søren petersen
Birgitte Maria Smidt
Paul-Christian Dinesen
ingebjørg gjesvik
Robert Holm
Sander Schwartz
Signe Nørgaard Friis
Peter Ove Risbro Brix
Lone Christensen
Jesper Sobol
Janni Mandsberg
Mette Elian
Ghita Algreen Holst
Balder Olrik
Kathrine J. Spuur
Jais Christensen
Majbritt Schjade
majbrit lene.leutenberger.
Rikke Brøndum
Preben Per Vissing
Else Dokkedal
Kent Medom
Ellen Andersen
birthe chtistensen
Anne Rørbæk Olesen
Maja Hartmann
fredag d. 11. september 2009
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link

Anbefalinger (1)

Lone Knudsen Krogsbøll

Fat forretningen eller forsvind

Troels Bjørn Thorn
Emil Blauert

Troels Bjørn Thorn

Projektleder, Røde Kors

Emil Blauert

Projektleder

Meyers

Du bestemmer selv, om du fortsat vil være den, der bare pynter på de andres arbejde, eller om du vil bruge dine evner som strateg. Det er budskabet fra de to cand.comm.’er Emil Bruun Blauert og Troels Bjørn Thorn. De har fire konkrete anbefalinger, hvis du vil være forretningsstrategisk kommunikatør.

Oplever du gang på gang, at du først hentes ind, når budskaberne lige skal pyntes og gøres klar til print eller web, skal forklaringen med stor sandsynlighed findes i dine egne manglende evner til at kommunikere med din vigtigste målgruppe - din ledelse.

Du er ikke alene med dette problem. Ofte fungerer kommunikationsafdelingen som en servicefunktion og agerer primært som en funktionel disciplin, der skal løse akutte problemer, kommunikere nyheder internt og eksternt uden at bidrage til at udvikle organisationens forretningsmål. I mange organisationer er kommunikatører en servicerende stabsfunktion, der sprøjtelakerer kollegernes budskaber for at få dem til at være forståelige og se pæne ud.

Som afslutning på vores cand.comm.-uddannelse satte vi os for at undersøge problemet og finde en mulig løsning.

Tag din egen medicin

Til vores overraskelse viste det sig, at problemet - og dermed også - i høj grad ligger hos kommunikatørerne. Det er kendt blandt rådgivere, at man skal huske at tage sin egen medicin, men det er lige her, det går galt for kommunikatørerne. De glemmer at identificere og analysere deres egen vigtigste målgrupper og relationen mellem dem som afsender og modtageren. Modtageren er ledelsen, som er kommunikatørens vigtigste målgruppe.

Paradoksalt og provokerende nok er kommunikatørens problem altså et kommunikationsproblem! Et spørgsmål om målgruppeanalyse og afsender-modtager-forhold.

I kommunikationsafdelingen på KU LIFE har de taget konsekvensen af dette og lært at tale ledelsens sprog. Og resultatet er enestående - fra at være sprøjtelakører har afdelingen udviklet sig til det, vi forstår som forretningsstrategisk kommunikation, hvor fagligheden bliver brugt i forhold til at udvikle og realisere organisationens forretningsmål. At ledelsen sætter pris på kommunikationsfagligheden, kan også registreres i antallet af ansatte. Fra at være to ansatte i en informationsafdeling i 2005, er afdelingen i dag en af Danmarks største kommunikationsafdelinger med 16 fuldtidsansatte kommunikatører, 8 deltidsmedarbejdere og 25 studentermedhjælpere.

I vores undersøgelse tog vi udgangspunkt i KU LIFE for at identificere og forstå, hvordan de praktiserer kommunikation, så deres arbejdsmetode kan anvendes som best case. I vores arbejde har vi gennemført en kvalitativ caseundersøgelse bestående af både interviews, observationsstudier og et idé- og erfaringsforum. Gennem denne analyse har vi identificeret, hvordan afdelingen forstår og praktiserer kommunikation. Vi har valgt at kalde dens arbejdsform: forretningsstrategisk kommunikation.

