Rikke Wend Hartung
Mattias Møller Jensen
Louise Cornelia Nielsen
Kim Fischer
Mads Ohrt
Katrine Eriksen
Soffy Olivia Monies
Frode Lorentzen
Trine Lykkegaard
hanne østergaard
Hanne Olsen
Nathalie Bidstrup Nielsen
Tor Stenstrop
Kjell Løvik
Erik Henning Bitsch
Christian Eika Frøkiær
Bitten Kjærgaard
Michael Bo Christensen
Martin Richter Olsen
Ole Fredslund
Rasmus Møller Sørensen
Carsten Biener
Andre Malling
Jack Gonchik
Jakob Rom Johansen
Bo Engelbrechtsen Ekkelund
onsdag d. 14. april 2010
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link

Anbefalinger (7)

Charlotte Bengt
Kasper Bergholt
Torben Cederholm Krogh
Knud Erik Heselaa
Allan Loumann Lissau
Fabiola Christensen
Andreas Vig Lannov

Facebook er det nye Afrika

Peter Grønne
Magnus Barsøe

Peter Grønne

Adm. Direktør Dwarf A/S

Magnus Barsøe

Forretningsudvikler Dwarf A/S

Som marked minder Facebook om Afrika – mange mennesker, men ingen penge. Selv om Facebook hitter som verdens mest populære sociale medie, tjener kun få virksomheder nemlig penge på mediet. Facebook lokker med 400 millioner brugere mange virksomheder til, som håber, at det sociale medie kan være en ny markedsplads eller kanal til kunderne. Men virksomhederne er oppe imod massivt manglende interesse hos Facebook-brugerne. Det fremgår af en ny analyse af danskernes brug af Facebook.


I Danmark har 1,9 millioner personer mellem 18 og 65 år oprettet en profil på Facebook, hvilket gør Facebook til det suverænt største so­ciale medie i landet. Globalt logger halvdelen af de foreløbig 400 mil­lioner brugere sig på Facebook hver dag. Der er samtidig 1,5 millioner fansider - mange af dem virksomheder, der forsøger at blive synlige over for eksisterende og nye kunder. Men foreløbig har de færreste virksomheder fundet en formel for, hvordan Facebook bruges kommercielt. Traditionel markedsføring virker ikke i det private og sociale rum, som Facebook er.

Næsten halvdelen ønsker at virksomheder skal skride
Analysen viser, at Facebook overve­jende er et privat socialt medie. Brugerne er, når de er på Facebook, som udgangspunkt ikke interesserede i virksomheder. 43 pct. af de danske Facebook-brugere mener, at erhvervslivet intet har at gøre på Facebook, og ni ud af ti har aldrig sendt en kommentar til en virksomhed. Hver anden siger nej tak til kampagner, annoncer og pro­duktoplysninger fra virksom­heder, og to ud af tre vil ikke have tilbud eller applikationer fra virksom­heder. Udfordringerne er således til at føle på.


Fitness World var en af de virksomheder, der blev nævnt flest gange, når Facebook-brugere blev bedt om at nævne et brand på Facebook. Fitness world blev nævnt fem gange, ud af 2.545 adspurgte. Så på trods af, at de var blandt de oftest nævnte, er det altså ikke noget imponerende antal


Brands er ukendte
I undersøgelsen er Facebook-brugerne blevet spurgt, om de kan nævne brands eller virksomheder, de er fan af. Kun 282 personer ud af de 2.545 kunne nævne blot et enkelt brand. De, der blev nævnt flest gange, var FitnessWorld, SAS og Aarstiderne - som hver blev nævnt af 5 personer eller 0,3 pct. af deltagerne.

Det pauvre resultat skal forholdes til en tilsvarende undersøgelse, som Dwarf foretog i efteråret 2009 blandt internetbrugere generelt. Deltagerne i undersøgelsen blev spurgt, om de kunne pege på en webs­hop, der var værd at anbefale. Her gav brugerne 5.000 anbefalinger. Og 17 webshops fik mere end 50 uhjulpne anbefalinger. Tilbagemeldingerne indikerer, at den relation, som virksomhederne indtil nu har opbygget til forbrugerne via Facebook, er meget svag.

