Farvel til forbrugeren

- sig goddag til brugeren. Design af hverdagens brugsting står overfor en nyorientering. Brugerorienteret design breder sig med lynets hast i Danmark. Det gode demokratiske budskab er, at i fremtiden skal brugerne med fra begyndelsen, hvis de skal overtales til at købe produktet til sidst. På den måde bliver design processen en kollektiv dialog, hvor slutbrugeren er medskaber frem for kun modtager. Brugerorienteret design er for designere hvad Open Source princippet er for IT-nørden. En ny idé om design, der stiller krav om at tage udgangspunkt i brugernes problemer før man kender løsningerne. En enkelt, men god måde at få overraskende og nytænkende løsninger. Født af de gode erfaringer bag geniale opfindelser som musen, Macintosh computeren og den håndholdte Palm computer. Brug brugerne, hvis de skal bruge dig er moralen. Kforum har mødt Irene Lønne, der tilhører Danmarks første generation af designforskere.









Den berømte indkøbsvogn fra IDEO, der blev designet på 24 timer i et tv-show med demokratisk inddragelse af supermarked kunderne. Se klippet her.

 

Open Source for designere Har design ikke altid været fokuseret på brugeren? Jo, men brugerorienteret design (BOD) går skridtet videre og forsøger at kortlægge de behov, du ikke ved, du har. Kvalitative interviews , dokumentarfotografi og social analyse er nogle af nøgleordene for den brugerorienterede designers arbejde. Der behøver ikke være nogen idé om det færdige produkt før processen kan gå i gang, men blot opdagelsen af et problem uden en løsning. Man taler om en nyorientering - det udvidede designbegreb: I et brugerorienteret perspektiv forstås design nemlig som en problemløsningsproces, der munder ud i konstruktionen af en løsning, der både kan være af fysisk, konceptuel og/eller relationel art. Der behøver kort sagt ikke være noget produkt, vi kan se. Fra rollen som en slags stylistkunstner bliver designeren mere en analytisk medspiller sammen med klient og bruger. Men brugerorienteret design skal ses i forhold til hele kompleksiteten i samarbejdet mellem klient, kunde, virksomhed etc - et supplement, der kan gå hen og blive rigtig vigtigt på et globalt marked. Det er især i de senere år i USA, at et brugercentreret designperspektiv har vundet indpas. Generelt har designbranchen her været nødt til at udvikle sig i en retning, hvor markedsmekanismer, videnskabelighed og brugernes succeskriterier er essentielle for designprocessen. Pionerer indenfor denne trend er bl.a. Apple, der i 1983 fik et gennembrud med Macintosh og introduktion af det grafiske interface før nogle overhovedet kunne forestille sig en elektroniske skraldespand. Ti år senere lancerede en tidligere finsk gummistøvlefabrikant verdens første, digitale mobiltelefon før nogen mente det var nødvendigt. Historier, som fortæller, at der er penge at tjene på en seriøs satsning på brugerne.

 

Den demokratiske indkøbsvogn I 1999 brød det nye firma IDEO lydmuren med et show i ABCs program Nightline, hvor de designede en indkøbsvogn på 24 timer. I stedet for at sætte et par designere på opgaven, satte de psykologer, ergonomer og andre specialister til at observere kunderne i supermarkedet. Resultatet blev nye erkendelser om kundernes angst og længsler, samt en meget omtalt indkøbsvogn. Og brugerorienteret design var relanceret med stor succes. Se linket ovenfor En af de designere herhjemme, der kender lidt til BOD er Irene Lønne, arkitekt og PhD-stipendiat på Kunstakademiets Arkitektskole. Designforskning startede i 80'erne i USA og er helt nyt i dansk sammenhæng. Det er i dette nyudklækkede netværk, Irene Lønne arbejder med et forskningsprojekt om designs strategiske potentiale. Vi mødte hende til en samtale om dansk design og dets omverden.

 

Hvad handler dit projekt om? Design er en vigtig del af vores tilværelse og i dag mere end nogensinde. I mit tidligere job som designchef i Banestyrelsen oplevede jeg, hvor svært det er at få designbeslutninger taget på direktionsgangen. Folk opfatter ofte designeren som en dyr ekstraomkostning og slags stylist, der bliver lukket ind i processen til sidst for at gøre produktet lækkert. Men designerens kompetencer er mere brede: Proces og helhed er begreber der er fagspecifikke for designerne. Hvis de udnyttes rigtigt, kan det skabe bedre produkter og en væsentlig værditilvækst for virksomheden. Jeg arbejder med design på tre skalaer: identiteten eller brandingens skala, produktskalaen og den store skala, hvor bygninger og planlægning hører hjemme. Alle virksomheder har et designproblem på en eller flere skalaer. Det er en vigtig erkendelse.