Fire konkrete tiltag
Undersøgelsen af KU LIFE viser, at vejen til at blive og anerkendes som forretningsstrategisk kommunikatør går gennem fire konkrete tiltag:

1. Opstil de rigtige, forretningsstrategiske mål - lokalt og globalt.
Gør forretningens mål til kommunikationsafdelingens mål. Den forretningsstrategiske kommunikatør bør identificere målene dels globalt, objektivt, og dels lokalt, subjektivt. Du bør derfor konsultere formelle og skrevne strategier, men frem for alt bør du identificere og definere målene i en lokal dialog med din ledelse.

2. Organiser efter målet, ikke midlerne.
Kommunikationsafdelinger er traditionelt organiseret efter aktiviteter inden for presse, intern kommunikation, web osv. Men den forretningsstrategiske kommunikationsafdeling organiserer sig efter forretningens mål, som eksempelvis kan være at tiltrække midler eller rekruttere medarbejdere. De forskellige kommunikationsaktiviteter og medier understøtter de overordnede mål, men de strukturerer ikke organiseringen. Du bør derfor sætte mål, der har relation til forretningens mål, og forklare, hvilke medier du vil anvende og med hvilket mål.

3. Udvikl et forretningsstrategisk sprog.
I skal i kommunikationsafdelingen lære at tale ledelsernes modersmål, så I nedbryder eventuelle sproglige barrierer. Brug sproget bevidst og konsistent. Tal med og om tal. Når I argumenterer, så brug en investerings- og afkastlogik. Henvis til målinger og dokumentation. Sig ofte: forretning, strategisk, forretningsstrategisk, bundlinje, investeringer, afkast, mål, tal, målinger, målrettet, omkostningsbevidst og værdiskabende.

4. Tag teten, start dialogen, stil de rigtige spørgsmål.
I den direkte kontakt med ledelserne er en målafklarende dialog effektfuld. I denne dialog henvender kommunikatøren sig til ledelserne med to grundlæggende spørgsmål: Hvad er det vigtigste for dig? Og hvordan skal vi sammen nå til målet? Det konkrete mål med dialogen er sammen med lederen at opstille de forretningsstrategiske mål, der er vigtigst for hans eller hendes succes, og bryde dem ned til målbare mål og en handlingsplan.

Hvis du og jeres afdeling bruger energi og tid på at arbejde med udgangspunkt i de fire tiltag, så viser undersøgelsen og studiet af KU LIFE, at det er muligt at forandre sin funktion fra sprøjtelakør i en stabsfunktion til forretningsstrategisk kommunikatør i en forretningsenhed.

Generel karakteristik af forretningsstrategisk kommunikation

Alt kommunikerer:

Forretningsstrategisk kommunikation bygger grundlæggende på, at alt kommunikerer. Derfor udvides kommunikationsafdelingens funktionsområde dramatisk fra enkelte kommunikationsprodukter til alle tænkelige handlinger.

Strategisk rådgiver i forretningsenhed:

Med forretningsstrategisk kommunikation sker en udvikling af kommunikatøren fra at være producent i en stabsfunktion til at være strategisk rådgiver i en forretningsenhed.

Målbare, forretningsstrategiske mål:

I forretningsstrategisk kommunikation opstilles målbare mål, der relaterer direkte til organisations egentlige forretning og strategi. Dermed skal kommunikations- og forretningsstrategi sammensmelte. Forretningsstrategisk kommunikation skal skabe direkte værdi for forretningen og hermed begrunde sig selv uden for sig selv.

Organisering efter mål:

Forretningsstrategisk kommunikation definerer måden, kommunikation organiseres på, da det er organisationens problem og ikke kommunikationsproduktet, der strukturer kommunikationsafdelingens opbygning.

Læs mere …
Ashra, N. (2008): The Daily Lives of Communication Practitioners. Leeds University Business School. http://radicalpr.wordpress.com/abstracts/nilam-ashra/.

Blauert, E.B. & Thorn, T.B. (2009): Fra sprøjtelakør til forretningsstrategisk kommunikatør. Speciale, Roskilde Universitet. Link til specialet: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/kom-taet-paa-ledelsen-nu.

Kristensen, N.N. (2008): Selvforståelsen på kollision med virkeligheden. Magasin K nr. 3, juni.

Langer, R. (2005): Hvad er kommunikationsvidenskab? Status og fremtid for et udisciplineret diskursfællesskab. Roskilde: Dansk tidsskrift for kommunikation.
Petersen, H. (2002): Strategisk kommunikation - kvalitetsstyring og måling. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Watson Wyatt Communication ROI Study: Effective Communication: A Leading Indicator of Financial Performance - 2005/2006 Communication ROI Study.

