Erikrasmussenvås

I januar lancerede Berlingske og Mandag Morgen initiativet Fremtidens Danmark: et helt nyt parti, der ikke opstiller til valget, men gennem debat på nettet og et møde eller flere vil give ”en vision for nationens udvikling”, som det hedder på side 2 i partiets seneste publikation, fra 7. marts: Gør Danmark til et eksperimenterende samfund.

Det er længe siden, jeg er blevet så irriteret, som da jeg så lanceringen af Fremtidens Danmark. Og det er noget værre noget; altså at blive irriteret. Når man peger på andre, er der tre fingre, der peger på en selv, siger det amerikanske folkevid eller en afrivningskalender for administrerende direktører. Så der er ingen vej udenom: hvad kan der være galt med mig selv, at jeg bliver så ærgerlig over projektet?

Måske er jeg bare sur over, at det ikke er mig, der er blevet inviteret med? Jeg vil ikke afvise tanken, for jeg bliver altid sur over ikke at blive inviteret til noget, andre tror er fedt. Jeg ville også have været med i Velfærdskommissionen og Skattekommissionen og Arbejdsmarkedskommissionen og Lønkommissionen, og hvad der ellers har været af kommissioner. Det var derfor, jeg omgående slog til, da jeg endelig fik et tilbud om at sidde i Værdikommissionen.

Erik Rasmussen (øverst til venstre) sammen med sit nye hold af abonnementssælgere. Det er godt tænkt at lokke med gratis Mandag Morgen de næste 30 dage.

Måske er jeg sur over, at jeg ikke er ligesom dem, der er med i Fremtidens Danmark:

Jørgen Rosted: tænk at få så mange penge for at holde kæft og blande sig udenom.
Katherine Richardson: tænk at være så selvskreven til alting som en kvinde, der også er naturvidenskabsmand og velintegreret udlænding.
Claus Meyer: tænk både at være lykkedes med at blive rig og virke idealistisk og med at ”have kant” og være politisk korrekt på samme tid.
Birgit W. Nørgaard: tænk at have tid til at være med.
Ove Kaj Pedersen: tænk at alle synes, man er klog og har ret.
Bente Klarlund: tænk at være så tynd og sund og energisk i halvtredsårsalderen.
Arne Rolighed: tænk at være så jysk og underspillet.
Johan Roos: tænk at være glattere end glidecreme.
Stine Vrang Elias: tænk at have et navn, der er sværere end stakit, kasket, stativ.
Johannes Riis: tænk at være moderationens stemme.
Kathrine Winfeld: tænk at blive inviteret med til noget, fordi man er dygtig til noget andet.
Jens Moberg: tænk at have arbejdet i en af de der fluffy organisationer, der vælter sig i penge og tjenesterejser til spændende steder og møder med spændende mennesker.
Jørgen Ørstrøm Møller: tænk, at en Arsenalfan kan have et så uangribeligt cv.
Steen Hildebrandt: tænk at have selvtillid nok at lave en bog med 365 visdomsord.
Christian Stadil: tænk at være det endegyldige bevis på, at verden vil bedrages.

Men ak. Sådan en er jeg ikke.

Fremtidens Danmark Mandag Morgen kløft er en ost

Det nye parti er under mistanke for at være hysterisk selvhøjtideligt og blottet for humor. Men blot et enkelt kig i partiprogrammet, der er rigt illustreret, viser det stik modsatte. Den afbildede kløft er jo muntert inspireret af computerspillets spisende ost. Lige om lidt vil osten spise det aggressive ord "involdvering", der passer dårligt til de fredelige ordførere, som bekendtgør, at de vil lukke samfundsmæssige kløfter ved hjælp af et hidtil ukendt, banebrydende redskab kaldet "ny handling" på baggrund af "Ny fælles forståelse af virkeligheden". Ill. fra partiets hjemmeside/Mandag Morgen

På den anden side. Prisen for at være med i Fremtidens Danmark er, at man skal udholde den særlige erikrasmussenske prosa, der skønt forudsigelig som en julegudstjeneste er så ovenud irriterende, at jeg måske trods alt kan leve med ikke at være en del af det gode selskab. Prøv at se her:

Verden står i disse år over for udfordringer i et omfang og af en kompleksitet, som har efterladt de globale politiske ledere magtesløse. Den brændende platform. Sådan begynder en god Mandag Morgen-artikel altid. Verden, mine damer og herrer: Nu skal I høre efter. Her i Huset siger vi ikke problemer, men udfordringer. Hvorfor? Fordi vi mod en beskeden betaling faktisk har en løsning; mere herom senere. ”Kompleksitet”… Det minder lidt om Luhmann eller sådan noget. Og græd ikke børnlille: selvom det er komplekst, har vi svaret. ”Efterladt magtesløse”: en anglicisme, vi rejser meget. Og hvem møder vi der? De magtesløse, globale, politiske ledere. Hvis I havde været lige så tæt på dem, som jeg har, og set den rådvilde flakken i deres øjne, ville I også gyse.

