Det skulle være ligesom dengang, der var krig og nedrullede mørklægningsgardiner, der skjulte alt, og ingen pilfingre behøvede være over dynen. I FINANSGRIS 2 troede vi ikke på, at vi i den übervigtige K-branche kunne miste vores job. Det kunne vi. Og der skulle kommunikeres med krise foran. I FINANSGRIS 3 og FINANSGRIS 4 erkendte vi, at det her var langt værre end vores barndoms bilfrie søndage, med Tapir-lokumspapir og sluk lige lyset og skru ned for varmen. Det blev ved, og det blev værre. Og det krævede i den grad overskud at have underskud. Og i FINANSGRIS 5 var vi friske på det frivillige, nede med noget jordforbindelse og oppe at dyrke kollektive køkkenhaver på tagene. Vi troede på en ny, flinkere tone og på en bedre og mindre verden. Vi troede finanssektoren ville tage ansvar. Vi tog fejl!
 
Før Finansgrisen får en tungeslasker, skal den have en opsang. En i grunden alt for sjældent brugt K-disciplin i disse tider med flade strukturer og fucking flinke fornemmelser. Men tag den bare. Opsangen. Den er gratis. Du fortjener en kindhest og ikke en medalje for dit morads, der ledte os ind i din svinesti. Lige nu er der mere brug for Røde Kors end Ridderkors. Der er brug for en ny ordentlighed i den nye normale finanskriseramte tidsalder. Vi har brug for nykonservative, socialt ansvarlige, høflige omgangsformer og ny-gamle værdier til at klistre det hele sammen. Vi har brug for opdragelse og uddannelse. Vi har brug for mindre larm og mere viden. Mindre voksenmobning og mere venlighed.  2012 var et grimt år. Finansgrisen bed sig selv i halen, og det indre svin blev passiv-aggressivt. Det er ikke nogen køn K-situation. Til gengæld er den set før.
 
”Hvis vi kunne få mindre støj på linjen online, ville jeg være evigt taknemmelig. Det har været kendetegnende for 2012, at skrålene fra de virtuelle, verbale skraldespande aldrig har fyldt mere og aldrig har været mere aggressive.”
 
Når krybben er tom, bides hestene. Det er derfor mere end nogensinde før i vores monarks 40 års regeringstid på sin plads at tale om det væsentlige. Om kærlighed, fattigdom, tolerance og finanskrisens store trussel mod freden i Europa.
 
Derfor er det netop ikke nu – efter fire år og tre måneder med knaldhård økonomisk krise – at vores elskelige monark i sin nytårstale skal tale op imod elitære og fortænkte ikke-problemer med medier henne på det dér internet. En retorisk situation har altid et element af tvang i sig. Elefanten i rummet skal adresseres. Og i 2013 er elefanten en gris og dens oppassere. Nu, hvor ikke kun amerikanske, men også europæiske og danske middelklassefamilier, går fra hus og lejlighed og ansøger om julehjælp og beder om henstand og søger akutjob, er tiden ikke til at tale om ikke-eksisterende perfekthedssyndromer, der måske, ja, beklager, men mere end noget andet sted findes in-house på Amalienborg.
 
 
Kronprinsefamiliens idylliske julekort 2012
 
Det nye normale
I det hele taget har Kongehuset haft et sort år i år. Ude af trit med folket. Kort inden nytårstalen havde hoffet således på barok vis tildelt diverse bankdirektører ridderkors, med tak for ”mandige bedrifter”. WTF? Hvad er det for bedrifter? Svinebedrifter?
 
Man kan mene, at netop de ridderkors ikke er set mere upassende siden samme Dronning gav Rumæniens diktator Nicolae Ceausescu en elefantorden, kort før folket skød ham en kugle for panden.
 
Bevares, Johnny-Margrethe, som du kærligt kaldes på Facebook, du har da ret i, at vi har haft tunnelsyn, og at vi har været lidt for selvoptagede. Ja, vi har vist smækket lidt for mange retoucherede nostalgiske retrobilleder på Fjæsen – men et eller andet romantisk skulle der jo foregå i krisetiden.
 
