Facebook er det nye Afrika

Som marked minder Facebook om Afrika – mange mennesker, men ingen penge. Selv om Facebook hitter som verdens mest populære sociale medie, tjener kun få virksomheder nemlig penge på mediet. Facebook lokker med 400 millioner brugere mange virksomheder til, som håber, at det sociale medie kan være en ny markedsplads eller kanal til kunderne. Men virksomhederne er oppe imod massivt manglende interesse hos Facebook-brugerne. Det fremgår af en ny analyse af danskernes brug af Facebook.
af Magnus Barsøe, Peter Grønne


I Danmark har 1,9 millioner personer mellem 18 og 65 år oprettet en profil på Facebook, hvilket gør Facebook til det suverænt største so­ciale medie i landet. Globalt logger halvdelen af de foreløbig 400 mil­lioner brugere sig på Facebook hver dag. Der er samtidig 1,5 millioner fansider - mange af dem virksomheder, der forsøger at blive synlige over for eksisterende og nye kunder. Men foreløbig har de færreste virksomheder fundet en formel for, hvordan Facebook bruges kommercielt. Traditionel markedsføring virker ikke i det private og sociale rum, som Facebook er.

Næsten halvdelen ønsker at virksomheder skal skride
Analysen viser, at Facebook overve­jende er et privat socialt medie. Brugerne er, når de er på Facebook, som udgangspunkt ikke interesserede i virksomheder. 43 pct. af de danske Facebook-brugere mener, at erhvervslivet intet har at gøre på Facebook, og ni ud af ti har aldrig sendt en kommentar til en virksomhed. Hver anden siger nej tak til kampagner, annoncer og pro­duktoplysninger fra virksom­heder, og to ud af tre vil ikke have tilbud eller applikationer fra virksom­heder. Udfordringerne er således til at føle på.


Fitness World var en af de virksomheder, der blev nævnt flest gange, når Facebook-brugere blev bedt om at nævne et brand på Facebook. Fitness world blev nævnt fem gange, ud af 2.545 adspurgte. Så på trods af, at de var blandt de oftest nævnte, er det altså ikke noget imponerende antal


Brands er ukendte
I undersøgelsen er Facebook-brugerne blevet spurgt, om de kan nævne brands eller virksomheder, de er fan af. Kun 282 personer ud af de 2.545 kunne nævne blot et enkelt brand. De, der blev nævnt flest gange, var FitnessWorld, SAS og Aarstiderne - som hver blev nævnt af 5 personer eller 0,3 pct. af deltagerne.

Det pauvre resultat skal forholdes til en tilsvarende undersøgelse, som Dwarf foretog i efteråret 2009 blandt internetbrugere generelt. Deltagerne i undersøgelsen blev spurgt, om de kunne pege på en webs­hop, der var værd at anbefale. Her gav brugerne 5.000 anbefalinger. Og 17 webshops fik mere end 50 uhjulpne anbefalinger. Tilbagemeldingerne indikerer, at den relation, som virksomhederne indtil nu har opbygget til forbrugerne via Facebook, er meget svag.

Facebook er interessant som lyttepost
Det betyder ikke, at virksomhederne skal ignorere Facebook. Men Facebook fungerer i dag først og fremmest som en lyttepost, hvor du kan blive klogere på dine kunder, og hvor man måske kan styrke et i forvejen stærkt brand. Forsøger virksomheder eller organisationer at benytte det sociale medie som en push-kanal, går det galt.


Starbucks tjener med 6,7 millioner fans som et succesfuldt Facebook-eksempel. Der er megen aktivitet på deres fanside og det er brugerne, der har kontrollen. Det betyder så også at negative oplevelser og holdninger let kan komme til orde


Et eksempel på en succesfuld brug af mediet er cafékæden Starbucks, et meget stærkt globalt brand, som har 6,7 millioner fans på Facebook. Starbucks fans kommenterer alt fra favoritkaffe til service og steder, hvor Starbucks burde åbne en café. Men det kan også repræsentere en trussel. Hvis Starbucks snubler et sted i verden, finder 6,7 millioner kernekunder på Face­book ud af det med det samme. Virk­somheder, der ikke har helt styr på deres forretning og brand, risikerer at indkassere lussinger og badwill på Facebook.

Vær kritisk og pragmatisk
Eksemplet med Starbucks afspejler tre pointer:

1. Kontrol. Ved markedsføring på sociale medier i almindelighed - og på Facebook i særdeleshed - bliver den direkte kontrol over kommunikationen kraftigt reduceret. Virksomheder, der ønsker at betræde det sociale medieland, skal derfor være klar til at miste den fulde kontrol over nyhedsflow og inputs.

2. Brandstyrke. Man skal nøgternt vurdere, hvorledes marketingsstrategien og medievalget strategisk harmonerer med den målgruppe, man søger at kommunikere med. Og ens eget brand. Her viser danskernes tilbagemeldinger klart, at man skal tage kritisk stilling til styrken og attraktiviteten i eget navn. For det er meget få borgerne, der for alvor står klar til at involvere sig i virksomheder og modtage budskaber. Man skal ikke oversælge værdien af tweets om skraldeafhentning på genbrugspladsen i Odder Kommune. For chancen for at tælle fans i hundredvis er minimal.

3. Interesse. En pragmatisk og rationel vurdering af de forskellige markedsføringskanalers impakt på målgruppen er afgørende. På Dwarf ser vi ingen grund til at negligere den indflydelse, som de sociale mediers fremmarch har på, hvorledes effektiv digital markedsføring kan og bør tilrettelægges. Selvfølgelig skal eksisterende tilgange løbende revurderes. Og nye redskaber inddrages. Især hvis der fremkommer mediekanaler, der bliver en integreret del af forbrugernes hverdag. Men på baggrund af undersøgelsens resultater vil vi meget gerne stille spørgsmålstegn ved de effekter og kommercielle resultater, som markedsføring på Facebook kan bidrage med.

Dokumenterede successer efterlyses
Det centrale i diskussionen er at vurdere i hvilket omfang, Facebook reelt kan bidrage til værdiskabelse og bundlinje. For Facebook bliver ikke nødvendigvis interessant, blot fordi borgerne facebooker dagligt. Borgerne bruger også toilettet dagligt. Det gør ikke automatisk toiletgraffiti til et interessant medie. Sandheden er, at veldokumenterede Facebook-cases er en mangelvare. Og selvfølgelig skal markedsføringsindsatsen på sociale medier bedømmes efter samme stramme krav til dokumentation og lønsomhed som andre mediefremstød.

Analysen af dansker­nes brug af Facebook er udarbejdet webbureauet Dwarf i samarbejde med Userneeds. 2.545 danskere er blevet spurgt om deres anvendelse af Facebook. Undersøgelsen kan downloades her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også