Er du Sociacool?
Fra 1980 til 1995 var du cool. Fra 1995-05 var du radicool. Nu gælder det om at være sociacool. Radi er not so cool. Slut med selvfed fejring med de tre tenorer, drikke caffè latte, fordi e-kop-kaf ikke rimer på kreativ-klasse, og slut med at tale om Florida som noget, man læser. Nu er det smart at være social. S som i solidaritet, sociale medier og slide-share.
Hvad vil det egentlig sige at være sociacool?
K-forums ondeste hold af blodrøde Zeitgeist-seimografer med hippieaner og hang til dagdrømmerier og sociale sammenkomster har bidraget til dette lille portræt på som får moderfølelsen frem i Røde Mor, som giver Flower Power bevægelsen oprejsning og som - for første gang - får 1970erne til at fremstå som et faktisk ret hipt årti. Hvad gør man? Hvordan gør man det? Og endnu mere vigtigt hvad gør man absolut ikke. Se den nye hot-not-sociacool-på-naturbarn-måden-trend-liste.
På guerilla- og kollektivmåden
Sociacool er et ny trend, der et stykke tid har været under radaren – med små sociale punktnedslag de senere år fra San Fransisco, NYC og København. Byen, som det førende Sociacool-magasin Monocle har valgt som den mest cool by i verden at bo i, fordi den er Social og fordi du kan føle dig tryg, cykle og komme let ud til vandet uden at det koster noget særligt.
I Japan sendes fyrede børsmæglere og medarbejdere i finanssektoren ud på landet for at producere fødevarer på gårdene, i Detroit arbejder man nu med at erstatte bilindustien med verdens største fødevareproducerende landbrugskollektiv/kooperativ, der ville få din gamle historielærer + Marx & Lenin til at danse square-dance af misundelse.
I New York er man solidarisk med byplanlægningen, der ikke tilgodeser grøn udsigt for alle og er nok det sted i verden, hvor man er længst fremme med Guerilla Gardening, hvor der skabes haver (gerne i ly af natten) for dem, som ikke har haver og der, hvor der ikke må være haver efter devisen, at alle skal have noget grønt at glædes over. Den nyeste trend er Mos-Grafitti, som ikke kræver usolidariske ressourcer at fjerne.
Overalt ses forbrugere som handler i solidaritet med varens oprindelige producent i tredjeverdenslande og ”onde brands” (det vil sige old-school-profit-kapitalister, som ikke har story-tellingen i orden) straffes hårdt. At være sociacool er selvfølgelig politisk i en generation, der har lært at det private er politisk og det politiske er privat. Men ligesom de radicool ikke nødvendigvis var medlemmer af Det Radikale Venstre er de sociacool ikke nødvendigvis medlemmer af Socialdemokratiet eller Socialistisk Folkeparti, men de snerper derhendad og de er okay med det. Hvorfor? Fordi det nu ikke længere er street-smart at være historieløs. Det er nu pludselig igen blevet okay at tage stilling til 1. Hvor var det lige du kom fra? Altså, hvem er dine rødder og hvad drømte de om? Take a wild guess, de var bønder/arbejdere og de drømte om at du fik en uddannelse og muligheder, de ikke selv havde. 2. Hvem var det, der byggede velfærdsstaten – og hvem var det der udliciterende den? 3. Hvem tør og turde forholde sig til indvandring (de radikales akilleshæl) og hvem turde vælge side i tide. Det Radikale lider i dag under deres ubeslutsomhed og deres fejlvurderinger i afgørende situationer op gennem de sidste 7-8 år.
Tidslinje
Hvad med en datering? Hvornår døde radicool? Det døde endeligt den 21.maj 2005, da Det Radikale Venstre efter flere år i ekstrem selvglæde (søg på det: ret underholdende) fejrede sine 100 år i en rus næret af gode valg og fine meningsmålinger, der ikke æggede til eftertanke omkring den manglede socialpolitiske agenda.
Hvornår opstod sociacool helt out-in-the-open? Sociacool opstod den 6.december om aftenen, da varmluftsælgeren par excellence Stein Bagger meldte sig hos Politiet i Los Angeles, indleverede sit Rolex-ur og senere udtalte til Ekstra Bladet, at han hellere skulle have været socialpædagog, så han kunne have været noget for børn.
Socialmediacool
De sociacool taler tit om at se sociale medier er noget af det mest demokratifremmende, der er sket i de sidste 200 år. Men så er de sociacool heller ikke federe, for de glemmer selvfølgelig til lejligheden, at det kun er dem, her i verden, der har 1. Strøm. 2. Bredbånd. 3. fri sms. 4) Uddannelse af en vis varighed (ikke analfabeter) og kan formulere en sætning der giver mening og er sjov på 140 tegn… der for real kan deltage i disse demokratiske medier.