 
Fire onde år med Finansgrisen er gået. Vi har haft krise så længe, at den er DET NYE NORMALE i K-branchen. Der er K-børn, som ikke har kendt andet hele deres liv end aflagt tøj, teltturssommerferier, biblobøger, suppe, kødløse dage og en far, der igen blev fyret fra K-bureauet. Det nye er, at vi endelig har fattet, at det nye normale ikke går væk, men er en konstant tilstand. Finansgrisen er kommet for at blive. Og det nye normale er, at vi ved, at vi ikke er dem, der skal betale regningen alene. Grisen skal op at hænge!
 
1930’erne er tilbage i 2013
Dengang det sidst var ”det nye normale” med langvarig økonomisk krise, skulle nogen have skylden. Jøder. Sorte. Homoer. Sigøjnere. Arbejdsløse. Og hvad sker der nu? Skal nogen have skylden? Ja. Alting gentager sig. Men lad os nu være klogere … Vi er trods alt i K-branchen for at kunne se det her. Og for at kunne rådgive om det. Og for at skrive for nogen, der skal tale om det.
 
Vi minder om regel nr. 1 i enhver krisekommunikationssituation: Indrøm lortet. Tag ansvar. Tiden er kommet til at lade alle dem, som skabte krisen, bære skylden for krisen. Banker. Sidegadevekselerer. Politikere, der gav grønt lys for afdragsfrie lån. Byggematadorer i fuld fart. Børsmæglerne uden moral. Bankfolk og pensionsgamblere uden hjerner og omtanke for deres småsparere. Ejendomsmæglerne. Og ja, det er måske lidt barnligt, men også opfinderne af spillet MATADOR. Fuck Matador! Det korrumperende brætspil indoktrinerede hele årgange med ideen om at købe, købe, købe ejendom uden omtanke. Og bygge huse og hoteller. Og større hoteller. Og så kradse penge ind, når nogen er så dumme at komme på besøg. Og banken, som sidder dér fed og almægtig og troner, når man går direkte i fængsel uden at inkassere penge ved start.
 
Alle må vi ud med hatten i hånden og sige … Undskyld! Vi vil ikke nøjes med den sædvanlige fortrængningsstil, som folk med mange penge er dygtige til, nemlig at producere en ”hej-hej, nu laver vi da lige sådan en typisk dansk konsensus-feel-good-imagenoirfilm med dybe sensuelle stemmer og smukke autonome og brændende pengesedler, som er sådan lidt edgy, fordi sgu da godt tør omfavne vores værste kritikere på sådan en ’vi er alle sammen in it’-agtig måde, og så liker folk os sikkert på sociale medier på den virale måde”.
 
Nej, vi er sgu ej in it sammen med jer, Danske Bank. Vi er kun in it med jer på den virkelig ufede måde, hvor vi sidder dér og brænder mursten op i vores ejerlejligheder og parcelhuse fastlåst i en forever ufed ufriværdi på den virkelig teknisk insolvente måde – sammen med grækerne og spanierne og resten af europæerne.
 
Det fik vi da også fortalt hinanden på Fjæsen og på Twitter. Så meget, at de onde måtte redigere deres video og sige undskyld. Og flere skal skynde sig med det, for lige nu rejser småsparerne sig, sammen med bagmandspolitiet, med næver af retfærdighed og krav på kollektiv forløsning, der ikke er set lignende siden murens fald. Bankerne sagsøges en masse. Husk det nu: Hvis ikke de, der bærer ansvaret, tager ansvaret, er det de andre, de svage, der får på puklen. Det er set før. Sig undskyld!
 