 

De uudtalte problemer som pointe Jeg prøver i mit projekt at belyse, hvordan design kan integreres på et strategisk niveau i virksomheder og her spiller brugerorienterede designmetoder også en rolle. Designere og arkitekter er traditionel trænede i at arbejde løsningsorienteret ud fra de forskellige problemstillinger der indgår i en designopgave. Når der fokuseres på løsning af brugerens uudtalte problemer skabes der både bedre designløsninger og åbnes mulighed for innovation og nytænkning, potentielt til gavn for både brugere, designere og virksomheder.

 

Hvor langt er man med designforskning herhjemme? Der er netop etableret et center for designforskning, som jeg er tilknyttet. Der har I lang tid været initiativer omkring at design skulle op på niveau med de højere uddannelser og bedrive forskning. Der er fra politisk side stor opmærksomhed omkring dansk design, både fra den tidligere og nuværende regering. Etableringen af centret skal styrke designforskningen på de to arkitektskoler og de to designskoler. Centret planlægger for øjeblikket en åbningskonference til september med arbejdstitlen: Designpraksis i forandring.

 

Men hvad er det nye? er BOD ikke bare en god gammeldags markedsanalyse? Når man laver markedsanalyse, spørger man f. eks i fokusgrupper om deres holdninger, men mennesker siger jo ofte noget andet end de gør i virkeligheden. BOD er derimod en metode der går efter noget andet information end man ellers ville få gennem en fokusgruppe. For i BOD er målet at registrere, hvad folk gør. Man sætter sig ind i brugeren og prøver at trænge gennem til de mere grundlæggende problemer. Designprocessen bliver på den måde mere åben og inddrager brugeranalyserne direkte i designløsningerne. BOD er derfor langt fra en klassisk markedsanalyse. BOD er inspireret af andre discipliner som antropologi, etnologi og socialvidenskab. Man går ud og undersøger,hvordan folk oplever den sammenhæng, de indgår i, men altid ud fra et produktsynspunkt. Illinois Institute of Technology (IIT) var nogle af pionererne med forskningen i design og etablerede den første PhD indenfor feltet i 1994. De fokuserer meget på processen og tager den indledende research alvorligt sammen med de mennesker som skal bruge produktet efterfølgende.

 

Historien om de mobile vandtanke Jeg kender f.eks. et studieprojekt hvor to studerende fra IIT, tog udgangspunkt i et gigantisk slumkvarter i en indisk by. Uden idé om det endelige produkt analyserede de problemer og løsninger ud fra demografi, etnologiske interviews, dokumentar fotos og en social analyse. De nåede blandt andet frem til et projekt med mobile vandtanke, der bragte folk i arbejde, sundheden op og øget livskvalitet. En designløsning skabt med de mennesker, som skulle leve af det livsvigtige vand. Dette projekt er beskrevet i dybden på følgende adresse: www.id.iit.edu/profile/gallery/urban_opportunity

Designet på en mobil vanddunk til slumkvartere.



 

 

 

IT-branchen må være pionerer indenfor BOD? IT-branchen var jo nogen af de første til at bruge kognitionspsykologer i deres design, og eksempelvis Apple har i mange år arbejdet sammen med kognitionsforskeren Don Norman. Norman er kompagnon med usabilityguruen Jakob Nielsen og de repræsenterer på en måde de to skarpe hjørner i BOD i IT-branchen, nemlig brugergrænsefladen og informationsarkitekturen. Norman er også med i bestyrelsen for IIT. Og så er udviklingen mod BOD i øvrigt synliggjort af virksomheder som det amerikanske IDEO, der er kendt for at være ekstremt innovative. De udviklede for eksempel Palm-konceptet. De identificerede håndfladens størrelse som det absolutte succeskriterium og gættede rigtigt efter en intens researchfase. De har også indrettet nogle tekniske løsninger til Pradas butik i New York. Bl.a. udviklede de et meget omtalt spejl til prøverummene. For en kunde i en Prada butik er viden om, hvordan tøjet ser ud en vigtig information. IDEO designede til formålet et spejl med et usynligt kamera i. Når man drejer sig rundt foran det, afspiller det bevægelsen forsinket, som en magisk slowmotion. Det er BOD når det er mest eksklusivt.