De sociacool deler på de sociale medier,og er generøse. De sociacool har lavet mindst en powerpoint-præsentation om noget klima-kommunikation eller noget, hvor de har kaldt CSR for CSO (Corporate Social Opportunities). Og hvis præsentationen var fed, så er de generøse nok til at lægge den ud på Slideshare til konkurrenternes frie afbenyttelse (sådan noget kunne ingen have fundet på før, i den radicool tidsalder, dengang gjaldt det om at holde kortene tæt til kroppen). Også derfor er konkurrenceklausuler top-outdatede – de er så 1990er-agtige. I dag handler det jo netop om at dele viden. Og de ledere, der ikke har forstået det, kalder vi ”digitalt indvandrede” modsat de ”digitalt indfødte”.
De sociacool kan også kendes på at de roser offentligt. På WALL’en eller her på K-forum – har de hørt et godt foredrag, læst en fin tekst, så giver de det til kende, så andre kan læse med… De giver ikke for at få, de er bare streetsmart sociacool. Derfor har de sociacool også lagt en ”how-to-do-film” på Videojug eller Youtube og elsker @rstidernes Madbio (små videoklip).
De sociacool bruger gerne tid på at hjælpe en eller anden journalist på Twitter med at finde en amerikansk businesskilde, han kunne Skype med lige inden deadline. Eller husker lige at tjekke hvor langt veninden, der er blevet arbejdsløs i finanskrisen er i Linkedingrad fra en business contact i Novo Nordisk.
For det er sådan de er. De er – de nye medier - inkluderende, sociale, demokratiske, åbne, økonomiske, generøse. Du har 140 tegn til at sige noget pænt eller vedkommende eller noget, der inviterer til debat. De medier er alt det, vi ikke var for 10 år siden, eller for bare 5 år siden.
Landbrugs-cool
Fremtidsforskeren Li Edelkoort (hollandsk/fransk) sagde, ved åbningen af The Farm (designmekka i Milano) at ”fremtidens elite er bønderne. De vil være dem, der kan give os tøj på kroppen, mad i munden og brændstof til vores biler. De bliver fremtidens magthavere”. Det der med bønderne, har vi hørt før, og nu skal vi ikke bare solidarisere med dem, som vi skulle i 1970erne (hvor det var en virkelig langt ude småkommunistisk skyklap-anbefaling, da bønderne dengang skabte mange af nutidens problemer ved fuldkommen usolidarisk og asocialt at omdanne vores alle sammens jord til en pestisid-losseplads). Nu har vi igen et svagt punkt for bondejokkerne. Men det skal være dem, der er i orden, dem, der er kloge og dem, der er økologiske eller biodynamiske eller begge dele. Det skal være dem, der tænker på den sociacool sammenhængsmåde.
Som en forlængelse af landbrugstrenden ses tegn og symboler, der repræsenterer naturen (landet, farmerne, udendørslivet) i tendenserne lige nu. Vi snakker mode, møbler, mad – terapi, transport, teknologi.
Rå træ, fx med bark på eller træ med fejl og mangler, træ, der ligner drivtømmer eller noget fra et ubehandlet sommerhus, vil præge møblerne. Landbrugstrenden ses også i mad: Vi ser Juicebarer, der serverer hvedegræs-shots – eller den nye fast-food-kæde i NYC, der serverer havregrød og juice – og så er der hele Raw Food-bevægelsen. I moden er vi slet ikke færdige med fodformede sko og sko, der er lavet af materialer, som ikke har haft at gøre med dyr (Stella Mcartneys vinylstilletter). Kvinder går i strik, baggy bukser (natbukser om dagen), arbejdstøj, sivhat, lange hvide kjoler og noget, der er lappet forkert sammen eller bondsk-med-vilje – som fx hos Marc Jacobs og danske Peter Jensen. I den mundering er vi helt klar til at deltage i mark-arbejdet ude på det land, vi drømmer os tilbage til. Mænd går i tweedtøj, jeans med huller (som om de har arbejdet med noget manuelt ude i marken) og hat og vest ligesom Armish-folket, det måske mest socia-cool folkefærd pt.
De Syv Sociale Vaner hos de virkelig Sociacool
Men hvad med dig selv? Hvordan ved du, at du er gået fra at være lidt små-radi på den cool måde til at være socia-cool? Det vigtigste parameter er, at du tør sige SOLIDARITET, mens du kigger et andet menneske lige ind i hjertet uden at blinke eller flakke eller komme med en ironisk distance.
Tjek listen nedenfor. Hvis du kan genkende bare syv sociale vaner er du socialcool.
Du læser bøger, der handler om samfundet. Fra Michael Pollan, der påpeger hvordan den amerikanske stat støtter den stigende overvægt, ved at støtte de fødevarer, der feder mest (dem, der indgår i burgere) til Rune Lykkeberg, der tør skrive om rekonstruktion af klasserne.
Du abonnerer på Blogs og RSS-feds, men helst ikke på for mange papiraviser.
Du inviterer hele klassen med til børnefødselsdag og vil ikke høre tale om andet. Og du har MAX som favorit-børnefilm (serie) til dine børn og elsker Shanes Verden og de gamle Pippi-film, som stadig holder.
Du holder op med at have den store kabel-pakke, fordi du nu endelig ved, at dine hippieforældre havde ret, da de sagde at det ville blive noget kulturimperialistisk pis.
