Er retorikken farlig? Er etikken?

Fra retorikkens fødsel er faget blevet mødt af skepsis. Igennem hele fagets 2500-årige historie har retorikkens renommé været belastet af kritiske prædikater som manipulation, propaganda, demagogi, populisme, forførelse, fordrejning, leflen, effektjageri, vildledning … prædikater der alle på forskellig vis vidner om, at retorik betragtes som et farligt fag.
af Christina Pontoppidan

Retorikkens svar har været at inddrage etikken. Ved at indlemme etikken i retorikken er man blevet i stand til at sætte grænser for den retoriske udfoldelse og dermed skelne mellem legitim og illegitim retorik, mellem god og dårlig retorik. I moderne dansk retorikforskning har især den etiske norm redelighed vundet udbredelse. Normen tilsiger, at man ikke må lyve, fortie og fordreje.

 

Disse tre etiske forbud lyder umiddelbart tilforladelige. At supplere retorikken med en etisk dimension kan vel aldrig skade? Specialets ærinde er imidlertid at vise, at den etiske redelighedsnorm ikke er så tilforladelig, som den umiddelbart tager sig ud. Med belæg i klassiske retoriske værker udfoldes en række argumenter for, at de tre etiske forbud kolliderer med retorik forstået som kunsten at finde de mulige overbevisende momenter.

 

Det overordnede argument imod et etisk forbud mod at lyve, er at det unødvendigt. Brug af løgn kan netop ikke begrundes inden for et etisk neutralt, teknisk retoriksyn, da løgn ikke er et muligt overbevisende moment. Teknisk set vil det derfor altid være uretorisk lyve, mens det etisk set godt kan accepteres i visse tilfælde. Det overordnede argument i forhold til forbuddene mod at fortie og fordreje er, at de forbyder de selv samme manøvrer, som kunsten anviser. Det er netop en del af den retoriske kunst at understøtte et partisk standpunkt ved at fortie og dreje sagen i favorabel retning. Og det er der intet illegitimt i. Det er tværtimod gavnligt – for den enkelte og for den demokratiske debat – at standpunkter bliver fremført så dygtigt som muligt.

 

Specialets kritik går altså på, at den etiske redelighedsnorm indebærer en fejlagtig antagelse om, at retorik uden etik er farlig, og endvidere kommer til at modarbejde det gavnlige, som retorik som kunst tilbyder.

 

Specialet argumenterer afslutningsvis for, at redelighed har sin berettigelse som journalistisk norm. For hvor retorikkens demokratiske bidrag er at sætte den enkelte i stand til at argumentere partisk, enten pro eller contra, der er journalistikkens demokratiske bidrag at give en facetteret fremstilling af både pro et contra.

 

Redelighedsnormens forbud mod at fortie og fordreje modsvarer derfor bedre journalistikkens demokratiske rolle end retorikkens.

 

Hent specialet her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også