Like Love Haha

Facebook indfører nu emojis i relation til statusopdateringer. I mange år har brugerne efterlyst en ”synes ikke godt om”-knap, men i stedet får vi seks emojis som supplement til liket. Men hvorfor gør Facebook som de gør, og hvilke konsekvenser har deres valg?
Facebook ruster op i kampen om brugernes opmærksomhed ved at indføre emojis. Der kan dårligt herske tvivl om, at Facebook tager dette skridt af strategiske og økonomiske årsager. Reactions, som Facebook kalder de seks nye emojis, giver nemlig rigere information om brugernes reaktioner på opslag, end det gamle like giver. Med de nye reactions kan selskabet således endnu bedre via deres algoritmer give brugerne det Facebook, de synes godt om.
 
Facebook har lanceret nye humørikoner, der nuancerer den gamle like-knap. Kilde: expressnews.
 
Reactions giver imidlertid ikke bare selskabet bedre muligheder for at holde fast i brugerne, men også for bedre at kunne målrette reklame til dem. Hertil bygger Facebooks nye træk også bro til de unge, der i disse år siver til medier som Snapchat, hvor de i vid udstrækning netop anvender emojis i deres kommunikation.
 
Like + emojis = de nye reactions knapper

Når dette er sagt, må det også siges, at dét kun at kunne like en statusopdatering, kommunikativt set er temmelig lamt og indimellem direkte ambivalent. Således anvender mange liket til blot at markere, at et opslag er set og ikke til at give nogen smagsdom (om end Facebook temmelig nemt ud fra vores likes, kan lave en skræmmende klar analyse af hvem vi er, og hvad vores præferencer består i). 
 
 
Det gamle like
Facebook har med liket givet deres brugere en mulighed for, uden at kommentere, at angive, at de har set en andens opslag. Liket har været smart, da det har givet muligheden for en ”jeg har intet på hjerte, men fedt at du har skrevet eller lagt noget ud”-meddelelse. Ikke mindst har det været smart at tilkendegivelsen har været positivt ladet: jeg ”synes godt om” det du har lagt ud.
 
 
Likeknappen har bevirket, at Facebook kommunikationen har været omgærdet med en opbyggelig feel good-atmosfære, der bærer sin del af æren for Facebooks kæmpe succes. Liket har også været smart af økonomiske årsager, da det konstant giver Facebook mulighed for at følge med i, hvad vi interessere os for.
 
Den gamle like-knap har været et passivt værktøj til at synes godt om opslag. 
 
På den anden side har mange, fra liket blev indført i februar 2009, haft et underligt ambivalent forhold til, eksempelvis kun at kunne vise opbakning til sin syge mosters sygdom eller miljøets ødelæggelse ved at like. Således har selskabet været under konstant pres for at indføre en ”kan ikke lide”-knap. Denne mulighed har Mark Zuckerberg dog vedvarende afvist med den begrundelse, at det ville virke for negativt og ville kunne føre til mobning.
 
Mark Zuckerberg har vedvarende afvist en dislike-knap med begrundelsen, at det kunne føre til mobning. Kilde: ew.com
 
De nye emojis – hvad sker der?
Det som Facebook nu afprøver i Irland og Spanien, som er de to Facebook-nationer med færrest internationale relationer, er seks emojis under navnet reactions. Liket får selskab af en Love-emoji, der ligesom liket kan udtrykke, at man synes godt om noget. Dette uden at medkommunikere de gamle mere autistiske eller neutrale indarbejdede medbetydninger som ”dette har jeg set”. Love giver hertil også muligheden for at udtrykke kærlighed og vel endog noget mere seksuelt og erotisk. Med haha kan man udtrykke, at man griner af noget, hvad enten det er ægte følt eller ironisk. Yay kan udtrykke, at man er svært tilfreds eller glad for noget. Wow-emojien kan udtrykke forbavselse, mens sad-emojien kan vise kedafdethed og medfølelse med andres genvordigheder. Til sidst er der angry, hvormed man kan udtrykke vrede. 
 
