Javier Lopez
Josina Bergsøe
Bjørn Themsen
Elma Razic
Miriam Plon
Bettina Bunch
Rikke Frelle
Isabella Balkert
Thomas Olsen
Henrik Bilevits
Archibald Haddock
Stine Ringvig
Kirsten Grahndin
Michael Rusbjerg
Andreas Dalsgaard
Signe Lund
Ricco Førgaard
Kent Landwehr
Søren Vesterlund
Julie Schou-Nielsen
Per Østergaard Jacobsen
Jesper Fagerlund
Anne-Marie Skov
Brian Esbensen
Tobias Laue Friis
Carl Evald Olesen
onsdag d. 30. september 2009
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link

Anbefalinger (3)

René Clausen Nielsen
Jens Berg Thomsen
Jon Ussing

Fem web-sites Danmark blev snydt for

Jon Lund

Jon Lund

Selvstændig konsulent

Jon Lund

Mens de etablerede danske medier havde travlt med at brænde penge af på gratisaviskrigen, skete der ting og sager på nettet i Norge og Sverige. Der skabtes portaler, vi ikke har set magen til herhjemme. Fire ud af fem bærer norske Schibsteds mærke. De store svenske og norske sites er skabt gennem et professionelt innovationsmiljø, som savnes i Danmark.

Gratisaviskrig og lokal udvikling
Danmark har ikke været overrendt af ny-skabende satsninger på nettet. Det er sigende, at den største innovationskraft de seneste år er udgået fra Viborg, hvor Freeway, selskabet bag arto, dating.dk, trendsales, dkbn, virtualmanager m.fl. - har hovedsæde. Et selskab, der længe har gjort en dyd ud af ikke at være en del af det københavnske medie-establishment.

I Norge og Sverige er det anderledes. Her står der etablerede medie-interesser bag de største succes'er. Eller rettere: Schibsted står bag. Alle de tre største norske succes'er - og en af de to svenske - bærer Schibsted-mærket: VGnet, Nettby.no, Finn.no og Blocket.se.

Udvikling er ikke gratis og kræver både ressourer og held i sprøjten. Schibsted har da også brændt fingrene i hvert fald en gang: da de forsøgte at udfordre Google med deres egen søgemaskine, Sesam, i 2005. En satsning, der blev lukket endegyldigt i år med et tab på 3-400 mio. norske kroner. Mange penge - men ikke mere, end hvad det kostede at holde liv i hver af gratisaviserne alene i løbet af 2007.

Download hele Claus Gilbert fra mediaedge oplæg om Internettet i de forskellige nordiske lande her


Det danske netunivers. Modellen læses således: Hvert site har sin egen boble. Jo længere ude, den ligger, des flere brugere. Jo højere, des mere frekvent. Jo større, des længere tidsforbrug. Kilde: mediaedge:cia/Comscore.

Se de fem skandinaviske vindersites, som vi aldrig fik i Danmark:

De tre norske
Mediaedge:cia's undersøgelse tegner et billede af Norge med tre betydende lokale spillere.


Det norske netunivers: VG, Finn og Nettby skiller sig ud. Læsevejledning: Hvert site har sin egen boble. Jo længere ude, den ligger, des flere brugere. Jo højere, des mere frekvent. Jo større des længere tidsforbrug. Kilde: mediaedge:cia/Comscore.

Illustrationen viser, at VGnett, Finn i reach nærmer sig Youtube og Facebook, mens Nettby bider dem i haserne på tid.

VGnet


VGnett - eller vg.no - er den norske papiravis Verden Gang's nyhedssite. Det er tudegrimt - og genialt tænkt: det har brudt radikalt med alle ideer om pæn formidling og genfødt nyhedssite-genren på nettet.

VGnett er det direkte og erklærede forbillede for både Fyens Stiftidendes og Ekstrabladets seneste redesigns og inspirationen fra nord kan mærkes mange andre steder i det danske nyhedsbillede. Ejes af Schibsted.

Nettby


Nettby.no er en afart af et socialt netværk, vi ikke har magen til herhjemme. Det primære sociale objekt er grupper, hvis medlemmer uploader og opdaterer og diskuterer. Nettby.no blev købt af VG (og dermed Schibsted) i 2006 og er i fortsat fremgang.

Finn.no


Finn.no er et kombineret job-, bolig-, rejse-, dating- med meget mere-site. I Danmark ser billedet anderledes ud: her har vi særsites for hver af de enkelte områder. Meget succesrigt. Har blandt andet fået ejendomsmæglerne med på vognen ved at tilbyde medejerskab. Ekspanderer i Europa. Ejes af et korsortium med Schibsted i spidsen.

De to svenske
Mediaedge:cia-illustrationen af det svenske onlinemarked ser sådan her ud:


Det svenske netunivers: Blocket og Bilddagbok skiller sig ud. Læsevejledning: Hvert site har sin egen bobel. Jo længere ude den ligger des flere brugere, jo højere des mere frekvent, jo større des længere tidsforbrug. Kilde: mediaedge:cia/Comscore.

Blocket.se er i både reach og tidsforbrug på størrelse med Facebook, der har en relativt svag position, mens Bilddagbok.se passerer Facebook på tidsforbrug.

Blocket


Blocket.se er en forvokset norsk pendant til Den Blå Avis (eller måske snarere til det største amerikanske classifieds-site craigslist.com ) med et stærkt lokalt fokus. Du klikker dig først frem til din by, før du vælger hvad du er på udkig efter. Ejes af Schibsted.