Facebook er interessant som lyttepost
Det betyder ikke, at virksomhederne skal ignorere Facebook. Men Facebook fungerer i dag først og fremmest som en lyttepost, hvor du kan blive klogere på dine kunder, og hvor man måske kan styrke et i forvejen stærkt brand. Forsøger virksomheder eller organisationer at benytte det sociale medie som en push-kanal, går det galt.


Starbucks tjener med 6,7 millioner fans som et succesfuldt Facebook-eksempel. Der er megen aktivitet på deres fanside og det er brugerne, der har kontrollen. Det betyder så også at negative oplevelser og holdninger let kan komme til orde


Et eksempel på en succesfuld brug af mediet er cafékæden Starbucks, et meget stærkt globalt brand, som har 6,7 millioner fans på Facebook. Starbucks fans kommenterer alt fra favoritkaffe til service og steder, hvor Starbucks burde åbne en café. Men det kan også repræsentere en trussel. Hvis Starbucks snubler et sted i verden, finder 6,7 millioner kernekunder på Face­book ud af det med det samme. Virk­somheder, der ikke har helt styr på deres forretning og brand, risikerer at indkassere lussinger og badwill på Facebook.

Vær kritisk og pragmatisk
Eksemplet med Starbucks afspejler tre pointer:

1. Kontrol. Ved markedsføring på sociale medier i almindelighed - og på Facebook i særdeleshed - bliver den direkte kontrol over kommunikationen kraftigt reduceret. Virksomheder, der ønsker at betræde det sociale medieland, skal derfor være klar til at miste den fulde kontrol over nyhedsflow og inputs.

2. Brandstyrke. Man skal nøgternt vurdere, hvorledes marketingsstrategien og medievalget strategisk harmonerer med den målgruppe, man søger at kommunikere med. Og ens eget brand. Her viser danskernes tilbagemeldinger klart, at man skal tage kritisk stilling til styrken og attraktiviteten i eget navn. For det er meget få borgerne, der for alvor står klar til at involvere sig i virksomheder og modtage budskaber. Man skal ikke oversælge værdien af tweets om skraldeafhentning på genbrugspladsen i Odder Kommune. For chancen for at tælle fans i hundredvis er minimal.

3. Interesse. En pragmatisk og rationel vurdering af de forskellige markedsføringskanalers impakt på målgruppen er afgørende. På Dwarf ser vi ingen grund til at negligere den indflydelse, som de sociale mediers fremmarch har på, hvorledes effektiv digital markedsføring kan og bør tilrettelægges. Selvfølgelig skal eksisterende tilgange løbende revurderes. Og nye redskaber inddrages. Især hvis der fremkommer mediekanaler, der bliver en integreret del af forbrugernes hverdag. Men på baggrund af undersøgelsens resultater vil vi meget gerne stille spørgsmålstegn ved de effekter og kommercielle resultater, som markedsføring på Facebook kan bidrage med.

Dokumenterede successer efterlyses
Det centrale i diskussionen er at vurdere i hvilket omfang, Facebook reelt kan bidrage til værdiskabelse og bundlinje. For Facebook bliver ikke nødvendigvis interessant, blot fordi borgerne facebooker dagligt. Borgerne bruger også toilettet dagligt. Det gør ikke automatisk toiletgraffiti til et interessant medie. Sandheden er, at veldokumenterede Facebook-cases er en mangelvare. Og selvfølgelig skal markedsføringsindsatsen på sociale medier bedømmes efter samme stramme krav til dokumentation og lønsomhed som andre mediefremstød.

Analysen af dansker­nes brug af Facebook er udarbejdet webbureauet Dwarf i samarbejde med Userneeds. 2.545 danskere er blevet spurgt om deres anvendelse af Facebook. Undersøgelsen kan downloades her.