Anakronismer på overførselsindkomster
I samme uge som Eivind fra banken fik en medalje af hoffet, forsøgte han faktisk med noget krisekommunikation. Noget ansvar. Noget undskyld. Det passede sig, og det er vejen frem i K-rådgivning af krisens skurke. Citat: ”Men under den lange optur i årene op til krisen, hvor det hele gik stærkt, blev de fleste danske banker også fartblinde. Det gjaldt også Danske Bank. Der var for stor tiltro til, at opturen ville vare ved, at væksten ville fortsætte, og at værdierne ville blive ved med at stige. Som de fleste vil kunne huske, handlede det om at stige på, hvis man ville have sin del af opturen – både i erhvervslivet og blandt private. Alle talte om friværdier og boligprisernes himmelflugt, og der blev installeret samtalekøkkener og luksusbadeværelser for lånte penge i alle egne af landet”.
 
Kan man undskylde Ridderkors, nytårstale og de kongelige – også kendt som Anakronismer på Overførselsindkomst – med, at de ikke har været på Facebook, og dermed ikke kender til folkestemningen? Fra et K-perspektiv? Nej, er det korte svar. Get on with the programme, kongehus, og kommuniker dér, hvor dine brugere er. Vi lover at sende link-love tilbage!
 
Idioter med internetforbindelse
Mayaerne tog fejl af datoen. Jorden gik under i 2008, og vi er allerede godt i gang med at genopbygge den: Med Social Ansvarlighed som ploven og Sociale Medier som sværdet”. Citat Claus Skytte fra Facebook.
 
Lad os, i stedet for at bashe ”Idioterne med Internetforbindelse” – som vi har kaldt ”kældermenneskene i kommentarspor” her i K-branchen – kan vi i stedet dele vores begejstring for den demokratiske meningsudveksling på de gratis medier. Vi kan jo håbe, monarken læser med (velkommen på K-forum!).
 
De sociale medier har betydet gennembrud for gryende demokratier i Mellemøsten. De har betydet adgang til viden via smartphones i hele den tredje verden (hurra for opladning via solceller). De har betydet, at mennesker har fundet hinanden. Kærlighed er opstået. Ensomme er mindre ensomme. Mærkelige mennesker er mindre mærkelige, fordi de kan finde nogen at være mærkelige med. Ja, selv strikkeklubber for tykke religiøse kvinder fra randområder er store fællesskaber på de sociale medier nu. Freelancere har et intranet og kan danne fælles front mod løntrykkere. Arbejdsgange er helt vildt meget lettere. Børn og unge er blevet nemmere at holde styr på og snor i. Deling af viden er blevet helt vildt meget nemmere. Og frem for alt, så er den demokratiske samtale – ja, den samtale, der er så vigtig i et demokrati – blevet meget lettere tilgængelig for menigmand.
 
Hurra for, at vi i dag er så fremme i bussen i Danmark, at vi har verdens vildeste deltagelse på de sociale medier. Kun Canada er somme tider på linje med os. Og hurra for, at vi også har verdens ældste brugere på sociale medier. Sociale medier er sjove. Demokratifremmende. Bevidsthedsudvidende. Tre millioner danskere tager ikke fejl. Daisy, du er velkommen!
 
Men sociale medier kræver noget af os. Fire år med finansgrise og indre svinehunde går ikke upåagtet hen. Firstmoverne – som havde en fest i begyndelsen på Facebook – er for længst blevet fortrængt i antal. Alle er med nu. Også dem, der har hele dagen til at bolte sig i kommentarspor – mens vi andre kigger væk – fordi de, ja, lad os sige det, som det er: ikke har andet at tage sig til. Heri ligger ingen anklage; det er blot en konstatering i en krisetid.
 
Lad os igen minde om, at det kræver overskud at have underskud. Og det beviser folkekoret på Facebook – idioterne med internetforbindelse – at mange ikke mestrer.
 
