Radio Dagen Efter

Men det er ikke det værste. Det værste er, at radiostationen svindler med sin kontrakt med Danmark. Enten aner ledelsen ikke, hvad public service er, eller også er den flintrende ligeglad. Når man kigger ned over sendeflade, programmer og studieværter, er det svært at holde masken. Er Radio24syv en joke?

Think not. Radio24syv er en mere eller mindre bevidst kopi af det konceptklovneri, der blev skudt i gang med den hastigt fallerede avis Dagen for snart mange år siden. Joachim Sperling var inde på lidt af det samme i går.

I dag er det blevet dagen efter, hvor rundt regnet den samme kerne af mediemennesker gentager succesen, blot for skatteydernes penge. De er med garanti mere sikre end Peter Lincks fantasilioner.

Kend dig selv

Ved første øjekast og ørenlyd tilbydes et hav af programmer, men man opdager hurtigt, at der er tale om næsten identiske formater: En eller anden ”skæv mediepersonlighed” – Michael Jeppesen, Søren Fauli, Knud Romer, Morten Vammen, Simon Jul, Martin Kongstad, Mads Holger – får lov til at ævle eller sjoske rundt frigjort fra den research eller viden, man i enhver anden sammenhæng ville have krævet af en lavtlønnet studentermedhjælp. Formentlig fordi ingen af de nye værter brænder specielt for at lave radio. De vil formentlig bare gerne være lidt mere kendte.

De ikke helt kendte nok kendte har også tænkt på mainstreamgarnituren. For at det ikke skal blive for løst og mandeagtigt har stationen hyret et par danske luksusfeminister fra New York og indland til at brokke sig over, at de endnu ikke sidder i bestyrelsen for nogen børsnoteret virksomhed – alt sammen under mottoet ”intet er for småt, for gammelt eller for uskyldigt til at kaste sig over – bare det spræller”.

Forudsætningsløs radio

Forudsætningsløsheden er nok det, der står tydeligst blandt de mange nye studieværter. Jeg kender flere af dem privat eller professionelt. Søde, rare mennesker, samme alder, samme segment, samme dyder, samme fordomme, samme ironiske distance – og for de flestes vedkommende – samme økologiske leverpostej.

Betragtet som et kollektiv ligner de et ”anstændigt” gruppeknald mellem Liberal Alliance, de Radikale og Feministisk Facebookparti. Østerbro møder Tisvilde, Bernadotteskolen mingler igennem med Krebs Skole og hænger ud med de cafélækre fra Frederiksberg. Gement sagt: københavnere med alt for meget ego, alt for meget trip, og gennemgående alt, alt for lidt at have det i.

Prøv at sætte streger mellem hvem, som er venner med hvem fra hvilke fælles "projekter" og med Brügger / Bertelsen. 700 millioner skattekroner - armslængdeprincippet

Den store vennetjeneste

Hvis man kun har to vokaler og fem konsonanter, må indspist være ordet. Lille remse, der kan udvides med et større lokalkendskab: Torben Steno (vært) kender Mikael Bertelsen (boss) fra DR2. Knud Romer er god ven med Michael Thouber (også vært). Mette Bom (vært) er ven med Poul Pilgaard Johnsen (vært). Mads Brügger (boss) har skrevet artikel om Mads Holger i Euroman og arbejdet sammen med Sune Aagaard (vært) i Kontrabande og Simon Jul i Nordkorea. De fleste andre kender hinanden fra det journalistiske jetset i København K.

Fra den gamle garde omkring Dagen savner man stort set kun Kresten Schultz Jørgensen. Han må være selvskrevet til mindst et værtskab, når han får tid.

Kun en ven er glemt

Klonerne kommer

At lige lovlig mange i min bekendtskabskreds er studieværter et eller andet sted i hovedstaden, siger naturligvis noget om lille mig. Men det siger fandme også noget om kongerigets medier og deres elendige tilstand, herunder den kroniske mangel på talent og kritisk masse. Danmark er simpelthen for småt til endnu en radiostation, der sprayer et lag af håndholdt public service hen over sig, før den uden at tænke en ærlig tanke reproducerer sit eget postnummers snæversyn som et spejl på væggen. Hvem er smukkest i verden her? Rip, Rap, Rup og Minnie Mouse.