Følg Kforum

Login med facebook

Omtalt på nettet

Folk, der anbefaler 'Facebook er det nye Afrika'

Torben Cederholm Krogh
Torben Cederholm Krogh - Interessant debat!
Kasper Bergholt
Kasper Bergholt - Tak for analysen!
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Kommentarer (11)

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter og understøt formålet med Kforum, som er at dele viden og erfaringer om kommunikation.

Læs Kforums takt og tone for god debatkultur her

Af: AnetteB / onsdag 14. april 2010

Prøv at tjekke Forsvarets Uddannelser på Facebook. Det er ganske vist lidt poppet, men det fungerer faktisk ganske godt overall...
Anja Hoffmann

Af: Anja Hoffmann / onsdag 14. april 2010

"Det nye Afrika" - en interessant artikel! Verden bliver mindre - og med de sociale medier er verden nu også "gennemsigtig". Gennemsigtigheden gør sig særligt gældende for den enkelte bruger i eksempelvis en jobsøgningsfase. I virksomhedssammenhænge kommer det særligt til udtryk i leveringen af produkter/ydelser (tilfredshedsgrad/loyalitet). Som med Starbucks anvendelse af de sociale medier må virksomheden accepterer mindre kontrol, men samtidig også nye markeds- og vækstpotentialer.
Traditionel markedsføring virker ikke i de sociale rum - netop fordi det ikke er traditionelt. Det stiller nye krav til virksomhedens måleparametre og anvendelse, men også nye krav til virksomhedens holistiske tænkning. Brugerne/kunderne er kommet ind i virksomhedernes kerne i udvikling og udtryk. Med det er jeg ikke i tvivl: Med den rette implementering er der oceaner af forretningspotentialer! Netværk ER forretning!
Allan Andreasen

Af: Allan Andreasen / onsdag 14. april 2010

Eh? Det var dæleme mange ord, Anja :)
Jeg hælder dog mest til forfatternes beskedne ønske: Dokumenterede successer efterlyses ... hvilket naturligvis ikke står i modstrid til, at der kan være oceancer af potentiale, men hvis ingen kan tøjle al det potentiale, hvad kan det bruges til? Der er også potentiale i sorte huller i rummet.
Anja Hoffmann

Af: Anja Hoffmann / torsdag 15. april 2010

Allan, jeg skal forsøge at gøre det kort :-)
Udfordringen er netop at virksomheder i "en ny verden" forventer at kunne anvende de traditionelle måleværktøjer. De dokumenterede successer kan eksempelvis måles på den enkelte virksomhed brugerdrevne innovationsevne. Det er blandt andet på dette område at de sociale medier har en stor værdi. De seneste ugers debat i forhold til om en given reklamekampagne har mere succes end en anden, da der er blevet realiseret X antal "fans". Denne form for tilgang og måling er forfejlet - og absolut traditionel. Med min egen forretningsmæssige anvendelse af de sociale medier har jeg succes. Min virksomhed er naturligvis ikke Starbucks, men mine succeskriterier i min anvendelse er skalerbare - i forhold til branche, sektor og virksomhedsstørrelse. Både den kommercielle og den offentlige sektor vil med en strategisk anvendelse have mulighed for at at øge effektiviteten i deres udviklingsarbejde m.m.
Kort sagt: Det vil altid ligne et "fallitbo", hvis der måles på traditionelle parametre i en utraditionel kontekst. For den enkelte virksomhed kan det dog være "nemmest" at måle et bureausamarbejde eller mediesamarbejde på et sammenligneligt grundlag. Med det medfører altså naturligt at den sociale medieplatform vil ende som værdiløs sammenholdt med det traditionelle mediemix.
Mikael Lemberg

Af: Mikael Lemberg / torsdag 15. april 2010

En Facebook-analyse fra de varme lande
Ved første øjekast virker Dwarf-konklusionen ganske besnærende med argumenter som ”Facebook koster 11 mia. i tabt arbejdstid”, ”Virksomheder har intet at gøre på Facebook” og ”Facebook kan gøre os syge”. Men ved nærmere eftersyn indeholder analysen faktisk mange positive elementer.

