Stealthstorm din næste ide
Du har fået en god ide. Nu gælder det om at få den ført ud i livet. Men du møder modstand alle steder. Og ideen bliver aldrig til noget. Løsningen er at droppe de officielle kanaler og arbejde med ideen under radaren, indtil den har vist sin nytteværdi. Dette er arbejde for en stealthstormer. Han går under radaren og får ting til at ske. Lær her, hvordan du kan stealthstorme din organisations rigide systemer, så du får din geniale ide ført igennem. Det handler om at sætte dine medarbejdere i forbindelse med indflydelsesrige personer, om at hjælpe dem med at skabe en historie omkring deres ide, om at få dem til at demonstrere værdi på et tidligt tidspunkt, om at hjælpe dem med at skaffe flere ressourcer og om ikke at have et alt for kreativt personligt brand.
af Thomas Wedell-Wedellsborg
Medarbejdere og mellemledere må gå sammen om at få og udvikle ideer der hurtigt kan føre til egentlige businesscases og mulige prototyper. Det arbejde må foregå under radaren, for topledelsen og direktionen vil sjældent bruge penge eller tid på ideen, før den har vist sin værdi. Er man god til at arbejde under radaren, er man en stealthstormer. Det er et sammensat ord, der består af ordet stealth, der dækker over teknikker til at gøre fly og skibe usynlige for radarer, og af ordet storm, der handler om at storme frem med ens ide – men altså under radaren.
Artiklen er et bearbejdet kapitel fra bogen:”Innovation as Usual”, forfattet af Paddy Miller og Thomas Wedell-Wedellsborg. Bogen er netop nu udgivet globalt på Harvard Business Review Press. Thomas Wedell-Wedellsborg er dansk og kandidat fra film- og medievidenskab på KU. Bogen er også udgivet på dansk på L&R Business
Læringen fra pfizerWork: Udvikl en sikker businesscase og prototype, før du går til topledelsen.
Et godt eksempel kommer fra medicinalgiganten Pfizers amerikanske hovedkvarter, hvor Jordan Cohen fik stor succes med et nyt initiativ kaldet pfizerWorks, hvilket han byggede op fra grunden.
Jordan Cohen fik sin ide igennem i Pfizer ved at være en ivrig stealthstormer, der udviklede en værdi
Ideen bag pfizerWorks var enkel: Den gik ud på at eliminere kedeligt rutinearbejde. Jordan havde lagt mærke til, at mange af Pfizers højtlønnede og højtuddannede folk brugte en masse tid på at udføre opgaver, der var spild af deres tid, eksempelvis finpudsning af PowerPoint-præsentationer. Ved at lave et internt website, der gav folk adgang til særligt udvalgte teams af virtuelle assistenter, gjorde pfizerWorks det muligt for Pfizers ansatte at outsource de rutineprægede dele af deres job.
Jordan havde imidlertid bygget den første version af sitet uden om alle officielle kanaler, og pfizerWorks havde derfor ikke nogen form for organisatorisk støtte, hjemsted eller budget – elementer der blev mere og mere nødvendige, efterhånden som projektet voksede sig større. Hvis pfizerWorks skulle blive mere end et pilotprojekt og opnå reel gennemslagskraft i Pfizer, måtte Jordan finde en måde at sikre sig støtte til projektet.
Det var her, den kommercielle direktør og en af Jordans uformelle mentorer, David Kreutter, kom ind i billedet. Kreutter ydede vigtig rådgivning undervejs; han vejledte f.eks. Jordan i, hvordan han skulle positionere initiativet internt, han hjalp Jordan med at få et møde i stand med næstformanden for Pfizers bestyrelse, og han fandt et organisatorisk hjemsted for initiativet. Dette medførte, at projektet, i takt med at det fik flere og flere brugere, blev kendt som en succeshistorie.
Pointen er, at ideen blev virkeliggjort under radaren, og først da der var en sikker businesscase, blev ideen præsenteret for topledelsen.
