Fear of missing out på sociale medier
Fri os fra FOMO

FOMO er den angst, som sociale mediers konstante strøm af fede ting at gøre, ligne og lave, indgyder i folk. Undersøgelser viser, at 40% af de yngre amerikanere jævnligt er bange for, at deres liv ikke er spændende nok til at måle sig med andres på de sociale medier. I Danmark er det nok ikke meget anderledes. Læs her om de forskellige typer FOMO.
Danske unge brugte i 2012 godt 9.000.000 timer i snit om måneden på at interagere med sociale medier. De ”unge” voksne brugte godt 6.500.000 timer i snit.
 
Det er tal, som er rigtigt interessante for dem, der lever af tid, fordi brugerens opmærksomhed er yderst værdifuld. Marketingsfolk og andre lever nemlig af at fange brugernes opmærksomhed, så de bruger tid på at besøge og ’like’ bestemte sider og bidrager med forskellige input.
 
Men tiden har også værdi for brugerne. De oplever at kunne være sociale på nye måder, der ikke var mulige for bare ti år siden. Alene det at man kan se vennernes billeder og blive påmindet om deres fødselsdag, bidrager til en ny social hukommelse.
 
Men den vigtigste værdi er, at brugerne oplever, at de har fået frihed og nye rum til at handle i en virkelighed, hvor det ellers kan være svært at finde ud af, hvad man kan følge med i, og hvad man bør følge med i. Der er altid noget at lave på sociale medier og ikke fordi det handler om at hænge ud så lang tid som muligt, men fordi det bliver muligt at finde ud af, hvor man ellers kunne hænge ud. Og med hvem.
 
De sociale medier er på mange måder en fest med plads til alle, hvor en hver, som dukker op og bidrager, er velkommen. Men måske er tømmermændene ved at melde sig?
 
På de sociale medier bliver bevidstheden om, at det er vigtigt at være med, men så svært at opleve noget først eller bedst, til en slags angt: Lever jeg godt nok? Får jeg fortalt om mit liv på den rigtige måde? Billede: mg.co.za
 
Angsten for at gå glip af det fede
I 2011 publicerede det amerikanske konsulentbureau J. Walther Thompson Company sin første update om fænomenet FOMO: Fear of Missing Out.
 
Bureauets budskab er meget simpelt: Brugen af de sociale medier er ved at tage overhånd. Amerikanerne er ved at udvikle en form for social ængstelighed, hvor brugernes bevidsthed i overdreven grad præges af alt det, som deres venner og netværk har gang i, og altså alt det som man ikke selv lige har gang i.
 
Alt det, vennerne laver, bliver både målestok for, hvad der er fedt at lave og fedt at vide, men også en markering af, at ens eget liv ikke er fedt nok. Det bliver et socialpsykologisk problem, hvor vores nødvendige orientering mod vores venner bliver en besættelse, som vi ikke bare lige kan zappe væk fra eller gøre os fri af. For behovet for præstationer er hele tiden nærværende.
 
Når jeg arbejder, fester mine venner. Når jeg fester, er mine venner sammen med berømtheder. Når jeg slapper af, træner mine venner. Når jeg finder en kæreste, er mine venner på vej til at finde en ny. Når jeg har fri, er mine venner på Malibu Beach. Når jeg er til middag på in-steder og får en fantastisk menu, så har mine venner været der. Når jeg får en ny smartphone, køber mine venner den nyeste iPad.
 
Bevidstheden om at det er vigtigt at være med, men så svært at opleve noget først eller bedst, får brugere til at ængstes: Lever jeg godt nok?
 
40 procent af de yngre amerikanere har FOMO
J. Walther Thompson-bureauet opdaterede i 2012 undersøgelsen af FOMO. Denne opdatering viser, at på tværs af Atlanten (USA og UK) oplever godt 40 procent af de unge og de voksne under 34 år, at de ofte eller jævnligt er ængstelige for, om deres liv nu også er lige så spændende som deres venners, eller om det nogensinde kan blive lige så spændende. Ængstelsen er størst, når det kommer til, hvad vennerne eller de bekendte laver, og mindst når det kommer til ting, som vennerne eller de bekendte har købt.
 