Man får den tanke, at Hal Koch, den gamle sjover, havde ret, da han fastslog, at ”demokrati er det mindste onde”. Hurra for demokratiet. Hurra for statsministerens nytårstale. Hurra for, at hun nævnte finanskrisen og tidligere kriser, vi har overvundet. Hurra for, at hun nævnte nye familieformer og den enlige mor. Hurra for, at hun talte om de unge, uddannelse og apps, Twitter og Instagram. Og frem for alt: Hurra for at vores statsminister fem gange nævnte ordet ANSVAR i sin personlige nytårstale. Vi har et ansvar for vores deltagelse i demokratiet. Især i en krisetid. Vores demokrati er ikke bedre end de, der deltager i det, og lige nu ser det sort ud.
 
Damage-control: Gå efter de rigtige syndebukke i Finansgrisen
Den indre finansgris – den inde i dig og inde i os og inde i resten af K-branchen – skal have en featureuge om voksenmobning. Vi skal lære, at det er edderdårlig stil at tale grimt om andre. Andre navngivne befolkningsgrupper. Andre mennesker. Nogen, vi ikke kan lide, fordi man ikke kan lide dem. Nogen, vi ikke kan lide, fordi der er krise. Nogen, vi synes ser forkerte ud. Nogen, vi ikke kan lide, fordi de er forkerte. Nogen, der eventuelt indirekte tager noget fra dig, fordi du betaler skat. Stik næsen i en historiebog. Se dig selv i spejlet. Du ligner noget fra mellemkrigstidens Europa. Ikke noget kønt syn. Here we go again.
 
Fordi aben ikke er blevet placeret ordentligt – og Danske Banks Mensch-kampagne bidrog til yderligere forvirring – ligger det ligefor at skyde med spredehagl. Nogen skal have skylden. Og ikke kun ude på Vestegnen og i de dunkle miljøer. Det her foregår i de ”frisindede” aviser, i kommentarspor på pæne menneskers uredigerede sider og endda – og det her er næsten det værste – i nationalt public service-tv og -radio. DET NYE NORMALE er nu at stigmatisere og hade hele befolkningsgrupper efter princippet heal the hurt by hating.
 
 
 
Prygelknaber – dem, der p.t. bashes af Finansgrisen:
 
  • SKILSMISSEMENNESKER: De skal fandeme tage sig sammen, siger DR (temauge uge 43 – under overskriften ”Når hele børn bliver halve”). Hvornår har DR sidst allokeret en hel temauge på tv og radio til at fortælle, at hvide, negere, jøder, muslimer, kristne, bøsser eller andre befolkningsgrupper kan skæres over en kam? Det kan man nu åbenbart gøre med mennesker, der bliver skilt. Det er det nye normale, at man må oute 40 pct. af befolkningen uden at nogen løfter et øjenbryn.
  • JØDER: Det anbefales nu, at jøder i København ikke bærer synlige kendetegn. Af med eller én på kalotten, senest dokumenteret af journalist på Weekendavisen Martin Krasnik, som går tur med kalot på sit barndoms Nørrebro. Eller læs her en leder fra Jyllandsposten.
  • MEDLEMMER AF DEN DANSKE FOLKEKIRKE: Alt og alle fortæller på Facebook, at nu har de meldt sig ud, fordi de vil spare kirkeskatten og ikke gider de dér kedelige fællesskaber. Nu bliver det spændende at se, hvordan de vil lade sig begrave, have deres børn gift og have deres børnebørn døbt. Eller … det nye normale er måske bare, at det er sjovere, at der er nogle andre, der betaler for festen og holder kulturen kørende. Meget sjovere end at deltage selv?
  • ARBEJDSLØSE: Fattig-Carina og Dovne-Robert og Sofie og Tania har ikke gjort godt for sagen, og slet ikke for de mange, mange seriøse arbejdsledige, der søger job efter job efter job. De har aldrig haft et dårligere brand. Men systemet skal ses igennem (ikke de enkelte arbejdsløse), så mennesker ikke passiviseres i modtagerkultur i årevis.
  • KVINDER: 2012 blev så året, hvor det pludselig blev stuerent igen at være skeptisk over for kvinder i bestyrelser. Og igen kan man beskylde kvinder for mænds voldtægt af dem. Det blev året, hvor verbal vold og overfald på kvinder online er blevet hverdag. Det sociale nyhedssite Reddit har hele kategorier under overskrifter som ”hot rape stories” og ”choke a bitch” – mens der også blev gået til den IRL: Fra Wikileaks-helten Julian Assanges svenske eskapader og den engelske politiker, der tog ham i forsvar, over republikanerens Todd Akins ”legitimate rape”-udtalelse, til fodboldspilleren Ched Evans, dømt for at voldtage en 19-årig pige, der efterfølgende blev hængt ud på sociale medier (over 6.000 nedladende tweets) som en ”pengegrisk luder”, så hun til sidst måtte skifte identitet. Og så var der voldtægten af pigen i bussen i Indien … say no more.
  • Andre populære prygelknaber er lige p.t: EFTERLØNSMODTAGERE, som spiller golf på vores andres regning. EVIGHEDSSTUDENTER, som skal se at blive færdige, så de kan komme ud i det arbejde, der ikke findes. ARBEJDSGIVERE, som ikke kan skaffe nok akutjob (realitetstjek: en arbejdstager er aldrig mere værd end den værdi, han/hun giver virksomheden). DE STRESSEDE, især dem, der sygemelder sig med stress, så nogle andre skal løbe hurtigere. DE DEPRESSIVE, der skal spise en tudekiks og komme videre – alternativt spise noget medicin og komme videre. I det hele taget kom videre!
 