Man kan selvfølgelig altid diskutere, om nogle ideer skulle være stoppet, længe før de fik lov til at udvikle sig, så vidt som de gjorde. Eksempelvis vibratorbæltet, der var den foretrukne træningsform i 40’erne. Sagen er nemlig, at der overhovedet ingen fedtforbrænding var. Så vær også opmærksom på, at stealthstormerne ikke kommer på afveje
I det følgende ser vi nærmere på fem specifikke aspekter af stealthstorming og fremsætter nogle råd til, hvordan du hemmeligt som mellemleder kan hjælpe dine medarbejdere med at få virkeliggjort deres ideer:
1. Sæt dine medarbejdere i forbindelse med indflydelsesrige personer
2. Hjælp dine medarbejdere med at skabe en historie omkring deres ide
3. Få dine medarbejdere til at demonstrere værdi på et tidligt tidspunkt
4. Hjælp dine medarbejdere med at skaffe flere ressourcer
5. Hjælp dine medarbejdere med at skabe deres personlige brand
1. Sæt dine medarbejdere i forbindelse med indflydelsesrige personer
2. Hjælp dine medarbejdere med at skabe en historie omkring deres ide
3. Få dine medarbejdere til at demonstrere værdi på et tidligt tidspunkt
4. Hjælp dine medarbejdere med at skaffe flere ressourcer
5. Hjælp dine medarbejdere med at skabe deres personlige brand
Er du klar til at gå i krig for din ide? Det kræver hårdt arbejde at udvikle ideer samt særlig snilde at få dem ført igennem i organisationen. Det kan være nødvendigt at gå i stealth-mode og handle under radaren
Sæt dine medarbejdere i forbindelse med indflydelsesrige personer
Uden personer, som forstår den komplekse dynamik i en virksomheds ledelsesmæssige struktur, bliver det meget nemt at træffe nogle forkerte valg. Af den grund skal du hjælpe dine medarbejdere med at etablere et netværk af sponsorer og rådgivere. Her er nogle tips til, hvordan du kan gøre det:
- Hjælp dine medarbejdere med at identificere nogle potentielle sponsorer i deres personlige netværk – f.eks. tidligere ledere, der nu arbejder i andre afdelinger. Undersøg også dit eget netværk, men husk, at det fungerer bedst, hvis innovatorerne allerede har et eksisterende personligt tillidsforhold til sponsoren.
- Før du kontakter andre, skal du få dine medarbejdere til at afklare, hvorfor deres innovation er interessant for den pågældende sponsor, sponsorens stilling og interesser taget i betragtning. Bed dine medarbejdere om at overveje, om der er nogle årsager til, at sponsoren evt. vil modsætte sig ideen (i hvilket tilfælde de måske bør undlade at nævne ideen for den pågældende sponsor).
- Når medarbejderne etablerer kontakten, skal du understrege dens uformelle karakter og instruere dine folk i kun at udbede sig råd og meningstilkendegivelser (potentielle sponsorer vil måske reagere negativt på uopfordrede anmodninger om støtte allerede under de indledende møder, mens næsten alle vil reagere positivt på at blive spurgt til råds).
- Pres dine medarbejdere til at finde sponsorer tidligt i processen. Rådgivning er mest værdifuld i begyndelsen, og sponsorerne bliver sandsynligvis mere involverede, hvis de føler, de er med til at forme ideen i stedet for bare at få serveret et færdigt koncept.
- Endelig skal du sørge for, at dine medarbejdere vedligeholder forbindelserne til deres vigtigste rådgivere, efterhånden som tingene udvikler sig. Når folk først har indvilget i at blive involverede som rådgivere, forventer de at blive orienterede om, hvordan det går.
Hjælp dine medarbejdere med at skabe en historie omkring deres ide
Hvis ideer skal lykkes, skal de i sidste ende sælges til mange forskellige interessenter i organisationen. Der er bare det, at når man forsøger at sælge sine ideer, begår mange den fejl at tro, at folk tilslutter sig en ide hovedsageligt af logiske årsager – og derfor konstruerer de udførlige businesscases, der demonstrerer, hvorfor deres ide vil give mening. Selvfølgelig er det påkrævet at udforme en solid businesscase, men det er sjældent nok til at overbevise folk. Særligt i de tidlige faser, når ideen stadig er rå og udefineret, er folks valg om at støtte et projekt i lige så høj grad et følelsesmæssigt og socialt valg. Det betyder, at du skal få folk til at arbejde på fortællingen om deres ide. Det er her, storytelling kommer ind i billedet som et vigtigt redskab.
Storytelling er stadig et effektivt redskab til at forsvare og kæmpe for din ide. Skab derfor den gode fortælling, som medarbejdere har lyst til at fortælle rundt om bålet
Få dine medarbejdere til at demonstrere værdi på et tidligt tidspunkt
Hvis man til at begynde med holder projektet under radaren, i stealth-mode, og finder nogle måder at gå videre med det på, inden for de midler der er til rådighed, kan man ofte udskyde det øjeblik, hvor uret begynder at tikke for medarbejderne og hvor resultater forventes.