Hvordan disse emojis imidlertid vil blive brugt, vil dog komme an på netop brugen af dem – om Facebook-folket overhovedet vil tage dem til sig. Kommunikationssociologisk vil det altid være op til det sociale selv, hvilke kondenseringer eller aktualiseringer der vil tage form i mediers potentialitet. Måske vil de nye emojis glide ind i internetsproget som LOL, OMG og BFF, hvilket helt sikkert er, hvad Facebook håber og regner med.
 
Facebook håber, at de nye emojis erstatter internetslang som LOL og OMG. 
 
Overvejende positivt eller endog fattigt?
Men hvilken potentialitet er det nu, Facebook stiller sine brugere i udsigt? Love, haha, yay og selv wow er – hvis de anvendes som pålydende (og ikke ironisk) – alle positive og vil kunne medvirke til fortsættelsen af den gode stemning på det sociale medie. Læg også mærke til rækkefølgen, der igen begynder med like og love: de positive følelses tilkendegivelses muligheder står først.

Først herefter kommer sad som jo også lægger op til noget positivt, nemlig medfølelse og deltagelse, og på denne måde faktisk kan medvirke til at vende meddelelsen af dårlige nyheder til noget godt, nemlig til at andre kan vise deres generøse deltagelse. Først til sidst kommer jokeren; emojien angry. Selv denne kan, da den er udformet ret harmløst, bruges til at vise deltagelse, ved at udtrykke harme over hvad andre må gå i gennem, eller hvad vi alle bliver udsat for fra politisk hold mv.

Som sagt, er det ikke til at vide, hvordan de nye udtryksmuligheder vil blive taget i brug og hvilke sociale betydninger brugen af dem vil komme til at tilskrive emojiene semantisk set. Socialpsykologisk set er der dog ingen tvivl om, at Facebook har haft gang i de bedste eksperter inden for positiv psykologi, der kan opdrives. De har medvirket til at udforme og sammensætte de nye emojis, så brugerne får så få dårlige oplevelser på Facebook som muligt. Men hvor er de emojis, der udtrykker afsky, jalousi og angst?
 
Følelser og ansigtsudtryk
Indenfor psykologien taler man om en række universelle grundfølelser, der kan aflæses af alle på tværs af kulturer. Nok er der ikke konsensus, men spliden består mest i teknikaliteter og metodologiske diskussioner. Én skole mener, at der er 10 grundfølelser: interesse, glæde, irritation/vrede, tristhed, angst, misundelse/jalousi, skam, skyld, hengivenhed og afsky/foragt, mens en anden skole mener, der kun er fire grundfølelser: glæde, sorg, vrede og seksualitet, og taler ellers om blandede følelser.
 
Den indflydelsesrige amerikanske psykolog Paul Ekman, der har været en pioner indenfor området, kom frem til, at vi kan lave 10.000 forskellige ansigtsudtryk, og at de 3.000 er relevante i forhold til følelser.
 
Vigtigt i vores sammenhæng er imidlertid, at han udførte studier på tværs af kulturer og kom frem til, at vi kan genkende en række universelle følelser på andres ansigtsudtryk. Allerede Darwin mente, at vi evolutionært har udviklet en række følelseskommunikerende ansigtsudtryk, og Ekman kom med sin forskning i 1950'erne frem til, at vi med sikkerhed på tværs af kulturer kan genkende seks udtryk: vrede, afsky, frygt, glæde, sorg og overraskelse. I dette lys afslører Facebooks nye emojis sig som en fattig forsamling.
 
Big in Japan
Emojis er piktogrammer, og kommer af japansk for billede (e) og tegn (moji). På japansk taler man også om 'kaomoji' – ansigt (kao) og tegn (moji). De var oprindeligt på linje med vores emotikoner – typografiske typer tilgængelige i digital kommunikation sammensat til netop piktogrammer. Hvor emotikonerne ligger ned som vores smiley :-) står emojis op {^_^}. Og som med emotikoner er der hundrede, om ikke tusinder, af dem. Begge opstod i 1980'erne.
 
Emotikoner er karakteriseret ved at være sammensat af tegn, der ligger ned, hvor emojis står op.
 