Du er vild med Vigga, hende med stemmen fra Zulu som kom til at lave et verdensfirma – KATVIG - i sin barsel og nu er den mest rå inden for bæredygtigt børnetøj som pakkes i emballage, der er så sundt, at du kan spise det til morgenmad.
Du drømmer om at adoptere et kulsort barn fra Afrika, fordi du har overskud ligesom Brad og Angelina. Og Madonna.
Du er top-indigneret over kvindehandel, prostitution (også i Ulande og ude østpå) og børneprostitution. Du læser endda væmmelige bøger om det, fordi det er vigtigt at vide noget om.
Du gad godt køre i hybrid-bil eller delebil – men du har en bil med partikelfilter og overvejer at droppe den.
Du ved at ”Better Place” er et sted, der sørger for energi-rigtige biler (bonusinfo: Et sted, hvor der er så travlt, at CFO’en sagde op i mandags efter 14 dage på posten). Du har det fede blå-hvide klistermærke! Eller det mærke, der fortæller, at din næste bil bliver en hybridbil.
Du har lyst til at bo til leje. Og spekulerer på, hvad der blev af Lejernes LO og om den sag om usolidarisk pamperi med Lærerforeningens boliger fik lov til at dø i stilhed (og har formanden mon stadig et barn boende i en af de billige boliger, som lærerne ikke selv fik glæde af?).
Du synes at fagforeninger er en god ting, og er ked af, at så mange fik meldt sig ud. Og mener at grunden til de ikke har profiteret max på finanskrisen er, at de ikke er på de sociale medier og tale med folket og ikke til folket (fra hierarkisk kommunikation til basarkommunikation)
Du cykler. Og tager bussen. Mere end før.
Du er selv, eller du kender nogen, der er teknisk insolvente.
Du læser Jamie Olivers ”Alle kan lære at lave mad” som lige er kommet på dansk. Og du er optaget af, at 20 procent af danske børn er overvægtige. Det vil du gerne være med til at ændre på – også selv om dine egne børn ikke er fede, du er nemlig solidarisk med de andres tykke børn.
Du er selv, eller kender nogle andre kommunikationsfolk, der er blevet fyret indenfor den sidste måned.
Du har meldt dig ud af Ny Alliance. For længe siden. Det taler vi ikke om. Det taler dine venner heller ikke om.
Du kan godt sige Solidarisk og Socialdemokrat uden at krumme tæer. Og du er sgu okay med at stemme på en Socialkammerat her til EPvalget.
Du kan finde på at holde et oplæg uden at bruge power-points, du synes det har stor værdi at være tilstede i nuet og tale med folk.
Du ser store perspektiver i digitalt net-tv, som alle kan lave og alle kan dele med alle via nettet og blogs. Du er træt af tivoliseringen i DR og mener, at ingen tager Public Service alvorligt. Du er lidt vild med Thomas Madsen-Mygdal og 23-video.
Du er igen med i Greenpeace. Men synes stadig Christianitterne griber dialogen helt forkert an, når de taler om særregler for dem selv og anker afgørelsen om hvem der ejer bygningerne derude.
Du kender forskel på Svanen og Blomsten.
Du har t-shirts på med slagord af politisk tilsnit.
Du har læst undersøgelsen, som siger, at børn af lesbiske mødre er psykisk stærkere end andre børn og du har smilet tilfreds.
Du synes egentlig liguster er en meget god hækplante. Stedsegrøn og blød.
Du er træt af, at Politiken skal forestille at være oppositionens avis, og siger den op (like the rest of them).
Du forklarer dine børn, at køjeseng er helt fint og at man ikke bare sådan lige kan få sit eget værelse. Du indfører lommepenge for arbejde. Og maddag for 12-årige.
Du taler om frihed, lighed og fællesskab. Helt uden at smile.
Du gider overhovedet ikke diskutere Affirmative Action – positiv særbehandling, for det skal bare indføres nu – ligesom i Norge og Sverige. Du er sociacool og går ind for ligestilling og tiltag, der virker. Modsat dem der ikke virker, som at lade stå til.
Du læser Morten Lunds twitter-up-dates fordi det er interessant at høre om Richard Bransons grønne tænketank (hvor Lund er med og hvor Branson agter at bruge alle sine penge) og fordi du er interesseret i Morten Lunds ærlighed i forhold til finanskrisens sociale slagsider (du ved bare, at han er Socialdemokrat).
Du synes Bill og Melinda Gates holder max når de viser deres børn Rom via turisthotel og Fiat 500 (du synes også det er sociacool, at de forærer alle pengene væk til sociale formål og beder børnene om at tjene deres egne penge).
Du køber ”Hus forbi” foran Irma på samme selvfede måde som din far købte Land&Folk i en anden tid. Men er også lidt bange for om det nu er rigtige hjemløse, der sælger den og ikke en phoney rumæner.