Jo mere du kan få gatekeepers, sponsorer og andre økonomiansvarlige til at tro på ideen rent personligt, ikke bare i en resultatorienteret forstand, men også følelsesmæssigt, jo større tolerance vil de også udvise, selv om der ikke sker umiddelbare fremskridt med projektet. Det kræver muligvis mere end storytelling at få dem til det; nogle gange skal man iscenesætte en personlig oplevelse for de folk, man ønsker at få støtte fra.
En businesscase vil aldrig få en gatekeeper til at forelske sig i en ide, i samme udstrækning som dine medarbejdere har gjort det – men en overbevisende personlig erfaring kan måske gøre det. Kan du i forbindelse med virkelig vigtige salgstaler få dine medarbejdere til at iscenesætte nogle personlige oplevelser, der kan sælge deres ide? Eller hvis målgruppen er en anden end dine gatekeepers, kan du så i det mindste få givet dem et førstehåndsindtryk af virkningen?
Hjælp dine medarbejdere med at skaffe flere ressourcer
Nogle virksomheder har indført en praksis med at sætte penge til side på øverste niveau af virksomheden, som folk med gode ideer kan få adgang til året rundt. Andre har oprettet dedikerede innovationsjobs for folk, der fungerer som interne business angels, det vil sige personer, der fungerer som sponsorer og katalysatorer for nye ideer.
Men hvis du ikke arbejder i en sådan virksomhed, vil dine medarbejdere nok hurtigt støde på en almindelig politisk udfordring: At skaffe ekstra, ikke-budgetterede midler til en uforudset, men lovende ide. Det er der to strategier for. Den ene er at låne midler, mandskab eller ressourcer fra eksisterende projekter, som kan undvære lidt hist og pist. Den anden er at søge midler uden for virksomheden, f.eks. ved at spørge potentielle samarbejdere om de kan bidrage med en form for hjælp.
Det kan være en god ide at ansætte business angels, det vil sige personer, der fungerer som sponsorer og katalysatorer for nye ideer internt i organisationen
Hjælp dine medarbejdere med at skabe deres personlige brand
Branding vedrører ikke kun produkter eller firmaer. Folk har også personlige brands internt i deres organisation. Og selv om vores samfund måske elsker ”the crazy ones”, som de kaldes i Apples berømte reklame, – rebellerne, anarkisterne, billedstormerne – er virkeligheden den, at det i mange virksomheder kan være noget af en blandet fornøjelse at blive sat i bås som en kreativ person.
Hvis du tænker på, hvad en klassisk ”kreativ type” repræsenterer, dukker der nogle positive betegnelser op: fantasifuld, anderledes tænkende, villig til at udfordre normerne. Men det er vigtigt at bemærke, at kreative mennesker også har et ry for at være ustabile, økonomisk uansvarlige og ude af stand til at møde til tiden. Derfor kan det i visse virksomheder være vigtigt ikke at have et personligt brand som alt for kreativ.
Hvis ideer skal lykkes, skal de i sidste ende sælges til mange forskellige interessenter i organisationen. Der er bare det, at når man forsøger at sælge sine ideer, begår mange den fejl at tro, at folk tilslutter sig en ide hovedsageligt af logiske årsager – og derfor konstruerer de udførlige businesscases, der demonstrerer, hvorfor deres ide vil give mening. Selvfølgelig er det påkrævet at udforme en solid businesscase, men det er sjældent nok til at overbevise folk. Særligt i de tidlige faser, når ideen stadig er rå og udefineret, er folks valg om at støtte et projekt i lige så høj grad et følelsesmæssigt og socialt valg. Det betyder, at du skal få folk til at arbejde på fortællingen om deres ide. Det er her, storytelling kommer ind i billedet som et vigtigt redskab.
Storytelling er stadig et effektivt redskab til at forsvare og kæmpe for din ide. Skab derfor den gode fortælling, som medarbejdere har lyst til at fortælle rundt om bålet
Få dine medarbejdere til at demonstrere værdi på et tidligt tidspunkt
Hvis man til at begynde med holder projektet under radaren, i stealth-mode, og finder nogle måder at gå videre med det på, inden for de midler der er til rådighed, kan man ofte udskyde det øjeblik, hvor uret begynder at tikke for medarbejderne og hvor resultater forventes.