I Danmark er vi endnu ikke begyndt systematisk at udforske, om unge har udviklet helt samme ængstelse. Men vi ved, at danske unge bruger megen tid på sociale medier. Vi ved, at brugen af nye medier er centralt for at forstå sig som ung. Vi ved, at omfanget af brugen af sociale medier lige nu er fordelt sådan, at de unge brugere er mere på de sociale medier end de ældre grupper (Danskernes Brug af Internettet 2012).
 
FOMO er et socialpsykologisk problem, hvor vores nødvendige orientering mod vores venner bliver en besættelse, som vi ikke bare lige kan zappe væk fra eller gøre os fri af. For behovet for præstationer er hele tiden nærværende. 
 
De FOMO-ramte vil udvikle forsvarsstrategier
Og mens de nye medier efterhånden også er blevet en naturlig del af hverdagen for ældre grupper af brugere, hæves overlæggeren for aktivitetsniveauet stadig konstant i takt med nye forbindelser mellem indhold og funktioner.
 
Når sociale medier goes mobile øges tilgængelighedsgraden. Men spørgsmålet er, om det gør noget ved brugernes oplevelse af angst for ikke at være godt nok med.
 
Mennesket har anlæg for at lade sig besætte og forføre af omverden. Det er sikkert, at dette anlæg i forhold til sociale medier har taget form af FOMO.
 
Det er endnu ikke sikkert, om FOMO kan betragtes som en direkte konsekvens af omfattende brug af sociale medier. Men det er helt sikkert, at unge udvikler, eller er nødt til at udvikle, særlige strategier og måder at bruge sociale medier på, som håndterer betydningen af vennernes både behagelige, men altså også identitetsmæssigt anmassende nærvær.
 
De fire typer FOMO
Men hvem er de sociale mediebrugere, der døjer med FOMO? Hvis vi bruger medievidenskab som perspektiv, er det muligt at pege på fire måder at bruge sociale medier på, uanset om man oplever at være en del af de 40 procent eller ej. De fyre typer er: Modellen, Mingleren, Skøjteløberen og Statisten.
 
Som alle forsøg på at indkredse nogle spillere her på den særlige mediebane er der nødt til at være en særlig strukturerende logik, som på den ene side gør det muligt at pege på særegne træk og som på den anden side ikke udelukker, at den virkelige bruger kan have træk fra forskellige typer.
 
Det er endnu ikke sikkert, om FOMO kan betragtes som en direkte konsekvens af omfattende brug af sociale medier. Men det er helt sikkert, at unge er nødt til at udvikle særlige strategier til at håndtere de nye krav til deres selvfremstilling. Billede: campus.ie
 
 
Den smarte strateg vs. den naive modtager
For at forstå måder at være og at håndtere FOMO på, skal de fire typer på den ene side forstås ud fra semiotikeren Umberto Ecos forståelse af modellæsere. Som brugere er og har vi nemlig forskellig tilgange til det indhold, vi producerer på de sociale netværkssteder. Eco peger på to forskellige tilgange, som vi her kan kalde den smarte bruger og den naive bruger.
 
Forskellen mellem de to handler om, hvorvidt man som smart bruger forholder sig strategisk eller som naiv bruger forholder sig autentisk til det indhold, som vi producerer i form af opdateringer, delinger, likes eller promoveringer.
 
På den anden side har vi forskellige tilgange til, hvordan vi møder vores omverden. Her peger socialpsykologen Thomas Ziehe på, at vi enten gør det progressivt eller regressivt. Dette kan ikke oversættes til at være aktiv/passiv eller udadvendt/indadvendt. Det handler derimod om, om vi som sociale mediebrugere helst aktiverer overskridelse og nysgerrighed, eller om vi aktiverer behov for tryghed og stabilitet.
 