Du smører dine gravide mave og dine børn ind i mandelolie, fordi du har sat dig ind i, at man alligevel stadig ikke helt kan stole på Urtekram og ved, at der også der, er duftallergener fra helvede
Du har en klar holdning til bæredygtig kaffe og biodynamisk vin.
Du genbruger madpakkeposer. Lapper cykel selv. Syer hullerne i børnenes tøj.
Du microblogger på Facebook og deler tips og tricks på en daglig basis. Du går ind for ”Sharing” og bruger ordet.
Du køber ind via nettet og får varerne bragt hjem, fordi det forhindrer impulskøb og er bedre for miljøet at alle varer køres på én gang.
Når du serverer grød (der har stået i blød natten over) og insisterer på at det er sundt, ligesom din mor gjorde i 1970erne. Og du er selvfølgelig samtidig en stor stor fan af Aurions grødblandinger og ved, hvem Jørgen er.
Du synes ikke der er styr nok på storskrald. Du tror, at meget mere kunne genanvendes.
Du er ikke længere er afvisende overfor brændennældesuppe, ukrudt i salaten og kål. Og lever.
Du får dig en ny plæneklipper. En old-school hånddrevet.
Du hopper på Maria Schriver og Michelle Obamas køkkenhavetrend. Og jorder forhaven for at blive selvforsynende med salat. I Eleanor Roosevelts tid – under krigen – viste husmødre samfundssind ved have en Victory Garden, nu – i finanskrisen - opfordres familierne til at vise samme samfundssind, så fødevarer ikke skal transporteres (med brændstofforbrug og C02-udledning til følge).
Du finder nu pludselig dig selv i en situation, hvor du må erkende, at du grundlæggende er imod Kongehuset, fordi det er en asocial og udemokratisk institution (dog m. meget fine kjoler og pænt hår).
Du får et kæledyr, fordi det udvikler dine børns sociale kompetencer, at tage sig af andre. Og når du får en hund, så gør du som Oprah, og får en fra et herberg eller en brugt hund.
Du får høns. Du får kompostbunke. Du recycler. Du høster som du sår. Du ser en stor, dybere mening med at bytte planter og så grøntsager.
Du skal på Roskilde Festival for første gang i mange år (m. designergummistøvler og hjemtransport, men alligevel).
Du er med i Stop Spild Af Mad på Facebook og ved, at det er Selina, der kæmper kampen mod madspildet, for, som hun skriver på hjemmesiden, danskerne smider 62 kilo mad ud om året og det må stoppes!
Du uden selvironi har lagt din egen opskrift på hvordan man genbruger grød til brød og frokostboller ind på Facebook / Stop Spild Af Mad / opskrifter.
Du elsker reklamerne fra Arbejdernes Landsbank (dem, med hende med de 128 børn i Afrika og ham, på 85 år som kite-surfer) – og du har en kommunikationsklog afstandstagen til Danske Banks reklamer om at Gøre Det Du Er God Til.
Du var lykkelig, da det kom frem, at det, som danskerne vægter højest i EU-valgkampen er miljøet. You Like!
Du overvejer en ansættelse i det offentlige.
Du synes, at portrættet af den radikale folketingsgruppe som guldaldermaleri er helt skudt ved siden af.
Du er på sparepærer og madæbler.
Du går ind for sikkerhed i ansættelsen og synes Free Agents lever et farligt liv (før drømte du om deres liv).
Du er medlem af mindst et formaliseret netværk In Real Life og du har startet mindst én gruppe på Facebook (eller haft lyst til det).
Du har lavet mindst en note på Facebook indenfor den sidste måned, hvor du har klaget over service fra en virksomhed/offentlig organisation og har fået mindst ti kommentarer fra din venner som har oplevet noget af det samme.
?Du er en ressesionista og du indfører Buy Nothing Days – og mener det. Du afleverer til genbrug. Og du inviterer dine veninder til tøj-bytte-dag (nu så stor en trend i England, at der laves Reality-programmer, hvor kendte bytter tøj).
Du er optaget af ”psykosociale slagsider”. Ved næsten alting.
Du er socialt indigneret på Astrid Lindgren-måden og mener, at hun er en lige så stor moral-filosof som så mange af mændene med De Store Historier.
Du drømmer om et kolonihavehus. Eller et lille sommerhus på delebasis.
Du overvejer, hvordan du kan være med i noget med ”Julehjælp til Fattige”
Du tager på sommerferie i Danmark og det er helt fint.
S som Sociacool som Stemme og Søndag
Du ved nu at du er sociacool. Du har fået et nyt tilhørsforhold.
Du ved stadig, at du tilhører eliten, for eliten er halvdelen af befolkningen. Du ved, du er smagsdommer (om ikke andet i din statusupdate). Du ved, du også er S som småborgerlig og det konflikter sådan set ikke. Du ved nu også, at du kan være med til at bygge bro mellem den gamle humanisme og den nye kapitalisme og at du højst sandsynligt gør det ved at ytre dig. Fordi du er sådan en, der lever af at kommunikere. Du ved nu også nogenlunde hvad du skal stemme på søndag. For du ved nu, at du først og fremmest er solidarisk og socialt indigneret – og så er du selvfølgelig en af de 42 procent af vælgerne, der synes, at Miljøspørgsmål er det vigtigste på søndag. Så du ytrer dig på den old-school-demokrati-måde. Du er sociacool. Du er en stemme.