Brugen af typografiske typer til at tegne med går tilbage til 1898, hvor de første eksempler på skrivemaskine-kunst kom frem og er senere blevet velkendt indenfor de digitale medier, hvor alt, selv 3-dimentionelle figurer, lader sig tegne med de typer, der ellers er ment som tegn til at danne sprog i.
 
I modsætning til de oprindelige emojis, der således var dannet af tegn man selv satte sammen, blev pixel emojien opfundet i Japan i 1999 til brug i unges mobilkommunikation. I SMS og chat-kommunikation kan man vælge mellem hundrede af forskellige emojis og i denne sammenhæng kommer registret, som Facebook nu stiller til rådighed i forbindelse med status-opdateringer, igen til at tage sig fattigt ud.
 
Pixel-emojien blev opfundet i Japan i 1999 til brug i unges mobilkommunikation. 
 
Hvad får Facebook ud af det?
Efterhånden som man graver sig ned i lanceringen af Facebook-emojierne, kommer de valgmuligheder vi får stillet til rådighed til ikke bare at se fattige ud (man kunne have valgt seks svarende til de universelle forskelige signifikante grundfølelser), men også manipulerende (i SMS-kommunikation kan man vælge mellem mange flere). Det styrker indtrykket af, at Facebook i vanlig stil tænker kommercielt, og at de i lige så vanlig stil nok har fat i den lange ende, da de vil få deres brugere til at få en bedre oplevelse på Facebook og samtidig selv tjene flere penge.
 
Facebook giver os altså ikke mulighed for at vise afsky, angst, misundelse skam eller skyld – ikke engang for at sige ”synes ikke godt om”. Nuvel der er plads til lidt tam vrede og dertil medfølelse i form af sad-emojien, er der kun positive tilkendegivelser. Hvad er det så selskabet får ud af dette design?
  1. De gør alt for at opretholde den gode stemning og den gode oplevelse på Facebook ved overvejende at have positive emojis.
  2. De gør mediet mere interessant, tidssvarende og imødekommer den ambivalens, der lå i kun at have et like at gøre godt med.
  3. Ved at åbne for brugen af emojis håber de vedvarende at kunne holde fast i og tiltrække nye unge, der er vant til at anvende emojis i deres SMS- og chat-kommunikation og opgraderer herved også konkurrenceprofilen overfor andre sociale medier.
  4. De nye emojis giver selskabet bedre mulighed for at indhøste big data, om hvad der virker, så de ud fra den viden endnu bedre kan indstille deres algoritmer til at give os en bedre tid på Facebook, så vi er der i endnu længere tid.
  5. Hertil giver det også bedre indsigt i, hvad den enkelte kan lide og måske har brug for eller er vred over. Hvis man eksempelvis skriver, at man er vred over, at ens køleskab er gået i stykker, kan man straks få reklamer for nye køleskabe.
  6. Faktisk kan de, hvis de nye former for tilkendegivelser vinder indpas, lave meget nuancerede psykologiske profiler over os, da de vil kunne se den præcise sammenhæng, mellem hvilke følelser vi udtrykker i hvilke situationer og holde denne information op mod, om vi bliver hængende eller skifter kanal. Dog må de have vurderet ikke at kunne trække den længere over mod de negative følelser end til angry for at afvægte i forhold til feel good-stemningen, der er et andet vigtigt parameter til at holde os på mediet.
Flere tilkendegivelsesmuligheder giver, holdt op mod liket, Facebook helt nye muligheder for at registrere mere om os og bruge denne viden kommercielt. Ikke mindst ved at kunne give mere nuancerede informationer til deres tredjepartselskaber og annoncører. Som jeg tidligere har været inden på, har Facebook indbygget sine kommercielle interesser i deres kommunikative infrastruktur med den virkning, at brugerne bringes i situationer med social ambivalens.
 