Oversigt over brugertyper og strategier til et socialt medieselv. Billede: Tem Frank Andersen, 2013
 
Manglende respons er modellens værste frygt
Modellen er en regulær performer, der strategisk og nysgerrigt styrer sine bidrag og opdateringer samt ved hvornår det er OK at overskride eller bryde reglerne for den gode sociale medietone. Modellen kan derfor være en besserwisser, når det kommer til comme il faut. Modellen bruger aktivt mediet som kanal for sin selvfortælling, men også som et interaktivt spejl til at kunne spotte præcist det, der skal fortælles for at være model.
 
Når en model bidrager eller deler billeder og links, forventer modellen, at der bliver svaret, og at reaktionerne fokuserer på noget konstruktivt og bekræftende. Er der noget modellen frygter, så er det ikke at få nogen respons – dog tænker modellen ikke så strategisk over det, når der opdateres og deles. Modellen er sårbar i den forstand, at der bruges mange ressourcer på at vedligeholde profilen, og derfor er modellen nødt til at prioritere og fokusere. Modellen har derfor kun en eller få profiler.
 
Mingleren vil være med alle steder
Mingleren deltager i det sociale medieflow ved at insistere på, at ”jeg er, den jeg er”. Mingleren søger at være mere autentisk og mindre strategisk end modellen. Mingleren er bevidst om, at det er vigtigt ikke kun at bidrage, men også at komme omkring i flowet, og derved ikke kun ”hænge fast” ved særlige kredse af venner i netværket. Mingleren er derfor ude for at udforske muligheder for at lære nyt og nye brugere at kende.
 
Mingleren bruger mediet som scene for oplevelser, og det vigtige for mingleren er ikke at være den, der sætter standarden for indhold, men at være den, der sætter standarden for, hvordan man bevæger sig i flowet af vennernes opdateringer. Mingleren forventer med sine bidrag at høste anerkendelse som den, der kan få spillet til at køre. Er der noget mingleren frygter, så er det ikke at vide, om der er nogle særligt væsentlige kredse, hvor der ikke kan skaffes adgang. Mingleren frygter at miste sin bevægelsesfrihed. Derfor har mingleren også flere profiler på forskellige sociale netværkssteder.
 
Skøjter rundt mellem de samme nære forbindelser
Skøjteløberen bevæger sig ikke i nye baner, men i de samme baner, for der er tryghed i at holde sig til de sociale mediebaner, der ikke gør det svært at følge med. Skøjteløberen er også strategisk i sin måde at bruge sociale medier på. Men strategien går på at undgå at blive overset.
 
Skøjteløberen bruger gerne ”glansbilleder” fra hverdagen til at søge bekræftelse fra de nære venner i de vante baner. Og skøjteløberen gør det ikke kun, fordi det er trygt, men netop fordi denne oplever, at der ligger en forpligtigelse i at være social. Skøjteløberens frygt er ikke at få likes eller mange, der kommenterer på hendes opdateringer.
 
Men skøjteløberen skøjter gerne forbi de nære venner med en lille hilsen: Er det ikke længe siden, vi har været i kontakt! Denne hilsen handler både om forpligtigelsen til at nære det nære, men også om frygten for at være gledet ud! Derfor har skøjteløberen også tit flere sociale netværksprofiler andre steder.
 
Ikke alle FOMO-ramte frygter at blive overset - nogen frygter bare at blive direkte ekskluderet. Samtidig kan ikke alle overskue 'rampelyset' og kravene til at performe som de andre sociale mediebrugere
 
Statisten har det bedst i baggrunden
Statisten er ikke nødvendigvis begejstret for at være på sociale medier. For statisten er det lige så autentisk ikke at være en del af det sociale medieshow. Statisten har ikke noget større behov for at fremstille sig selv eller noget behov for at bevæge sig rundt på den sociale mediescene.
 