K-forums ondeste hold af blodrøde Zeitgeist-seimografer med hippieaner og hang til dagdrømmerier og sociale sammenkomster har bidraget til dette lille portræt på som får moderfølelsen frem i Røde Mor, som giver Flower Power bevægelsen oprejsning og som - for første gang - får 1970erne til at fremstå som et faktisk ret hipt årti. Hvad gør man? Hvordan gør man det? Og endnu mere vigtigt hvad gør man absolut ikke. Se den nye hot-not-sociacool-på-naturbarn-måden-trend-liste.
På guerilla- og kollektivmåden
Sociacool er et ny trend, der et stykke tid har været under radaren – med små sociale punktnedslag de senere år fra San Fransisco, NYC og København. Byen, som det førende Sociacool-magasin Monocle har valgt som den mest cool by i verden at bo i, fordi den er Social og fordi du kan føle dig tryg, cykle og komme let ud til vandet uden at det koster noget særligt.
I Japan sendes fyrede børsmæglere og medarbejdere i finanssektoren ud på landet for at producere fødevarer på gårdene, i Detroit arbejder man nu med at erstatte bilindustien med verdens største fødevareproducerende landbrugskollektiv/kooperativ, der ville få din gamle historielærer + Marx & Lenin til at danse square-dance af misundelse.
I New York er man solidarisk med byplanlægningen, der ikke tilgodeser grøn udsigt for alle og er nok det sted i verden, hvor man er længst fremme med Guerilla Gardening, hvor der skabes haver (gerne i ly af natten) for dem, som ikke har haver og der, hvor der ikke må være haver efter devisen, at alle skal have noget grønt at glædes over. Den nyeste trend er Mos-Grafitti, som ikke kræver usolidariske ressourcer at fjerne.
Overalt ses forbrugere som handler i solidaritet med varens oprindelige producent i tredjeverdenslande og ”onde brands” (det vil sige old-school-profit-kapitalister, som ikke har story-tellingen i orden) straffes hårdt. At være sociacool er selvfølgelig politisk i en generation, der har lært at det private er politisk og det politiske er privat. Men ligesom de radicool ikke nødvendigvis var medlemmer af Det Radikale Venstre er de sociacool ikke nødvendigvis medlemmer af Socialdemokratiet eller Socialistisk Folkeparti, men de snerper derhendad og de er okay med det. Hvorfor? Fordi det nu ikke længere er street-smart at være historieløs. Det er nu pludselig igen blevet okay at tage stilling til 1. Hvor var det lige du kom fra? Altså, hvem er dine rødder og hvad drømte de om? Take a wild guess, de var bønder/arbejdere og de drømte om at du fik en uddannelse og muligheder, de ikke selv havde. 2. Hvem var det, der byggede velfærdsstaten – og hvem var det der udliciterende den? 3. Hvem tør og turde forholde sig til indvandring (de radikales akilleshæl) og hvem turde vælge side i tide. Det Radikale lider i dag under deres ubeslutsomhed og deres fejlvurderinger i afgørende situationer op gennem de sidste 7-8 år.
Tidslinje
Hvad med en datering? Hvornår døde radicool? Det døde endeligt den 21.maj 2005, da Det Radikale Venstre efter flere år i ekstrem selvglæde (søg på det: ret underholdende) fejrede sine 100 år i en rus næret af gode valg og fine meningsmålinger, der ikke æggede til eftertanke omkring den manglede socialpolitiske agenda.
Hvornår opstod sociacool helt out-in-the-open? Sociacool opstod den 6.december om aftenen, da varmluftsælgeren par excellence Stein Bagger meldte sig hos Politiet i Los Angeles, indleverede sit Rolex-ur og senere udtalte til Ekstra Bladet, at han hellere skulle have været socialpædagog, så han kunne have været noget for børn.
Socialmediacool
De sociacool taler tit om at se sociale medier er noget af det mest demokratifremmende, der er sket i de sidste 200 år. Men så er de sociacool heller ikke federe, for de glemmer selvfølgelig til lejligheden, at det kun er dem, her i verden, der har 1. Strøm. 2. Bredbånd. 3. fri sms. 4) Uddannelse af en vis varighed (ikke analfabeter) og kan formulere en sætning der giver mening og er sjov på 140 tegn… der for real kan deltage i disse demokratiske medier.
De sociacool deler på de sociale medier,og er generøse. De sociacool har lavet mindst en powerpoint-præsentation om noget klima-kommunikation eller noget, hvor de har kaldt CSR for CSO (Corporate Social Opportunities). Og hvis præsentationen var fed, så er de generøse nok til at lægge den ud på Slideshare til konkurrenternes frie afbenyttelse (sådan noget kunne ingen have fundet på før, i den radicool tidsalder, dengang gjaldt det om at holde kortene tæt til kroppen). Også derfor er konkurrenceklausuler top-outdatede – de er så 1990er-agtige. I dag handler det jo netop om at dele viden. Og de ledere, der ikke har forstået det, kalder vi ”digitalt indvandrede” modsat de ”digitalt indfødte”.