Jeg selv læste også analysen med stor interesse og en del undren. Via mit arbejde hos Facebook-specialisterne Komfo, hører jeg dagligt succeshistorier fra virksomheder, der er godt tilfredse med deres Facebook-strategier. Derfor affødte analysen jo nødvendigvis følgende spørgsmål i mit hovede: Kan det virkelig passe, at vores kunder er de eneste på det danske marked, der har kommerciel succes på Facebook?
Svaret er selvfølgelig ”Nej”. For naturligvis er der et stort kommercielt potentiale på et medie med flere daglige brugere end eksempelvis TV2 og JyllandsPosten.
Det betyder dog ikke, at føromtalte analyse ikke er interessant endsige korrekt. Faktisk er der mange tal i analysen, der netop bekræfter nødvendigheden af en Facebook-tilstedeværelse. De er bare ikke kommet med i Dwarfs konklusioner. Lad mig servere tre gode eksempler:

Den gode
44% af danskerne mener ikke, at virksomheder har noget atgøre på Facebook. Men hele 36% er direkte uenige i dette udsagn, og yderligere 20% har ingen holdning til spørgsmålet. Dermed er der trods alt en stor del af danskerne, der er positive over for markedsføring på Facebook.
Den resterende tredjedel der er skeptiske, er i øvrigt ikke tabt land alene på grund af deres skepsis. Mange danskere foretrækker også film på TV uden reklameafbrydelser, men vi accepterer alligevel de obligatoriske Vanish-reklamer hver halve time, og utallige undersøgelser har jo også påvist, at de virker trods modviljen.
Faktisk er danskerne så positive over for Facebook-markedsføring, at hele 16% kan navngive en virksomhed, som de synes godt om på Facebook, ca. 20% kan nævne en virksomhed, de er fans af og omkring 30% er fans af organisationer, kampagner og foreninger.
At blive fan af en virksomhed er ikke bare en tilkendegivelse af tilfredshed over for dens service eller produkter. Det er en væsentlig donation af personlig integritet til virksomheden.
Rekruttering af fans på Facebook bør derfor betragtes som et meget vigtigt konkurrenceparameter for de fleste virksomheder, og med en nuværende fan-penetration på 20-30% af Facebook-populationen, er der i dag tale om et blodrødt marked, som absolut bør tages alvorligt.

Den sjove
Man kan spørge sig selv, hvad Dwarf egentlig betragter som forretning, når de i analysen eksempelvis skelner mellem virksomheder og musikere/kunstnere. Mig bekendt tjener pladeselskaberne også penge, og i filmbranchen er der vist også en del virksomheder, der møder krav om overskud fra aktionærer.
Tager vi et kig på den danske underholdningsindustri, ser vi musikere, skuespillere og komikere med hundredtusindvis af fans og bunkevis af succeshistorier. Eksempelvis kan standup-komikeren Mick Øgendahl, der har over 180.000 fans, med sin aktuelle turné ”Propaganda” præstere en indtjeningsevne, der er tre gange så hurtig som Anders Matthesens seneste turne, der ellers står som den hidtil mest indtjenende turne i dansk underholdningshistorie.
Ifølge FBI, der står bag Øgendahls turné, skyldes dette blandt andet måden, hvorpå Facebook kommercielt er tænkt sammen med kampagnens andre oplevelsesplatforme.
Det rejser endnu et spørgsmål. For når Dwarf skærer over en kam, og siger at der ikke er penge i Facebook, snakker de så også om den såkaldte Facebook Connect teknologi, der lader brugere trække deres profiler med over på eksterne websites og dele nyheder, varer og reklamer derfra med hinanden?
I så fald tror jeg at mange danske nyhedsmedier, webshops og kampagnesites vil være uenige i betragtningen. TV2 berettede for nylig om en stigning det sidste år fra 35.000 månedlige Facebook-referrals til hele 135.000 månedligt, på grund af en målrettet Facebook-satsning. Denne imponerende stigning er i sagens natur med til at forbedre deres kommercielle produkt, nemlig annoncerne, og dermed indtjeningsevnen.