Bilddagbok


Bilddagboken.se (billed-dagbogen) er et socialt netværk, bygget op omkring brugernes egne billeder. Vi har ikke noget tilsvarende i Danmark - ihvertfald ikke af samme størrelse. Er startet i 2006 af to svenske iværksættere og udviklet derfra.

Følg Kforum

Login med facebook

Omtalt på nettet

Folk, der anbefaler 'Fem web-sites Danmark blev snydt for'

René Clausen Nielsen
René Clausen Nielsen - det er nogle pisseseje grafer. Og ikke mindst meget sigende om de danske dagblades fejlinvesteringer.
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Kommentarer (13)

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter og understøt formålet med Kforum, som er at dele viden og erfaringer om kommunikation.

Læs Kforums takt og tone for god debatkultur her
Claus Dahl

Af: Claus Dahl / onsdag 30. september 2009

Hey, ku vi ikke lige få den danske version af infografikkerne også? Så vi kan se om det virkelig er rigtigt at dba.dk og eb.dk er så langt bagefter google/facebook/youtube.
Claus Dahl

Af: Claus Dahl / onsdag 30. september 2009

Av. What a fumble af de gamle medier.
Søren Kiilerich

Af: Søren Kiilerich / onsdag 30. september 2009

Er det korrekt at tallene fra Sverige og Norge er 1½ år gamle? Det er jo noget nær en evighed siden.

Havde de danske tal også været det, havde Opasia sandsynligvis indtaget en førerposition :)
René Clausen Nielsen

Af: René Clausen Nielsen / onsdag 30. september 2009

@Søren: Sources-sekstionen under figurerne siger alle april 2009.

Af: Rasmus Bech Hansen / torsdag 1. oktober 2009

Kære Jon, Tak for en glimrende, skarpsindig og oplysende analyse. Jeg er helt enig med dig. De danske medier begik en ikke bare dyr, men historisk fejl ved at satse på gratis-aviser netop på det tidspunkt, hvor nettet for alvor fik tag i den almindelige medieforbruger. Det bizarre ved situationen er, at gratisavis-kampen i høj grad handlede om, hvem der kom til at ”eje” distributionen af nyheder. Men på nettet er distributionen jo gratis. Så man investerede milliarder i noget, hvis betydning var ved, at forsvinde mens man kæmpede. Jeg har meget svært ved at forstå, at så forkerte, så store og så essentielle beslutninger ikke har ført til større konsekvenser på ledelsesgangene i mediehusene. I forlængelse af din analyse bør du tjekke bloggen www.gribnettet.dk, hvor mange af de danske mediers hob af fejltagelser i forhold til nettet bliver diskuteret, seneste prisfastsætningen af kliks.
Vh. Rasmus Bech Hansen
Jon Lund

Af: Jon Lund / torsdag 1. oktober 2009

Kære Søren, Rene og Jens: jeg har selv læst overskriften som en fejl og troet på kildeangivelsen: april 09. Jeg har spurgt mediaedge:cia som har lavet undersøgelsen. Og vender tilbage når jeg har et svar. Stay tuned.

Kære Claus og Rasmus: Jeps og tak.
Jon Lund

Af: Jon Lund / fredag 2. oktober 2009

Netop hørt fra mediaedge:cia - alle tallene _er_ fra april 09!
Søren Kiilerich

Af: Søren Kiilerich / fredag 2. oktober 2009

Jon: Tak for feedback. Så kravler jeg tilbage i jordhulen :)
Kasper Bergholt

Af: Kasper Bergholt / fredag 2. oktober 2009

Kære Jon!

Hvad ligger der bag beslutnignen om at gå fra FDIMs tal til Mediaedge:cia / Com Score?

Alt godt & go' weekend!

Kasper
Jon Lund

Af: Jon Lund / fredag 2. oktober 2009

Hej Kasper,

Det er der overhovedet ikke nogen beslutning om! Jeg vil fortsat til enhver tid bruge og tro meget mere på FDIM-tal når vi taler Danmark end Comscore (FDIM/Gemius panelet er kvalitetsmæssigt meget bedre).

Men Mediaedge:cia har med comscore lavet tal for både Danmark, Sverige og Norge. FDIMs tal siger kun noget om Danmark. Derfor er det ikke muligt med FDIM-tal at tegne det billede, som Comscore gør. Og så lever jeg gerne med at Comscore tegner med en større pensel end FDIM.
Jesper Andersen

Af: Jesper Andersen / fredag 9. oktober 2009

@Rasmus Bech Hansen: havde den udvikling ikke noget at gøre med, at annoncørerne ikke var parate til web? For mig at se har gratisaviskrigen altid handlet om annoncørerne og ikke om, hvad læserne ville have eller var parate til. Der var millioner at tjene (dengang) ved at sidde på et printannoncemarked, og derfor sloges mediehusene om det.

Tager jeg helt fejl?

Af: bangkok / onsdag 22. december 2010

Spaendende gennemgang!

I de fleste lande dominerer Facebook, Google og Youtube med et par undtagelser, fx i Kina (Baidu) og i Rusland.
Hvis du vil deltage i debatten skal du have en profil. Du kan oprette en profil på kforum her. Det tager få minutter.
Login med facebook