Statisten bruger sin netværksprofil som en livline til at føle sig som en del af spillet og ikke uden for spillet. Statisten bekymrer sig ikke om at have mange venner og endnu mindre om at bidrage med opdateringer. Men statisten føler sig alligevel forpligtiget til at kunne sige, at han er der, og at han nok lige skal finde på noget at opdatere om eller overføre nogle billeder til sin profil.
 
Statisten frygter ikke at blive overset, men frygter derimod at blive direkte ekskluderet. Og samtidig frygter statisten at skulle ende i 'rampelyset' og skulle performe som de andre sociale mediebrugere gør. Derfor har statisten også kun meget få profiler på sociale netværkssteder.
 
Informationsteknologiske A- og B-hold
Disse fire typer deler alle det træk, at de med sociale medier og deres profil(er) forholder sig refleksivt til sig selv. De er alle bevidste om, at sociale medier er noget, de som individer er nødt til at forholde sig til. Ikke mindst fordi den kulturelle kontekst er gennemsyret af individualisering: Du er nødt til at kunne forsvare dig selv over for en omverden, der hurtigt vurderer, om du er med på det nye (firstmovers), og om du er med på det informationsteknologiske A- eller B-hold.
 
Du er nødt til at legitimere, hvorfor du vælger at være en del af det daglige sociale mediedrama på den måde, du er det. Og derfor er statisten heller ikke ude af risikozonen for at blive FOMO. Statisten kan på trods af sit behov for at føle sig sikker (jeg er ikke FOMO) og sin insisteren på at være autentisk uden at være unik, ikke stå så stille, at han kan bevæge sig under den sociale medieradar.
 
Nye medier medfører altid frygt
Men tilbage til udgangspunktet. Er FOMO de tømmermænd, vi får, når vi deltager i den sociale mediefest? Det simple svar er, at hvert nyt medie bidrager til at producere en slags diagnose eller risikovurdering af, hvad der sker, når en særlig medieadfærd bliver hverdag. Med fotografiet fik vi ilitteraterne (dem, der hellere vil se billeder end at læse). Med film-mediet fik vi de forførte ”får”. Med fjernsynet fik vi ”sofa-kartoflerne” og ”zapperne”. Med internettet fik vi surferne eller lidt finere ”informations-hedonisterne”.
 
Med de sociale medier har vi nu fået FOMO’erne: Mennesker, der ængstes over alt det vennerne ved og gør. De pines og påmindes dagligt om den skyld det er, ikke at kunne følge med og ikke at kunne opleve alt det spændende, som vennerne så intenst og øjeblikkeligt ser ud til at gøre.
 
Måske en ny form for dannelse kræver, at vi tænker noget mere over, hvad vi deler, med hvem og hvornår.
 
Fear of Missing Out er naturligvis ikke forbeholdt de unge. Der stilles krav om bestandig kommunikation og deltagelse til de fleste mennesker i vores hypermedierede samfund. Og vi skal gøre os umage med stadig at være i stand til at være til stede i nu'et
 
Links:
 

Relaterede artikler

Vi hader humblebragging - Selvpromovering med falsk beskedenhed er så udbredt på sociale medier, at det er blevet et begreb, man kan forske i. Her...
Sikker sexting for de nøgenstolte - Sexting er kommet for at blive. Rigtig mange sender vovede billeder eller pikante film til kærester og andre interessere...
Når kvartlivskrisen rammer - Var det mon dumt at læse tibetologi? Skal du drikke Breezers og tage på Night Fever, eller skal du til at notere tidspun...

Giv din stemme

26 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Netværk

Kommunikatører

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Job

Pressechef

Frist: 2. januar

Digital kommunikationskonsulent

Frist: 3. januar

Kommunikationschef

Frist: 5. januar
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

KOM18

Vær med, når hele branchen samles til årets k-konference

3. maj

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.