De eksisterende multinationale institutioner har vist sig ude af stand til at demonstrere den nødvendige handlekraft og har gjort failed governance til en af de største og mest overhængende globale risici. EU og FN og IMF: jeg kender dem alle sammen. Har set dem efter i sømmene, og de kan ikke en skid, reverenter talt. Lusepustere og svagpissere uden handlekraft alle som en. Næh, kom til Valkendorfsgade: SÅ kommer der andre boller på suppen. Bemærk også ”største og mest overhængende globale risici”: det er fandenfuckemig ALVOR det her. Bussemanden KOMMER!!!!!!

Opstandene i Nordafrika – vi følger med her – er bare et symptom på en langt mere turbulent virkelighed (de har ikke noget at gøre med, at befolkningerne er trætte af diktatur og diktatorer), end vi har kendt tidligere. Turbulent virkelighed er ikke så heldigt. En meget tung kliché. Men det er ”end vi har kendt tidligere” sådan set også. En ny global virkelighed, der stiller ekstraordinære krav til både nationer og virksomheders omstillingsevne. Vi tager både offentlige og private kunder. Vi vil i de kommende år opleve et stadig hårdere udskilningsløb (det har vi altid villet opleve i de kommende år) mellem de hurtige og innovative og de afventende og søgende i feltet. Fik vi rettet ”vores kunder” til ”de hurtige og innovative”? Godt.

Bemærk, at Vækstpotentiale i Vækstkapital nærmer sig Brugerdreven innovation, men fortryder på halvvejen. Det er godt set. Find selv flere cirkulære sammenhænge her. Ill. fra partiets hjemmeside/Mandag Morgen

Og sådan bliver det ved og ved og ved på den samme melodi, som Mandag Morgen har betjent sig af i årtier. Floskler og klicheer om gigantiske udfordringer: Danmark skal redefinere sin internationale rolle og muligheder – Jesus! en sætning – og hvordan vi ønsker at positionere os i et stadigt skarpere internationalt udskilningsløb. Orv – den er næsten endnu værre. Det kan Erik Rasmussen ikke selv have skrevet; men han skal altså holde sine ghostwritere lidt i ørerne. Sådan noget går ikke i længden.

Og hvad med løsningsforslagene? Også Danmark kan positionere sig som et globalt laboratorium for løsningen af komplekse samfundsproblemer. Var der ikke en eller anden gut, der engang sagde ”Danmark som foregangsland”? Resten ligner DI’s anbefalinger og lidt Michael Porter.

Hvad billedet af ovenstående industrielle varmluft-maskine har at gøre med artiklens emne, aner vi ikke. Bør fjernes straks

Erikrasmussenvås har kun en fordel frem for kinesisk vandtortur: det går hurtigere med at blive så vanvittig, at man ikke længere føler smerte. Derfor indser jeg, ved at sætte min modenhed ind over for min barnlige misundelse, at jeg var heldig, da jeg ikke blev spurgt, om jeg ville være med i Fremtidens Danmark.

Bemærk nede i Vækstkapital problemet "For lav vækst", der er så graverende, at det står to steder i samme cirkel. Stederne er forbundne - det er godt set. Læs mere på partiets hjemmeside med de tænksomme Mandag Morgen-grafer

Men jeg er børnesur over, at hverken Christine Antorini, Lars Goldschmidt, Jens Reiermann, Signe Wenneberg eller jeg selv har fået credit for, at hele ideen med et virtuelt parti og nye deltagelsesformer stammer fra bogen Borgerlige ord efter revolutionen, der udkom i 1999. Altså på samme tid som Anthony Giddens nøgternt og afbalanceret formulerede de samme problemer, som MMM – Markskrigerne på Mandag Morgen – i dag bruger til at markedsføre deres konsulentydelser.