E-julekortet: en ustrategisk ujulet unode

Elektroniske julekort er julens telesælger-Helge-kommunikation. En ustrategisk ujulet unode. En tom selvoptaget bling-bling it-løsning, som lover mere, end den kan holde. Solgt som effektivitet og kant, sendt som spam. Det er og bliver en misforståelse og et skadeligt erstatningsprodukt for det rigtige julekort. Det er nemlig alt det, julen, dig og dit firma IKKE skal være. I bedste fald fremstår du doven og utjekket. I værste fald virker du fløjtende ligeglad med dine relationer.

Giv printjulekortet en renæssance. Det er mere personligt end et flyvsk E-julekort i indbakken, som folk alligevel ikke læser. Kilde: GettyImages.

Der er derfor al mulig grund til at give det gamle printjulekort en renæssance og revanche til næste jul. Det viser nemlig, hvor langt du vil gå for folk, og det har de brug for – ikke mindst i disse tider. Alt tyder nemlig på, at friktionsfuld og besværlig kommunikation som printjulekortet virker stærkere, jo mere friktionsløs og ulidelig let kommunikation bliver overalt og for alle.

Udsendelsen af et fysisk julekort er et logistisk mareridt. Altid er alle adresserne væk, altid er man kommet i gang for sent og altid med for få medarbejdere til hjælp. Hvert år lover man derfor sig selv, at det skal være anderledes næste år; men historien gentager sig, for det er nu engang julen og julekortets kaotiske sjæl, at det skal være besværligt. Men det kan friste svage sjæle til en hurtigere it-løsning: Det er jo lettere, det er jo bare det samme på en smartere måde, det er nymodens, og alle elsker interaktive julekort. Lad os se nærmere på disse myter, og se, hvorfor de er forkerte.

Ingen smerte, intet hjerte

Det første og mest besnærende argument er løftet om voldsomme praktiske gevinster. E-julekortet er hurtig og effektiv kommunikation. Snip snap snude, det logistiske mareridt er ude af verden. Her er alle adresserne, og her kan listen let genbruges år efter år, lyder mantraet.

Men den praktiske løsning er desværre en del af problemet. Det skal gøre ondt for at gøre godt. Det fysiske julekorts vægt og store virkning er konsekvensen af, at modtageren ved, det har krævet tid og omtanke. Modtageren ved, at du har ledt desperat efter deres fysiske adresse i timevis. Den smerte og det mareridt mangler e-julekortet, fordi det er for let. Det gør den til en letbenet og useriøs erstatning. Kort sagt: Dit logistiske mareridt er modtagerens paradisiske oplevelse af opmærksomhed og eksklusivitet.

Vi lever i en verden af friktionsløs, reproducerbar og automatiseret deling og kommunikation. Det giver status og opmærksomhed til det friktionsfulde, det unikke og det ikke-automatiserede. Det betyder en renæssance for langsom, personlig, ikke-digital delt kommunikation såsom personligt skrevne papirjulekort.

Julekort fra Helle. Kforum har fået julekortet af en modtager, der ønsker at være anonym.

Det ultimative julekort-trofæ er et julekort fra statsministeren. De bedste og mest prestigefyldte julekort er nemlig skrevet personligt af de fortravlede og betydningsfulde mennesker, alle andre ønsker et personligt forhold til eller blot en smule opmærksomhed fra. I år et sneklædt og frostklart Marienborg, hvor solen og de sorte træer spiller på Danmarks og Europas truede situation og mulige frelse. Klassisk og underspillet, som det kun kan gøres fra Prins Jørgens Gård.

Mail-lister er upersonlige, basta!

Et mere sofistikeret argument mod papirjulekortet er, at det personlige julekort skam overlever og forbedres i sin digitaliserede mutation. Altså, at der ikke er tale om et brud med det personlige julekort, men om kontinuitet. Her kan også skrives en personlig kommentar, så hav ingen bekymring, siger de begejstrede tilhængere.

Det er forkert. Nok overlever muligheden for personlig hilsen i en stivnet og kold form, men den drukner, fordi hele mediemikset, udtrykket og mediemiljøet skriger, at det her er vildt upersonligt og en smart stordriftsfordel. For i den digitale julehilsen står skrevet med usynligt blæk: Vi er pisseligeglade med dig på denne alenlange mail-liste.

Elefanten i postkassen. Et godt eksempel på, at julekortets kommunikation er langt mere end blot den personlige kommentar. Også konvolutten med segl, og selve åbningen, er kommunikation. Det kan e-julekortet ikke, og derfor virker det mere upersonligt på trods af en personlig hilsen.