Flere ting undrer mig. Hvorfor har Mikael Bertelsen og Mads Brügger, hvem jeg ellers har respekt for, fordi de faktisk kan et håndværk, ansat alle de kloner? Jeg véd ikke med Jørgen Ramskov, überdirektøren er andet end en 100 pct. overlever for 100 millioner om året.

Uanset hvad: Er disse chefer ganske uvidende om, at public service konnoterer pluralisme, forskellighed plus noget så gammeldags som faglighed, forberedelse og finesse?

Er dette Kanal Møller?

I øvrigt: Hvad sidder Per Stig Møller – den tidligere kulturminister, der stod fadder til ideen – mon i lænestolen og tænker om stationens konceptklovneri? Vil han stadig lægge navn og reputation til Kanal Møller? Hvad tænker denne konservative åndsaristokrat, når han betragter dette indspiste sammenrend af venner og bekendte med børn i de samme institutioner, koner fra de samme mødregrupper, elskerinder fra de samme pilates- og yoga-kurser og slyngveninder fra de samme cafeer?

Hvor er Nordjylland henne? Lolland-Falster? Hvad med de kløgtige hoveder fra landets mange læreanstalter, hvoraf et par dog er placeret vest for Vesterbro? Hvorfor er der ingen kunstnertyper fra provinsen? Bor der ikke mennesker i Thy? Eller mere marxistisk: Hvad blev der af underklassen? Har den ikke også betalt showet via skatter, forbrugs-, sukker- og tobaksafgifter?

Kære venner, hvor er virkeligheden uden for klubben?

Den er væk. Fordi den er ligegyldig. Fordi den er ufed – måske lige med undtagelse af Vallekilde Højskole, stationens journalistiske kæledægge, der vistnok har været med til at puste koncepterne op til ballonstørrelse.

De fede poeters klub

På Radio24syv er der tilsyneladende kun plads til det, der ikke passer ind, det uforberedte og spontant idiotiske. Det abnorme er norm, undtagelsen reglen.

I en af hjemmesidens programpræsentationer, der alle gør en dyd ud af absolut ingenting at oplyse, hedder det kækt om Morten Vammen, der skal producere et program med titlen ”Mortens aften”: ”Udover Mortens aften ved man ikke, hvad han pønser på pt. Spillefilm i LA, en ny kult eller et keramikværksted på Møn?”

Tja… Who gives a fuck?

Eller nyd præsentationen af Martin Kongstad, forstædernes skræk: ”Martin Kongstad er født den 3. oktober 1963 og opvokset i Kartoffelrækkerne på Østerbro. Han er autodidakt forfatter og har en lang række værker bag sig, både i form af noveller, romaner og manuskripter til teater, film og tv.”

Kartoffelrækkerne og autodidakt kunstner på den helt rigtige måde. Med i klubben.

Kidnapning af den offentlige samtale

Hvis jeg boede et mørkt sted i Jylland, ville jeg maratonbrække mig over Radio24syv, men da jeg bor i betænkelig nærhed af den kommende betalingsring omkring den såkaldt åbne og driftige hovedstad, vil jeg nøjes med at brokke mig denne ene gang – og sende stafetten videre til

Per Stig Møller:

Var det denne karikatur på public service, du forestillede dig, da du smed en lille milliard kr. efter Radio24syv? Hvis nej: Vil du være med til at stoppe dem, der har kidnappet den offentlige samtale i æteren og formået at sælge deres best pals som hot shit for 100 mil om året?

Ps.
Den nuværende kulturminister kan vi godt glemme. Han er prospect-medlem af samme klub.

Pps.

Jeg har ikke ansøgt om nogen stilling på stationen.