De sociacool kan også kendes på at de roser offentligt. På WALL’en eller her på K-forum – har de hørt et godt foredrag, læst en fin tekst, så giver de det til kende, så andre kan læse med… De giver ikke for at få, de er bare streetsmart sociacool. Derfor har de sociacool også lagt en ”how-to-do-film” på Videojug eller Youtube og elsker @rstidernes Madbio (små videoklip).
De sociacool bruger gerne tid på at hjælpe en eller anden journalist på Twitter med at finde en amerikansk businesskilde, han kunne Skype med lige inden deadline. Eller husker lige at tjekke hvor langt veninden, der er blevet arbejdsløs i finanskrisen er i Linkedingrad fra en business contact i Novo Nordisk.
For det er sådan de er. De er – de nye medier - inkluderende, sociale, demokratiske, åbne, økonomiske, generøse. Du har 140 tegn til at sige noget pænt eller vedkommende eller noget, der inviterer til debat. De medier er alt det, vi ikke var for 10 år siden, eller for bare 5 år siden.
Landbrugs-cool
Fremtidsforskeren Li Edelkoort (hollandsk/fransk) sagde, ved åbningen af The Farm (designmekka i Milano) at ”fremtidens elite er bønderne. De vil være dem, der kan give os tøj på kroppen, mad i munden og brændstof til vores biler. De bliver fremtidens magthavere”. Det der med bønderne, har vi hørt før, og nu skal vi ikke bare solidarisere med dem, som vi skulle i 1970erne (hvor det var en virkelig langt ude småkommunistisk skyklap-anbefaling, da bønderne dengang skabte mange af nutidens problemer ved fuldkommen usolidarisk og asocialt at omdanne vores alle sammens jord til en pestisid-losseplads). Nu har vi igen et svagt punkt for bondejokkerne. Men det skal være dem, der er i orden, dem, der er kloge og dem, der er økologiske eller biodynamiske eller begge dele. Det skal være dem, der tænker på den sociacool sammenhængsmåde.
Som en forlængelse af landbrugstrenden ses tegn og symboler, der repræsenterer naturen (landet, farmerne, udendørslivet) i tendenserne lige nu. Vi snakker mode, møbler, mad – terapi, transport, teknologi.
Rå træ, fx med bark på eller træ med fejl og mangler, træ, der ligner drivtømmer eller noget fra et ubehandlet sommerhus, vil præge møblerne. Landbrugstrenden ses også i mad: Vi ser Juicebarer, der serverer hvedegræs-shots – eller den nye fast-food-kæde i NYC, der serverer havregrød og juice – og så er der hele Raw Food-bevægelsen. I moden er vi slet ikke færdige med fodformede sko og sko, der er lavet af materialer, som ikke har haft at gøre med dyr (Stella Mcartneys vinylstilletter). Kvinder går i strik, baggy bukser (natbukser om dagen), arbejdstøj, sivhat, lange hvide kjoler og noget, der er lappet forkert sammen eller bondsk-med-vilje – som fx hos Marc Jacobs og danske Peter Jensen. I den mundering er vi helt klar til at deltage i mark-arbejdet ude på det land, vi drømmer os tilbage til. Mænd går i tweedtøj, jeans med huller (som om de har arbejdet med noget manuelt ude i marken) og hat og vest ligesom Armish-folket, det måske mest socia-cool folkefærd pt.
De Syv Sociale Vaner hos de virkelig Sociacool
Men hvad med dig selv? Hvordan ved du, at du er gået fra at være lidt små-radi på den cool måde til at være socia-cool? Det vigtigste parameter er, at du tør sige SOLIDARITET, mens du kigger et andet menneske lige ind i hjertet uden at blinke eller flakke eller komme med en ironisk distance.
Tjek listen nedenfor. Hvis du kan genkende bare syv sociale vaner er du socialcool.
Du læser bøger, der handler om samfundet. Fra Michael Pollan, der påpeger hvordan den amerikanske stat støtter den stigende overvægt, ved at støtte de fødevarer, der feder mest (dem, der indgår i burgere) til Rune Lykkeberg, der tør skrive om rekonstruktion af klasserne.
Du abonnerer på Blogs og RSS-feds, men helst ikke på for mange papiraviser.
Du inviterer hele klassen med til børnefødselsdag og vil ikke høre tale om andet. Og du har MAX som favorit-børnefilm (serie) til dine børn og elsker Shanes Verden og de gamle Pippi-film, som stadig holder.
Du holder op med at have den store kabel-pakke, fordi du nu endelig ved, at dine hippieforældre havde ret, da de sagde at det ville blive noget kulturimperialistisk pis.
Du er vild med Vigga, hende med stemmen fra Zulu som kom til at lave et verdensfirma – KATVIG - i sin barsel og nu er den mest rå inden for bæredygtigt børnetøj som pakkes i emballage, der er så sundt, at du kan spise det til morgenmad.