Den virkelig onde
Adspurgt hvilke virksomheder, danskerne selv kan erindre at have set markedsført på Facebook, er topscoreren klart Matas. Dette er ganske interessant, fordi netop Matas faktisk har valgt ikke at markedsføre sig på Facebook. Det afleder jo det interessante spørgsmål, hvorfor det så lige er Matas alle brugerne kan huske. Og svaret er naturligvis, at der findes en hel del mere eller mindre lyssky grupper på Facebook, som lokker med gratis Matas-gavekort og produkter til medlemmer.
Om medlemmerne nogensinde får disse produkter er tvivlsomt, men den utilsigtede Facebook-tilstedeværelse er i hvert fald ikke til gavn for Matas. Af undersøgelsen fremgår nemlig også at Matas, på trods af deres store kendskab, end ikke figurerer på top 25 over virksomheder, der gør det godt ifølge brugerne
Det underbygger en af vore mest væsentlige argumenter for at arbejde med en Facebook-strategi: Det er ikke dig, der bestemmer om din virksomhed er tilstede på Facebook. Det er kunderne! Og hvis du vil have indflydelse på brugernes opfattelse af din virksomhed, må du selv gå ud og deltage i dialogen, frem for at stikke fingrene i ørerne og håbe det bedste.

Hvor er pengene, Dwarf?
Dwarf har åbenbart svært ved at skimte pengene på Facebook. Det har en stor del af det danske erhvervsliv ikke. Og det har jeg heller ikke. Naturligvis er der ingen ”easy money” på Facebook, ligesom der heller ikke er det andre steder. Men med en godt tilrettelagt strategi og den nødvendige vilje til at satse på mediet, er det et af de allermest interessante markeder lige nu.
Dwarfs overophedede konklusioner slår mig som en mellemting mellem et Nigeria-brev og en sang fra de varme lande. Man kan ikke undlade at spekulere i det reelle formål med analysen. Producerer de reel ny viden og korrekt rådgivning – eller forsøger de blot at begrænse de tabte markedsandele til et ny medie, de ikke forstår?

Anbefalinger (1)

Andreas Vig Lannov
Knud Erik Heselaa

Af: Knud Erik Heselaa / torsdag 15. april 2010

Tak til Dwarf for et nøgternt og seriøst bidrag til forståelsen af FB.

Men også tak til Mikael Lemberg, fordi hans FB-entusiasme - trods alle facts - også er inspirerende og opløftende.

Og tro kan som bekendt flytte bjerge, men mindre ihukommet er det måske, at bjerge også kan flytte tro!





Robert Perz

Af: Robert Perz / torsdag 15. april 2010

Spændende artikel.

Jeg synes jo helt klart at den viser at alle medie og marketingfolk fokuserer forkert på virksomheders tilstedeværelse i sociale netværk.

Vi er allesammen enige om betydningen af overvejelserne omkring “hvordan man som virksomhed kommer ud på twitter, facebook osv.” og med hvilket budskab og formål.

Hos Mountpoints ser vi mediet lidt anderledes; det er et unikt redskab til at skabe et direkte link mellem en brugers brand preferencer eller en brugers action (feks. købt en rejse, eller fundet et godt tilbud på et par Gucci solbriller osv) og virksomheden. Desværre fokuseres der ikke på denne mulighed for mange er bange for at lave en “beacon-misære” hvor facebook for nogle år siden trackede og publicerede en brugers færden på feks. Amazon.com.

Men grundlæggende handler de tom at få brugeren af mediet til at fungere som brand evangelist og formidler af virksomhedens budskab. Det er det vi gør med Mountpoints, hvor vi kobler online shops op på facebook.