Så længe vores opdateringer kommer til et ukendt antal af vores Facebook-venner, vil vi kommunikativt stå i en uafklaret og ambivalent situation. Facebooks nye tiltag flagrer med at give os mulighed for at kunne udtrykke os følelsesmæssigt, men giver os objektivt set kun mulighed for det i meget begrænset omfang. Måske vil det virke frustrerende at eneste mulighed for at udtrykke negative følelser, er den alligevel ikke så vrede angry?
 
Hertil øges uigennemskueligheden eller niveauet af manipulation endnu en gang med hensyn til hvilke statusopdateringer, Facebook vælger at vise os i vores News Feed. Dette sker fyldest, når Facebooks algoritmer begynder at please os ud fra vores følelsesmæssige tilkendegivelser ("nåh Jesper er lidt aggressiv i aften, han skal nok have nogle heavy-videoer").
 
Som jeg før har været inde på er det ikke specielt godt for sammenhængskraften i vores samfund, når et medie som Facebook segmenterer os ind i isolerede grupper, hvor vi alle mener og kan lide det samme. Og den tendens vil forstærkes, når Facebook snart præcist ud fra vores følelsestilkendegivelser kan rubricere os i forskellige segmenter efter vores overbevisninger, smag og behag. Dette vil også endnu en gang betyde, at de venner vi ser opdateringer fra igen vil indskrænkes.
 
Filterboble-tendensen vil blive forstærket med Facebooks nye emojis. 
 
Feel-good strategi
Så er der jokeren angry. Vi ved ikke, hvad konsekvenserne af denne mulighed for at tilkendegive følelser bliver. Måske vil mange af os fuldstændig undgå at bruge den, for ikke at kunne ses som personer med kontroversielle meninger. Måske vil brugen af angry udstille den, der gør brug af den ,som en der har dårlig begavelse eller dannelse.
 
Måske vil angry øge den i forvejen tiltagende segmentering af samfundet, der igen vil øge den manglende forståelse mellem forskellige grupper (man vil straks unfriende dem, der møder én med vrede). Måske vil angry kunne virke som ”synes ikke godt om”, eller måske vil den kunne bruges som mobberedskab? Og hvad vil virksomhederne ikke mene om denne permanente risiko for at blive mødt med vrede? Krisekommunikationskonsulenterne får sikkert endnu mere at arbejde med fremover. Vi og Facebook får se.
 
Kommunikationssociologisk skete der med udbredelsen af skriften i det antikke Grækenland en differentiering mellem interaktion og den kommunikation, der blev skrevet ned. Differentieringen betød en styrkelse af sagsdimensionen og en svækkelse af socialdimensionen.
 
Sagsdimensionen styrkedes blandt andet ved afkoblingen af de hensyn, der måtte tages under interaktionen deltagerne imellem, så man bedre kunne gå til sagen. Med de digitale medier begyndte vi at interagere i skriftmediet, hvorfor behovet for at meddele kropslige reaktioner på de informationer der udveksledes måtte have udtryk.
 
Dette skete allerede i de første sociale medier såsom Usenet Newsgroups (der kan dateres tilbage til 1979) hvor smilyen blandt fra 1982 kom i brug for at understrege at noget ellers let misforståeligt, faktisk var venligt ment. At Facebook nu i kommunikationen omkring news feed inkluderer emojis viser endnu engang, at Facebook er de suverænt førende inden for området af sociale medier (de ejer også Instagram og Whatsapp).
 
Facebooks historie er mere end opkøb, en lang række af indoptagelser af konkurrenters bedste features og funktioner, som da de for eksempel tog 'Places' ind, kort tid efter at Foursquare viste, at de kunne bygge et populært socialt medie op omkring lokationsteknologi.
 
Det er en kommunikativ fordel, at man nu mere nuanceret kan kommunikere følelsesmæssige reaktioner på andres opslag. Facebook har deres egen kommercielle agenda med hemmelig anvendelse af vores meddelte reaktioner til maksimering af deres profit. Det må vi som individer leve med, hvis vi vil være med i den efterhånden store del af det sociale, der kommunikeres indenfor Facebooks grænser.
 
Kort sagt ser strategien ud til at være mere feel-good, revitalisering, fastholdelse af unge og produktion af flere data med flere nuancer.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job