Gå nu efter den rigtige ged. De rigtige syndebukke. De bukke, der skabte krisen, må stå ved bollemælken. Ikke alle dem, vi sædvanligvis pisker på, når det går dårligt. De har fået deres tæsk. Dovne-Robert og Fattig-Karina og Sofie og Tania … Hvis du vil brokke dig over noget, så brok dig over systemet. Og gør noget. Deltag i den demokratiske samtale for at ændre det system, der producerer misbrugere af systemet. Skab en bedre debat. Redigér dit kommentarspor og bloker alle tosserne. Gør som Clement Kjærsgaard, Uffe Elbæk og Dan Jørgensen. Redigér og insistér på en ordentlig tone.
 
”Vedr. regler for god debat på denne side: Jeg forbeholder mig retten til at slette indlæg, der kun har til formål at svine min person til. Alle er velkomne til at kritisere min politik – giv den endelig gas! MEN hvis du synes, jeg er arrogant, dum, grim eller usympatisk, må du – uanset om du har ret eller ej – finde et andet sted at gøre opmærksom på det”. Fra Dan Jørgensens facebookside.
 
Ingen har nogensinde mistet noget ved at give noget, som Anne Frank engang sagde. Nu er det på tide, at det dér sharing og lænestols-liking, du laver på Fjæsen, kommer ud over onkel-morfar-cardiganen og bliver materialiseret ude i virkeligheden. Nu skal ’fucking flink’ handle om andet end en fanside. Nu må vi fucking have kammertonen! Emma Gad, og vi gider også godt gøre os umage.
 
 
 
"A crisis is a terrible thing to waste!”. Sørg for, at krisen får os fremad, ikke tilbage, i vores udvikling. Lad den demokratiske samtale være en god og værdig samtale. Krisen går ikke over. Den er DET NYE NORMALE. Vi skal lære at leve med den på den meste graciøse og kærlige måde, det er os muligt. Og her er det eneste, der tæller lige nu og som mantra for 2013, sådan set at vi skal ”arbejde hårdt og være rare ved mennesker!”. Vi finder trøst i, at de mest søgte sætninger på Google i år var følgende: Hvad er kærlighed? Og … Hvordan kysser man?”. Vi skal, viva la vida, rejse for ånd og forståelse og elske hinanden ud over den økonomiske afgrund med ansvar på.
 
Godt nytår, med K på. K for kærlighed!
 