Pradas Flagship Store i SoHo, med IDEOS magiske spejl.

 

Hvad er fremtiden? Man kan jo have det ideal, at vi får forbedret vores omverden. At vi får bedre redskaber og omgivelser, bedre arbejde og mere gennemtænkte rutiner. Mange siger jo om designere og arkitekter, at de propper folk i nogle kasser, men det kunne være en vision at det snarere ville frigøre folk. En ny undersøgelse har påvist, at der ikke findes nogen, der ikke har problemer med de produkter, de omgiver sig med. For eksempel var der en konference om emballage, hvor det blev belyst, at mange mennesker hvert år kommer til skade ved noget så dagligdags som at åbne produkter. Her og mange andre steder er der et kæmpe behov for BOD. Fremtiden er derfor at BOD bliver en naturlig del af alle design processer.

 

Er det ikke den gamle skandinaviske vision om igen - at designe et bedre liv for den store middelklasse? Design er - uanset hvem vi er og om vi kan lide det eller ej - en stor del af vores liv. Når vi skal købe en billet til metroen, starte vaskemaskinen, TVet eller gøre daglige indkøb konfronteres vi med designløsninger. gode og dårlige. Vores virkelighed er blevet ufatteligt kompleks siden design for alvor kom på banen i 50érne. Det globale samfund gør det absolut nødvendigt for os at navigere i ukendt terræn også som designere. Og her kommer de brugeorienterede redskaber til nytte. Det berømte danske design har blomstret i en velfærdskultur hvor samfundet var relativt homogent og hvor virksomhedsledere har fungeret som en integreret del af denne kultur. Den moderne periode, før globaliseringen gjorde sig gældende, hvor det gode design nærmest var en national forpligtelse. Det er den til dels stadig, men det er ikke en fordel i den globale konkurrence. selv om Arne Jakobsen stadig er et godt brand i udlandet, så må dansk design til at lære at arbejde brugerorienteret på ny.

 

Her er nogle af centrene i dansk designforskning: Kunstakademiets Arkitektskole, Afdeling for arkitektur, design og industriel form. (Afd. 11). Afdelingens genstandsfelt er objekter, der definerer, møblerer og kompletterer det arkitektoniske rum. Arkitekturens skalafelt udfoldes fra den særlige kompetence at kunne arbejde innovativt i fuldt mål ud fra teknologiske og perceptoriske parametre. Afdelingen har som fælles referenceramme en overordnet strukturel synsvinkel, der sammenbinder området på tværs af traditionelle genstandsfelter. Der fokuseres gennem denne optik på systemet, konteksten og helheden frem for det enkelte objekt. Afdelingen varetager særlige kompetencer inden for: Industriel produktion, industriel grafik, tværfaglige samarbejder, designteori og systemets tektonik.

 

Center for Designforskning Centret er etableret som et samarbejde mellem Arkitektskolen i Århus, Danmarks Designskole, Designskolen Kolding og Kunstakademiets Arkitektskole og indgår som et element i en aftale mellem kulturministeriet og skolerne. Teknisk og administrativt holder centret til i Kunstakademiets Arkitektskoles lokaler på Holmen i København.

 

links: Læs Businessweeks fremragende portræt af Ideo i pdf her

 

Bøger: Tom Kelley with Jonathan Littman. The Art of Innovation Lessons in Creativity from IDEO, America's Leading Design Firm læs mere her: http://theartofinnovation.com/
John Heskett: Toothpicks and logos. En nyklassiker om relationen mellem mennesker og brugsting set fra brugerens synspunkt.
Donald Norman: The design of everyday things. Normans hovedværk om brugerorienteret design.

 

 

 

Sites: http://www.id.iit.edu/welcome.html http://www.id.iit.edu/welcome.html - designinstituttet på Illinois Institute of Technology og en af de førende forskningsenheder indenfor Human Centered Design. http://www.jnd.org/ mød Don Norman, en af dem der samler trådene I amerikansk brugercentreret design. http://www.ideo.com/ en samling surfere, der opbyggede den mest feterede designvirksomhed indenfor brugercentrering. Palm Pilot og opfindelsen af den ergonomiske mus for Apple er blandt resultaterne. Læs Businessweeks fremragende portræt af Ideo i pdf her Her kan du læse Erhvervsministeriets redegørelse om brugercentret design skrevet af en projektleder fra kontrapunkt i pdf her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job