Er semiotikken i live?

I 1980’erne var semiotik hot. Som buzz word blev det brugt af reklamefolk, konsulenter og intellektuelle guruer til at fortrylle kunderne og forklare forbrugernes livsstil og attituder. Men i 1990’erne døde semiotik som modeord. Spørgsmålet er: Hvor blev semiotikken af? Når man læser den nye semiotiske encyklopædi Livstegn må konklusionen være, at den aldrig forsvandt fra de akademiske kredse. For i Livstegn vender semiotikken stærkt tilbage og fremstår med diversitet og aktualitet.

Tegn tegner tingene

De læsere, der ikke er indviet i semiotikkens esoteriske tænkning, kan med fordel se tv-programmet ’Kender du typen’ på DR1. Her vil du opleve ”eksperter” lunte rundt i kendte folks hjem og efterfølgende gætte på, hvem der bor på adressen. Det, ”eksperterne” gør, er at afkode de tegn, der findes i hjemmet. I dette tilfælde er tegnene gerne objekter, som den kendte person omgiver sig med a la kunst, køkkentype, bil, møbler osv. Det vil sige, fra tegn via afkodning til en bestemt person. Kernen i semiotik er netop tegnet, der i korte træk kan defineres som noget, der henviser til andet end sig selv. Genstande, ord, billeder, bevægelser mv. kan henvise til andet end det, det selv er. Fra et semiotisk perspektiv er det henvisningen, som er grundlaget for betydning. Semiotikken er derfor studiet af alt, der har betydning. Kender du typen, kender du tegnet.

 

Livstegn fra Agentivitet til Økosemiotik

Livstegn er en encyklopædi om semiotik. Encyklopædiens styrke er, at den præsenterer semiotikken igennem mange forskellige undersøgelsesobjekter og historiske perioder. De 96 artikler, som er indbydende korte og generelt nemt tilgængelige, åbner døren til semiotikken via velkendte – og nutidige – emner. Branding, virksomhedssemiotik, reklame, krig og kærlighed er blot nogle af de emner, der er at finde i Livstegn. Netop de korte artikler inspirerer læseren til selv at opsøge mere viden – og med den gode hjælp, der er at finde i henvisningerne, er der ingen undskyldning! Derfor er Livstegn heller ikke værket for de læsere, der intet kender til den semiotiske terminologi og teori. Værket kræver et minimum kendskab til semiotik. Selvfølgelig er læseren hjulpet godt på vej af de korte, velskrevne artikler om semiotikkens kirkefædre såsom Peirce, Saussure, Barthes og Jakobson. Men artiklerne er i sagens natur ikke tilstrækkelige for den helt grønne semiotiker. Derimod retter bogen sig mere mod de læsere, der er interesserede i et øjebliksbillede af den semiotiske forskning anno 2006 – eller som ønsker adgang til nye forskningsområder inden for semiotikken. Og her lever værket op til forventningerne.

 

Spørgsmålet er, om det er nok. Livstegn placerer sig mellem værker som K. Jørgensens Anvendt semiotik og W. Nöths Handbook of Semiotics. Hvor Anvendt Semiotik går mere i dybden med færre emner, og Handbook of Semiotics meget tørt og slavisk gennemgår alle fagbegreberne, vækker Livstegn (kun) læserens appetit uden at mætte. Livstegn kan derfor opleves som orienterende i sin stil – måske direkte overfladisk for nogle læsere. Men hvis man læser mere end et par artikler, vil man opdage, at flere af artiklerne er teoretiske tunge og meget informationsmættede.

 

Levende tegn

Så hvor står den semiotiske forskning anno 2006? Hvad er nyt? For de læsere, der stadig fastholder en semiotisk-strukturalistisk tilgang, er det sidste nye, at semiotikkens traditionelle alliance med strukturalismen er opgivet til fordel for kognitionsforskningen. Men ”mind over matter” har ikke vundet slaget endnu. Semiotikken placerer endnu tegnet i en bevægende verden. Også i Livstegn. En verden, der bestandigt åbner sig gennem globale medier, og hvor tegn stadig bliver afkodet lokalt. At en bombe (og ikke en appelsin!) i turbanen havde så stor effekt på Danmarks image, er blot ét eksempel på, at tegn er levende – og fortolkes lokalt. Og det er her, semiotikken som et pragmatisk, analytisk værktøj er relevant og berigende. Det er fra dette perspektiv, at semiotikken bevæger sig ind i nye områder som branding, brugerdesign og organisationssemiotik.

 

På mange måder er bogens blotte eksistens en succes. Den praktiske udfordring med at indhente og redigere de mange artikler er i sig selv imponerende. Og netop det, at der findes så mange mulige studieobjekter inden for semiotikken, kan være udtryk for semiotikkens sammenføjende perspektiv. Måske er semiotikken død – men semiotikkerne lever stærkt videre. Encyklopædien er et tydeligt livstegn.

 

49 forfattere - heriblandt undertegnede – har i værket Livstegn samlet kræfterne og skrevet om de mange væsensforskellige emner, der bliver studeret inden for den semiotiske optik. Resultatet er en Encyklopædi om semiotik på 368 sider indeholdende 96 artikler, der udkom d. 20. januar 2007.

 

Data

Livstegn. Encyklopædi semiotik.dk
Torkild Thellefsen (red.)
Bent Sørensen (red.)
2007
368 sider
Illustreret
Kr. ekskl./ inkl. moms 280,00 / 350,00
ISBN: 8755912087

Haase & Søns Forlag a/s

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Netværk

Webansvarlige

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

KOM17

Vær med, når hele branchen samles til årets k-konference

4. maj

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.