 
 
Soundtrack til ”Finansgrisen får en tungeslasker”
 
(det skal vi lytte til i hele romantiske 2013)
 
 
Ting, du godt gider høre om i dit newsfeed i 2013 – ting, det er o.k. at opdatere om:
 
  • Et link til noget interessant at læse – artikler/blogs/bøger – og meget gerne fra folk, der bor et par tidszoner foran os og deler generøst med os, så vi har noget at stå op til.
  • Fif om rejser/film/teater/mad/restauranter/økologi.
  • Interessante vinkler på noget, du er begavet enig/uenig i … begavede crossover rød-blå-diskussioner.
  • Diskussioner, der tager udgangspunkt i, at Facebook er intranet for freelancere.
  • Follow-ups på noget, du forventer at få fra netop denne kilde (fx Trine Villemann om kritik af Kongehuset, Susanne Sayers om forbrugerstof, Annegrethe Rasmussen om amerikansk politik).
  • Ledige synspunkter.
  • Strategier til at leve med Den Nye Normale Finanskrise.
 
 

 
Ting, vi ikke gider høre om på sociale medier:
 
  • Influenza (og febertemperaturer).
  • Kedsomhed (kun dumme mennesker keder sig).
  • Kærlighedskvaler (ikke noget nyt i det).
  • Eks er heks, og far er en nar (sådan er det jo).
  • Børn, der har sagt noget sjovt.
  • Stakkels kendte (som du ikke kender), der er døde og bruges til selvpromovering.
  • Dyr, der ser søde ud, når de sover.
  • Børn, der ser søde ud, når de sover.
  • Voksne, der er dumme og skal voksenmobbes via sociale medier.
  • Små politikere i små, rige lande, der skændes og glemmer store problemer og større perspektiver.
 
Bemærk, at spil- og app-invitationer ikke nævnes. Dem, der sender den slags spam ud, slettes. Fuldt fortjent. Vi har fucking ikke tid til det; vi prøver lige at håndtere en finansgris.
 
#OH – Overhørt i K-branchen i 2012
 
”Nu vil Instragram stjæle alle mine billeder. De vil bare have fri adgang. Jeg lukker min konto.” (Sov på det – hvis ikke du betaler for indhold på en tjeneste, så er DU indholdet på tjenesten. Og ingen gider anyways at have vores billeder af mad, høns, sovende hunde, børn og sko.)
 
”Så I penisblomsten i Botanisk Have?”
 
”Vores børn ender som au-pair-piger for kineserne” (men der kommer en god løsning i morgen).
 
”GÅ DOG I LÆ!” (vejr-korrespondenter i uvejr).
 
”Vi har ikke en chance for at få økonomien på ret køl, fordi der er flere på overførselsindkomst med stemmesedler end folk, der arbejder.” (Historien viser, at det nok skal gå. Det var mænd, der gav kvinder stemmeret i 1915.)
 
”Er der ikke nogen, der gider give Kongehuset et kursus i strategisk brug af sociale medier?”
 
”Arh, mand, Mette Marit og Haakon styrer på Twitter, har I set at kronprinsessen har været i Indien for at passe nogle bøssers surrogat-baby?”
 
”Arh, mand, vi havde en syg tur til Washington/New York, da der var valg, men vi var nødt til at være lidt low på de sociale medier om det, vi fik det jo betalt, og vi gider ligesom ikke Ekstrabladet.”
 
”Det dér #Klout er noget lort!”(Sagt af folk med lav Klout-score. Men medgivet: Klout kunne være både mere funktionel og smukkere.)
 
”Fårk, det dér Pinterest er en tidsrøver.” (Sagt af de visuelle, højrehjernerne.)
 
”Sorry, jeg har altså af-addet dig, gad ikke høre mere om Albrightgruppen. De dér kvindenetværk fylder fandeme snart det hele.”
 
”Ordner hænger man på idioter!” – Heiberg-citat, der kom in handy.
 
