På Facebook er det langt hen ad vejen brugerne selv, der skaber virkeligheden og reglerne. Spørgsmålet er, om brugerne kan administrere den frihed. Der er noget, der tyder på, at det ikke er tilfældet. Eksempelvis er der oprettet en gruppe, der hedder KILL Anders Fogh, og i gruppen Vi kræver en højere straf for seksuelle overgreb på børn!! er der i flere tilfælde lagt billeder op af navngivne danske mænd, der angives at være pædofile. Grundet sit afsæt i USA og på internettet befinder Facebook sig i et juridisk og kommunikativt ingenmandsland, der tydeligvis ansporer til at udvide grænserne for, hvad der normalt er tilladeligt i det offentlige rum.
Facebook som identifikationsskaber
Facebook er en identifikationsskaber og blandt andet kaldet et ”
holdningsmedie”. Med sin baggrund i universitetsmiljøet handlede Facebook netop oprindelig om at kunne identificere sine medstuderende. Det startede i USA, og det bruges i dag i store dele af verden til at opretholde og skabe netværk.
Holdningerne og det identifikationsskabende hænger sammen. Gennem Facebook bliver vi medlem af grupper som
Giv www.df.dk til Dansk Flygtningehjælp og
Du ved du stammer fra Hadsten, når, fans af
IPOD,
Barack Obama eller
Mikael Simpson, og derigennem fortæller vi vores omverden om vores holdninger, værdier, musiksmag etc. - og dermed hvem vi er. Eller i det mindste hvem vi ønsker at blive opfattet som.
Også danske grupper får stor opbakning på Facebook. Det gælder blandt andet for
Folk der går med kniv er idioter, der p.t. har 94.890 medlemmer. Det er næsten hver syvende danske Facebook-bruger – og yderligere næsten 2 % af danskerne. Andre eksempler er
50.000 imod DR Licens!, der har rundet 54.616 lidende sjæle og
Vi kræver en højere straf for seksuelle overgreb på børn!!, der p.t. har 44.096 medlemmer.
Men fra at have organiseret os i velmenende (og oftest absolut uskadelige) grupper som Folk der går med kniv er idioter, er der nu kommet andre boller på suppen. Nu fyger det rundt med opfordringer til at aflive pædofile og Anders Fogh (sikkert i en sarkastisk tone – men yderst lidt morsomt alligevel). Det er vist på tide at træde varsomt, når man støtter op om en sag, så man ikke pludselig slås i hartkorn med mere rabiate holdninger. For der er åbenbart ikke langt til, at pøbelvældet pibler frem …
Facebook i et juridisk og kommunikativt limboGrunden til, at det er blevet sådan, er først og fremmest, at på internettet kan enhver efterhånden finde ud af at lægge billeder eller video op, oprette sin egen blog, diverse profiler, wikier eller lignende. Internettet benyttes som et talerør for dette og hint af alle mulige mennesker. Og internettet giver mulighed for at nå et enormt stort publikum.
Rent juridisk er det muligt, fordi Facebook er det vilde vesten. Facebook angiver selv, at
brugerne skal overholde de nationale love – men da Facebook er hosted i USA, befinder det sig reelt i et juridisk ingenmandsland. Det har den konsekvens, at der normalt skal en direkte anmeldelse til at få Datatilsynet til at tage affære. Desuden har Datatilsynet nok flere ting at tage sig til end blot at sidde og overvåge de danske aktiviteter på Facebook. Der er ikke nogen amerikansk jurisdiktion, der tager affære for os. Dermed er det op til Zuckerberg og hans kolleger. Og de har travlt nok i forvejen.
For brugerne (der nok ikke sidder og overvejer juridiske aspekter) er der også det særlige ved Facebook, at det udgør en ”dansk offentlighed” uden at have en dansk repræsentant. Facebook har et Denmark-netværk, man kan sætte sproget til dansk, og alle danskerne kommunikerer indbyrdes på dansk i danske grupper med danske formål. Men Facebook har ikke et dansk support-nummer, man kan ringe til. Heller ikke en mailadresse, der ender på dk. Vi har altså 700.000 danske brugere, der befinder sig i et kommunikativt og juridisk limbo.
