Megasuccesen Messerschmidt

Han hænger på S-togsstationer, ved busstoppesteder og på billboards i centrum, hvor han mener, at “det er muligt”. Han indtager spalterne i Berlingske, Information og Politiken. Og så er han ustoppelig på de sociale medier. Vi kigger nærmere på Morten Messerschmidts uovertrufne strategiske selvfremstilling inden jordskredssejren.
Uforlignelig synlighed og selvfremstilling
Morten Messerschmidt er EU-valgets helt store aktør, og flere medier spår ham til at feje al konkurrence til side og hive en kanonsejr hjem, når danskerne på søndag drager mod EU-stemmeurnerne. En spritny undersøgelse lavet af Infomedia for Altinget viser også, at han med flere længder er den mest synlige spidskandidat i medierne. I løbet af valgkampen har han været dobbelt så eksponeret som Jeppe Kofod (S), der er nummer to på listen.
 
Hvad er det, han gør, som adskiller ham fra de andre EU-kandidater? Et bud er, at han har formået at fremstille sig selv strategisk fordelagtigt – hvad der i retorikken går under betegnelsen persona; talerens vinkling og fremtoning af bestemte sider og aspekter af sig selv. Morten Messerschmidts persona er på én gang polemisk, karismatisk og mindeværdig. Men det kan også være problematisk. Lad os forklare.
 
Morten Messerschmidt giver thumbs up til Danmark (og til sig selv) og thumbs down til EU og opsætter dermed to muligheder for vælgeren: Vil du have EU, eller vil du have Danmark?
 
Det polemiske i forsimpling
Morten Messerschmidt er en polemisk politiker. Han er det selverklærede modstykke til alle de andre, EU-politikkens Rasmus-modsat.
 
I et interview med RetorikMagasinet fra maj 2014 kritiserer han de andre EU-politikere for at være lemminger, uden kant og for dårlige til at gøre opmærksomme på sig selv. Han siger blandt andet: “Det er også, fordi EU-politikere simpelthen er så dovne og dårlige til at komme med en dagsorden, at der ikke er nogen, der kender dem”. Tag den. Morten Messerschmidt distancerer sig fra de andre EU-politikere: De dovne er der ingen, der kender. Ifølge Morten Messerschmidt skal man dog ikke have ondt af dem – som politiker har man nemlig en pligt til at forsvare sin politik og gøre opmærksom på sig selv og det “med at sætte sig ned og tude og sige ‘alle har glemt mig’ – ja, det var der sgu nok en grund til: Du var ikke interessant nok”.
 
Måske netop fordi Morten Messerschmidt ofte mener det modsatte, i mange tilfælde det radikalt modsatte, end de mere moderate midterpartier, har han mulighed for at træde frem med sit synspunkt og fremstille sig selv som en handlekraftig og vedholdende persona, der oven i købet er ’the underdog’, den stoiske og ensomme helt, der kæmper en ulige kamp mod de frembrusende masser. To poler er skabt.
 
Valgplakaten, hvor Morten Messerschmidt giver 'thumbs-up' til Danmark og 'thumbs-down' til EU, illustrerer meget simpelt, hvad der, i Morten Messerschmidts optik, skal vælges imellem: Danmark eller EU?
Spørgsmålet er en falsk dikotomi, fordi EU-valget gøres til et spørgsmål om to, og kun to, mulige udfald. Herved udelukkes muligheden for at give plads til overvejelser vedrørende nuancerne i spørgsmålet, for hvad hvis man gerne vil have begge dele? Er det ikke muligt? Kan man ikke få mere Danmark samtidig med mere EU? Ikke når det stilles op på denne måde. Budskabet bliver forsimplet og polemisk, men omvendt bliver kommunikationen meget klar og nem for mange vælgere at forholde sig til. Når der kun gives to muligheder, er det nemlig bare med at vælge. Den konstruerede persona er polemisk i sin kommunikation, men nem at forholde sig til. 
 