Denne artikel er bragt i samarbejde med Dansk Journalistforbunds kommunikationsmagasin Magasin K.

Følg Kforum

Login med facebook

Folk, der anbefaler 'Fat forretningen eller forsvind'

Lone Knudsen Krogsbøll
Lone Knudsen Krogsbøll - Printer artiklen ud og hænger den på min opslagstavle! Det virker lidt lavpraktisk, når der står, hvilke ord, vi skal huske at bruge for at blive en del af forretningen. Men det gør kun artiklen endnu mere relevant og brugbar
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Kommentarer (10)

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter og understøt formålet med Kforum, som er at dele viden og erfaringer om kommunikation.

Læs Kforums takt og tone for god debatkultur her
Bodil Damkjær

Af: Bodil Damkjær / fredag 11. september 2009

Jeg syntes det er nogle spændende betragtninger. Det er klart en fordel, hvis kommunikationsafdelingen har forretningsforståelse. Jeg vil nærmest hævde, at det er et krav. Det er min opfattelse, at kommunikationsafdelingens opgaver er forskellig fra virksomhed til virksomhed. En servicefunktion er kommunikationsafdelingen født til at være uden hensyn til, hvilke opgaver der bliver løst i kommunikationsafdelingen. De fungere, som topledelsens ledelsesværktøj. Afdelingerne: Kommunikation, it, HR og kvalitetssikring er ikke en del af forretningen og som sådan tjener de ikke penge hjem til virksomheden. De bruger de penge, som virksomheden tjener.
Hvis du som kommunikationsuddannet gerne vil arbejde med forretningsudvikling på et fagligt plan. Vil jeg anbefale, at du søger over i en af de brancher, hvor kommunikation er forretningen. Pressen, KForum, Mediebureau, reklamebranchen mm. Her er du en del af forretningen og har dermed alle muligheder for at arbejde med forretningsudvikling.
Karriererådgiver og outplacement konsulent

Af: Bodil Damkjær / fredag 11. september 2009

Det er ordet forretningsudvikling, vi forstår forskelligt. Jeg er helt enig med dig i dine betragtninger. Det du taler om er forretnings forståelse ikke forretningsudvikling, det er noget andet.
Karriererådgiver og outplacment konsulent

Af: Bodil damkjær / fredag 11. september 2009

Nej, det er netop problemet. I blander de faglige begreber sammen.

Hvis I vil opnå faglig respekt, som jeg ser, som et af budskaberne i debatoplæget, så begynder respekten med at I bruger de faglige begreber rigtigt.

Fortsat god debat.............
Terkel Kunding

Af: Terkel Kunding / søndag 13. september 2009

@Bodil

Forretningsforståelse vs. forretningsudvikling.....kan ikke se, at de to kan skilles ad og det sidste kan ihvertfald ikke kun forbeholdes de kommunikatører, der sælger deres kommunikative ydelser, som du slår fast.

I mit arbejde i et boligselskab er kommunikationsafdelingen med til at lave forretningsudvikling - ellers har vi ikke en eksistensberettigelse. Det kan godt være at forretningen er udlejning af boliger, men en del af det er da så sandelig også kommunikationen omkring boliger (ordentligt website der præsenterer boligerne, beboermagasin der kan fastholde kunder, pressehåndtering som understøtter koncernens brand osv.).

Forretningsudvikling bliver blot en mere kompleks størrelse, men kommunikationen er stadig integreret i forretningen.

Så det kan godt være vi er en stabsfunktion til koncernens ledelse, men jeg vil vove den påstand, at de 4 ansatte vi er i min afdeling, i det store billede tjener de penge hjem (mange gange), som vores lønninger udgør af virksomhedens samlede indtjening.

Mvh.
Terkel Kunding
Kommunikationskonsulent, Lejerbo
Bodil Damkjær

Af: Bodil Damkjær / tirsdag 15. september 2009

@Terkel. Kan du give eksempler på hvilke forretningsudviklingsprojekter du har været involveret i?