”Prøv med noget parterapi – vi gik i parterapi for par med en mand, der er blød, og en kvinde, der er hård. Det er good cop, bad cop. Det virker. Så kan man lidt længere. Man har jo ikke råd til at blive skilt.”
 
”Det er bare fordi han ikke har fået noget fisse.”
 
”Altså, nu er jeg aldrig på Facebook, men jeg synes bare, det er så lamt, det der foregår derinde.”
 
 
Ting & tendenser, der gik den gale vej:
  • Cop18 – blev placeret i en ikke ligefrem økologisk oliestat. Hvad troede de selv, der ville komme ud af det?
  • SAS-personalet var de eneste, som troede, de skulle have kunstig statsstøtte til at opretholde en unaturlig høj løn.
  • Forelskelsen i Kina – eksporteventyr uden omtanke for, hvad kineserne egentlig går rundt og laver menneskerettighedsmæssigt.
  • Mor-bashing – vi elsker at være mødre. Og nogen skal jo være det, hvis vi skal videre …
  • Internetcensur og nypuritanisme – Apple fjerner Peter Øvigs hippiebog fra iTunes, og klodens regeringer har i år spurgt Google om at få fjernet 17.000 stykker indhold på nettet og 21.000 gange om at give adgang til persondata.
  • Overdrevet perfekt selvfremstilling – hver gang man poster et instagram/hipstamatic-print – prøv lige at videregive virkeligheden en gang imellem.
 
Tendenser, der går den rigtige vej:
 
  • Vi samler ind som aldrig før til de velgørende organisationer.
  • Vi bliver besøgsvenner og børns voksenvenner og frivillige fodboldtrænere.
  • Folk inviterer fremmede til julemiddag via Røde Kors.
  • Thomas, arbejdsløs mand, initierer bevægelse, hvor de, der har tid, laver mad for dem, der er i tidsnød.
  • Kasper fra Nørrebro laver facebookside og middag til 6 i sin toværelseslejlighed og får 1.000 likes på et døgn.
  • Frederikke fra Frederiksberg skaber gruppen ”Non Shoppers Unanonymous”
  • Kissi og Rie, der laver en gratis brevkasse, hvor man kan spørge om alt, på Facebook.
  • Trine laver en side om tip til at være nøjsom.
  • Tv-serier: Ægte helte og heltinder, der handler på følelser og drifter, ikke nødvendigvis rationale – som Carrie i Homeland, højtstående, brandintelligent CIA-agent med diagnose, og Sarah Lund, der har lige så meget at tumle med.
  • Nye medieformater og virksomheder (MediaStorm og Zetland herhjemme), der fokuserer på gennemarbejdede, vigtige fortællinger og samtidig kan tjene penge.
  • Obama-kampagnens endeløse men dybfølte e-mails:
  • Tungekys og at leve livet to the max, som om verden går under i morgen.
  • Citat Signe Løntoft: “I 2013 må man kun sige "hvem henter" hvis det handler om næste omgang.”
 
K-ord, der skal ud i 2013 (tak til alle vores facebookvenner for at komme med input til sprogets Buffalo-sko):
 
  • Hvis det giver mening (terapeut-sprog, få det væk)
  • Intimkoncert – det lyder som den dér vaginalsæbe uden parfume
  • 2100 spelt (ja ja, sjovere er det så heller ikke)
  • Super
  • Jeg hører, hvad du siger (girafsprog – nej, du gør ikke)
  • Forstår du, hvad jeg mener? (fyldord, soundhogging)
  • Kan du følge mig?
  • Korrespondent i stedet for journalist eller reporter
  • Italesætte (grimt, grimt, grimt udtryk)
  • Handle ind, febu-rar, starte op, hångklæde, sweaterser … Skal vi ikke bare være enige om at tale rent og tale korrekt?
 
FYLD SELV MERE PÅ LISTEN NEDENFOR. TAK FOR DENNE GANG!
 
Her kan du læse de tidligere fem kapitler i Finansgrisen:
 
 
 
 
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job