Facebook-grupperne favner vidtDesuden er Facebook-grupperne endog meget vidtfavnende. I modsætning til almindelige foreninger, som har vedtægter, så har disse grupper oftest bare et løst formuleret formål. Derfor kan mange forskellige folk have mange forskellige intentioner med deres medlemskab. Så træd varsomt, når du støtter en sag. Sagen kan oven i købet ændre sig hen ad vejen, så det, du oprindelig støttede, ikke længere er gruppens egentlige formål.
Opdateringerne i gruppen kan også sagtens ske, uden at gruppens medlemmer er opmærksomme på det. Eksempelvis er det tvivlsomt, om alle medlemmerne af Vi kræver en højere straf for seksuelle overgreb på børn!! har været opmærksomme på (og støtter op om), at der er hængt mænd ud for pædofili i gruppen. Men som medlemmer af gruppen støtter de også op om dens aktiviteter – i det mindste passivt.
Smart Mobs: The Next Social RevolutionDen beskrevne organisering af mennesker via Facebook er nært beslægtet med begrebet ”
Smart mob”, som Howard Rheingold introducerede i 2002 i sin bog
Smart Mobs: The Next Social Revolution: ”Smart mobs emerge when communication and computing technologies amplify human talents for cooperation”. Smart mobs er blandt andet ”smarte”, fordi de agerer via den kollektive intelligens, der opstår i en gruppe. Det betyder ikke, at Smart mobs altid er af det gode. Blandt andet kan de unge indvandrere, der gik amok i Frankrig i 2005, betegnes som en Smart mob, eftersom de brugte internet og mobile medier til at organisere sig.
Så for at blive kategoriseret som en Smart mob, kræver det mere, end at 50.000 slutter sig sammen, fordi de ikke vil betale licens. Det er nødvendigt, at fællesskabet til en vis grad evner at skabe en påvirkning af den virkelige verden. Og selvom licensmodstanderne har arrangeret en demonstration den 12. september, så må vi håbe, at det ikke ender i samme slags uroligheder som i Frankrig.
Gruppen Vi kræver en højere straf for seksuelle overgreb på børn!! kan dog godt kategoriseres som en Smart mob – for gruppen har gennem sin medvirken til offentliggørelse af disse fotos været med at skabe et normskred og rykke grænserne for, hvad danskerne vil acceptere i det offentlige rum.
Sock MobsI forlængelse af Smart mobs har vi fået et begreb som
Sock mobs. Det dækker over den mængde af falske identiteter, der eksisterer på og (i kraft af) internettet og som skabes for at nedgøre eller genere nogen. Idéen er at få det til at se ud, som om der står en hel gruppe af mennesker bag negative udtalelser på trods af, at det hele er organiseret af en enkelt person.
Jeg ville også kunne agere som en Sock mob, hvis jeg fra en falsk profil på Facebook lagde et billede af en tilfældig person op i gruppen mod seksuelle overgreb, og påstod, at han var pædofil. Der er ingen, der vil kunne forhindre mig i det – og det ville være svært at straffe mig for det.
Facebook savner administrationFor mig at se er det udtryk for en ny tendens, der delvist er initieret af de muligheder, som internettet også udbyder. Det er et eksempel på, at de umiddelbart meget tilforladelige fora – som Facebook – på internettet også kan benyttes til at forherlige de mere rabiate holdninger. Men det er konsekvensen af, at Facebook eksisterer i et kommunikativt og juridisk limbo, og at netværket udbyder næsten uendelige muligheder for brugeren, hvis det ikke administreres ofte og aktivt håndteres politisk med nogle klare juridiske retningslinjer. Det skulle være så godt – men jeg er sikker på, at Mark Zuckerberg bag Facebook rent faktisk synes, at det her er skidt.