Troværdighed er ikke Morten Messerschmidts styrke. Til gengæld scorer den intellektuelle, sofistikerede og revyelskende DF’er høje karismapoint hos vælgerne. Foto: Dansk Folkeparti
 
Det karismatiske i hat og flag
Morten rangerer som den absolut mest karismatiske spidskandidat med et indekstal på 100 på tværs af den politiske farvepalet på den Gallupundersøgelse, der blev bragt i Berlingske den 16. maj. Resultatet virker overraskende taget i betragtning, at det stadig mange steder er tabu at støtte DF. Men ved eftertanke appellerer dele af Morten Messerschmidts persona, omend ikke hans politik, til flere samfundsgrupper: På den ene side står den frankofile, intellektuelle jurist med hang til Wagner-opera og årgangsvine, på den anden står den revyelskende nationalist, der bor på Bakken og har udgivet en jule-cd med sin kæreste, bakkesangerinden Dot Wessman.
Noget kunne tyde på, at antitesen Morten Messerschmidt – en mand iklædt nypresset powersuit, panamahat og skeptisk løftede øjenbryn, der ikke er bleg for at svinge med Dannebrog til forsvar for fædrelandet – appellerer til mange forskellige danskere. Han boomer i hvert fald på karismabarometret, og måske er det netop karisma, vælgerne går efter hos en EU-politiker: Ikke nødvendigvis en kandidat, man kan identificere sig med, men en kandidat, som har karisma og polemisk pondus. En, der kan kæmpe vores sag i 'det fremmede'. 
 
Panamahatten, der ellers ikke findes nord for ækvator, er blevet næsten synonym med Messerschmidt og symbolsk for hans mangefacetterede personlighed
 
Det mindeværdige ved en særling
Vi er altså vilde med den karismatiske DF’er, der artikulerer, som var han i færd med et transatlantisk opkald over en telefon med håndsving og hørestykke. Måske er forklaringen bag Morten Messerschmidts succes, at han med sin persona skiller sig ud, fordi han ikke er ligesom alle de andre. Han er tværtimod en ener. De spandevis af interviews og portrætter, der i den seneste tid er blevet bragt i dagspressen, peger i hvert fald i den retning. Portrættet i Information den 15. maj fremstiller ham for eksempel som aparte og excentrisk: ”Han ER sådan, også når ingen andre kigger”. Hans persona er noget særligt, måske endda noget sær, men den er mindeværdig. De fleste kandidater sukker efter at få deres navn genkendt inde i stemmeboksen, for Messerschmidt er det en selvfølge.
 
Hans aparte persona har altså bragt ham mediebevågenhed i en sådan grad, at ingen andre kandidater kan følge trop. Men der er også fra politisk hold lagt op til den helt store DF-parade: Messerschmidt medbringer en rullende kolonihave, når han drager rundt for at hilse på sine mange vælgere rundt omkring i landet. Det mest originale tiltag hidtil er dog den såkaldte 'MesserMes': Messerschmidts sms-kampagne, der opdaterer vælgerne med informationer, spørgeskemaer og konkurrencer vedrørende valget. Er man interesseret, sender man blot en sms med teksten “MMDK” (!!!) til 1999. 
 
I år har Messerschmidt som en del af sin kampagne lanceret sms-tjenesten 'Messerschmidt Message' – den såkaldte MesserMes, hvor man frem mod valget har kunnet modtage opdateringer fra DF’s spidskandidat
 
Problematisk, at vælgerne føler sig trængte
Selvom Morten Messerschmidt er topscorer, når det gælder karisma, er han den absolutte bundskraber på troværdighedsbarometret med indekstal på henholdsvis 18 fra de blå og seks fra de røde. Samtidigt er han spået til at vinde omkring 25 procent af stemmerne på søndag. Noget kunne altså tyde på, at når det gælder EU-politik, vil vælgerne hellere stemme på én med en karismatisk, polemisk og mindeværdig persona, end på én, de finder troværdig – som for eksempel Bendt Bendtsen, der tillægges den største troværdighed.   
 
Forklaringen skal findes i den kæmpe succes, Morten Messerschmidt har haft med at skabe sig en persona, der står som det eneste mulige alternativ for de EU-skeptiske. Et sort-hvidt billede, som han ovenikøbet har haft held til at få  dagspressen til at overtage. Som Berlingske fastslår: ”Der er Morten Messerschmidt. Og så er der alle de andre”.
 
Læs mere:
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job