1. Kontorlandskabet skaber konstant afbrydelser, som er…

Vigtige, da det er i afbrydelser, videndelingen foregår. At væggene er væk, gøder videndelingen og det faglige samarbejde i virksomheden. Afbrydelser er ikke ensbetydende med tab af tid eller koncentration, men udtryk for den måde, videndeling sker på.

Irriterende, fordi man hele tiden bliver afbrudt af den ene eller den anden kollega, som lige vil storme på nogle projekter eller involvere en i et arbejdsområde, man intet har at gøre med. De irriterende og konstante afbrydelser gør, at koncentrationen forsvinder, der begås flere fejl og medarbejdernes effektivitet falder. Det viser en nyelig undersøgelse.

2. Kontorlandskabet skaber en flad struktur, som…

Nedbryder barrierer mellem medarbejderne og ledelsen. De sidder ikke isoleret bag vægge og lukkede døre. I stedet indgår de i en fælles dialog i et åbent rum. Kontorlandskabet gør det altså muligt at reagere hurtig, og er der tvivl, er chefen aldrig længere end et par skriveborde væk. At der ikke er nogen vægge, er med til at gøde det faglige samarbejde, fordi det blandt andet er nemmere at holde uformelle møder og dele faglig viden og kompetencer på tværs af organisationen.

Skaber støj, som udover at være årsag til træthed og hovedpine også er en væsentlig grund til, at medarbejdere får stress. Støj er nemlig med til at stresse kroppen, selvom det måske ikke føles sådan. Den evigt herskende summen fra det åbne kontorlandskab har i flere tilfælde været til så stor irritation, at man bruger høretelefoner med musik i for at lukke af for forstyrrende lyde i lokalet. Dermed bliver det åbne kontorlandskab betydningsløst, fordi alle alligevel bliver isoleret bag deres høretelefoner.

3. Åbne kontorlandskaber giver ledelsen…

Overblik, hvilket giver meget bedre føling med, hvad der foregår i det daglige. Med en finger på pulsen kan ledelsen hurtigt reagere på forandringer, og hændelser. Det betyder, at virksomheden som enhed i et åbent kontormiljø hurtigere kan komme op i omdrejninger og overkomme opkommende problemer.

Mulighed for overvågning, hvilket betyder, at intet længere er privat. Det gør det ubehageligt at foretage privat telefonopkald til familie eller læge, når samtalen sådan kan følges "i fuld offentlighed". Fornemmelsen af, at der hele tiden er nogen, der følger med i, hvad man foretager sig, gør det svært at snakke fortroligt med chefen eller kolleger.

4. Kontorlandskabet samler medarbejderne for at…

Bringe dem tættere sammen, hvilket stimulerer dem i deres samarbejde og nytænkning. Ideen er, at medarbejderne gennem tætte relationer deler viden og lærer af hinanden. Medarbejderne bliver bedre til atlede og disciplinere sig selv, hvilket gør dem mere bevidste om, hvad de foretager sig. Samtidig øges det sociale fællesskab på arbejdspladsen.

Spare kvadratmeter. Åbne kontorlandskaberne sparer typisk en virksomhed for kontorplads. Den plads, vægge, døre og gange udgør, kan der spares en del af. Og sparede kvadratmeter betyder sparet husleje, hvilket er sød musik for enhver virksomhedsejer.

5. Kontorlandskabet har en signalværdi, som…

Positivt kan bruges til gavn for virksomheden og lade den fremstå som dynamisk. Et signal om samarbejde og nytænkning, som med fordel kan bruges og fremhæves i jobannoncer, markedsføring og på firmawebsteder. Både internt og eksternt er det med til at sende positive signaler om dialog og fællesskab.

Fortæller historien om en fiasko, som langt de fleste gerne ville være foruden. Uudholdelig at være en del af, og kun dynamisk at se på. Mens medarbejdere mistrives, plages af stress, faldende koncentration og støj, er det eneste, åbne kontormiljøer gavner, faldende produktivitet og fejl i massevis.