Du drømmer om at adoptere et kulsort barn fra Afrika, fordi du har overskud ligesom Brad og Angelina. Og Madonna.
Du er top-indigneret over kvindehandel, prostitution (også i Ulande og ude østpå) og børneprostitution. Du læser endda væmmelige bøger om det, fordi det er vigtigt at vide noget om.
Du gad godt køre i hybrid-bil eller delebil – men du har en bil med partikelfilter og overvejer at droppe den.
Du ved at ”Better Place” er et sted, der sørger for energi-rigtige biler (bonusinfo: Et sted, hvor der er så travlt, at CFO’en sagde op i mandags efter 14 dage på posten). Du har det fede blå-hvide klistermærke! Eller det mærke, der fortæller, at din næste bil bliver en hybridbil.
Du har lyst til at bo til leje. Og spekulerer på, hvad der blev af Lejernes LO og om den sag om usolidarisk pamperi med Lærerforeningens boliger fik lov til at dø i stilhed (og har formanden mon stadig et barn boende i en af de billige boliger, som lærerne ikke selv fik glæde af?).
Du synes at fagforeninger er en god ting, og er ked af, at så mange fik meldt sig ud. Og mener at grunden til de ikke har profiteret max på finanskrisen er, at de ikke er på de sociale medier og tale med folket og ikke til folket (fra hierarkisk kommunikation til basarkommunikation)
Du cykler. Og tager bussen. Mere end før.
Du er selv, eller du kender nogen, der er teknisk insolvente.
Du læser Jamie Olivers ”Alle kan lære at lave mad” som lige er kommet på dansk. Og du er optaget af, at 20 procent af danske børn er overvægtige. Det vil du gerne være med til at ændre på – også selv om dine egne børn ikke er fede, du er nemlig solidarisk med de andres tykke børn.
Du er selv, eller kender nogle andre kommunikationsfolk, der er blevet fyret indenfor den sidste måned.
Du har meldt dig ud af Ny Alliance. For længe siden. Det taler vi ikke om. Det taler dine venner heller ikke om.
Du kan godt sige Solidarisk og Socialdemokrat uden at krumme tæer. Og du er sgu okay med at stemme på en Socialkammerat her til EPvalget.
Du kan finde på at holde et oplæg uden at bruge power-points, du synes det har stor værdi at være tilstede i nuet og tale med folk.
Du ser store perspektiver i digitalt net-tv, som alle kan lave og alle kan dele med alle via nettet og blogs. Du er træt af tivoliseringen i DR og mener, at ingen tager Public Service alvorligt. Du er lidt vild med Thomas Madsen-Mygdal og 23-video.
Du er igen med i Greenpeace. Men synes stadig Christianitterne griber dialogen helt forkert an, når de taler om særregler for dem selv og anker afgørelsen om hvem der ejer bygningerne derude.
Du kender forskel på Svanen og Blomsten.
Du har t-shirts på med slagord af politisk tilsnit.
Du har læst undersøgelsen, som siger, at børn af lesbiske mødre er psykisk stærkere end andre børn og du har smilet tilfreds.
Du synes egentlig liguster er en meget god hækplante. Stedsegrøn og blød.
Du er træt af, at Politiken skal forestille at være oppositionens avis, og siger den op (like the rest of them).
Du forklarer dine børn, at køjeseng er helt fint og at man ikke bare sådan lige kan få sit eget værelse. Du indfører lommepenge for arbejde. Og maddag for 12-årige.
Du taler om frihed, lighed og fællesskab. Helt uden at smile.
Du gider overhovedet ikke diskutere Affirmative Action – positiv særbehandling, for det skal bare indføres nu – ligesom i Norge og Sverige. Du er sociacool og går ind for ligestilling og tiltag, der virker. Modsat dem der ikke virker, som at lade stå til.
Du læser Morten Lunds twitter-up-dates fordi det er interessant at høre om Richard Bransons grønne tænketank (hvor Lund er med og hvor Branson agter at bruge alle sine penge) og fordi du er interesseret i Morten Lunds ærlighed i forhold til finanskrisens sociale slagsider (du ved bare, at han er Socialdemokrat).
Du synes Bill og Melinda Gates holder max når de viser deres børn Rom via turisthotel og Fiat 500 (du synes også det er sociacool, at de forærer alle pengene væk til sociale formål og beder børnene om at tjene deres egne penge).
Du køber ”Hus forbi” foran Irma på samme selvfede måde som din far købte Land&Folk i en anden tid. Men er også lidt bange for om det nu er rigtige hjemløse, der sælger den og ikke en phoney rumæner.
Du smører dine gravide mave og dine børn ind i mandelolie, fordi du har sat dig ind i, at man alligevel stadig ikke helt kan stole på Urtekram og ved, at der også der, er duftallergener fra helvede
Du har en klar holdning til bæredygtig kaffe og biodynamisk vin.
Du genbruger madpakkeposer. Lapper cykel selv. Syer hullerne i børnenes tøj.