Det giver os mulighed for at segmentere og publicere budskaberne direkte ind på de relevante steder I facebook og vi kan samtidig lade en begejstret (for)bruger anbefale sit kup til sine venner. Hele vejen igennem med brugerens accept!

Så lad os nu få gang i discussion med nogle nye forudsætninger for hvad virksomhederne skal på de sociale netværk. Redskaberne er der jo.

Af: Peter / torsdag 15. april 2010

Alle ved jo at en Facebook fanside markedsføre sig selv og der skal heller ikke ligges ret mange timer i at opdatere den, eller frembringe nyt indhold. Nej, den driver jo nærmest sig selv.
Alle ved jo også, at vi alle bare har et brændende behov, for hver dag at blive opdateret i de seneste nye skinke produkter fra slagteri X. Det er da en information man slet ikke kan undvære.

/ ironi

Det er kun Facebook Ads, der kan give direkte konverteringer. Alt andet kræver opfinsdomhed og arbejde. Evnen til at skabe indhold og debat på emner, der relatere sig til ens produkter eller services er essentiel. Men gennemsigtigheden holder selvfølgelig også successen fra døren, hvis du ikke har noget interessant at fortælle.

Var der nogen der sagde Knol Ø ?
Mikael Lemberg

Af: Mikael Lemberg / torsdag 15. april 2010

@Knud Erik: "Trods alle facts"? Hvad mener du præcist med det?

@Peter: Jeg er helt enig med dig i at Facebook ikke er det oplagte redskab til direkte konverteringer. Hvis øget salg med det samme er eneste målsætning, så er man nok havnet det forkerte sted.

Mht. Knoldø, så er det nok primært bare en rigtig dårlig kampagne på de fleste områder. Facebook-delen efterlader indtrykket af et reklamebureau, som gerne vil være med på noderne, men ikke har lært at spille på instrumentet.
stine holmgaard

Af: stine holmgaard / torsdag 15. april 2010

Jeg synes det er en interessant debat, som denne artikel har affødt.


Er enig i, at Facebook bør anskues som et medie der giver mulighed for at lytte til forbrugeren og et medie som bør bruges med henblik på den gode dialog med virksomhedens mange relationer. Der kan læres meget ved at spørge og lytte til sine relationer og i det hele taget ved at satse på dyrkelsen af relationen. Facebook er et medie der kræver store resourcer i form af tid, og det er ikke nødvendigvis et medie, man som virksomhed SKAL integrere bare for at være med på moden og få "dyppet tæerne" i Facebookbølgen. En Facebookprofil forpligter, hvis man har intentionen om, at den skal have et reel funktion i virksomhedens kommunikationsstrategi. Jeg er enig i, at det er misforstået at tro, at Facebook blot skal anses og bruges som et udstillingsvindue og en legeplads for "push-strategier", men jeg tror stadigvæk ikke at markedsføring på Facebook helt skal afskrives. Vil give Mikael ret i, at der ikke er nogen lette penge på Facebook, men med den rette strategi, er der helt sikkert muligheder i dette medie.
Som jeg ser det, er Facebook et medie med mange mulighed, når man snakker oplevelseøkonomi og relationsbaseret kommunikation.

Et andet eksempel på en virksomhed, som gør en god figur på Facebook er Innocent.

Slutteligt vil jeg lige sige, at jeg nød at læse artiklen og den efterfølgende debat. Uanset om man er for eller imod integreringen og brugen af Facebook, så er det fedt at se, at der er andre som tager stilling og som har stærke holdninger indenfor dette område.
Morten Saxnæs

Af: Morten Saxnæs / tirsdag 27. april 2010

Nielsen har lavet en analyse, som viser et lidt andet billede end det Dwarf tegner her.

http://mortensaxnaes.wordpress.com/2010/04/27/facebook-marketing-viser-resultater/

Anbefalinger (1)

Andreas Vig Lannov
Hvis du vil deltage i debatten skal du have en profil. Du kan oprette en profil på kforum her. Det tager få minutter.
Login med facebook