Jeg er meget enig i, at en stilling som den du har, kræver både forretningsforståelse og politisk tæft. God kommunikation i et ejendomsselskab har positive indflydelse på omkostningerne.
Karriererådgiver og outplacement konsulent
Terkel Kunding

Af: Terkel Kunding / tirsdag 15. september 2009

Hej Bodil. Meget gerne.

Lige pt er jeg fx projektleder på et forretningsprojekt, der handler om at udvikle forretningen, så kundernes behov i endnu højere grad sættes i centrum. Det har fx indflydelse på måden vi tænker udlejning og kundeforløb.

Grunden til at jeg som kommunikationskonsulent er projektleder på det, er fordi det er startet som et webprojekt men har spredt sig og påvirket andre forretningsområder fx udlejning. På den vis kan man sige, at kommunikationen har været driver på, at udvikle forretningen i Lejerbo.

Det stiller selvfølgelig store krav til, at man har forretningsforståelse (som du skriver), så man ikke selv blot ser det som kommunikation isoleret men som en del af en sammenhæng. Det har fx især betydning ift hvilke interessenter du inddrager i processen.

Jeg mener det er en gammeldags tankegang at betragte kommunikation som en isoleret del af forretningen, der lever sit eget lille liv og ikke er med til at påvirke og udvikle den samlede forretningsportefølje.
Bodil Damkjær

Af: Bodil Damkjær / tirsdag 15. september 2009

@Terkel Du kan have ret i din betragtning, men jeg er ikke overbevist.
Set gennem karriererådgiverens briller giver det bedre mening at antage, at du er på vej mod en karriere, som leder på topniveau. Du er uddannet cand. scient. pol. som ikke er en traditionel kommunikationsuddannelse. Din tilgang til stillingen, som kommunikationskonsulent er anderledes.
Karriererådgiver og outplacement konsulent
Troels Bjørn Thorn

Af: Troels Bjørn Thorn / onsdag 16. september 2009

Det er alt sammen interessante betragtninger.

@ Bodil og Terkel: Jf. artiklen - og i særdeleshed specialet - må jeg tilslutte mig Terkels fremstilling af, hvad man kan forvente af en (forretningstrategisk) kommunikationskonsulent.

En passage i vores speciale er relevant i den sammenhæng:

"Det er væsentligt at bemærke, at det ikke er enten-eller men et både-og, når det gælder arbejdet med kommunikation: Ikke al kommunikation behøver at være forretningsstrategisk. Der er i høj grad stadig brug for fagligt velklædte producenter af kommunikationsprodukter. Kommunikatører der kan deres håndværk. Kommunikatører der kan skrive, sætte komma og producere en flyer. Vores pointe er blot, at der også er brug for forretningsstrategiske kommunikatører. Typer der får forretnings- og kommunikationsstrategi til at smelte sammen, opstiller målbare mål, organiserer kommunikation efter problemer og positionerer kommunikationsfunktionen som værdiskabende for forretningen. Og et mix af de to typer vil selvfølgelig være ideelt."

Specialet findes i øvrigt her: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/kom-taet-paa-ledelsen-nu
Bodil Damkjær

Af: Bodil Damkjær / onsdag 16. september 2009

@ Troels Spændende betragtninger! Men I er og bliver topledelsens værktøj. Uanset om I skal kommunikere internt eller eksternt. Med den rette faglige baggrund eller erhvervserfaring kan I som Terkel blive involveret og fremme jeres karriere.
Karriererådgiver og outplacement konsulent
Troels Bjørn Thorn

Af: Troels Bjørn Thorn / fredag 18. september 2009

@ Michael. Ja, vi mener i allerhøjeste grad, at dette indspark også kan bruges i offentlige eller politiske organisationer. Dynamikkerne er måske, som du hentyder til, en smule anderledes end i private organisationer, men i sidste ende er det den samme udfordring kommunikatøren møder her: Er vi vores egen løn værd? Hvordan bidrager vi direkte til at indfri organisationens mål?

Men selvfølgelig skal man tilpasse sin praksis som forretningsstrategisk kommunikatør til den enkelte organisation. Dette er også en af de vigtige konklusioner fra undersøgelsen. Eksempelvis behøves ikke alle mål at knytte sig til profit.
Hvis du vil deltage i debatten skal du have en profil. Du kan oprette en profil på kforum her. Det tager få minutter.
Login med facebook