Du microblogger på Facebook og deler tips og tricks på en daglig basis. Du går ind for ”Sharing” og bruger ordet.
Du køber ind via nettet og får varerne bragt hjem, fordi det forhindrer impulskøb og er bedre for miljøet at alle varer køres på én gang.
Når du serverer grød (der har stået i blød natten over) og insisterer på at det er sundt, ligesom din mor gjorde i 1970erne. Og du er selvfølgelig samtidig en stor stor fan af Aurions grødblandinger og ved, hvem Jørgen er.
Du synes ikke der er styr nok på storskrald. Du tror, at meget mere kunne genanvendes.
Du er ikke længere er afvisende overfor brændennældesuppe, ukrudt i salaten og kål. Og lever.
Du får dig en ny plæneklipper. En old-school hånddrevet.
Du hopper på Maria Schriver og Michelle Obamas køkkenhavetrend. Og jorder forhaven for at blive selvforsynende med salat. I Eleanor Roosevelts tid – under krigen – viste husmødre samfundssind ved have en Victory Garden, nu – i finanskrisen - opfordres familierne til at vise samme samfundssind, så fødevarer ikke skal transporteres (med brændstofforbrug og C02-udledning til følge).
Du finder nu pludselig dig selv i en situation, hvor du må erkende, at du grundlæggende er imod Kongehuset, fordi det er en asocial og udemokratisk institution (dog m. meget fine kjoler og pænt hår).
Du får et kæledyr, fordi det udvikler dine børns sociale kompetencer, at tage sig af andre. Og når du får en hund, så gør du som Oprah, og får en fra et herberg eller en brugt hund.
Du får høns. Du får kompostbunke. Du recycler. Du høster som du sår. Du ser en stor, dybere mening med at bytte planter og så grøntsager.
Du skal på Roskilde Festival for første gang i mange år (m. designergummistøvler og hjemtransport, men alligevel).
Du er med i Stop Spild Af Mad på Facebook og ved, at det er Selina, der kæmper kampen mod madspildet, for, som hun skriver på hjemmesiden, danskerne smider 62 kilo mad ud om året og det må stoppes!
Du uden selvironi har lagt din egen opskrift på hvordan man genbruger grød til brød og frokostboller ind på Facebook / Stop Spild Af Mad / opskrifter.
Du elsker reklamerne fra Arbejdernes Landsbank (dem, med hende med de 128 børn i Afrika og ham, på 85 år som kite-surfer) – og du har en kommunikationsklog afstandstagen til Danske Banks reklamer om at Gøre Det Du Er God Til.
Du var lykkelig, da det kom frem, at det, som danskerne vægter højest i EU-valgkampen er miljøet. You Like!
Du overvejer en ansættelse i det offentlige.
Du synes, at portrættet af den radikale folketingsgruppe som guldaldermaleri er helt skudt ved siden af.
Du er på sparepærer og madæbler.
Du går ind for sikkerhed i ansættelsen og synes Free Agents lever et farligt liv (før drømte du om deres liv).
Du er medlem af mindst et formaliseret netværk In Real Life og du har startet mindst én gruppe på Facebook (eller haft lyst til det).
Du har lavet mindst en note på Facebook indenfor den sidste måned, hvor du har klaget over service fra en virksomhed/offentlig organisation og har fået mindst ti kommentarer fra din venner som har oplevet noget af det samme.
?Du er en ressesionista og du indfører Buy Nothing Days – og mener det. Du afleverer til genbrug. Og du inviterer dine veninder til tøj-bytte-dag (nu så stor en trend i England, at der laves Reality-programmer, hvor kendte bytter tøj).
Du er optaget af ”psykosociale slagsider”. Ved næsten alting.
Du er socialt indigneret på Astrid Lindgren-måden og mener, at hun er en lige så stor moral-filosof som så mange af mændene med De Store Historier.
Du drømmer om et kolonihavehus. Eller et lille sommerhus på delebasis.
Du overvejer, hvordan du kan være med i noget med ”Julehjælp til Fattige”
Du tager på sommerferie i Danmark og det er helt fint.
S som Sociacool som Stemme og Søndag
Du ved nu at du er sociacool. Du har fået et nyt tilhørsforhold.
Du ved stadig, at du tilhører eliten, for eliten er halvdelen af befolkningen. Du ved, du er smagsdommer (om ikke andet i din statusupdate). Du ved, du også er S som småborgerlig og det konflikter sådan set ikke. Du ved nu også, at du kan være med til at bygge bro mellem den gamle humanisme og den nye kapitalisme og at du højst sandsynligt gør det ved at ytre dig. Fordi du er sådan en, der lever af at kommunikere. Du ved nu også nogenlunde hvad du skal stemme på søndag. For du ved nu, at du først og fremmest er solidarisk og socialt indigneret – og så er du selvfølgelig en af de 42 procent af vælgerne, der synes, at Miljøspørgsmål er det vigtigste på søndag. Så du ytrer dig på den old-school-demokrati-måde. Du er sociacool. Du er en stemme.