Jo mere du kan få gatekeepers, sponsorer og andre økonomiansvarlige til at tro på ideen rent personligt, ikke bare i en resultatorienteret forstand, men også følelsesmæssigt, jo større tolerance vil de også udvise, selv om der ikke sker umiddelbare fremskridt med projektet. Det kræver muligvis mere end storytelling at få dem til det; nogle gange skal man iscenesætte en personlig oplevelse for de folk, man ønsker at få støtte fra.
En businesscase vil aldrig få en gatekeeper til at forelske sig i en ide, i samme udstrækning som dine medarbejdere har gjort det – men en overbevisende personlig erfaring kan måske gøre det. Kan du i forbindelse med virkelig vigtige salgstaler få dine medarbejdere til at iscenesætte nogle personlige oplevelser, der kan sælge deres ide? Eller hvis målgruppen er en anden end dine gatekeepers, kan du så i det mindste få givet dem et førstehåndsindtryk af virkningen?
Hjælp dine medarbejdere med at skaffe flere ressourcer
Nogle virksomheder har indført en praksis med at sætte penge til side på øverste niveau af virksomheden, som folk med gode ideer kan få adgang til året rundt. Andre har oprettet dedikerede innovationsjobs for folk, der fungerer som interne business angels, det vil sige personer, der fungerer som sponsorer og katalysatorer for nye ideer.
Men hvis du ikke arbejder i en sådan virksomhed, vil dine medarbejdere nok hurtigt støde på en almindelig politisk udfordring: At skaffe ekstra, ikke-budgetterede midler til en uforudset, men lovende ide. Det er der to strategier for. Den ene er at låne midler, mandskab eller ressourcer fra eksisterende projekter, som kan undvære lidt hist og pist. Den anden er at søge midler uden for virksomheden, f.eks. ved at spørge potentielle samarbejdere om de kan bidrage med en form for hjælp.
Det kan være en god ide at ansætte business angels, det vil sige personer, der fungerer som sponsorer og katalysatorer for nye ideer internt i organisationen
Hjælp dine medarbejdere med at skabe deres personlige brand
Branding vedrører ikke kun produkter eller firmaer. Folk har også personlige brands internt i deres organisation. Og selv om vores samfund måske elsker ”the crazy ones”, som de kaldes i Apples berømte reklame, – rebellerne, anarkisterne, billedstormerne – er virkeligheden den, at det i mange virksomheder kan være noget af en blandet fornøjelse at blive sat i bås som en kreativ person.
Hvis du tænker på, hvad en klassisk ”kreativ type” repræsenterer, dukker der nogle positive betegnelser op: fantasifuld, anderledes tænkende, villig til at udfordre normerne. Men det er vigtigt at bemærke, at kreative mennesker også har et ry for at være ustabile, økonomisk uansvarlige og ude af stand til at møde til tiden. Derfor kan det i visse virksomheder være vigtigt ikke at have et personligt brand som alt for kreativ.
The crazy ones: De kreative skaber stor forandring, men det kan være et problematisk personligt brand at have i en virksomhed. Dette fordi der mange steder også er knyttet negative associationer til det at være kreativ. Så for at få en ide igennem kan det være en fordel ikke at virke for kreativ
Konklusion: Sådan kan du gøre
- Hjælp dine medarbejdere med at identificere og kontakte potentielle sponsorer i deres netværk – og gør det tidligt i processen.
- Få dine medarbejdere til at udforme en stærk, personlig fortælling omkring deres ide, hvor de i form af en enkel historie beretter om de centrale fordele ved deres ide.
- Overvej om dine medarbejdere kan iscenesætte nogle personlige oplevelser, der demonstrerer innovationens værdi, når de vigtigste interessenter skal overbevises.
- Tænk over den stealth-baserede balance mellem hastighed og sikkerhed: Hvornår er det rette øjeblik kommet til at lade et projekt blive registreret af virksomhedens radar? Når projektet først kan ses på radaren, skal du sørge for, at dine medarbejdere fokuserer på hurtigst muligt at demonstrere dets værdi.
- Få dine medarbejdere til at søge efter interne og eksterne kilder til penge, herunder igangværende projekter, der måske har nogle ressourcer tilovers. Pres dem til at være kreative med hensyn til finansieringen af deres ideer.
- Evaluer det organisatoriske klima og få folk til at overveje deres personlige branding i lyset heraf. Vil et kreativt omdømme være et aktiv for dine medarbejdere, eller bør de vælge en mere afdæmpet fremgangsmåde?