Problemet er, at det personlige ikke kan reduceres til et indtastningsfelt i et digitalt julekort. Det personlige ligger i den taktile og fysiske oplevelse af at åbne og røre ved kortet. Det ligger i den rituelle udveksling af en signeret, fysisk gave fra afsenderens hånd – håndskrevet, håndbragt og nu håndåbnet i din hånd. Julekortet er i klassisk antropologisk forstand en symbolsk udveksling og personlig gave, som vil kræve en passende modgave. Det er en gæld af opmærksomhed, som kun ophæves ved at vise den samme opmærksomhed.

Et eksempel på det klassiske julekort-alter på en tilfældig arbejdsplads i K-branchen. Her ses, hvem der har status, hvem der underkaster sig, og hvem der fører sig frem. Det står her endnu et par dage efter nytår, fordi det er et vigtigt ritual, som ikke kan eller skal erstattes.

Det fysiske julekort er installationskunst, som lever videre på skrivebordet i det rituelle ”julekort-alter”, hvor modtagerens sociale status fysisk udtrykkes i, hvor mange og hvem som har sendt julekort. De kort, som stilles frem, er dem, som giver status, mens de betydningsløse hurtigt smides væk. Ofte er der både et fælles firmajulekort-alter og et personligt. Det personlige er det vigtigste, fordi de direkte personlige relationer er julekortets alfa og omega. Denne kontorinstallation spejler sig ofte i afsenderens tilsvarende julekort-alter, hvor modtagers kort ofte står som modgave og svar.

Julekortets betydning og kommunikation er derfor intertekstuelt bestemt i relationer til hele det samlede univers af julekort på julekort-altre her og der. Alt dette kan e-julekortet ikke, og det er dets største problem. Det sociale spil omkring julekortet begrænses for meget, og hele konteksten af livsnødvendige juleritualer forsvinder i mail-boksen.

Her et andet fælles firmaalter. Bemærk julekortet fra Kunde & Co (fra 2012) med de tre forhindringer.

Her er Obamas julekort for et par år siden. Det er præsidentens hund, som varmer sig ved kaminen. Prisen for at få kortet tilsendt er nok i omegnen af 10 millioner kroner i kampagnestøtte. Se flere amerikanske præsidenters julekort her.

Her et knap så vellykket julekort. Alle burde hade de grimme QR-koder og interaktive julekort med spil, som ingen nogensinde deltager i. Brug ikke penge på det.

Et godt julekort, som hylder julens symboler, uden at det bliver plat, selvreklamerende, intetsigende eller kvalmt. Det lykkedes Gyldendal at ramme plet med dette underspillede juletræ fra deres fine gård med den klassiske bogreol bagved. Smukt og underspillet. På trods af en lille skønhedsfejl. Gyldendals berømte trane skal ikke iklædes en nissehue. Please - det er blasfemi.

Her går det galt. Alt for meget jul, og alt for velkendt. Atjuuh – man får helt ondt i næsen af den hørm af pebernødder.

Ho-ho. Aldrig julemand eller rensdyr med røde næser på kortet. Det er no go for alle, som forholder sig strategisk til julekortkommunikation.

It-larmen har forstærket det traditionelle julekorts stemme

E-julekortet er simpelthen en nødvendighed i it-samfundet, lyder budskabet. Mailen har erstattet brevet. Modtageren er kun modtagelig for nyt i mail-boksen, og firmaets omdømme er på spil. Hvis og kun hvis der udsendes et interaktivt e-julekort, fremstår firmaet moderne og fremsynet. Præmissen er her, at vi befinder os i en ny epoke, og at nye medier har substitueret det gamle brevmedie. Intet kunne være mere forkert.

Det traditionelle julekorts effekt er ikke blevet mindre. Det virker nu endnu bedre og er endnu mere eksklusivt, enestående og personligt på grund af det epokale skift. It-samfundet og mailen er ikke argumentet mod det traditionelle julekort. De er argumentet for det.

Det traditionelle julekorts share of voice er blevet større, fordi stadig flere udsender digitale julekort. Opfattelsen af nutiden som teknologibegejstret alene er desuden også forkert: Tidsånden er ikke mod det traditionelle julekort, den er med det. Tidsånden er nærhed, samvær, personligt engagement og tilstedeværelse. Netop det kan det traditionelle personlige julekort langt bedre end det digitale.

Det traditionelle julekort er en fin strategisk og julet node, som varmer i en kold tid.